Følelser og psykologi

Følelser og psykologi

De fleste tænker på følelser som en slags subjektiv farvning af vores oplevelser, vores tanker, forventninger og den situation, vi befinder os i. Hvilket på en måde er helt korrekt. Men når man tænker sådan, så bliver følelser hurtigt noget meget difust, utydeligt og uhåndterligt. Når vi forsøger at forstå vores følelser ud fra denne opfattelse, sker der normalt det at følelsen “smutter”, som når vi forsøger at fiske en stump æggeskal op af det rå æg vi har slået ud. Det er ikke en forståelse, der er til at håndtere i praksis. 

Følelser er en naturlig del af livet. Men hvordan kan vi ændre negative følser, når vi har behov for det? Hvorfor bør man acceptere sine føleler?

Psykologer tænker ofte lidt anderledes om følelser. Og har nogen gange en lidt mere teknisk forståelse af følelser. Hvilket gør at det bliver lettere at få et fast greb om, hvad der i virkeligheden foregår, når vi bliver angste, deprimerede eller føler vrede. Psykologer har ofte en mere teknisk og analytisk opfattelse af følelser. Det er ikke nogen god idé at tænke sådan om sine egne følelser hele tiden. Men det kan i nogle situationer være meget godt at forstå dette lidt mere tekniske perspektiv på følelser. 

Hvad er følelser

Når du tænker på dine egne følser, så vil der typisk være en oplevelser af at dine følelser er en klar konsekvens af dine oplelvelser. Altså af den ydre objektive virkelighed som du har oplevet. Men dette er kun delvist rigtigt. Dine følelser afhænger også af hvordan du tolker denne objektive virkelighed. Men ikke på en måde som normalt er tydelig. Og ikke på en måde som gør det let at skifte ud i sine følelser, ved at se lidt anderledes på sagerne. Hvis man vil være bedre til at håndtere sine egne følelser og reaktioner, så er det vigtigt at man bedre forstår hvordan vurderinger og tolkninger påvirker os. 

Det er også vigtigt ta forstå at de fleste vurderinger sker helt automatisk. De er så indarbejdede at vi ikke længere har adgang til at observere at de aktiveres. Vi – vores bevidste selv – opdager først at noget give os en ubehagelig følelse. Først efter at vi har gjort det klart for os selv, hvordan vi har reageret, kan vi begynde at justere på vores reaktioner. Mens det sker er vi passagerer og uden for indflydelse. 

Følelser er kvaliteten af vores kognitive oplevelse. Følelser er baseret på de fakta som vi forholder os til, men også til de vurderinger og forventninger, der knytter sig til disse fakta. I anden sammenhæng ville man måske snakke om disse faktas kontekst eller deres “forståelsesramme”. Det vil sige at et budskab typisk både har en objektiv fakta-del og en mere subjektiv sværm af forestillinger og vurderinger. Vores følelser er den subjektive oplevelser af kvaliteten af denne kombination af fakta, forventninger og vurderinger. Og vores fakta – den virkelighedsbeskrivende del af budskabet – er som regel ikke den mest bestemmende faktor for, hvordan et budskab får os til at føle. Det er derimod de vurderinger og forventninger, vi knytter til det budskab vi modtager. Hvis budskabet er at håndboldlandsholdet har tabt i en kvartfinale kamp kan vi føle skuffelse. Men hvis vi har vædet eller spillet på, at de faktisk ville tabe, så kan vi modtage det triste budskab med et stort smil. Fakta-delen er helt den samme i de to tilfælde, men vores forventninger og vurderinger er helt forskellige. Og derfor er vores følelse også helt forskellig. 

følelser

Følelser definition

En følelse er derfor defineret som kvaliteten af vores sæt af tanker, vurderinger og forventninger i forbindelse med et sæt informationer eller oplevelser. Oplevelsen af disse tanker, vurderinger og forventninger som en helhed, er det som giver os et helhedsindtryk med et bestemt tværsnit eller en bestemt kvalitet. Følelsens kvalitet er helhedsoplevelsen af de forskellige elementer. 

Grundlæggende følelser udtrykker vurderingstendenser. Alle følelser er eksempler på, at man uventet føler fremgang eller tab. Typisk fordi  at man har mistet noget, eller fordi virkeligheden ikke helt lever op til ens forventninger. 
Hvis man på vej hjem fra arbejde bliver generet i trafikken, kan man let blive vred over andre traffikanters opførsel. Som du sikkert har oplevet så kan en oplevelse, der gør dig vred, vil gøre det lidt lettere at blive vred igen senere. Og ikke nødvendigvis over denne trafikants opførsel, men ofte over noget helt andet. Det er altså ikke den samme irritation, der dukker op igen og genskaber følelsen af vrede. Det er den samme følelse af vrede, som vi finder anledning til i en helt anden situation, hvor det er ungerne, naboen eller regeringen, som får os op i det røde felt. 

Vi reagerer i en ny situation, men med samme følelse. Denne følelse er altså på en eller anden måde er blevet lettere at genetablere. Det er måske ikke så mærkeligt, at man lettere bliver vred, hvis man har været vred over noget andet kort tid forinden. Men det som faktisk er mærkeligt, er at det stadig fungerer sådan, selv om vi totalt har skiftet humør undervejs. Selv hvis vi har været forbi det lokale supermarked, mødt en nabo og sludret om vores indkøb og er i glimrende humør, så kan der stadig være en tendens til, at vi lettere bliver vrede igen. 

Frustrationer skaber følelser

Forklaringen på dette er, at det ikke er vores følelse, der holder sig selv i live i en krog af vores sind og blusser op igen, hvis der er den mindste lejlighed. Det som ser ud til at bære en tendens til vrede over lidt længere tid er ikke en rest af følelse, men de vurderinger, der knytter sig til vores vrede reaktion på “de åndvage trafikanter”.

Når vi bliver vrede, så har vores vurderinger af situationen to elementer, der understøtter vrede følelser: Det er en udvikling, der 1) har negeative konsekvenser og 2) der er nogens fejl! Vi kan synes at det er enormt frustrerende, at det regner, når vi er sent på den. Men fordi det ikke er nogen skyld, fremkalder det ikke vrede. Men hvis vi derimod bliver forsinkede, og det skyldes, at nogen har dobbelt-parkeret, så kan det fremkalde vrede. Den vrede følelse er baseret på vores frustration (forsinkelsen) og vores vurdering af det er nogen fejl. Og at vi altså har nogen af blive vrede på. 

“Idioter”

Det er disse vurderinger, der kan “hænge ved” og gøre os mere tilbøjelig til at blive vrede igen: Vurderingen af at 1) verden går os imod og 2) det er bestemte personers skyld. Eller for at være ekstra præcis: Det er ikke selve vurderingerne, men en tendens til at vurdere, som varer ved ud over den negative situation. Og som kan aktivere mere vrede senere, hvis der er den mindste lejlighed til at reagere sådan. 

En vurderings-tendens er altså en langvarig parrathed, til at bruge en bestemt slags vurdering, der genererer en bestemt følelse. Det er måske lettere at tænke på dette som en parallel til, at man er mere parrat til visse reaktioner, når man har bestemte følelser: Man smiler lettere over små ting, hvis man grundlæggende er glad. Man skælder lettere ud over små ting, hvis man grundlæggende er sur eller frustreret. Men det mest korrekte analyse niveau er at altså at se det som udtryk for vurderings-tendenser, og ikke bare som handle-tendenser. 

Begær og følelser

Kernen i negative følelser er som regel oplevelsen af frustration af en eller anden art. Eller mere bredt: Frustration, tab, savn, forventning om tab, risiko for skade eller risiko for tab. Altså at der er noget vi ikke kan få, eller noget vi må acceptere at vi ikke længere har. Eller noget vi ikke kan slippe af med. Det er f.eks. frustrerende at skulle til bilsyn, fordi man har kørt på for slidte dæk og har en baglygte, der ikke virker.

Dette er kernen i negative følelser: Vi har et begær eller ønske om noget, vi ikke kan få eller ikke kan beholde. Eller en begær om at slippe for noget, som det ikke lykkes at undslippe. Denne frustration er kernen i vores negative følelse og generer de negative vurderinger og de negative forventninger, som farver vores oplevelse. 

Accept er nøglen 

Det er derfor at accept er vejen til at slippe negative følelser: Kun ved at acceptere et tab kan man komme over den dynamik, hvor frustration over tabet bliver ved med at generere negative vurderinger og negative forventninger. Det er vores begær, der giver frustrationer energi og det er accept, der kan afmontere de samme frustrationer. Når vi har accepteret et tab og accepteret vores nye situation, vil vi kunne slippe vores negative vurderinger. De bliver nemlig ikke længere aktiveret af vores frustration. Accept nulstiller os i forhold til vores objektive situation, sådan at denne er vores nye udgangspunkt og målestokken for, om det går frem eller tilbage. 

Kilder:

Jon Kabat-Zinn: Lev med livets katastrofer

Lerner & Tiedens (2006): Portrait of The Angry Decision Maker: How
Appraisal Tendencies Shape Anger’s Influence on Cognition

Collected Papers of Charles Sanders Peirce