Følelser og emotionel regulering

Vaner vs. konsekvenser

Vi gør mange ting på automat-pilot. Det vil sige: Vi gør som vi plejer, fordi det er lettere og fordi det plejer at virke. Vi har et sæt af vaner, der driver vores vanemæssige reaktioner og vanemæssige adfærd. Og some regel er det alt, hvad der er brug for. Billigt, kvadratisk og godt.
 
Det er dog ikke altid at vores vaner og metoder har den tilsigtede virkning. Hvis en person f.eks. har ekstra meget magt – det kunne være din chef eller lærer – så betaler det sig måske at være mere omhyggelig, høflig, føjelig eller venlig.
 

Dette kræver altså at man skifter fra vane-drevet adfærd til adfærd, der er drevet af målsætninger og konsekvenser. Dette kræver en smule overblik over disse konsekvenser. Eller i hvert fald nogle passende forestillinger om disse. Men det vigtige er, at vi ikke bare ‘gør som vi plejer’ og i stedet styrer mere bevidst mod bestemte resultater.

følelser og emotionel regulering

 

Mange situationer kræver altså en indsats for egenregulering, sådan at man opnår positive konsekvenser. Dette kræver igen, at man kan motivere sig selv, reagere passende og tilpasse sin adfærd efter omstændigheder. Kort sagt så kræver det en grad af egenregulering, der ikke ses ved vanemæssig adfærd.

Det kan også være sådan, at man har brug for bestemte resultater og derfor er nødt til at finde situationer, hvor disse resultater kan opnås. Dette kan selvfølgelig være praktiske resultater. Men man kan også føle et behov for at opleve bestemte emotionelle reaktioner. Dette kræver så, at man kan vælge og opsøge situationer, hvor den ønskede reaktion eller tilstand er et typisk resultat. Hvis man f.eks. synes at man trænger til at blive i bedre humør kan man f.eks. sørge for at invitere sig selv i biografen, til en begravelse, eller til en lang telefon- eller internet-chat med en god ven.

Følelser kan altså ændres eller opnås gennem en indsats for emotionel regulering. Dette sker ved brug af hjernens eksekutive funktioner.

 
Dette er eksempler på emotionel egenregulering, altså adfærd man vælger af hensyn til konsekvenserne af adfærden, og hvor disse konsekvenser har form af ens eget humør, følelser og tilstand.
 

Emnotionel regulering udgør en af en række typer af selvkontrol, hvor man benytter hjernens eksekutive funktioner til at opnå ønskede resultater, typisk resultater som ikke eller bare kommer af sig selv eller som resultater af vanemæssige adfærd.

 
 
eksekutive funktioner og regulering
 
 
Denne figur giver et overblik over de forskellige typer regulering, som benytter sig af eksekutive funktioner og benytter dem til at gribe ind i andre processer, og målrette dem mod det ønskede resultat:
 
  • Aktivering og organisering af arbejdsindsats
  • Skift i fokus og ‘mindset’
  • Regulering af vågenhed, energi-niveau og styrken af ens indsats
  • Emotionel regulering
  • Regulering af inholdet af ens arbejdshukommelse
  • Overvågning og tilretning af ens adfærd
 
 

 

Metoder til egenregulering af følelser

Vanemæssig adfærd er typisk baseret på lang erfaring, gentagne omstændigheder og en høj grad af forsudsigelig og har derfor typisk det forventede resultat. Dette er ikke i samme grad tilfældet for regulering krævende indsats. Der er derfor forskellige måder, hvorpå ens regulerings metoder og regulerings-indsats kan gå galt på. Man kan være for træt eller mentalt udmattet til at man har det nødvendige overskud. Når det er tilfældet, så vil man i langt højere grad bare “flyde med strømmen” og gøre det som er let eller naturligt.  Man kan også have dårlige regulerings strategier. Hvis de metoder man bruger er ineffektive, så vil man forbruge langt mere energi på at opnå det samme resultat.

 

Så man deler ringe egenregulering op i:

 

Under-regulering: Mangelfuld regulering af selvet pga. manglende styrke eller udholdenhed i regulerings-indsatsen.

 

Mis-regulering: Brug af ineffektive strategier til regulering af selvet.

 

Endelig er der emotionel regulering: Emotionel regulering udgør et særtilfælde af egenregulering, fordi indsatsen for emotionel regulering ofte kan undergrave indsatsen for andre former for regulering. Dette er formentlig fordi emotionel regulering ofte er ineffektiv og krævende ift. overskud.

 

Regulering af følelser kan være rettet mod input og output i den emotionelle process: Enten reguleres evalueringen af sanse-input eller den koordinerede response på denne evaluering reguleres.  Det kaldes for “forstadie-regulering” og “response-regulering”. Forstadie-regulering er klart det billigste og mest effektive.

 

Den amerikanske psykologi James J. Gross har beskrevet forskellige former for emotionel regulering. Gross skelner mellem 4 forstadie regulerings-strategier og 1 response-regulerings strategi:

 

1. Selektivitet i opsøgelse eller undgåelse af situationer, personer, steder eller objekter.

 

2. Situations-forandring: Forsøge at ændre situationen til en bedre version (overtale, bestikke, bearbejde, manipulere,  m.m.).

 

3. Opmærksomheds-regulering: Distraktion, koncentration eller bekymringer/spekulationer. Distraktion kan flytte opmærksomhed til knap så provokerene aspekter af situationen, eller ændre ens fokus. Koncentration kan indsnævre opmærksomheden omkring en bestemt opgave. Bekymringer og spekulationer fokuserer opmærksomheden på følelser og deres konsekvenser.

 

4. Kognitive omstruktureringer virker ved, at man omdefinerer betydningen af den kritiske situation.

 
 

5. Response-regulerings-strategier virker ved, at  man ændrer sin response fra den vanemæssige til en mindre problematisk reaktion. Dette sker typisk ved kontrol og fortrængning af den umiddelbare impuls, hvilket igen er dyrt og ineffektivt.

 
 
 
previous arrow
next arrow
Slider
MediaCreeper