Forskellige former for misbrug har samme årsager

 

 

Forskellige former for misbrug har samme årsager

 

 

Tl;dr:

Forskellige former for misbrug har samme årsager. Forskellige belønnings responser primer specifikke handlinger og påvirker dermed adfærden. En bedre forståelse af dette kan bidrage til at udvikle mere effektive strategier til forebyggelse af impulsiv adfærd og misbrug. Dette gælder både overspising, alkohol misbrug og risikobetonet seksuel aktivitet.

 

Hyper-følsomhed over for belønninger

Manglende egenregulering fører til mange af de mest bekymrende problemer i nutidens samfund – lige fra overspising og fedme til impulsiv seksuel adfærd og hjertesygdomme. En af årsagerne til, at folk kan være tilbøjelige til at engagere sig i uønsket adfærd, er forøget følsomhed over for de signaler, der typisk fremkalder denne adfærd.

Folk kan overspise på grund af hyperfølsomhed over for mad “cues”, narkomaner kan få tilbagefald, efter at de bliver udsat for perception (visuelle eller andre tegn) af eller påmindelser om deres foretrukne stof. Nogle mennesker kan kaste sig ud i impulsiv seksuel aktivitet, fordi de er mere end gennemsnitlig påvirkelige af erotiske stimuli.

Man har set på om individuelle forskelle i neurale reaktivitet korrosponderer til faktiske adfærdsmæssige resultater. Disse undersøgelser viser, at individuelle forskelle i menneskelig belønningsrelateret hjerneaktivitet i nuccleus accumbens fremkaldt af mad cues og seksuelle billeder forudsiger både senere vægtforøgelse og seksuel aktivitet 6 måneder senere. Disse fund tyder på, at øget reaktivitet over for belønende stimuli, der relaterer til mad og seksuelle stimuli er forbundet med overbærenhed i forhold til henholdsvis overspisning og seksuel aktivitet og giver evidens for en fælles neural mekanisme, der omfatter forskellige former for appetitiv adfærd.

En undersøgelse gennemført af Heatherton Laboratory viser, at belønnings-aktivitet som response på appetitive signaler forudsiger langsigtede og skadelige adfærdsmæssige konsekvenser. Både menneske- og dyreundersøgelser har vist at eksponering for appetitive signaler øger sandsynligheden for, at afhængighedsskabende stoffer vil blive brugt eller øger sandsynligheden for andre adfærdsmæssige konsekvenser.

Forskellige former for misbrug har samme årsager

 

En del af forklaringen på impulsiv adfærd skal findes i den varierende aktivitet i ventral striatum, der medierer oplevelser og indlæring gennem belønning. Undersøgelser viste f.eks. at kognitive strategier rettet mod at reducere rygetrang og madtrang blev ledsaget af nedsat aktivitet i ventral striatum. Lignende undersøgelser viste striatale aktivitetsreduktioner i løbet af successfuld regulering af beslutninger om økonomi. Hvilket kunne tyde på at aktiv selvregulering kan være forbundet med nedsat belønnings-
følsomhed. Det er ikke dermed afgjort om den nedsatte følsomhed over for belønninger er en årsag til eller et resultat af den effektive regulering af adfærden.

Men disse hjerneskannings-undersøgelser tyder altså på, at selvregulering indebærer en ændret balance mellem limbiske hjerneområder, der repræsenterer belønningen, sanselighed og den følelsesmæssige værdi af en stimulus og på den anden side de forbundne PFC-regioner, der er basis for vore eksekutive funktioner, især dorsolateral præfrontal kortex.

Samlet set tyder disse fund på et domæne-generelt mønster af belønningsrelateret hjerneaktivitet, hvilket viser at øget aktivitet i nucleus accumbens kan anvendes som en proxy eller repræsentant for fremtidig appetitiv adfærd. Og viser hvorfor reduktion af sådanne adfærdstyper kan fordre brugen af  højere ordens kognitive systemer som dorsolateral pfc. Hvis striatum er specielt følsom, vil der altså ske en hurtigere og stærkere vandannelse som konsekvens af positive eller belønnende oplevelser.

Forsøg med dyr indikerer at stress svækker den præfrontale kontrol over adfærd men at denne stress også har en sensibiliserende virkning på de belønningssystemer, der reagerer på biologisk vigtige fremtrædende stimuli . Stress kan således forstyrre selvregulerende indsats, fordi det er forbundet med reduceret top-down kontrol fra prefrontal cortex i forbindelse med de forhøjede hedoniske reaktioner på positive og appetitvækkende stimuli. For eksempel viser en betydelig mængde forskning, at stress og andre former for negativ påvirkning producerer stigninger i madindtagelse, især for dem, der forsøger at kontrollere deres vægt.

Andre faktorer, såsom mindre hyppig motion, at leve langt fra forældrenes indflydelse og ændringer i de daglige rutiner og søvn (og deres hormonelle konsekvenser) kan alle tænkes at være medvirkende faktorer til vægtøgning og ændringer i seksuel adfærd observeret blandt universitetsstuderende testpersoner.  Flere tests og undersøgelser er nødvendige for at kunne korrigere for disse formodede mekanismer og resultaterne må tages med forbehold indtil videre.

Som nævnt øger cue-eksponeringen aktiviteten i hjernebelønningsregioner, men den producerer også spontan aktivitet i handlings/observations-netværket, såsom når rygere spontant engagerer hjerneområder med handlings-repræsentation, når de ser andre ryge.

Ifølge moderne forskning kan eksponering for appetitive signaler “prime” folks adfærd uden at samme eksponering har påvirker folks hensigter eller bevidsthed . At adfærden bliver primet, betyder at den primede adfærd er blevet lettere at fremkalde og at den oftere sker spontant.

Den formodede mekanisme for adfærdsmæssig priming er, at cue eksponering aktiverer mentale repræsentationer, der fører til ubevidst mål forfølgelse. Hvilket i sidste ende giver de samme resultater, som bevidst forfølgelse af målene. Den adfærdsmæssige priming får altså underbevidstheden til at arbjede for mere mad, alkohol eller sex.

Selv om folk er opmærksomme på, at de bliver udsat for appetitive signaler, kan de faktisk være uvidende om, hvilken virkning sådanne signaler har på deres adfærd .

Ud fra dette synspunkt aktiverer eksponering for mad eller seksuelle billeder mentale repræsentationer af deres medfølgende adfærd og aktiverer ubevidste mål for at engagere sig i den relevante adfærd.

Implikationen fra den nyeste forskning er, at der er individuelle forskelle for i hvilket omfang cue eksponering primer adfærd: Nogle individer udviser mere robust belønningsaktivitet til appetitive signaler, hvilket igen kan give større adfærdsmæssig priming.

Det er vigtigt at bemærke, at cue-reaktivitet i den aktuelle undersøgelse viser materialespecifikitet, således at de, der viste øget belønningsaktivitet til fødebilleder, fik øget vægt, men engagerede sig ikke i mere seksuel adfærd og omvendt.

Forståelse af, hvordan individuelle forskelle i belønningsresponsivitet primer specifikke handlinger, der har målbare langsigtede adfærdsmæssige udfald, kan være med til at udvikle mere effektive strategier til forebyggelse af misbrug, både i form af overspising, alkohol misbrug eller risikobetonet seksuel aktivitet.

Denne undersøgelse viser, at der er vigtige langsigtede konsekvenser af individuelle forskelle i selektiv cue-responsivitet til appetitive signaler.

 

 

Kilder:

 

Stewart J, de Wit H, Eikelboom R. Role of unconditioned and conditioned drug effects in the self-administration of opiates and stimulants. Psychol Rev. 1984;91:251–268.

Demos KE, Heatherton TF, Kelley WM. Individual differences in nucleus accumbens activity to food and sexual images predict weight gain and sexual behavior. J. Neurosci. 2012;32:5549–52.

Hare TA, Camerer CF, Rangel A. Self-control in decision-making involves modulation of the vmPFC valuation system. Science. 2009;324:646–648.

Piazza PV, Le Moal M. The role of stress in drug self-administration. Trends in Pharmacological Sciences. 1998;19:67–74.

Heatherton TF, Wagner DD. Cognitive neuroscience of self-regulation failure. Trends in Cognitive Sciences. 2011;15:132–139.

Wagner DD, Dal Cin S, Sargent JD, Kelley WM, Heatherton TF. Spontaneous action representation in smokers when watching movie characters smoke. J Neurosci. 2011;31:894–898.

Bargh JA, Morsella E. The Unconscious Mind. Perspect Psychol Sci. 2008;3:73–79.

Dijksterhuis A, Chartrand TL, Aarts H. Effects of priming and perception on social behavior and goal pursuit. Bragt i: Bargh JA, editor. Social psychology and the unconscious: The automaticity of higher mental processes. Philadelphia: Psychology Press; 2007. pp. 51–132.