Forskning og produktion af viden

Vi √łnsker alle en sikker og effektiv behandling af psykiske lidelser. Der er derfor godt at der forskes og udvikles nye forst√•elser og nye metoder til behandling af psykiske lidelser. Men en r√¶kke sp√łrgsm√•l er relevante at forholde sig til:
  • Sker dette p√• en m√•de som kan bruges i praksis?
  • Er det tilstr√¶kkeligt let at holde sig orienteret omkring ny forskning?
  • Er det vanskeligt eller ligefrem forvirrende at forholde sig til ny forskning?
  • Hvordan kan man sortere mellem god og mindre god forskning?
  • Og holder forskningen en tilstr√¶kkelig kvalitet til at vi kan stole p√•, at det er solid viden, som formidles?
De fleste mennesker overlader den type vurderinger til folk med titler og lange uddannelser. Og selv folk med lange uddannelser lader sig ofte flyde med str√łmmen i forhold til disse sp√łrgsm√•l. Men da ‘imp.dk’ ofte bringer artikler, der er baseret p√• ny eller knap s√• ny forskning, s√• er det m√•ske naturligt at vi her gennemg√•r en r√¶kke vigtigt punkter, der kan v√¶re en hj√¶lp til at forst√•, hvad der foreg√•r i moderne forskning og hvad man b√łr v√¶re opm√¶rksom p√•, n√•r forskning formidles og udl√¶gges.

Den videnskabelige metode

Den videnskabelige metode erstatter spekulation med empiriske data. Det vil sige at man m√•ler sig frem til fakta og bruger disse fakta som anker-punkter for sin forst√•else eller forklaring. Man b√łr v√¶re opm√¶rksom p√• den begr√¶nsede natur af fakta: Da fakta typisk kun ang√•r en m√•ling af en kompliceret situation s√• udg√łr fakta ikke i sig selv en forklaring. Et faktum er if√łlge pragmaticismen et “snit” af en virkelig situation og derfor begr√¶nset i sin evne til at repr√¶sentere¬† det fulde objekt. Denne begr√¶nsning ligner p√• mange m√•der begr√¶nsningen ved en snit-tegning der viser h√łjde og brede men netop ikke l√¶ngden af et emne.

Forskning og produktion af viden

Fakta og sprog

Fakta er typisk ogs√• begr√¶nset af deres sproglige formuleringer, der typiske kan rumme den mere omfattende virkelighed som repr√¶senteres: Et faktum er et snit af virkeligheden, dvs. s√• meget af en realitet, der kan rummes i et sprogligt udsagn. Man minimerer gerne disse begr√¶nsninger ved at l√¶gge sit “snit” ud fra de termer, ideer og forst√•elser, der indg√•r i ens forudg√•ende forst√•else. Dette reducerer de sproglige begr√¶nsninger, men det giver samtidigt en tendens til at ens fakta er i harmoni med den etablerede forst√•else. Omvendt reducerer det tendensen til at finde fakta, som strider mod eller er uforklaret af de etablerede forst√•elser, som man arbejder p√• basis af.

Hypoteser og teori

Der er s√•ledes visse svagheder eller begr√¶nsninger i vores brug af videnskabelig / empirisk forskning. Men det er stadig muligt at forklare uforst√•ede f√¶nomener med en sammenh√¶ngende hypotese, der kan bruges som udgangspunkt for empirisk forskning. Ved at “hypotese-teste” finder man systematisk flere og flere faktuelle st√łtte-punkter for ens forklaring indtil det punkt, hvor hypotesen accepteres som etableret teori for det valgte emne. En test af en hypotese er typisk en udvikling af en “forudsigelse” (eng. prediction), hvor man drager en konsekvens af hypotesen og derefter afpr√łver om det ogs√• i virkeligheden g√•r som forudsagt.

Hvis man f.eks. har en hypotese om at det billige tilbud p√• en varebil fra 1993 er bet√¶nkeligt, fordi der under den fine lak kunne v√¶re rust i vangerne, s√• vil denne hypotese kunne testes ved at placere en magnet p√• overfladen og se om den bliver h√¶ngende. Hver placering f√łrer til et faktum: At der enten mangler st√•lplade under lakken, hvor rusten har h√¶rget og hvor dette er s√łgt skjult med plastic padding. Eller at pladen er magnetisk og alts√• stadig lavet af st√•l. Tilsvarende har man unders√łgt hypotesen om ego depletion ved at se om der er forskel p√• test-personers evne til at tage initiativ, n√•r de enten er blevet belastet med en kr√¶vende √łvelse eller en ikke-kr√¶vende rutine opgave. Resultatet af den empiriske testning er faktuelle st√łtte-punkter for den hypotese, der √łnskes be- eller afkr√¶ftet, s√•dan at den kan accepteres eller afvises som teori for et f√¶nomen.

Order “teori” forveksles ofte med “hypose”, f.eks. hvis man siger: “Ja, men det er kun teori…”. Den korrekte brug ville v√¶re at sige: “Ja, men det er kun en uafpr√łvet hypotese”, fordi ordet ‘teori’ i den oprindelige betydning angiver en afpr√łvet og accepteret hypotese, der med sikkerhed kan forklare de faktiske forhold.

Forsknings-artikler

Forskning leveres i form af forsknings-artikler. Disse har typisk et meget struktureret forl√łb, men en r√¶kke obligatoriske afsnit, der tjener forskellige form√•l og i varierende grad er interessante, vanskelige, objektive, subjektive og ‘centrale’.

Formen af forskningsartikler er typisk at man giver en kort redeg√łrelse for emnet, og derefter g√łr rede for hvilke hypoteser og forudsigelser, der vil blive fors√łgt testet. Dette f√łlges af en detaljeret redeg√łrelse for unders√łgelsens metode, redskaber og forl√łb. Det omfatter i psykologisk forskning typisk en angivelse af hvilke kriterier der er anvendt for at blive medtaget i gruppen af test-personer og en redeg√łrelse for hvordan en eventuel kontrol-gruppe er valgt. Det kan f.eks. v√¶re s√•dan at alle i test-gruppe har symptomer, der lever op til DSM-5’s kriterier for at stille en diagnose for borderline personlighedsforstyrrelse, mens kontrolgruppe deltagere matcher f√łrste gruppe i forhold til indkomst, alder og k√łnsfordeling, men ikke lever op til disse kriterier og ikke har denne diagnose. Dette sikrer at man men rimelig sikkerhed unders√łger, hvad der er f√¶lles for de personer,¬† som har diagnosen borderline personlighedforstyrrelse.

N√•r der er gjort rede for udgangspunkt, arbejdshypotese og testmetoder f√łlger en redeg√łrelse for de testresulater, der er opn√•et ved den praktiske gennemf√łrelse af unders√łgelsen. Dette har typisk form af en r√¶kke statistiske m√•l med angivelser af ”signifikans”. Dette er et punkt man b√łr v√¶re opm√¶rksom p√•: Signifikans bruges p√• to meget forskellige m√•der og det kan v√¶re vildt misvisende, hvis den ene betydning forveksles med den anden: I almindelig uvidenskabelig sprogbrug er ‘signifikans’ en angivelse af, hvor vigtigt noget er. Det er f.eks. gjort et “signifikant oliefund” i den danske del af Nords√łen. Her bruges signifikant som et synonym for “vigtigt” eller “med stor betydning”.

Dette er i mods√¶tning til den tekniske, statistiske, metodem√¶ssige brug af ‘signifikant’, hvor signifikans bruges som m√•l for hvor meget et test-resultat afviger fra statistisk st√łj. Hvis denne afvigelse er st√łrre end et minimalt niveau regner man med at denne afvigelse ikke er en tilf√¶ldighed. Her bruges ‘signifikant’ som synonym for “lille men tilstr√¶kkelig betydning”. I mange omtaler af forskning bruges ‘signifikant’ som om det betyder “vigtigt”, “afg√łrende” eller “betydningsfuldt”, hvor det i virkeligheden kun angiver at en mindre forskel er tilstr√¶kkelig stor s√•dan, at den ikke kun kan tilskrives tilf√¶ldigheder.

Efter resultat-afsnittet bringes ofte en diskussion af forskningen, der typisk er mere subjektiv, indrager en videre kontekst og mere detaljeret angiver, hvor og hvordan forskningen har betydning i praksis. Hvis man læser forskning for at lære om emnet, så er dette det mest centrale afsnit at forholde sig til.

Dette f√łlges ofte af en sektion om konklusioner, hvor forfattere typisk igen er mere objektive, selvkritiske og m√•deholdne, s√•dan at man kan finde de mest sikre konklusioner og bruge den efter behov.

Efter denne sektion f√łlger ofte en r√¶kke “till√¶g”, der f.eks. er grafer, tabeller og andet materiale, der ikke lige passer ind i strukturen af en artikel, men som kan v√¶re vigtige at have med i vurderingen af artiklens indhold. F.eks. statistiske tabeller, der mere detajeret angiver test-resultater.

Litteraturliste

Sidst, men bestemt ikke mindst f√łlge litteraturlisten.¬† Her p√• sitet bringes ofte en list af materialer under “kilder”, men dette er typisk begr√¶nset til en h√•ndfuld kilder. Ofte kun en eller to forsknings-artikler, som vores formidling er baseret p√•. Dette angiver en balance, der er anderledes for vores artikler end for forskning: Vi v√¶gter tilg√¶ngelighed h√łjere end n√łjagtighed! Mens forskning typisk forholder sig til faglige konventioner som er f√¶lles for forskere, s√• forholder vores artikler sig til forst√•elser, der er tilstr√¶kkeligt udbredt til at de kan antages at v√¶re kendt af langt de fleste l√¶sere. Kriteriet er typisk at det skal v√¶re til at forst√•, uden at man har faglige foruds√¶tninger, men p√• basis af en omhyggelig l√¶sning af artiklen. Det vil sige at alt ideelt set er “almen viden” eller forklaret i artiklen. Det lykkes ikke altid, men er typisk det som sigtes efter.

Men dette forklarer betydningen af kildeangivelser: √ėnsker man en mere sikker evidens kan man p√• basis af kilde-listen grave sig frem til den forskning, der er brugt som udgangspunkt for artiklen og selv vurdere hvor sikkert det forekommer. Det kr√¶ver typisk at man gider at l√¶se p√• engelsk og ikke er for afskr√¶kket af den lidt fremmedartede struktur som forskningsartikler har.

Det forklarer også hvorfor listen over kilder typisk er kort: Det skal være overkommeligt at finde frem til det som er grundlag, for artiklens indhold og pointer. Dette virker ikke, hvis man skal lede igennem en liste af 86 artikler, for at finde den relevante reference.

Kildeangivelser har typisk en noget anden funktion i en forskningsartikel: Den sikrer at stort set alle ‘p√•stande’ eller antagelser i artiklen gives et solidt fundament i etableret accepteret forskning. Det sker ved at mange s√¶tninger f√łlges af en kilde angivelse af forment (forfatter, √•r), som g√łr det muligt at finde det materiale der udg√łr grundlaget i litteraturlisten. Dette tjener til at sikre det som prioriteres i forskningsartikler: Evidens frem for lettilg√¶ngelighed.

 

 

Abstract

Enhver forskningartikel har desuden et ‘abstract’ som er en komprimeret eller kondenseret version af de centrale sp√łrgsm√•l, der behandles og de resultater, som forskningen har frembragt. Abstracs er typisk vanskelige at l√¶se, men er omvendt ofte v√¶rd at l√¶se igennem langsomt og omhyggeligt. Faktisk kan man spare meget tid ved at g√łre dette: Med et godt overblik over artiklens indhold, bliver det forholdsvis let at grave sig frem til de dele af artiklen, der kan give svar p√• ens sp√łrgsm√•l.

Det er typisk ogs√• et glimrende sted at starte, hvis man fors√łger at finde ud af om artiklen er tilstr√¶kkelig relevant for ens interesser eller om den handler om andre interesante men irrelevante ting.

 

“Peer review er en cancer fra det ydre rum. Den kom fra det bio-medicinske milj√ł og invaderede vores videnskaber.”
Eric Weinstein

Moderne forskningspraksis

En række misforståelser omkring forskning er så udbredte, at det er værd at nævne dem og forklare, hvordan de er misvisende.

Store unders√łgelser er ofte uinteresante

Store unders√łgelser afd√¶kker typisk udbetydelige forskelle, mens sm√• unders√łgelser kun kan afd√¶kke store forskelle, med den √łnskede statistiske sikkerhed. Sm√• unders√łgelser med f√• deltagere kan alts√• afd√¶kke meget store og tydelige forskelle. Det betyder omvendt at enorme unders√łgelser, hvor f.eks. en generation af v√¶rnepligtige inddrages som test-materiale kan bruges til at p√•vise sm√• og relativt ubetydelige afvigelser. Jo mindre afvigelser man vil p√•vise, jo flere testpersoner vil det kr√¶ve. Der er f.eks. en komorbiditet mellem diabetes og alkoholism, der kan p√•vises ved at bruge store data-s√¶t. Diabetes korrelerer positivt med alkoholisme, men man kan ikke tage diabetes som et tegn p√• alkoholisme. Derfor kan man heller ikke p√•vise denne sammenh√¶ng ved at unders√łge 62 personer i S√łballe sogn. Store unders√łgelser er kun n√łdvendige, hvis og n√•r der er tale om usikre og ubetydelige sammenh√¶nge, som man typisk ikke b√łr v√¶re for fokuseret p√•.

Korrelationer er ofte vildt vildledende

Man kan ogs√• med store unders√łgelser finde sammenh√¶nge som er vildt vildledende. Der er f.eks. en kendt sammenh√¶ng mellem forbruget af is og antallet af haj-angreb. Mens dette for nogen giver anledning til en hypotese om at is-boder kan lokke hajer ind t√¶t p√• kysten, s√• er det langt mere sandsynligt at varmt vejr f√łrer til flere badeg√¶ster og et h√łjere forbrug af is, og at det √łgede antal haj-angreb kan forklares som udslag af flere badeg√¶ster. Det er alts√• vigtig at korrelationer bliver forklaret i en sammenh√¶ng, der er rimelig og tilstr√¶kkelig detaljeret til at v√¶re nogenlunde sandsynlig.
Dette er dog ikke altid tilf√¶ldet: Der findes f.eks. en sammenh√¶ng mellem socio-√łkonomisk status, helbred og sygdom. Man har gennem √•rene ofte forklaret dette som udslag af en utilstr√¶kkelig uddannelse: Jo l√¶ngere uddannelse, jo bedre helbred. Det har endda f√łrt til antagelser om at man med brug af “informations-kampagner” kan lappe tilstr√¶kkeligt p√• kort-uddannede personers helbreds-adf√¶rd. Dette har typisk vist sig at v√¶re vanskeligt og man er ikke helt klar over om det skyldes “d√•rlige informations-kampagner” eller “d√•rlige borgere”.

For enhver med en tilstr√¶kkelig omfattende neuropsykologisk viden, s√• er det mere n√¶rliggende at forklare ringe helbred hos folk med kort uddannelse, som forskellige udslag af samme √•rsag: Det kr√¶ver en solid selvkontrol og egen-regulering at gennemf√łre en uddannelse, og det fysiologiske grundlag for denne regulering har selvf√łlgelig betydning for hvor godt dette lykkes. Og denne regulering er ikke s√• forskellig fra hjernens regulering af kroppens organer: Hjernen er udgangspunkt for produktion af en r√¶kke hormoner og¬† for styring ved hj√¶lp af disse hormoner, der griber in i alle kroppens organer og regulerer deres funktion. S√łvnmangel f.eks. vil typisk have konsekvenser for begge typer regulering: Fysiologisk organfunktion (mindre leptin) og adf√¶rdsm√¶ssig selvkontrol (mere kage, flere cigaretter). F√¶lles neurobiologisk √•rsager har s√•ledes konsekvenser for b√•de dysreguleret adf√¶rd (ringe helbreds-adf√¶rd) og fysiologisk helbred (og senere sygdom) uafh√¶ngig af adf√¶rd.

Retningen af kausalitet

Det er selvf√łlgelig afg√łrende om is er √•rsagen til haj-angreb eller om haj-angreb f√łrer til stor appetit p√• is, eller om begge er forklaret ved en f√¶lles √•rsag. Men dette er typisk ikke specielt klart eller til at unders√łge p√• en overkommelig m√•de. Og det er ofte kompliceret af at der i mange tilf√¶lde er en situation, hvor A er √•rsag til B, mens B faktisk ogs√• er √•rsag til A. Man kan f.eks. v√¶re ber√łmt fordi man er rig, men det er omvendt ogs√• ofte tilf√¶ldet at man er rig fordi man er ber√łmt. Bill Gates er nok mest ber√łmt fordi han er rig, mens Kim Kardashian i h√łjere grad er rig fordi hun er ber√łmt. Donald Trump har som mange andre benyttet en kombination af at s√łge ber√łmmelse og rigdom og opn√•et begge dele i en konstant vekselvirkning.
I psykologiske forhold kan man se begge m√łnstre:
En vej: Selvkontrol f√łrer ofte til selvv√¶rd, mens selvv√¶rd ikke f√łrer til selvkontrol.
Begge veje: Positivt kropssprog kan f√łre til positive f√łlelser, mens positive f√łlelser kan f√łre til positivt kropssprog.

Bevis og evidens

En anden sproglig forveksling ang√•r brugen af “bevis”, der i mange tilf√¶lde bruges i en naiv sort/hvid betydning: Hvis der er bevis for noget s√• er det sandt. Hvis det ikke er sandt, s√• kan der ikke v√¶re bevis for synspunktet. Dette er i mods√¶tning til en mere kontinuerlig opfattelse af bevis – typisk omtalt som ‘evidens’ for at skelne –¬† som noget der akkumuleres indtil det punkt, hvor man kan anse den leverede evidens er tilstr√¶kkelig til at en hypotese kan accepteres som teori. Her ses evidens (bevis) som noget, der grundl√¶ggende er usikkert og ineffektivt, men via b√•de kvalitet og kvantitet kan bidrage til at reducere tvivl og til at man accepterer en teori.

Peer-review er cancer

Den moderne opfattelse af videnskab, forskning og evidens antager at peer-review metoden er en centralt kriterie for om unders√łgelser er videnskabelige og at det ‘altid’ har v√¶ret s√•dan. Det er ikke dog korrekt: Tidligere blev forsknings-artikler udgivet ud fra en redakt√łrs sk√łn og efterf√łlgende kritiseret for sit indhold af personer med interesse for emnet og indsigt i forskningen. Dette system fungerede glimrende og har givet os en stor del af det som idag betragtes som vores fundamentet af videnskabeligt underbygget viden.

Idag bliver n√¶sten al forskning sorteret gennem peer-review inden at den bliver udgivet. Kritik af forskning sker s√•ledes prim√¶rt usynligt og uden at man har mulighed for at vurdere kvaliteten af denne kritik. Dette i mods√¶tning til tidligere, hvor en forksning typisk blev kritiseret af andre forskere i form af deres artikler, indl√¶g, b√łger eller andre udgivelser.

Dette har flyttet v√¶gten fra udvikling af hypoteser, hypotese-testning og etablering af teori p√• basis af fakta til forskning som en social bev√¶gelse, der s√łger at udvikle sig i en bestemt retning, der bekr√¶fter tidligere forskning (og de forskere, der leverede denne forskning).

Det har gjort det langt lettere og langt mere effektivt at fors√łge at styre forskningen, s√•dan at bestemte teorier vinder udbredelse og at andre ignoreres, uden hensyn til deres sandhedsv√¶rdi, forklaringskraft eller potentielle konsekvenser. Specifikt betyder peer-review at langt st√łrre v√¶gt l√¶gges p√• graden af konsensus i forhold til etablerede teorier og etablerede forskere, der typisk selv deltager i peer-review grupper, eller er repr√¶senteret i disse ved tilstr√¶kkeligt mange af deres proselytter. Dermed skifter v√¶gten i vurderinger af forskning fra at v√¶re baseret p√• en ‘fundaments epistemologi’¬† (hvor forbindelsen til grundl√¶ggende fakta er afg√łrende) til en konsensus-epistelmologi (hvor enighed og social accept er afg√łrende) (Haack, 1995).

Dette er ikke kun fordi man v√¶gter enighed langt h√łjere end tidligere, men desuden fordi systemet g√łr det langt lettere at p√•virke forskningen og styre forskere: Subjektive kriterier for publisering kan sikre at kun en selekteret type forskningsresultater fremmes. Dette har igen betydning for hvem, der opn√•r magtfulde positioner i det “forskningspolitiske hierarki”. Hvilket igen f√łrer til en udbredt motivering af forskere for at holde sig p√• den slagne vej. Pr√¶cis hvad man ikke √łnsker sig af forskere, der skal vise nye veje. Det er i stigende grad blevet klart at moderne forskning kan producere store m√¶ngder “ny viden” uden at dette f√łrer til afg√łrende opdagelser, fornyelser, gennembrud eller fornyelser. Og dette ses i stigende grad som udtryk for den ekstreme institutionalisering af forskningen og de socio-√łkonomisk strukturer, som forskningen udfolder sig inden for.

Det m√• forventes at den ekstreme situation, hvor balancen er tippet til fordel for konsensus vil blive afl√łst af en mere afbalanceret situation, hvor fundamentet af grundl√¶ggende viden har en tilsvarende vigtig rolle. Omvendt vil denne tilstand typisk v√¶re kortvarig inden overdrivelser i modsat retning tager over.

Kilder:

Susan Haack (1995): Evidence and Inquiry: Towards Reconstruction in Epistemology, Blackwell Pub.

Eric Weinstein (podcast, 2020) : The Problem With Peer Review 

Charles Sanders Peirce (1992): Reasoning and the Logic of Things: The Cambridge Conferences Lectures of 1898 (Harvard Historical Studies)

The Physiology of Willpower: Linking Blood Glucose to Self-Control