fbpx

Forsvarsmekanismer som eksempel

Det er stærk evidens for en konservering af overlevelsesfunktioner som f.eks. forsvar, reproduktion, termoregulering, vædskebalance, energi/ernærings regulering mellem de mange forskellige pattedyr. Vi vil bruge forsvar som eksempel og illustration. Ubetingede stimuli er arts-specifikke. De mest almindelige risiko stimuli er stimuli, der signalerer tilstedeværelsen af andre dyr (rovdyr eller potentielt farlige artsfæller), og disse stimuli vil selvfølgelig være forskellige for forskellige arter. Eksempler på medfødte stimuli for gnavere inkluderer lugten af rovdyr og højfrekvente lyde, der udgør faresignaler fra artsfæller, høje lyde og åbne belyste pladser. Hos pattedyr har synet af slanger og edderkopper en medfødt tendens til at udløse en forsvarsreaktion. Men på trods af at disse nøglestimuli er genetisk specificerede, kan den medfødte stimuli-reaktion påvirkes af epigenetiske modulationer, der reagerer på forskellige faktorer udenfor og inde i organismen under individets udvikling og gennem livet. Faktisk omfatter nogle aspekter af forsvars stimuli processen en ekstra hurtig indlæring af visse af medfødte kategorier eller klasser af stimuli.

Artfæller med agressive eller frygtprægede ansigtsudtryk er også medfødte nøglestimuli hos mennesker og andre primater. Nylige undersøgelser har vist i detaljer, hvordan kredsløb hos gnavere kan reagere på ubetingede stimuli, specielt lugten af kat eller andre rovdyr og potentielt farlige artsfæller. Lugten bliver opfanget i det olfaktoriske system, sendt til medial amygdala (MEA), som er forbundet med ventromedial hypotalamus (VMH). Signaler fra ventromedial hypotalamus går til premammillary nucleus (PMH) i hypotalamus, som er forbundet med dorsal periaquaductal gray (PAGd). Men ikke alle ubetingede stimuli er signaleret gennem lugte. De ubetingede risiko-stimuli, der behandles gennem andre modaliteter (end lugtesansen) omfatter transmissioner til lateral amygdala (LA) og derfra videre til accesory basal amygdala (ABA), som er forbundet til VMH-PM-PAGv kredsløbet. Forskellige centre i MEA, PMH og PAGd er involveret i processering af artsfælle- og rovdyrs-relaterede ricici.

Både i tilfælde af olfaktorisk og non-olfaktorisk ubetingede risiko stimuli, styrer PAGd og dets output til motoriske centre reaktionens specifikke adfærdsudtryk, sådan at der opnås en succesfuld løsning på situationens faremomenter. PAG er også involveret i detektion af interne fysiologiske signaler, der kan udløse defensiv adfærd. Biologisk insignifikante stimuli opnår status som risiko-signaler, når de optræder i forbindelse med biologisk signifikante risiko signaler. Dette forstås traditionelt som Pavlovs forsvars-betingning, eller mere almindeligt som frygt-indlæring. Dermed opnår en meningsløs betinget stimulus status som risiko-signal efter at have optrådt i forbindelse med en aversiv ubetinget stimulus. De fleste undersøgelser af pavlovian forsvars betingning omfatter brugen af elektriske stød som den biologisk signifikante stimulus, selv om man også har brugt andre modaliteter, typisk lyde, visuelle eller olfaktoriske stimuli, som den insignifikante betingede stimulus. Mens en stærk ubetinget stimulus kan skabe indlæring af de fleste former for sansestimuli er associerings processen ikke helt promiskuøs. F.eks. vil smagsindtryk lettere associeres med mavebesvær end med elektriske stød. Så snart der er skabt en association, har den betingede stimulus selv evnen til at fremkalde den medfødte forsvars response.

Forsvarsmekanismer

Det neurologiske kredsløb, gennem hvilken den betingede stimulus (audio, visual, olfaktorisk) udløser medfødte forsvars reaktioner som f.eks. gå-død-reaktion, omfatter transmission af sensoriske data til LA, intra-amygdala forbindelser (direkte og indirekte), som forbinder LA og central nucleus of the amygdala (CEA), og forbindelser fra medial CEA (CEm) til ventrolateral PAG (PAGv). De indirekte forbindelser mellem LA og CEA omfatter basal amygdala (BA), AB og intercalated nuclei (ITC). Som ved ubetingede risiko stimuli, styrer PAG de motoriske centres afærdsmæssige reaktioner på truslen. Selv om skader i PAGvl forstyrrer den defensive gå-død-reaktion, vil skader i PAGdl forstærke gå-død-reaktioner, hvilket tyder på at der er interaktioner mellem disse områder. Hovrvidt CEA og PAG muligvis også er forbundet via VMH eller andre hypotalamuske kerner, er endnu ikke afklaret.

Mens de fleste undersøgelser har fokuseret på gå-død-reaktioner, er denne adfærd begrænset til situationer, hvor bevægelse er begrænset og hvor flugt ikke er mulig. Ud over gå-død-reaktioner er det ikke gennemført mange undersøgelser af forsvars reaktioner udløst af betingede stimuli. En vigtig målsætning for fremtidig forskning er undersøgelsen af forholdet mellem kredsløb involveret i medfødt og indlært adfærd. Elektriske stød simulerer vævs-skade, som f.eks. ved sår fra møde med rovdyr. Det er dog vanskeligt at følge den ubetingede stimulus´ signalvej med en sådan simulering. En anden form for pavlovian forsvars-betingning er associering mellem smag og kvalmefremkaldende ubetingede stimuli.

Disse kredsløb er grundlaget for såkaldte betingede smags aversioner og omfatter også regioner af amygdala, som f.eks. CEA og det basoloaterale kompleks (som omfatter LA, BA, og ABA kerner), såvel som områder af smags-kortex. Det nøjagtige bidrag fra amygdala til læring og udførsel af indlærte undgåelsesreaktioner er ikke så klart belyst som for standard forsvars betingnings-systemet beskrevet ovenfor. Mens meget at arbejdet med risiko processer er gennemført med gnavere, så kan mange af resultaterne også ses udspille sig hos andre arter. F.eks. synes amygdala, der er involveret i reaktioner på betingede risiko stimuli hos gnavere, at være tilsvarende aktiveret i kaniner og non-humane primater.

Der er også evidens for tilsvarende kredsløb i krypdyr og fugle. Lessions studier hos mennesker har vist, at amygdala spiller en central rolle i frygt indlæring, hvilket tyder på, at de samme kredsløb er involveret i mennesker og andre pattedyr. Men detaljeringsgraden i studierne af mennesker falmer i forhold til dyreforsøg. Detaljeringsgraden i undersøgelser med mennesker er foreløbigt begrænset til en anatomisk opløsning, der skjuler kredsløbs detaljer. Da dyreforsøg således er afgørende for at relatere detaljerede strukturer til funktion i hjernen, er det afgørende, at de undersøgte fænomener defineres begrebsligt på en måde, som bedst sikrer en klar forståelse af betydningen af fund i dyreundersøgelser for menneskelig funktion. Overlevelseskredsløb giver en sådan begrebslig definition af fænomener knyttet til hjernestrukturer.

Interaktioner mellem overlevelseskredsløbs funktioner

Overlevelseskredsløb påvirker hinanden for at sikre bedst mulig reaktion på udfordringer og muligheder. Faktisk er overlevelseskredsløb tæt forbundne. Ved oplevelser af risiko vil hjernens ressourser blive monopoliseret af det kredsløb, der tager sig af håndtering af en optimal response over for truslen. Andre aktiviteter, som f.eks. fødesøgning, vædskeindtag eller sex bliver aktivt undertrykt. Men en øget adfærdsmæssig aktivitet af enhver slags (kamp, flugt, sex, fødesøgning) forbruger energi og vil tendere mod depletion af energi-ressourcer. På et tidspunkt vil behov for at indtage føde blive opprioriteret og dominere en defensiv forsigtighed. Fødesøgning kræver ofte eksponering for predation og andre risici og en ballance må findes. Stofskiftet i enhver form for aktivitet (kamp, flugt, fødesøgning, sex) producerer varme, som må modvirkes ved at kropstemperaturen sænkes. Termoregulering styres direkte fra homeostatiske ændringer, der inkluderer øget transpiration, “panting”, og øget vædskeintag. Ikke alle interaktioner mellem de forskellige overlevelseskredsløb er klarlagt, men interaktioner mellem energi/ernærings reguleringssystemet og forsvarssystemet vil i det følgende blive brugt som illustration af disse interaktioner.

For alle pattedyr gælder det at kredsløb, der omfatter arcuate, vertromedial, dorsomedial, og lateral hypotalamus, og som er reguleret af leptin, ghrelin, glukose og insulin, kontrollerer fødesøgning i relation til energi og ernæringsmæssige behov. Ved tilfredsstillelse af ernæringsmæssige eller energimæssige behov, styres adfærdsmæssige reaktioner af de sansede egenskaber ved forskellige fødekilder og af cues associeret med føden. F.eks. kan audio- og visuelle cues modulere energi/ernærings kredsløb. Specifikt kan områder af amygdala (LA, BA, ABA) reagere på indlærte cues, der er associeret med føde og formidle dem til LH. Hvis disse cues er tilstrækkeligt potente, kan de stimulere fødeindtagelse i dyr, som er mætte.

Fødesøgning og indtagelse sker ikke i et vakum. Som nævnt ovenfor er fødesøgning fortrængt, når risiko niveauet stiger til en vis grænse. En tone som tidligere er blevet associeret med elektriske stød, kan således hæmme fødeindtag og fødesøgning. Forbindelser mellem basolateral amygdala og LH faciliterer fødesøgning ved en betinget stimulus, der er associeret med mad. Ubehagelige betingede stimuli undertrykker fødesøgning ved en forbindelse til CEA. Det nøjagtige endepunkt er uafklaret, men CEA er forbundet med LH både direkte og indirekte. Mens oplevelser af risiko normalt fortrænger sult og fødesøgning vil balancen på et tidspunkt tippe til fordel for fødesøgning. En tilsvarende balance eksisterer formentlig i forholdet mellem andre former for overlevelsesadfærd og risiko-undgåelse. F.eks. kan områder af medial amygdala, som reagerer på risiko associerede lugte undertrykke reproduktion via forbindelser til VHMs reproduktions kredsløb.

Det faktum at amygdala bidrager til både begærtilstande såvel som forsvar (se ovenstående) betyder ikke at amygdala behandler mad- og risiko-relaterede stimuli ens. Tilsvarende betyder det faktum at både begær- og frastødnings-stimuli kan aktivere amygdala i fMRI studier ikke at disse sitmuli bliver behandlet ens af amygdala. De seneste “unit recording” undersøgelser af primater viser, at begær- og aversions-signaler bliver behandlet af forskellige celle populationer i laterale/basale amygdala. Molekylære afbildnings-tekniker med cellular opløsning viser, at ligheder i aktivering af hjerneområder kan dække over forskelle på mikro-kredsløbs niveau.

Ved at fokusere på overlevelseskredsløb, der er baseret på bevarede kredsløb, ved at se på om funktioner og kredsløb deles af dyr og mennesker, kan vi fokusere på nøgle fænomener, der er relevante for emotioner og følelser
Overlevelseskredsløb - Kroppen og organismen er et system af tæt integrerede sub-systemer der koordineret samarbejder for kort og langsigtet overlevelse.
Det er stærk evidens for en konservering af overlevelsesfunktioner som f.eks. forsvar, reproduktion, termoregulering, vædskebalance, energi/ernærings regulering i mellem de mange forskellige pattedyr.
I emotionsforskningen bruges termen “automatisk vurdering” ved diskusion af, hvordan signifikante stimuli kan udløse såkaldte emotionelle responser automatisk.
Overlevelseskredsløb aktiveres i situationer, hvor der er udfordringer eller muligheder. Med andre ord i situaioner, som er emotionelt ophidsende og motiverende.
Globale organistiske tilstande - Det samlede resultat af aktivering af et overlevelseskredsløb, motivationel aktivering og genrel arrousal er etableringen af en tilstand, i hvilken hjerneressourcer er koordinerede og monopoliserede
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Joseph E. LeDoux (født 7. December, 1949) er en Amerikansk neuropsykolog, hvis forskning primært er fokuseret på overlevelses-kredsløb og deres indvirkning på emotioner som f.eks. frygt og angst. Spiller guitar i bandet “The Amygdaloids”.

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Kilder:

Joseph LeDoux: Rethinking the Emotional Brain

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.