fbpx

Globale organistiske tilstande

Aktivering af overlevelseskredsløb fører til øget aktivering og arrousal i centralnervesystemet og potentielt til udtryk for medfødt adfærd (afhængigt af omstændigheder), såvel som udtryk for aktivering af det autonome nervesystem og hormonelle ændringer i hele kroppen. Adfærdsmæssige, autonome og hormonelle responser påvirker hjernen og bidrager til arrousal. Desuden aktiveres motivationelle systemer, sådan at der kan ske målrettet adfærd.

Det samlede resultat af aktivering af et overlevelseskredsløb, motivationel aktivering og genrel arrousal er etableringen af en tilstand i hvilken hjerneressourcer er koordinerede og monopoliserede, sådan at organismens evner for håndtering af udfordringer og muligheder i den aktuelle situation maksimeres.

Organismen bliver specielt opmærksom på og sensitiv overfor de stimuli, som er relevante for den aktive ovelevelsesfunktion. Hukommelsesdata, der er relevant for den aktive overlevelsesfunktion bliver tilgængelige og tidligere indlærte relevante færdigheder og instrumentelle responser bliver “varmet op”, for større tilgængelighed.

Det sker ny indlæring og nye eksplicitte erindringer (der udformes i hippocampus og relaterede områder af kortex) og implicitte erindringer (som er “spor” afsat i selve overlevelseskredsløbet).

Sådanne tilstande kalder vi herefter globale organistiske tilstande eller en monopoliseret hjerne funktion. Deres globalitet betyder ikke, at de mangler specifitet. De omfatter komponenter, der er specifikke for det aktive ovelevelseskredsløb, såvel som mere genrelle motivationelle komponenter, der kontrollerer den instrumentelle adfærd, og komponenter der kontrollerer uspecifik  eller generaliseret arrousal i krop og hjerne.

På denne måde vil emotionelle og motiverede tilstande rekrutere en lang række funktioner og hjerneområder til tjeneste for håndtering af den aktuelle situation i en slags monopolisering og/eller synkronisering af hjernens ressourcer.

Elementer i hjernens monopolisering

1. Medfødte adfærdsresponser aktiveres samtidig med at det autonome nervesystem aktiveres, og samtidig med at, der sker en række hormonelle reaktioner.
2. Neuromodulator systemer aktiveres og begynder at regulere sensitivitet og neurotransmission over hele hjernen.
3. Målrettet instrumentel adfærd initieres af det motivationelle system.
4. Sanse systemer, kognitive anlæg, og hukommelse for eksplicit viden aktiveres, sådan at der opnås øget opmærksomhed over for relevante stimuli og udformning af nye eksplicitte erindringer (der udformes i hippocampus og relaterede områder af kortex) og implicitte erindringer (som er “spor” afsat i selve overlevelseskredsløbet).

Overlevelseskredsløb

1. Medfødte adfærdsresponser aktiveres samtidig med at det autonome nervesystem aktiveres, og samtidig med at, der sker en række hormonelle reaktioner.

2. Neuromodulator systemer aktiveres og begynder at regulere sensitivitet og neurotransmission over hele hjernen.

3. Målrettet instrumentel adfærd initieres af det motivationelle system.

4. Sanse systemer, kognitive anlæg, og hukommelse for eksplicit viden aktiveres, sådan at der opnås øget opmærksomhed over for relevante stimuli og udformning af nye eksplicitte erindringer (der udformes i hippocampus og relaterede områder af kortex) og implicitte erindringer (som er “spor” afsat i selve overlevelseskredsløbet).

Transendens af neuro-anatomisk homology

I disse organismer, pattedyr og andre hvirveldyr, spiller g-protein-koblede receptorer og deres regulatorer en afgørende rolle i modulering af neuro-sensitivitet og ved regulering af tærsklen for adfærdsmæssige reaktioner på incentiver, der er associeret med specifikke motivationelle/emotionelle tilstande. Biologiske aminer og deres g-protein-koblede receptorer spiller også en afgørende rolle for arrousal og adfærdsmæssige ”beslutninger” i Drosphilia og i hvirveldyr. De samme grundlæggende funktioner ses på molekylært niveau i overlevelseskredsløb hos en lang række arter, hvilket tyder på en genetisk konservering af principper for organisering af de bagvedliggende overlevelsesfunktioner.

Overlevelseskredsløb og mennskelige følelser: Hvad er en emotionel tilstand?

Når betegnelsen ”emotionel tilstand” bruges, får det normalt en klang af ”følelse”. Denne artikel har forsøgt at redefinere disse tilstandes natur. Det kan være fristende at se globale organistiske tilstande som neurale korrelater til emotionelle tilstande eller følelser. Men hvor globale organistiske tilstande bidrager væsentligt til bevidste følelser, så er de to ikke det samme. Globale organistiske tilstande er tilstande, der udgør et grundlag, fra hvilket visse klasser af følelser kan ”konstrueres” (de følelser, der knytter sig til overlevelseskredsløbs aktivering). Men de optræder ofte uafhængigt af følelser, eller i hvert fald af det vi normalt kalder følelser. Mit forslag er at de følelser, der normalt forbindes med aktivering af overlevelseskredsløb, 1) reagerer på denne aktivering og den globale organistiske tilstand, der følger aktivering efter møde med udfordring, og 2) ”vurderer [appraises] og navngiver denne tilstand. Disse er ikke den eneste slags følelser, der ses hos mennesker. Andre typer omfatter følelser associeret med sociale forhold (skyld, skam, misundelse, stolthed) eller sanse oplevelser (kløe, berøring).

Fremtidig forskning?

1. Forholdet mellem medfødte og indlærte funktioner af ovelevelseskredsløb.
2. Afklaring af mekanismer for ekstern aktivering af overlevelseskredsløb: nøglestimuli, incentives, reinforcere.
3. Hvordan stimulerer og motiverer medfødte og indlærte nøglestimuli adfærd i andre non-forsvars overlevelseskredsløb? Hvilke mekanismer findes der for vurderinger af stimuli i de forskellige overlevelseskredsløb?
4. Kan overlevelseskredsløb differentieres yderligere? I hvilken grad benytter forskellige former for forsvar forskellige kredsløb?
5. Er der overlap mellem de celler, der responderer på incentiver relateret til sex, mad og drikke, eller er de specifikke for deres overlevelseskredsløb?

Konklusion

Den anvendte tilgang flytter opmærksomheden fra spørgsmål om hvorvidt menneskelige følelser er til stede i dyr, til spørgsmålet om i hvilken grad kredsløb og relaterede funktioner, der knytter sig til emotioner, er fælles for dyr og mennesker. Og ud fra studiet af overlevelseskredsløb kan der dannes nye hypoteser om, hvordan organismer navigerer i adfærdsmæssige interaktioner med omgivelser og håndterer udfordringer og muligheder i det daglige.

Ved at fokusere på overlevelseskredsløb, der er baseret på bevarede kredsløb, ved at se på om funktioner og kredsløb deles af dyr og mennesker, kan vi fokusere på nøgle fænomener, der er relevante for emotioner og følelser
Overlevelseskredsløb - Kroppen og organismen er et system af tæt integrerede sub-systemer der koordineret samarbejder for kort og langsigtet overlevelse.
Det er stærk evidens for en konservering af overlevelsesfunktioner som f.eks. forsvar, reproduktion, termoregulering, vædskebalance, energi/ernærings regulering i mellem de mange forskellige pattedyr.
I emotionsforskningen bruges termen “automatisk vurdering” ved diskusion af, hvordan signifikante stimuli kan udløse såkaldte emotionelle responser automatisk.
Overlevelseskredsløb aktiveres i situationer, hvor der er udfordringer eller muligheder. Med andre ord i situaioner, som er emotionelt ophidsende og motiverende.
Globale organistiske tilstande - Det samlede resultat af aktivering af et overlevelseskredsløb, motivationel aktivering og genrel arrousal er etableringen af en tilstand, i hvilken hjerneressourcer er koordinerede og monopoliserede
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Joseph E. LeDoux (født 7. December, 1949) er en Amerikansk neuropsykolog, hvis forskning primært er fokuseret på overlevelses-kredsløb og deres indvirkning på emotioner som f.eks. frygt og angst. Spiller guitar i bandet “The Amygdaloids”.

https://www.youtube.com/watch?v=QwYOa0UKT-Q&t=374s

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.