Histrionisk personlighedsforstyrrelse og ønsket om opmærksomhed

Tl;dr:

Histrionisk personlighedsforstyrrelse er udtryk for en udsultning af et barns behov for opmærksomhed, bekræftelse og udvikling af egne evner til at håndtere følelsesmæssige behov, oplevelser, reaktioner og identitet.

Histrionisk betydning: At være histrionisk vil sige at man agerer teatralsk, melodramatisk og søger at opnå øget opmærksomhed og reaktion gennem brug af dramatiske virkemidler. Er oprindeligt brugt om teaterskuespilleres faglighed, men er nu mest brugt om opmærksomhedssøgende tilbøjeligheder hos mennesker, f.eks. i sociale medier.

Histrionisk personlighedsforstyrrelse og ønsket om opmærksomhed

Det er et grundvilkår for os mennesker at vi må forsøge at vurdere, hvad der er godt for os. Altså hvordan vi oplever verden omkring os, og hvordan vi vælger at håndtere vores ønsker og de udfordringer vi møder. Der er ikke nogen måde at gøre dette perfekt på. Der findes ikke nogen facitliste til vores subjektive vurderinnger af vores egen personlige situation. Det er ikke bare at vi ikke har fået et opdateret eksemplar af en sådan facitliste. Den findes simpelthen ikke. Og kan ikke laves. 


Der er nemlig ikke nogen endegyldigt rigtige svar på en hel lang række spørsgmål, som er genstand for vores subjektive vurderinger: Hvad ønsker jeg? Hvad har værdi for mig? Hvad er vigtigt for mig? Hvad gør mig glad? Hvad gør mig trist og tom? Hvem ønsker jeg at have kontakt med? Hvis mening, anerkendelse eller ros betyder noget for mig? 


Til det første spørgsmål – hvad ønsker jeg virkelig – kan man kort sige at det er en træningssag at besvare det. Det er noget man lærer ved at forsøge sig frem og gøre sig personlige erfaringer om hvilken rolle man ønsker at spille for andre. Og helst gøre dette i nogle omgivelser, hvor man kan få en brugbar response på sine vurderinger. Derfor er det en uvurderlig hjælp, hvis man kan “træne” ved at forsøge sig frem med gode gæt i forhold til egne indre tilstande og i forhold til andres indre tilstande. Dette kan forståes som en undersøgelse af hvem man føler sig til rette med at være for andre: Hvilken rolle og identitet passer man instinktivt og værdimæssigt ind i?


Så en nøgle til dette er at have gode rolle modeller omkrings sig. Det vil sige mennesker, som du kan spejle dig i. Som ligner dig tilstrækkeligt meget til at du kan bruge deres vurderinger, som målestok for hvor gode dine egne vurderinger er. Og som ligner dig tilstrækkeligt meget til at du kan bruge dine vurderinger af deres subjektive reaktioner, som målestok for hvor godt du rammer, når du vurderer alle slags subjektive reaktioner. Det er træning af den slags som efterhånden som du vokser op bliver bedre og bedre til at håndtere dine følelser, dine værdier og til at give dit liv en retning, der opleves som meningsfuld og motiverende. 

Opmærksomhed og personlighedsforstyrrelser

Hvis man læser litteraturen omkring borderline personlighedforstyrrelse, så kan man se at validering af indre tilstande spiller en afgørende rolle for en sund udvikling af personligheden. At det er vigtigt at blive bekræftet i sine subjektive oplevelser, ønsker og tendenser. Og at det ofte går galt, når dette ikke kan lade sig gøre. Altså hvis forædrene til et barn er fraværende: Alkoholiserede, emotionelt fraværende, fysisk fraværende eller på anden måde ikke kan udfylde rollen som sunde forældre.

Der er meget der tyder på, at histrionisk personlighedsforstyrrelse er udtryk for problemer af denne art: En systematisk og omfattende udsultning af et barns behov for opmærksomhed, bekræftelse og udvikling af egne evner til at håndtere følelsesmæssige behov, oplevelser, reaktioner og identitet. Der er givetvis mange forskellige måder, dette kan udtrykke sig på. Men fælles for dem alle vil være en oplevelse af deprivation og mangel på opmærksomhed. Og i mange tilfælde en oplevelse af at øget opmærksomhed er velgørende og et element i en positiv personlig udvikling. 

Hvis og når dette er tilfældet vil det blive oplevet specielt positivt at være i centrum af omgivelsernes opmærksomhed. Og hvis der er erfaringer med at dramatiske udtryk, optræden, vil dette præge valg, adfærd og udvikling.

Man kan se histrionisk personlighedsforstyrrelse som en “fiksering”, hvor man er kørt fast på et relativt tidligt stadie i udviklingen mod en accept af en rolle man kan spille i andres liv: Det stadie hvor man er tilfreds med overhovedet er “på tavlen” i andres opmærksomhedsfelt og søger at maksimere dette i forhold til, hvor mange mennesker og hvor meget megen opmærksomhed man kan blive tildelt. Dette vil i betydelig grad ske på bekostning af en udvikling og tilpasning af, hvilken rolle og præcis hvilken effekt man ønsker at have på sit “publikum”, sine fans eller tilhængere.

Dette betyder, at vejen til personlig udvikling, fremskridt og lykke vil blive opfattet som betinget af gentagne oplevelser af at være i centrum. Og at gentagne oplevelser af denne art vil reinforcere adfærd, der kan facilitere disse oplevelser. Det betyder lidt mere enkelt sagt, at personligheden i stigende grad bliver fokuseret på at opnå opmærksomhed, eksponering på sociale medier, semi-berømmelse eller status som “reality-stjerne” i et omfang, som er stærkt forøget i forhold til gennemsnit eller normer. Og at individet kan udvikle færdigheder og metoder, der kan sikre fremskridt i denne retning. 

Dette udgør en slags polær modsætning til den udvikling, hvor der er en klar og præcis oplevelse af, hvilken rolle man ønsker at påtage sig, men hvor der ikke er nogen kapacitet til at formidle sit budskab eller levere erkendelser videre. En sund afrundet personlighedsudvikling vil omfatte erfaring og forståelse af begge sider af denne udfordring, sådan at man kan levere et meningsfuldt udtryk, der når ens omgivende gruppe i en forståelig formulering, et brugbart kunstnerisk udtryk eller andre former for tydelige erfaringer.

Det er tænkeligt, at visse personlige træk som f.eks. stor ekstroversion er en bidragende faktor for, at dette opmærksomhedssøgende adfærdsmønster bliver et så dominerende træk i personligheden, at det kan føre til en diagnose. Men det betyder ikke, at ekstroverte træk er en sygelig del af personligheden, kun at personlighedforstyrrelser typisk afspejler både sunde dele af personligheden og de typer af omsorgssvigt eller traumer, der udgør de væsentlige belastninger. 

Men denne relativt ensidige satsning på øget opmærksomhed vil i kombination med en svag og sårbar personlighedskerne kunne udtrykke sig som et skrøbeligt kunstnerisk individ, der på trods af en grad af succes og berømmelse ikke resulterer i en stabil tilværelse eller en stabil psykisk tilstand. Tilæværeslsen vil ofte være præget af emotionelle op- og nedture, brug af stimulanser, kortvarige ægsteskaber eller parforhold, som ofte er stormfulde “had/kærligheds-forhold”, med partnere, der ikke kan gøre tilværelsen mere stabil for individet. 

Histrionisk personlighedsforstyrrelse som diagnose

Det er formentlig grader af dette mønster, der udgør en personlig problematik uden at være diagnose- eller behandlingskrævende. Og der er også måder at forvalte et stort behov for opmærksomhed eller berømmelse, som ikke er patologisk og som ikke afspejler omsorgssvigt eller en bagvedliggende personlighedsforstyrrelse hos individet. Det er ikke i sig selv en sygdom at være forfængelig, kunstnerisk, berømt eller opmærksomhedssøgende. 

Det er forholdsvis let at tilskrive opmærksomhedsøgende personer en sygelig trang, selv om der ikke er noget solidt grundlag for at gøre dette. Men man bør være opmærksom på at evnen til at tiltrække sig opmærksomhed er både belønnet, reinforceret og en nødvendig betingelse for at skaffe sig indflydelse i et samfund baseret på markedsøkonomi og demokrati. For en vurdering af histrionisk personlighedsforstyrrelse som diagnose, må det vurderes, hvor meget de histrioniske træk faktisk står i vejen for en sund udvikling af personligheden.

Læs mere om personlighedsforstyrrelse:

Kilder:

Wikipedia: Histrionic personality disorder

Marsha Linehan: Borderline sårbarhed [Sensitivitet]