Hjernens funktioner – Stress og selvkontrol

 

Hjernens funktioner – Stress og selvkontrol

 

Tl;dr:

 

Man har længe vidst at stressbelastninger blev værre, når de var uforudsigelige. Og endnu værre hvis de var ukontrolerbare. Undersøgelser viser at man bliver mindre stresspåvirket når man har en subjektiv oplevlse af kontrol.

 

Forsøg uden kontrol

 

Glass (1969) gennemførte et eksperiment, hvor deltagerne blev tester for eftervirkninger af stress. I første test fik de en opgave, der skulle løses under stressende omstændigheder, præget af enten a) uforudsigelig støj eller b) mindre stressende forhold med regelmæssig og forudsigelig støj.

 

Hjernens funktioner - Stress og selvkontrol

 

Efter denne opgave blev deltagerne sat til at læse korrektur på tekster i et lokale uden støj og deres frustrations-tolerance blev testet. Både deres præstationer med korrekturlæsning og deres frustrations-tolerance, blev taget som udtryk for selvkontrol. Det viste sig at den uforudsigelige støj førte til betydelige fald i selvkontrol målt på denne måde.

 

Forsøg med kontrol

 

Senere gennemførte man en mere rafineret test af selvkontrol: Deltagerne blev igen testet for selvkontrol, efter stress, men denne gang indførte en kontrol-mulighed for nogle af deltagerne: Halvdelen af deltagerne fik at vide, at de når som helst kunne afbryde den generende støj ved at trykke på en knap. De blev dog opfordret til ikke at gøre brug af denne mulighed, hvilket ingen af dem gjorde. Teorien var at følelsen af at kunne undslippe den krævende situation ville være midre krævende for deltagerne og ikke reducere deres overskud helt så meget. Og det viste sig faktisk at de som havde fået præsenteret denne mulighed ikke udviste samme reduktion i deres selvkontrol ved den efterfølgende test.

 

Hjernens funktioner kan tilsyneladende bedre håndrere stress, når vi er sikre på at situationen ikke kommer helt ud af kontrol. Den subjektive oplevelse af kontrol over støjen mindskede altså eftervirkningen af støjen. Måske fordi de ikke udøvede helt så meget selvkontrol under gennemførelsen af opgaven. Disse forsøg er siden blevt gentaget med tilsvarende resultat: Den grad af kontrol man oplever i forhold til støjen, influerer på hvor meget ens selvkontrol efterfølgende er reduceret. De individer, som havde mindst kontrol over støjen, udviste de største reduktioner af frustrations-tolerance.

 

Tilsvarende blev eftervirkningen af støjen reduceret, når man havde en oplevelse af indirekte kontrol over støjen.  Folk der var informeret om at andre kunne stoppe støjen, klarede sig efterfølgende bedre i selvkontrol opgaver end de personer, som mente støjen ikke kunne kontrolleres. Oplevelsen af at kunne undslippe støjen var altså afgørende for en reduktion af eftervirkningen i forhold til selvkontrol, angiveligt fordi man så ikke behøvede at kontrollere sin indsats helt så meget.

 

Tilsvarende har man vist at personer udsat for stress i form af “crowding”, dvs. for mange mennesker på for lidt plads, og som ingen kontrol har over situationen, vil udvise ringe selvkontrol i efterfølgende opgaver.  Det er f.eks. blevet vist at 8 kvindelige studerend efter at have arbejdet en time i et mindre lokale klarede sig dårligere i forhold til udholdenhed ved løsning af umlige puslespil end deltagere der havde arbejdet tilsvarende i et stort lokale. Men alene ved at fortælle deltagerne, at de kunne forlade lokalet, hvis de ville (ingen valgte at gøre dette), blev denne effekt reduceret.  Disse resultater bekræftede det billede der havde tegnet sig ved testning af stresspåvirkninger fra uforudsigelig støj.

 

Senere har man fundet at graden af forudsigelighed har den samme indflydelse på forbruget af selvkontrol ressourcer, når man tester folk som enten er blevet udsat for uforudsigelige og ukontrolerbare elektriske stød og sammenligner med resultatet for folk, der er blevet udsat for forudsigelig og kontrolerbare elektriske stød. Man har målte disse gruppers selvkontrol gennem brug af stroop-test (der kræver at man undertrykker en naturlig tendens) og korrekturlæsning.

 

Reference:
Glass, D.C., Singer, J.E. and Friedman, L.N. (1969). Psychic cost of adaptation to an environmental stressor.