Hjernens funktioner – opmærksomheds regulering

 

Hjernens funktioner – opmærksomheds regulering

 

Tl;dr:

Hjernens funktioner – opmærksomhedsregulering Vi kan regulere vores opmærksomhed i en periode, men før eller siden svigter vores regulering og vores opmærksomhed falder da tilbage i vores indgroede vanemæssige mønstre. Bevidstheden om tankegang, vil påvirke tanke-processen, og de valg man tager i dagens løb.

 

Hjernens funktioner: Når tanker fører til tanker

Man kan tænke på hjernefunktion som “avl af nye tanker”. Par af tanker parer sig og får nye tanker som deres afkom. Hver ny tanke er en konsekvens af de tanker, der er deres ophav. Hvert generationsskifte er en deduktion, sådan at den tidligere generation er premisser og konklusionen er afkommet.
Der er andre måder at tanker avler nye tanker, men deduktion er den mest almindelige og mest afgørende i praksis. De andre måder er induktion, slutningen til en regel og abduktion, slutningen til en hypotese. Koncentration er vores evne til at avle på visse tanker, mens andre tanker bliver holdt tilbage i “barnløshed”.

 

Det er gennem tildelingen af opmærksomhed, at vi vælger hvilke tanker, der skal have konsekvenser, og hvilke der skal glemmes eller fortrænges af nye tanker.  Tildelingen af opmærksomhed kan enten ske instinktivt eller gennem aktiv opmærksomhedsregulering.

 

Den instinktive opmærksomhed er automatisk, vanemæssig og opleves som uanstrengt og naturlig. Reguleret opmærksomhed er bevidst, mere eller mindre kunstigt fremmet og anstrengende at fastholde. Vi har kun begrænsede muligheder for at påvirke vores egen opmærksomhed gennem regulering.

 

Vi kan regulere vores opmærksomhed i en periode, men før eller siden svigter vores regulering og vores opmærksomhed falder da tilbage i vores indgroede vanemæssige mønstre, der ikke kræver overskud at følge. Vi har derfor også begrænsede muligheder for at bestemme hvilke tanker vi vil udvikle og drage konsekvenser fra.

 

Når vores regulering bliver svagere, så vil vores tankegang blive præget af støj. Støj i vores tankegang er tanker, der tilfældigt giver anledning til nye konklusioner eller konsekvenser, uden at vi har fremmet det ved en koncentration af vores opmærksomhedsfokus. Det er f.eks. distraherende bekymringer om hvad folk tænker om vores tænder eller vores frisure. Eller distraherende tanker om at vi burde have gjort noget tidligere på dagen og at det kan blive et problem at vi ikke gjorde dette. Disse distraktioner har elementer af “gamle” tanker og elementer af ny spontan tænkning på grundlag af disse kendte elementer.

 

Hjernens funktioner – opmærksomheds regulering

 

Hvis vores bevidshed og vores opmærksomhedsfokus er difust vil enhver tilfældig oplevelse i vores hukommelse kunne give anledning til indskud, bekymringer eller brugbare indfald. Vores instinktive opmærksomhed vil automatisk rettes mod enhver ny tanke, som tidligere oplevelser giver anledning til.

 

Ny tanker har en form for vitalitet, der tiltrækker vores opmærksomhed. Alt nyt er interessant indtil at det er forstået ud fra tidligere etablerede mønstre. Når nye tanker dukker op i vores opmærksomhedsfelt kan vi fatte interesse og tildele dem en mere intens opmærksomhed. De vil så typisk give anledning til nye konklusioner eller andre afledte meninger.

 

Dette kan gennem nogle trin eller generationer give anledning til at opmærksomheden automatisk blusser op for det emne som tankerne angår. I nogle tilfælde fører dette til konklusioner og konsekvenser for vores adfærd og handlinger. Vi trasker f.eks. ud i vores køkken og åbner en en pose med mandler.

 

I mange tilfælge fører det dog kun til strøtanker og bekymringer, der ikke har nogle klare handlingsmæssige konsekvenser. Når dette er tilfældet vil interessen dø ud efter at tankerne har kredset omkring emnet i nogle sekunder.

 

Hvis vi har været igang med at løse en opgave eller læse en tekst vil vi typisk vende tilbage til dette. Vi blev distraheret, men vender tilbage til vores udgangspunkt og genoptager vores aktivitet. Spørgsmålet er nu hvor længe vi kan fortsætte denne aktivitet inden at vi næste gang bliver distraheret af en interessant men irrelevant tanke.

 

Hvor meget af vores tænkning er drevet af indholdet af vores opmærksomhedsfelt og kan vi fastholde interessen for det som angår vores målsætning?

 

Når vi snakker om signal/støj forhold i hjernen, så angår denne opdeling på den ene side indholdet af vores opmærksomhedsfelt og de associationer dette indhold giver andledning til.

 

På den anden side er de spontane indfald, der er drevet af sanseindtryk, associative tanker eller tilfældige irrelevante associationer på basis af vores tanke-process.

 

Spontane distraktioner har ofte udgangspunkt i tanker der ikke er relevante , men som via synlige påmindelser er på nippet til at blive bevidste. De har udgangspunkt i den konstante sværm af tegn og indtryk, som vi konstant er omgivet af.

 

Signalet for hjernens singal/støj forhold er det meningsindhold, der udtrykker de tanker vi er bevidst opmærksomme på.  Støjen repræsentere de spontane indfald, der er fremmet af tilfældige sanse påvirkninger og deres associationer.

 

Man skal lægge mærke til at selve problemet ved at have en smule “støj” i sin hjerneaktivitet er at denne støj, hurtigt bliver til “signal” og derfor præger processen på måder der ikke er kontrolleret.

 

Når en distraherende tanke melder sig, så bliver den altid i første omgang accepteret som en valid og naturlig tanke, som man bør forholde sig til.  Man kan ikke tænke en tanke uden at man for en kort tid fortaber sig i denne tanke, uforbeholdent og ukritisk. Man kan derefter afvise dens relevant og flytte opmærksomheden til et andet og mere lovende meningsindhold.

 

Men enhver kritiske afstand til en tanke er noget, der kommer senere end selve ens indlevelse i dens meningsindhold. Ved at have en “meta-process” der overvåger den lidt mere langsigtede process kan man opnå en styring af ens tankevirksomhed. Denne meta-process levererer kriterier for, om en ide eller mening er relevant eller ej. Der sker en regulering efter en valgt standard, et sæt meta-kriterier, der gør det muligt at værdisætte ideer i forhold til en given process.

 

Efter disse kriterier kan en tanke blive fremmet i den indre dialog eller blive ignoreret og glemt. Men i den grad at en tanke eller idé medbringer sine egne kriterier for værdi, mister vi kontrollen over processen. En tanke om at raide sit køkken for småkager vil have kriterier, som kan være vanskelige at afvise, fordi de relaterer til biologiske processer, der er varetaget instinktivt og automatisk.

 

En bestemt idé kan medbringe sine egne meta-kriterier ved at refere til et værdisæt, f.eks. angående ernæring (hvis man er sulten) eller hedonisk værdi (hvis man er lækkersulten), der ikke i forvejen var aktiverede i opmærksomhedsfeltet.

 

Hvis tanken om småkager får sult eller trangen til selvforkælelse til at blusse op, så kan kriterier fra disse værdisæt fremme ideen om et køkken-raid, selv om denne ide ikke harmonerer med vores oprindelige målsætning om at forstå en ansøgningsformular.

 

Den egentlige regulering af opmærksomheden sker formentlig ved at alternative værdisæt undertrykket, sådan at hjernen for en periode er monopoliseret af et bestemt sæt værdier, der angiver hvordan, der skal tildeles opmærksomhed til spontane eller konsekvente tanker.

 

Dette giver en løs og elastisk styring af tankeprocessen som tillader spontane indfald uden at tankeprocessen bliver for tilfældig. Men som vi før har påpeget, så er denne form for styring af opmærksomheden temelig energikrævende. Det er derfor interessant at se på det specifikke signal/støj forhold i hjernens aktivitet.

 

Det man primært lærer ved at praktisere mindfulness gennem en længere periode er at betragte “interessante tanker” som distraktioner. Processen i al meditation er at man opretholder et valgt fokus, at man lader sig distrahere af interessante tanker og at man derefter genkender dem som distraktioner og vælger at vende tilbage til det valgte fokus for meditationen. Det er gennemm opretholdelsen af de valgte kriterier for relevans og gennem bevælgelsen tilbage til det valgte fokus at man træner sit sind i den meditative praksis.

 

I en mere hverdagsagtig procses vil man typisk lade tankerne flyde lidt længere ud af fokus og være lidt mere afslappet i forhold til underholdende distraktioner. Men hvis man skal opnå en stabil arbejdsindsats på et valgt felt, så kræver det at man aktiverer de relevante kriterier for tildeling af opmærksomhed. Bevidsthed på dette plan kræver overskud og det er afgørende at man bliver bevidst om, hvor meget dette overskud betyder for den process man søger at gennemføre.

 

Bevidstheden om hvad der foregår, vil påvirke tanke processen og de valg man tager i dagens løb. Hvis man ikke har nogen forståelse af den rolle som energi spiller for ens fokus, vil man typisk tage inskydelser for pålydende. Det vil f.eks. sige at man oplever at distraherende tanker om fristende snacks, er tegn på at der er reelt behov for en pause, og at småkager vil kunne løse eller reducere problemet.

 

Hvis man derimod er opmærksom på at ens reguleringsoverskud svinder under ens anstrengelser, vil man mere se på inskydelser om snacks eller adspredelse som et tegn på at der er lavvande i energi-tanken. Og at man har et behov for at reetablere et brugbart overskud for at kunne drive sin arbejdsprocess videre.

 

Dette kan man så søge at opnå ved at gå en tur, lytte til musik, eller spise snacks alt efter ens personlige tilbøjeligheder. Det afgørende er, at man fastholder sit meta-fokus og ikke tager indskydelser for pålydende uden at skæve til ens egen energimæssige tilstand.
Den mere langsigtede konsekvens man kan drage, er eventuelt at der er et behov for at ændre på hjernens signal/støj forhold, sådan at processen kan forløbe tilstrækkeligt stabilt og langvarigt til at opfylde ens personlige behov.

 

Det kan enten være fordi at man har påtaget sig specielt krævende opgaver eller fordi man af andre grunde har en forholdsvis ringe selv-kontrol og at ens livskvalitet bærer præg af dette.

 

 

 Referencer:

 

 

 Kavanagh DJ1, Andrade J, May J.:  Imaginary relish and exquisite torture: the elaborated intrusion theory of desire.