Hvad er borderline

Hvad er borderline

Hvad er borderline

Både klienter, patienter og behandlere kan ofte føle sig usikre på en af de vigitigste psykiatriske diagnoser: Hvad er borderline? Dialektisk borderline behandling er baseret på en bio-social teori om borderline og  om personlighedens fungeren. Den afgørende udgangspunkt er, at borderlineforstyrrelser primært er en dysfunktion af det emotionelle regulerings-system; denne er et resultat af biologiske afvigelser kombineret med visse dysfunktionelle omgivelser, såvel som af deres interaktion og transaktion over tid. De træk, som forbindes med BPD (se kapitel 1, specielt skema 1.2 og 1.5), er følger af og derfor sekundære i forhold til denne grundlæggende emotionelle dysregulering.

Desuden skaber disse mønstre yderligere dysregulering. Invaliderende omgivelser i barndommen bidrager til udviklingen af emotionel dysregulering. De forsømmer også at lære barnet, hvordan hun navngiver og regulerer affekt, hvordan hun tolererer emotionel stress og hvornår hun kan stole på sine egne emotionelle reaktioner som værende reflektioner af valide fortolkninger af begivenheder. Som voksne, overtager borderline individer det invaliderende miljøs træk. De har en tendens til at invalidere deres egne emotionelle oplevelser, at søge efter nøjagtige afspejlinger af den ydre virkelighed hos andre end sig selv og forsimpler den lethed, hvormed livets problemer kan løses.

Denne forsimpling fører uundgåeligt til urealistisk mål, en manglende evne til at anvende belønning i stedet for straf for små skridt imod endelige mål, og selvhad som resultatet af manglende opfyldelse af disse mål. Skam-reaktionen – en karakteristisk reaktion over for ukontrollerbare og negative reaktioner blandt borderline individer – er et naturligt resultat af nogle sociale omgivelser, som bebrejder de individer, som udtrykker emotionel sårbarhed. Som anført i kapitel 1 i en lidt anden kontekst, svarer formulereringen, som foreslås her, til det forslag, at BPD er en selvregulerings forstyrrelse, som blev fremsat af Grostein et al. (1987).

Med dette mener de, at forstyrrelsen betegner et primært sammenbrud i reguleringen af selvets tilstande, så som fysiologisk agitation, opmærksomhed, søvn, vågenhed, selvværd, affekt og behov sammen med de sekundære følger af et sådant sammenbrud. Som Grostein et al. har anført, så har få teorier om BPD integreret biologiske og psykologiske faktorer i en sammenhængende teori. Til dato har de fleste teorier være enten helt og holdent psykologiske, hvad enten de har været psykodynamiske (f.eks. Adler, 1985; Masterson, 1972, 1976; Kernberg, 1975, 1976; Rinsley, 1980a,1980b; Meissner, 1984) eller kognitiv-adfærdsmæssige (f.eks. Beck et al., 1990; Young, 1987; Pretzer, in press); eller de har været den biologiske psykiatris fremebringelser (f.eks. Klein, 1977; Cowdry & Gardener, 1988; Akiskal, 1981, 1983; Wender & Klein, 1981).

Grotstein´s (1987) formulering er en alliance mellem biologisk psykiatri og psykodynamisk oritenteret psykologisk teori. Stone (1987) har foreslået en tilsvarende integration. Han beskriver fint vanskelighederne ved at opnå færdigheder i de to psykologiske hovedstrømninger og biologi og integrere dem i en teoretisk anskuelse af BPD, som svarende i kompleksitet til “at påtage sig at oversætte en tekst, uhyrligt skrevet på skiftevis arabisk og kinesisk” (p. 253-254). Den bio-social teori om borderline, som præsenteres her, er baseret primært på den eksperimentelle psykologiske litteratur. Hvad jeg har fundet under gennemlæsningen af denne litteratur, er en rigdom af grundlæggende empiriske data om så forskellige emner som personlighed og adfærdsmæssig funktion, genetiske og fysiologiske forudsætninger for adfærd og personlighed, temperament, grundlæggende emotionel funktion, og miljømæssige påvirkninger af adfærd.

Dog har det, med få undtagelser, ikke været forsøgt at omsætte denne grundlæggende forsknings-litteratur i en forståelse af personligheds-forstyrrelser. Den tingenes tilstand er sikkert et resultat af, at det indtil for ganske nylig næsten primært var psykiatere, der beskæftigede sig med empiriske studier af personligheds-forstyrrelser, hvorimod de empiriske studier af adfærd per se (inklusive studiet af det biologiske grundlag for adfærd) har været psykologers domæne. Kløften mellem disse to felter har været dyb, og ingen af deres medlemmer har læst meget af det andet felts litteratur. Empirisk baseret klinisk psykologi, som man kunne anse for at være den naturlig bro mellem de to discipliner, har indtil for nylig kun vist lidt eller ingen interesse for personligheds-forstyrrelser.

2. Hvad er borderline personligheds-forstyrrelse ift. emotionel dysregulering

Hvad er borderline, når man ser forstyrrelsen ud fra et perspektiv på emotionel dysregulering? Som jeg har anført ovenfor, går den bio-sociale teori ud på at borderline personligheds-forstyrrelse primært er en forstyrrelse af det emotionelle reguleringssystem. Emotionel dysregulering er på sin side et resultat af høj emotionel sårbarhed plus en manglende evne til at regulere emotioner. Jo større individets emotionelle sårbarhed er, jo større er dets behov for emotionel regulering. Tesen er, at borderline individer er emotionelt sårbare, og at de desuden mangler færdigheder i emotionel regulering, og at disse vanskeligheder har deres rødder i biologiske forhold og forudsætninger, som er forværret gennem deres specifikke oplevelser i deres omgivelser.

borderline-personligheds-forstyrrelse-og-emotionel-dysregulering

Hvad er borderline sårbarhed: Udgangspunktet i den ekstreme emotionelle sårbarhed passer til empiriske beskrivelser af både parasuicidale og borderline populationer, der er frembragt af helt uafhængige forskningstraditioner. Jeg har tidligere gennemgået denne litteratur. Alt i alt er det billede af borderline patienters emotionalitet, der tegner sig, kendetegnet ved kronisk negative affektive oplevelser. Borderline klienters manglende evne til at hæmme uhensigtsmæssige og stemningsfremkaldte handlinger er per definition en del af borderline syndromet. Diskusioner om affektiv dysregulering med hensyn til BPD koncentrerer sig oftest om spektret mellem depression og mani (f.eks. Gunderson & Zarnarini, 1989).

I modsætning hertil anvender jeg her betegnelsen affekt i en meget mere almen betydning, og påpeger at borderline individer har vanskeligheder med regulering af mange (hvis ikke alle) emotionelle reaktions-systemer. Selv om manglende regulering af negative emotioner sandsynligvis er mest udtalt, så synes borderline patienter også at have vanskeligheder med regulering af positive emotioner og deres følgevirkninger.

Se også: Hvad er borderline sårbarhed

Hvad er borderline

Marsha M. Linehan

Bio-social teori: En dialektisk teori om udviklingen af borderline personligheds-forstyrrelse

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.