Hvad er en emotionel tilstand?

 

Hvad er en emotionel tilstand?

 

 

1. Introduktion
2. Adfærds- og indlærings-perspektivet på emotionelle reaktioner
3. Det neurpsykologiske perspektiv på emotioner og den emotionelle tilstand
3. Den biologiske og tekniske forståelse af en emotionel tilstand
4. Det psykatriske og behandlingsmæssige perspektiv på emotionelle tilstande
5. Den kognitive forståelse af emotionelle processer

 

Den emotionelle tilstand

 

 

 

Der er flere forskellige perspektiver og måder at forstå dette på.
Den umiddelbare psyko-motoriske tilstand, dvs. den grad af fysiologisk agitering,
Hvilken aktiv motivering er tilstanden præget af: hvilke behov, appetit eller ønsker præger tankegang, motivering, kropssprog, sproglige udtryk, handlinger eller bevægelser?
Den emotionelle tilstand
Den kognitive integration af situation med erfaringer, pegende i retning af handle muligheder. Den centrale kognition i en emotionel tilstand udgør en triade, der forbinder a) den aktuelle situation med b) en erfaring og derigennem forestlår eller antyder en c) handling eller strategi.
Herefter deler forståelsen af den emotionelle tilstand sig i to spor:
1) Et spor som angår den daglige praksis, hvor emotionelle tolkninger styrer konkret adfærd, men på måder som i høj grad er blevet til rutiner. Dette foregår med en høj grad af automatisering, med en kraftig reduktion af den emotionelle komponent. Det vil sige mindre agitation, mindre hormonel aktivering, mindre oplevelse af ønske, bæger, frustration, eller appetit. Og en mere vanebaseret forbindelse mellem situationsopfatttelse og den adfærdsmæssige reaktion. Dette vil f.eks. være billedet, når vi køber ind og laver aftensmad: Det er ingen dramatik eller agitation, fordi alt forløber efter et etableret vanemæssigt mønster, der kan realiseres rutinemæssigt og uden problemer. At den slags motiverede aktiviteter er stedfortrædende for mere fuldgyldige emotionelle tilstande og emotionelt motiveret adfærd kan ses hvis man frustrerer realiseringen: Hvis man ikke længere kan købe ingredienserne elle tilberede ens aftensmad, så udvikler tilstanden sig forholdsvis hurtigt til at blive mere fuldgyldigt emotionelt agiteret.

 

 

2) Det andet spor angår etableringen og tilretningen af en sådant emotionelt motiveret adfærd: Den process der forløber fra en nyfortolkning af en situation og de muligheder eller risici, som knytter sig til situationen til den adfærd som antages som den mest optimale håndtering af situationen. Denne process er altid erfaringsbaseret, sådan at nye reaktioner formes i matricer, der har været anvendt i andre lignende situationer. Det med de lignende situationer har teknisk betydning, fordi det er afgørende at der findes erfaringer som er relevante og fordi processsen med at selektere hvilke ligheder der er vigtige og hvilke der er helt irrelevante er central for at man opnår en tolkning af situationen, som bedst muligt fører til ønskede resultater.
Mere kortfattet kan de to spor beskrives som 1) den rutinemæssige praktisering af emotionelle tolkninger og deres motiverede adfærd og 2) processen gennem hvilken situationers tolkninger etableres, tilpasses eller forandres.

 

 

Når vi snakker om emotionelle tilstande, så mener vi formentligt oftest den mere komplicerede og agiterede tilstand, hvori vi etablerer en ny praksis for tolkning. Dette vil selvfølgelig være en mere sjælden begivenhed, men omvendt have langt mere betydning og flere praktiske konsekvenser end den rutinemæssige praktisering, der følger. Men omvendt er det klart at vores indsigt i emotionelle processser af denne art går gennem en forståelse af den daglige rutinemæssige adfærd, der afspejler de etablerede rutiner og de forståelser de bygger på. Hvis ikke man har øje for hvordan emotionelle tolkninger har betydning for en bred vifte af emotionel motiveret, men rutinemæssigt praktiseret adfærd, så overser man betydningen af de mere fuldgyldige emotionelle tilstande. De er ikke kun interessante fordi de gennemføres med en stærk oplevelse af personlig betydning, men også fordi de i praksis “pogrammerer” vores følgende mere vanemæssige reaktioner.

 

 

Den biologiske og tekniske forståelse af en emotionel tilstand

De nævnte lag af forståelsen af den emotionelle tilstand, tager udgangspunkt i mennesker adfærd og der deres subjektive oplevelser. Men hvis man vil til bunds i en forståelse af, hvordan emotionelle tilstande fungerer, hvordan de påvirker os, hvad deres funktion og nytte er, så kræver det at vi ser på dette i et evolutionsperspektiv. Der ligger en lang udviklingsprocess bag den menneskelige hjernes nuværende udforming og funktion. Desværre er der ikke nogen manual eller detaljeret dokumentation for de ændringer og forbedringer der er sket gennem den lange evolutionsprocess. Det vil sig at vi ikke umiddelbart kan sige hvorfor hjernen fungerer som den gør, og hvorfor vi bliver emotionelt påvirket på den måde som kan iagtages. Vi kan slutte os til en del af denne viden, men det er ekstremt vigtigt at vi desuden forholder os til vores evolutionære fortid. For eksempel ved at se på, hvordan vores emtionelle hjerne og vores følelser ligner andre de vi ser hos andre pattedyr. Og ved at se på, hvordan menneskers emotionelle reaktioner er anderledes. Ligheder og variationer af tidlige “versioner” af den menneskelige hjerne kan give os en bedre teknisk og biologisk indsigt i de processer der afgør, hvordan vi oplever verden og reagerer på situationer vi møder.

 

 

  biologisk evolution og emotionelle tilstande

 

 

En af de mest betydningsfulde forskere på dette område er den amerikanske neuropsykolog og hjerneforsker Joseph  LeDoux. Han har skrevet “Den Emotionelle Hjerne” der er et standardværk for neurospykologien. Han har også for få år siden forestlået en grundlæggende revision af vores opfattelse af emotioner. Dette forslag er baseret på emotionelle tilstandes rolle i overlevelses instinkter og det som LeDoux kalder overlevelseskredsløb (se Rethinking the Emotional Brain). I dette perspektive får den emotionelle tilstand en central rolle i varetagelsen af alle reaktioner på ricici og muligheder med betydning for overlevelse og forplantning. Dette giver den emotionelle reaktion en central rolle for artens overlevelse og for den evolutionære udvikling, der er baseret på overlevelse og forplantning. I dette perspektiv er følelses-reaktioner langt mere afgørende for biologisk overlevelse en de rationelle kognitive processer, som vi ellers ser som mennesket store fordel i naturen. Denne prioritering af de emotionelle processer i menneskelig funktion svarer måske også bedre til de mange observationer, hvor meneskelig adfærd synes at være mere styret af instinkt, emotionel tilstand og emotionelle reaktioner end af de rationelle erkendelser og den tilgængelige information.

 

 

Det psykatriske og behandlingsmæssige perspektiv på emotionelle tilstande

Der er også behov for at forstå emotionelle tilstande og processer bedre hvis vi ønsker at kunne gøre mere for at rette op på de former for psykisk sygdom,  der omfatter emotionel dysfunktion. Hvis vi ønsker et bedre fundament for at kunne behandling psykiske lidelser, så har vi behov for en bedre forståelse af emotionelle processer, de emotionelle hjerne-funktioner, deres udvikling gennem evolutionen og deres indvirkning på adfærd, overlevelse og forplantning. En komplet kortlægning af de emotionelle tilstandes biologi vil være et kæmpe fremskridt mod at kunne rette på psykisk sygdom, der omfatter dysfunktionelle emotionelle tilstande. Det vil f.eks. sige lidelser som depression, angst, og personlighedsforstyrrelser. Lidelser som tilsammen udgør en stor andel af det samlede behandlingsbehov i psykiatrien.

 

 

emotionel-foelsomhed

 

Emotionelle tilstandes biologi udgør en udfordring på vejen frem mod at vi kan behandle de lidelser der omfatter angst (de forskellige angstlidelser, f.eks. social angst, panikangst, ODC, m.m.) og distress (depression, dystymi, bi-polar lidelse). Der er grund til at tro at man kan behandle psykiskelidelser mere effektivt ved at rette behandlingen mod træk, der giver sårbarhed over for grupper af lidelser.

 

 

Barlow har f.eks. foreslået at behandlingsindsatsen ændres, sådan at man behandler “neuroticitet” (dvs. følsomhed over for negative emotionelle tilstande) i stedet for at fokusere mere snævert på konkrete symptomer og diagnoser.
En del af nøglen til at udvikle effektive behandlingsmetoder, der kan erstatte medikamentel behandling, er at få de grundlæggende funktioner i den emotionelle process bedre belyst, specielt hvordan disse medfører øget neurocitet eller øget følsomhed over for negative oplevelser.

 

 

Comments on Hvad er en emotionel tilstand?