Hvad er en emotionel tilstand?

Hvad er forskellen på følelser og emotioner?


Mens almindelige mennesker snakker om deres “følelser”, så vil psykologer typisk snakke om “emotioner” og om emotionelle tilstande. Men hvad er egentlig forskellen på de to begreber?


Den største forskel er formentlig at man ved at bruge “emotionel” i stedet for “følelsesmæssig” signalerer at man gerne vil være mere nøjagtig og faglig i sin formulering. Ordet følelser har ikke nogen klar definition men angår en lang række subjektive tilstande og subjektiv oplevelser: Motivation, mening, optimisme, mæthed, træthed og en lang række andre tilstande. Videnskabelig psykologi forsøger at kortlægge disse tilstande i forhold til deres årsager (f.eks. oplevelser og tolkninger), deres fysiologiske grundlag (f.eks. stresshormoner, dopamin) og deres virkninger (f.eks. motivation, vurderingstendenser). Man ser på vores egen regulering af følelser og regulering af emotionelt motiveret adfærd.

Psykologer ser også på, hvordan vi reagerer emotionelt på signaler fra de sociale grupper vi tilhører, og hvordan en stor del af vores sociale liv er reguleret af emotionelle reaktioner på sociale signaler. Og selvfølgelig ser psykologer på, hvordan følelser påvirker vores relationer og forholdet til de nærmeste personer i vores liv. Og på hvordan relationer påvirker vores følelser.


At kortlægge og forstå disse forskellige former for følelser kræver selvfølgelig en detaljeret viden om hjernen og nervers fysiologi. Med det kræver også en langt mere finkornet terminologi end bare at snakke om negative og positive følelser. Og da man bruger begreber, der  ofte er meget abstrakte og (modsat “blodkar”) ikke refererer til noget konkret, der kan iagttages, måles og vejes, så kræver det ofte nogle meget klare og præcise definitioner. De mere precise definitioner kan være nødvendige, hvis man ikke skal misforstå sig selv og hinanden i de faglige diskussioner. Derfor bruges en række mere specifikke og mere tekniske betegnelser: Man snakker om forskellen på perception og emotion, selv om begge er involveret når vi reagerer på andres adfærd.


Og man kortlægger også hvilke dele af hjernen, som er involveret i at omsætte signaler fra sanserne til emotionelle tilstande, hormonelle forandringer og emotionel adfærd. Du har sikkert hørt om amygdala, som kan reagere på faresignaler i de rå sansedata efterhånden som de indløber. Hele den neuropsykologiske kortlægning af vores emotionelle reaktioner er vigtig: Det er ikke bare et spørgsmål om at kunne pege på de relevante hjernestrukturer, men i høj grad et spørgmål om at forstå de processer, der fører frem til vores tilstande, oplevelser, motivation og adfærd. Det er f.eks. relevant for at forstå depression, angst og alkohol- eller stof-afhægighed. 

Ved at forstå disse processer kan vi afgøre, hvordan man bedst påvirker processerne, hvis og når det er nødvendigt. En særlig gren af denne forskning er fokuseret på, hvordan man ved brug af “psykotrop” medicin (medicin som påvirker psyken) kan påvirke emotionelle processer. Antidepressiv medicin er et eksempel på dette.

Kognitionsforskning har tilsvarende ført til en god forståelse af, hvordan vi ved at tænke anderledes kan påvirke vores emotionelle processer og de følelser, de resulterer i. Dette har ført til udviklingen af kognitiv terapi, som i mange tilfælde er den anbefalede behandling for angst og depression. 

Selvkontrol-psykologien er tilsvarende fokuseret på, hvordan vi gennem regulering af vores opmærksomhed kan påvirke vores emotionelle oplevelser, tolkninger, reaktioner, motivation og derigennem påvirke vores adfærd. Denne del af forskningen ser detaljeret på, hvordan og hvor meget vi kan regulere vores reaktioner: Hvad der er grundlaget for og begrænsninger for vores regulering af vores reaktioner. Dette er en del af psykologien, som udvikler sig meget i disse år, og som kan blive en vigtig del af psykologers behandlingsindsats fremover. 

Man kan på denne måde opdele psykologien for følelser og emotioner i en række under-discipliner:

Perceptions-psykologi, hvordan vi sanser fakta og ser den omgivende verden.

Psykiatri, om hvordan medicin påvirker hjerne og psyke.

Indlæringsspykologi, om hvordan vi former vaner og reaktioner ud fra de oplevelser vi har.

Kognitiv psykologi, om hvordan vi gennem tænkning og logiske processer kan have forskellige reaktioner alt efter hvordan vi tænker.

Neuropsykologi, om hvordan forskellige dele af hjernen bidrager med forskellige signaler, der alle indgår i reguleringen af vores tolkninger, vores hormonelle tilstand og vores adfærdsreaktioner. 

Selvkontrol psykologien, om hvordan vores rationelle selvkontrol kan gribe ind i hjernens processer og fremme et bestemt ønsket resultat gennem hæmning, regulering og planlægning af adfærd. 

At forstå enhver emotionel reaktion til bunds, kræver altså en detaljeret indsigt i en hel lang række fagligt specialiserede områder.

 

 

Hvad er en emotionel tilstand?

 
 
Hvad betyder emotionelle tilstande for os? Hvordan påvirker de os? Og hvad er vores ansvar og opgaver i vores håndtering af egne emotionelle tilstande? At være emotionel er noget der definerer menneskets liv på jorden. Emotioner og emotionelle tilstande er vigtige for os. Følelser motiverer os og præger vores tilstand og adfærd. Emotionelle tilstand præger os ofte så meget, at det kan være sandt at vi grundlæggende er vores følelser. Men det kan være vanskeligt at finde gode svar og anvisninger på de mange spørgsmål som opstår i kritiske situationer, hvor vi er stærk påvirket af emotionelle tilstande og hvor vi kan blive i tvivl om vores rolle og muligheder.
 
Ringe livskvalitet er selvfølgelig ofte af praktisk art, men den er som regel tæt fulgt af en ringe eller negativ emotionel  livs-oplevelse, med frustration, skuffelser og afsavn. Omvendt kan en høj livskvalitet godt være baseret på praktiske forhold, men hvis ikke dette er afspejlet i vores emotionelle oplevelser, så tæller det på en måde slet ikke. Vi er på mange måder vores følelser og følelser udgør på mange måder det centrale i vores liv.

Emotioner og følelser er også meget vanskelige at holde styr på, forstå, ændre eller acceptere. Både de som vi selv har, og de som mennsker omkring os har. Det er et stort sæt færdigheder, som normalt omtales som “emotionel intelligens”, og som i høj grad afgør, hvor godt vi fungerer socialt. Det var på mange måder mere rimeligt at kalde disse færdigheder for “social intelligens”, for det handler meget om, hvor godt man forstår at tage hensyn til andre folks følelser. Eller at påvirke dem på måder, som andre oplever positivt.

 

emotionel

 

 

 

 

Emotionel appetit, behov eller ønske

 

Vores tilstand skifter efter hvad vores krop har behov for. Når vi bliver sultne så danner vi let billeder af mad og vi tænker let på mad. Der skal næsten ingen til for at vi “ser muligheder” for at få noget at spise. Så vores tilstand er præget af hvilket behov vi har. Hvad der motiverer os til handling. Og altså hvad vi ønsker at opnå.
 
Tilstande, der er drevet af behov for mad eller vand er normalt hverken langvarige eller vigtige for os. Den emotionelle tilstand forbundet med sult er for moderne mennesker som regel banal og hurtigt overstået. De fleste har adgang til et køleskab og forretninger i nærheden. Men hvis vi ønsker os resultater, som er vanskeligere at opnå, vil man ofte opleve langt mere langvarige følelser i forbindelse med dette. Når vi arbejder længe for at nå et mål, vil tilstanden der drives os også være mindre banal, præget af mysterier, opdagelse og fremgang.
 
Specielt er dette tilfældet, hvis det vi ønsker os er en relation til en anden person. Det er så næsten ingen ende på de følelser og den motivation, der drives os mod vores ønske. Og der er en helt anderledes detaljeret rigdom af opdagelse og udforskning på vores vej.
 
Så selv om følelser af sult og følelser af længsel har samme slags drivkraft, så vil de for os opleves meget forskelligt.
 
 
 

 

Emotionel intelligens

 

Konflikter og social friktion er noget som de fleste mennesker helst vil undgå. I vores moderne verden lever vi tæt på mange mennesker og specielt lever vi tæt på mange fremmede mennesker. Der er samtidigt blevet stillet større og større krav til, hvordan man skal agere. Og til, hvordan man helst skal have det. Der er ofte krav et krav om at vi er positive og imødkommende, f.eks. på vores arbejdsplads eller i andre sociale grupper.

 

Man kan også se på sociale medier, hvor vigtigt det er for de fleste at sende positive signaler, f.eks. signaler om hvor godt man klarer sig, og hvor meget overskud og luksus man har. Og man kan også se, hvor vigtigt det for langt de fleste er, at man ikke viser de negative sider af ens liv. Hvis man skulle tro på facebook profiler som en realistisk guide til danksernes liv, så var der ikke nogen, der havde nogen sorg, skam eller misundelse. Der var næsten ikke nogen konflikter mellem familemedlemmer eller mellem medarbejderne på ens arbejdsplads.

 

 

Emotionelt image og sociale medier

 
Så man kan med sikkerhed gå ud fra at vi omhyggeligt fortier de fleste negative oplevelser og det ofte gøres i et forsøg på at beholde en slags kontrol over vores sociale rolle i forhold til de som kender os. Via de sociale medier er vi alle sammen blevet “image konsulenter” for os selv. Ofte med et godt resultat. Men lige så ofte kan det skabe esktra afstand mellem realiter og det som vi viser socialt.

Det mest iøjnefaldende ved dette mønster er hvor ekstremt vigtigt det er for os at holde en bestemt facade og at passe på vores sociale roller.

Samme prioritering ligger bag vores håndtering af alle små og store sociale konflikter. De fleste af os hader at skulle gennem konfrontationer, hvor det er klart at vi har modstridende synspunkter, modstridende interesser eller hvor det bliver klart at man bare ikke kan lide hinanden. Vi trives langt bedre, når vi er blandt mennesker som vi har et tæt, positivt og afklaret forhold til. Det er faktisk værd at bemærke at vores nære relationer, f.eks. i familien, ikke behøver at være specielt meget præget af enighed, harmoni eller sammenfaldende interesser. Det er nok at vi kender hinanden tilstrækkeligt til, at vi ikke er nervøse over at skulle en uforudsigelig konflikt igennem.

Men når vi er blandt forholdsvis fremmede personer, f.eks. på vores arbejdsplads, så er vi ekstremt konfliktsky og undgår så vidt muligt at modsætninger kommer klart til udtryk.

 

Sociale bevidsthed gør dig konfliktsky

Det kan måske være udemærket, at man ikke tit og ofte skal igennem åbne konflikter. Men faktisk har vi nogenlunde samme undgåelses adfærd i forhold til uafklarede, men potentielt positive forhold: Vi passer på! Og meget tyder på at det er langt vigtigere for os at undgå at noget går galt. Vigtigere end at gøre brug af lovende chancer for at noget kan gå godt. Vi sørger først og fremmest for at passe på hvad vi har.

Dette sikrer måske en større forudsigelighed i hvordan en arbejdsplads fungerer. Men det er ikke sikkert at det i virkeligheden er en fordel at vi i så høj grad gemmer os for hinanden.

Og det er under alle omstændigheder en ulempe i det øjeblik at man faktisk har behov for at gøre noget i samlet flok, når man pludselig har behov for at samarbejde, at lede en gruppe eller afklare en magtkamp. Det er derfor at det kan have stor værdi at have været på et “team-building” kursus, hvor man er blevet tvunget ud i lidt ekstreme situationer. Eller har gjort tilsvarende erfaringer i virkelige situationer. Situationer, hvor man så faktisk får afklaret virkelige styrkeforhold, virkelige sympatier og virkelige vurderinger af hinanden.

Når det er sket er det langt lettere at opbygge tillid til hinanden. Pæne facader, forstillelse og høflighed kan mange gange være gode elementer i at få hverdagen til at fungere. Men den fælles fiktion man lever med, er samtidig en hindring for at man kan opbygge en stærk tillid. Tillid kræver altid et reelt, solidt og gennemprøvet fundament.

Emotionel intelligens er tit beskrevet som evnen til sikker empatisk indlevelse i andres situation eller oplevelse. Men det er ikke nok at man har en god fornemmelse af andre. Det gør det lettere at være tilstrækkeligt høflig. Men hvis man ikke samtidig ved, hvornår det er tid at forsøge at trænge gennem facaden og undersøge, om der er noget at bygge et tillidsforhold på, så har det ikke nogen langsigtet værdi.

For de fleste mennesker er den store udfordring ikke at kunne være tilstrækkeligt empatisk. Empatiske evne følger i nogen grad af at være tilstrækkeligt intelligent. Den virkelige udfordring er for de fleste håndteringen af åbne konflikter og håndteringen af potentielle konflikter. Hvornår skal man glatte og lade som om der ikke er nogen modsætninger? Hvornår er det bedre eller i hvert fald nødvendigt at fremhæve og afklare konfliter?

 

 

Den tekniske forståelse af emotioner

 

Den tekniske forståelse af følelser eller emotioner er baseret på en forståelse af billeder og den rolle de spiller i tænkning.  Følelser bruges til at guide vores adfærd. Og mange gange kan det ske helt simpelt og ligetil. Og så lægger vi knapt mærke til det.
 
Men det kan også være lang vanskeligere at vælge den rette adfærd. Og her spiller vores følelser og emotioner en afgørende rolle. De udtrykker nemlig vores tolkning og opfattelse af en situation. Og det er kombinationen af vores tolkning og den opfattelse tolkningen medfører, der styres hvordan vi er motiveret for handling og hvad vi gør. Vores reaktion bygger på en emotionel reaktion.
 
Hvis man venter på en café og den man har en aftale med ikke er dukket op, så vil man ikke vide hvad man skal tænke eller føle. Det er først når man enten finder ud af en grund eller vælger at tro det har en grund, at man ved:  a) hvad man skal føle, og b) hvad man derfor skal gøre.  Hvis man får en sms at ens veinde er forsinket og på vej, så har det én effekt på ens emtionelle tilstand. Men hvis man ikke hører noget og i stedet vælger at tolke det som at man er blevet brændt af, så har det en helt anden effekt på ens tilstand.
 
 

 

Situationerne er stort set ens, bortset fra ens indre tilstand, ens motivation. Og man har en tendens til at reagere forskelligt efter hvad man tror og tænker.
 

 

 
 
Den tekniske side af det er at man vælger en tolkning, som styrer ens opfattelse. Denne tolkning bygger på et billede fra ens erfaring, tidligere situtationer, hvor man f.eks. er blevet “brændt af”. Hvis man synes at ens nuværende situation ligner, hvis der er sammenfaldende elementer, så kan man vælge denne erfaring som styrebillede for ens opfattelse af situationen. Man tilføjer så de dele, som man ikke kan se i situationen, men som “passer ind billedet”, ved sammenligning med ens erfaring.
 
 

 

Og man reagerer derefter som om, man faktiske havde de informationer, som man forholdsvis frit har tilføjet fra sine fortidige erfaringer. Hvis det senere viser sig at være forkert, så skifter man både forståelse, motivation og adfærd. Og viser det sig rigtigt, så øges ens tendens til at brug den samme tolkning senere, når der er en situation, der ligner.
 
Den kognitive integration af situation med erfaringer, pegende i retning af handle muligheder. Den centrale kognition i en emotionel tilstand udgør en triade, der forbinder a) den aktuelle situation med b) en erfaring og derigennem forestlår eller antyder en c) handling eller strategi.
 
 

 

 
 

 

Emotionel regulering

 

 

Vi har ofte følelser, som vi oplever positivt. Men det er selvfølgelig ikke altid sådan. Når vi oplever modgang eller tab, så vil vores emotionelle tilstand være præget af dette. Ofte på måder, som vi ikke bryder os om, som vi helst ville ændre eller erstatte med en anden oplevelse og tilstand. Indsatsen for at gøre dette kaldes for emotionel regulering, altså vores metoder til at komme i bedre humør, blive mere modige eller holde vores vrede nede, alt efter hvad vi synes at der er behov for.
 
 

 

Emotionel regulering er vanskelig at praktisere. Eller rettere, der er vanskeligt at få de resultater, man sigter efter. Vores emotionelle reaktioner er i høj grad styret af instinktive og naturlige reaktioner, som enten er medfødte eller som vi har anlæg for at lære lynhurtigt og meget effektivt. Det er f.eks. langt lettere at lære at blive bange for slanger end det er at lære at blive bange for huller i tænderne. Også selv om vi typisk har langt større risiko for at få tandpine end for at blive bidt af en slange.
 
 

 

Så vi er oppe imod stærke kræfter og tendenser der ligger dybt i vores natur og som i høj grad er “indbygget” i hjernen og medfødt i vores reaktionsmønstre. Derfor er den eneste virkeligt effektive form for emotionel regulering en indsats, der effektivt forandrer vores livssituation. Vi kan i meget begrænset omfang fortrænge oplevelser af tab. Men det er ved at vi langsomt erstatter vores tab med nye muligheder eller nye relationer at vi effektivt ændrer vores emotionelle oplevelse.
 
 

 

Det gælder også hvis opgaver er at komme ud af en depressiv pesimisme. Depressive følelser er i høj grad udtryk for en depressiv tilstand af inaktivitet og manglende mestring. Den mest effektive måde at håndtere depressive følelser er derfor at man bliver mere aktiv og at man har aktiviteter, som man mestrer. Dette reducerer depressive følelser på en måde som man ikke kan opnå ved at forsøge at ændre sin tankegang eller sine reaktioner. Vejen til at ændre sine følelser går som regel gennem at man ændrer sin virkelighed.
 

 

 
 

 

 

 

Den biologiske og tekniske forståelse af en emotionel tilstand

De nævnte lag af forståelsen af den emotionelle tilstand, tager udgangspunkt i mennesker adfærd og der deres subjektive oplevelser. Men hvis man vil til bunds i en forståelse af, hvordan emotionelle tilstande fungerer, hvordan de påvirker os, hvad deres funktion og nytte er, så kræver det at vi ser på dette i et evolutionsperspektiv. Der ligger en lang udviklingsprocess bag den menneskelige hjernes nuværende udforming og funktion. Desværre er der ikke nogen manual eller detaljeret dokumentation for de ændringer og forbedringer der er sket gennem den lange evolutionsprocess. Det vil sig at vi ikke umiddelbart kan sige hvorfor hjernen fungerer som den gør, og hvorfor vi bliver emotionelt påvirket på den måde som kan iagtages. Vi kan slutte os til en del af denne viden, men det er ekstremt vigtigt at vi desuden forholder os til vores evolutionære fortid. For eksempel ved at se på, hvordan vores emtionelle hjerne og vores følelser ligner andre de vi ser hos andre pattedyr. Og ved at se på, hvordan menneskers emotionelle reaktioner er anderledes. Ligheder og variationer af tidlige “versioner” af den menneskelige hjerne kan give os en bedre teknisk og biologisk indsigt i de processer der afgør, hvordan vi oplever verden og reagerer på situationer vi møder.
 

 

 

 

  biologisk evolution og emotionelle tilstande
 

 

 

 

En af de mest betydningsfulde forskere på dette område er den amerikanske neuropsykolog og hjerneforsker Joseph  LeDoux. Han har skrevet “Den Emotionelle Hjerne” der er et standardværk for neurospykologien. Han har også for få år siden forestlået en grundlæggende revision af vores opfattelse af emotioner. Dette forslag er baseret på emotionelle tilstandes rolle i overlevelses instinkter og det som LeDoux kalder overlevelseskredsløb (se Rethinking the Emotional Brain). I dette perspektive får den emotionelle tilstand en central rolle i varetagelsen af alle reaktioner på ricici og muligheder med betydning for overlevelse og forplantning. Dette giver den emotionelle reaktion en central rolle for artens overlevelse og for den evolutionære udvikling, der er baseret på overlevelse og forplantning. I dette perspektiv er følelses-reaktioner langt mere afgørende for biologisk overlevelse en de rationelle kognitive processer, som vi ellers ser som mennesket store fordel i naturen. Denne prioritering af de emotionelle processer i menneskelig funktion svarer måske også bedre til de mange observationer, hvor meneskelig adfærd synes at være mere styret af instinkt, emotionel tilstand og emotionelle reaktioner end af de rationelle erkendelser og den tilgængelige information.
 

 

 

 

Det psykatriske og behandlingsmæssige perspektiv på emotionelle tilstande

Der er også behov for at forstå emotionelle tilstande og processer bedre hvis vi ønsker at kunne gøre mere for at rette op på de former for psykisk sygdom,  der omfatter emotionel dysfunktion. Hvis vi ønsker et bedre fundament for at kunne behandling psykiske lidelser, så har vi behov for en bedre forståelse af emotionelle processer, de emotionelle hjerne-funktioner, deres udvikling gennem evolutionen og deres indvirkning på adfærd, overlevelse og forplantning. En komplet kortlægning af de emotionelle tilstandes biologi vil være et kæmpe fremskridt mod at kunne rette på psykisk sygdom, der omfatter dysfunktionelle emotionelle tilstande. Det vil f.eks. sige lidelser som depression, angst, og personlighedsforstyrrelser. Lidelser som tilsammen udgør en stor andel af det samlede behandlingsbehov i psykiatrien.
 

 

 

 

emotionel-foelsomhed

 

 

Emotionelle tilstandes biologi udgør en udfordring på vejen frem mod at vi kan behandle de lidelser der omfatter angst (de forskellige angstlidelser, f.eks. social angst, panikangst, ODC, m.m.) og distress (depression, dystymi, bi-polar lidelse). Der er grund til at tro at man kan behandle psykiskelidelser mere effektivt ved at rette behandlingen mod træk, der giver sårbarhed over for grupper af lidelser.

 

 

 

 

Barlow har f.eks. foreslået at behandlingsindsatsen ændres, sådan at man behandler “neuroticitet” (dvs. følsomhed over for negative emotionelle tilstande) i stedet for at fokusere mere snævert på konkrete symptomer og diagnoser.
 
En del af nøglen til at udvikle effektive behandlingsmetoder, der kan erstatte medikamentel behandling, er at få de grundlæggende funktioner i den emotionelle process bedre belyst, specielt hvordan disse medfører øget neurocitet eller øget følsomhed over for negative oplevelser.
 
 

 

 

 

P-faktor relaterede artikler