Hvad er selvværd?

Hvad er selvværd?

Nathaniel Branden har i opposistion til både den psykodynamiske og den adfærdsteoretiske psykologi formuleret sin selvstændige teori om selvværd som det centrale mål for psykoterapeutisk behandling.
Brandens tager udgangspunkt i et livssyn, der må opfattes som eksisten¬tialistisk Det kan f.eks. ses i følgende trosbekendelse: “Spørgsmålet om bevidthedens effektivitet eller om værdighed er specielt for mennesker, det eksisterer ikke for lavere dyr. Dette er en konsekvens af to grundlæggende fakta: For det første er vi afhængige af effektiv brug af vores bevidsthed for at kunne beherske vore omgivelser; vores liv og velbefindede afhænger af vores even til at tænke. For det andet er den rette brug af vores bevidsthed ikke automatisk, bevidstheden er ikke fra naturens side programeret eller fastlagt fysiologisk. I reguleringen af bevidsthedens aktivitet er der et afgørende element af valg og dermed af personlig ansvar.”

Branden ser således problemet og livsfordringen som det, at selvom tænkning er en nødvendighed for succesfuld overlevelse, så er vi ikke programeret til automatisk at tænke når det er nødvendigt. “Vores sind pumper ikke tanker på samme måde som vores hjerte pumper blod, hvis og når der er brug for det. Vi ledes ikke automatisk til at handle ud fra vores bedste, mest rationelle og informerede forståelse, selv når en sådan forståelse ville være klart fordelagtig. Vi begynder ikke instinktivt at tænke alene fordi det ville være farligt for os at undlade.”

 

hvad er selvværd

Vores fri vilje angår ifølge Branden de valg som vi træffer angående brugen af vores bevidsthed i en given situation – fokuseringen af den for at opnå en øget bevidsthed eller “de-fokusering” for at undgå bevidstheden: Valget melem at regulere bevidsthedens funktion mod en mere klar eller et mere uskarp fokusering, valget mellem at søge bevidstgørelse og ikke at anstrenge sig for at opnå denne eller direkte at undgå den. Valget mellem tænkning og ikke-tænkning, bevidthed og ubevidsthed.”

For Branden spiller viljen primært ind i valget mellem en række modsætninger, som er afgørende for selvværdets niveau:

 

Fokusering vs. manglende fokusering

Tænkning vs. manglende tænkning

Bevidsthed vs. ubevidsthed

Klarhed vs. vaghed

Respekt for realiter/virkeligheden vs. undgåelse af realiteter/virkeligheden

Respekt for fakta vs. ligegyldighed over for fakta

Respekt for sandheden vs. ligegyldighed over for sandheden

Vedholdenhed i bestræbelser efter at forstå vs. afståelse fra disse bestræbelser

Loyalitet i handling over for vore overbevisninger vs. illoyalitet

Ærlighed over for sig selv vs. uærlighed

Modtagelighed over for ny viden vs. accept af “lukkethed”

Villighed til at indse og korrigere fejl vs. vedholdenhed ved fejlagtighed

Interesse i konsistens og overensstemmelse vs. accept af selvmodsigelser

Fornuft vs. irrationaltet

Respekt for logik og bevisførelse vs. ligegyldighed over for disse

 

Selvværd – definitioner

Branden fokuserer altså på netop de dele af adfærden som er påvirkeligt over for valg og som har indvirkning på selvværdet. Brandens begreb om Self-esteem burde vel nærmest oversættes med selvværdsættelse, men det virker klodset på dansk og den almindeligvis anvendte glose selvværd vil i stedet også blive anvendt her.

Selvværd har to gensidigt afhængige komponenter:

Den ene er en følelse af basal tillid til at man stillet over for livets udfordringer kan klare sig: følelsen af Self-efficacy. Jeg vil i det følgende oversætte self-efficacy med selvtillid.

Den anden komponent er en følelse af at være værdig til et lykkeligt liv: Self-respect. Jeg vil i det følgende oversætte self-respect med  selvrespekt, der således kommer til at optræde i denne måske mere afgrænsede betydning.

 

Selvtillid:

Tillid til sin evne til at tænke, forstå, lære, vælge og beslutte; tillid til sin evne til at forstå virkelighedens fakta inden for sin sfære af interesser og behov; selvtillid og selvstændighed. Oplevelsen af selvtillid resulterer i en følelse af kontrol over sit liv, som vi forbinder med psykologisk velbefindende, følelsen af at være tilstede i det vitale centrum af ens liv, i modsætning til at være passiv tilskuer og et offer for omstændigheder.

 

Selvrespekt:

Forvisning om sit værd, en bekræftende indstilling til sin ret til at leve og være lykkelig; velbefindende ved passende hævdelse af sine tanker, ønsker og behov; følelsen af, at glæde og tilfredsstillelse er en naturlig medfødt ret.

Oplevelsen af selvrespekt muliggør den sunde følelse af fællesskab med andre mennesker, fælleskab mellem uafhængige individer og gensidig anerkendelse, i modsætning til enten fremmedgørelse fra menneskeheden eller bevidstløs opløsning i stamme-fællesskabet.

 

Definition af selvværd:

Selvværd er tendensen til opleve sig selv som kompetent til at klare livets grundlæggende udfordringer og som værdig til at leve et lykkeligt liv.

Branden gør opmærksom på af denne definition ikke specificerer de omstændigheder i barnsdomsmiljøet, der støtter udviklingen af selvværd eller de senere interne kilder, og heller ikke de emotionelle konsekvenser af selvværd. Definitionen identificerer alene hvad selvvurderingen omhandler og består af.

 

Opnåelsen af Selvværd:

Fokus på handling: Da selvværd er en konsekvens, et produkt af internt genererede praksisformer, kan vi ikke arbejde på selvværdet direkte, hverken vores eget eller nogen andens. Vi må vende os mod kilderne til selvværd. Hvis vi forstår hvad disse praksisformer består i kan vi øve os i dem og fremelske dem i os selv og anspore og tilskynde andre til at gøre det samme. Derfor sætter Branden fokus på praksis, det vil sige på fysiske eller mentale handlinger.

Mens vi måske ikke kender alle de biologiske faktorer, som påvirker graden af selvværd, så kender vi en del til specifikke (viljesmæssige) praksisformer, der kan øge eller reducere selvværdet.

“Hvis et menneske gennemgår psykoterapi i hvilken irrationelle angstformer og blokeringer fjernes vil konsekvensen være, at han eller hun manifesterer mere af den adfærd som støtter selvet. Men det er personens handlinger, som er afgørende. Det som afgør niveauet af selvværd, er hvad individet gør i forhold til sin viden og sine værdier. Og da fysiske handlingerer en refleksion af mentale handlinger, er det de interne processer, der er afgørende.”

Branden lægger vægt på viden om selvværds-støttende praksisformer: For at kunne støtte, nære og facilitere andres selvværd, er det nødvendigt for terapeuten at vide hvilke specifikke praksisformer, der fører til et højere selvværd.

En sådan praksis implicerer en diciplin: En speciel handlemåde, der vedholdende gentages på en konsistent måde. Det er ikke et spørgsmål om at kunne møde alle udfordringer med en egnet adfærd eller klare alle kriser med det rette håndelag. Det afgørende er at kunne etablere en praksis der i det daglige kommer til udtryk små og store spørgsmål, en adfærd, der også er en livsform.

 

Selvtillid

At være effektiv i den grundlæggende betydning som er afgørende for selvværdet, er at være i stand til at opnå et efterstræbt mål. Tillid til vore grundlæggende effektivitet er tillid til vores evne til at lære, hvad vi har behov for at lære og til at gøre, hvad der er nødvengdigt at gøre for opnåelsen af vore mål, for så vidt som denne opnåelse afhænger af vores egen indsats. En rationel vurdering af vores kompetence baserer sig ikke på begivenhedder, der er resultatet af faktorer uden for vores kontrol. Oplevelsen af self-efficiancy er ikke afhængig af alvidenhed eller almagt.

Selvtillid er ikke overbevisningen om, at vi aldrig kan tage fejl; det er overbevisningen om at vi er i stand til at tænke, at vurdere, at vide og at korrigere vore fejl. Det er tillid til vore mentale processer og evner.

Der skelnes her mellem grundlæggende effektivitet og enhver af denne specifikke udtryk. Selvtillid stikker dybere end tillid til vores specifikke viden og færdigheder, baseret på tidligere opnåelser og succes, selvom den tydligvis er næret af disse. Det er tillid til det, som gjorde det muligt for os at tilegne os viden og færdigheder og opnå succeser. Det er tillid til vores tænkeevne og til vores bevidsthed og til at vi vælger at bruge den konstruktivt, tillid til vores kompetente anvendelse af den. Selvtillid er tillid til vores processer, og som konsekvens, en tendens til at forvente succes som følge af vores indsats.

Angående vores opdragelse, er en af kildrne til selvtillid et hjem, som er tilstrækkeligt sundt, rationelt og forudsigeligt til at tillade os at tro på, at forståelse er mulig og at tænkning ikke er ørkesløs gerning.

For så vidt angår vore egne valg/handlinger, så er en af kilderne viljen til effektivitet i sig selv, en afvisning af muligheden for at opgive i hjælpeløshed, vedholdenhed i sine bestræbelser på at forstå – også i tilfælde af vanskeligheder.

Ingen oplevelse af effektivitet kan være fuldkommen, hvis ikke den inkluderer følelsen af  kompetence med hensyn til menneskelige forhold. Hvis man er ude af stand til at skabe personlige og proffesionelle forhold, der opleves som positive af både en selv og modparten (hvilket ifølge Branden er det som kompetence i den menneskelige sfære betyder), så er man ineffektiv på et grundlæggende og afgørende plan, hvilket vil afspejle sig i selvværdet.

 

Værdighed

Den anden af selvværdets komponeneter selvrepekt indebærer forventninger om venskab, kærlighed og lykke som et naturligt resultat af hvem vi er og hvad vi gør. De to komponenter kan adskilles begrebsmæssigt for analysens skyld, men i virkeligheden og i daglig praksis overlapper og involverer de konstant hinanden.

Selvrespekt er overbevisningen om vores eget værd. Det er ikke illusionen om at vi er “perfekte” eller bedre end alle andre. Det er ikke baseret på sammenligning eller konkurrence med andre. Det er overbevisningen om at vores liv og velbefindende værd at støtte, beskytte og nære; at vi er gode og at vi fortjener og er andres respekt værd; at vores lykke og personlige velbefindede er væsentligt nok til at vi vil arbejde for det.

For så vidt vores opdragelse angår, så er en af kilderne til selvrespekt oplevelsen af at blive behandlet med respekt af forældre og andre familiemedlemmer.

For så vidt angår vores egen valg/handlinger, så er en af kilderne til selvrespekt tilfredshed med vore moralske valg – hvillket er tilfredshed med et specielt aspekt af tilfredshed med vore mentale processer.

En person kan være langt mere sikker på sin kompetence, i hvert flad på visse områder, end på sin ret til at være glad og lykkelig. Denne person vil måske være i stand til at opnå strålende resultater på disse områder, men vil være ude af stand til at nyde disse resultater. Følelsen af personlig værdighed er om ikke totalt manglende, så skadet og begrænset.

F.eks. kan et menneske være yderst succesfuldt i forbindelse med sit arbejde, men opleve ferien som en kilde til stress end fornøjelse. Individet føler sig ikke berettiget til fornøjelsen, men føler konstant at han må bevise sit værd gennem præstationer. Selvværdet er ikke helt fraværende, men det er stærkt begrænset.

For at opnå succes må vi nødvendigvis efterstræbe vore værdier. Dette kræver at vi værdsætter den som begunstiges af vore handlinger: Vi må nødvendigvis anse os selv, som værende værdige til vore handlingers resultater og belønninger.

Behovet for at se os selv som “gode”, er behovet for at opleve selvrepekt. Når vi udvikler os som voksne mennesker bliver vi gradvis bevidste om vore muligheder for at vælge vore handlinger. Vi bliver bevidste om vores ansvar for de valg vi træffer. Vi udvikler en følelse af at være en person. Dermed opstår et behov for at føle at vi er “gode” og “værdige”  – “gode” som personer- “gode” i vore karakteristiske måde at fungere på. Dette er behovet for at føle værdighed.

I den udstrækning at vi ikke lever op til den standard, i den udstrækning at der er en spaltning mellem idealer og livsførelse, vil selvværdet reduceres. Således er personlig integritet intimt forbundet med det moralske aspekt af selvværd.

 

Kilder:

 

Nathaniel Branden: Six Pillars of Self-Esteem

Nathaniel Branden: The Psychology of Self-Esteem