Hvorfor drikker vi alkohol?

Hvorfor drikker vi alkohol?

 

Det folkelige svar

Vi kender nogenlunde de folkelige svar på, hvorfor folk drikker. Det hører med til dansk kultur. Al glæde uden alkohol er kunstig. Det er samfundets skyld. Eller det er fordi folk er nogle skvat. Eller det er fordi man har brug for at koble fra. Eller fordi det er svært at holde det hele ud.

Hvorfor drikker vi alkohol

Disse mere eller mindre alvorligt mente forklaringer handler mest om, hvad der kan motivere folk til at drikke alkohol i rimelig målestok. Men det virkelige spørgsmål er: Hvorfor holder man ikke op med at drikke, hvis ens druk er på vej til at ødelægge ens liv? Det virkelige spørgsmål er: Hvad er forskellen er mellem de som har et højt forbrug uden at være alkoholikere, og de som har et højt forbrug, fordi de har tabt kontrollen og dermed er blevet alkoholikere?

 

Det er her, at det begynder at blive interessant, og hvor det er en smule mere vanskeligt at finde gode svar. Men det er også her, at det bliver vigtigt at forstå almindelige mennesker tendens til druk til bunds. Det er her at vi som samfund har noget at byde på for de, som er på kanten. Og de, som for længst har passeret ud over. Så hvad er vores svar?  Hvad er det officelle svar?

 

Det officielle Danmarks svar

Det officielle danske svar er, at alkoholisme er en syddom. Det kan man læse på www.sundhed.dk og bag sundhed.dk står staten, regionerne og kommunerne. Der er altså ikke tvivl om det officielle svar. Men er det i virkeligheden et særligt godt svar? Og hvis det er en sygdom, hvad er så symtomer og hvad er behandlingen?
 https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/alkohol/alkoholisme-symptomer/  

 

Men først diagnosen: “Diagnosen stilles ud fra en kombination af afvigende adfærd, nedsat funktion i dagliglivet samt bestemte kropslige symptomer og sygdomme”,  siger sundhed.dk. Men man kan så spørge, om ikke dette symtombillede faktisk er fælles for alle sygdomme.

 

Vi kan også læse at alkoholisme er svært at opdage tidligt. Det er faktisk en smule tåget, hvordan man får diagnosen alkoholiker. Men det er noget, der omvendt ikke volder landets læger problemer at diagnosticere. Jeg har stor forståelse for, at man som læge ikke altid behøver at se en række stringente eller formelle kriterier opfyldt for at kunne stille en diagnose. Men ud over at åbne for behandling af den diagnosticerede patient, så spiller diagnoser også en rolle for, hvordan vi forstår en lidelse og for hvordan vi vælger at behandle den.  Og der er en del ting, der tyder på at vi kunne gøre en bedre indsats for at forstå og behandle alkholisme.

 

Sundhed.dk nævner en række tidlige fysiologiske symptomer, som f.eks. blå mærker og søvnbesvær, men ellers er det mest personlighedstræk, der udgør grundlaget for at overveje diagnosen: angst, skulkeri, kronisk depression, økonomiske problemer, biluheld eller spritkørsel. For en somatisk sygdom, så er denne række af symptomer forbløffende psykologiske og adfærds baserede. Det er let at få det indtryk at alkoholisme faktisk diagnosticeres ud fra en konkret personligheds vurdering. Hvordan fungerer man emotionelt, kognitivt og adfærdsmæssigt.  Og igen: Dette kan være glimrende i forhold til at få den enkelte patient i behandling, men er måske et ringe grundlag, når man vil se på hvordan, alkohol behandling fungerer, og hvad der kan gøres for at gøre den mere effektiv.

 

Alkoholismens fysiologi

Det hele bliver mere fysiologisk, når vi når til, hvordan de sene symptomer på alkoholisme diagnosticeres: “Betændelse i bugspytkirtlen, mavekatar, alkoholisk leversygdom, nerveskader, anæmi, hjerneskade, mavesår og maveblødning.” Uden at være læge og uden at have nærlæst på ætiologien for hver af disse symptomer vil jeg påstå, at de stort alle er naturlige følger af at have et massivt forbrug af alkohol over en årrække.
Dette er relevant fordi der findes en gruppe patienter, der ikke har noget aktivt og effektivt ønske om at blive behandlet, men som kan lade sig overbevise når man går listen af skader og følgevirkningen igennem. Eventuelt suppleret af en vurdering af hvor længe, man kan forvente at holde sig i live med et forbrug på samme nivau. Med denne række af fysiologiske symptomer er man altså i stand til at diagnostisere alkoholismen på en måde, som er svært overbevisende for alkoholikeren.

 

Det er for så vidt godt nok.  Når først at man har en diagnosticeret leversygdom, så ved man jo nok et eller andet sted i sit baghoved, at det har noget at gøre med, at man drikker tæt og har gjort det i mange år. Omvendt kan der være en lang periode, inden man når så langt, hvor man hælder til at se sig selv som ikke-alkoholiker, med et alkohol forbrug i den “grundige” ende. I den forbindelse kan en leversygdom være med til at gøre ens tankegang mere klar.

 

Men hvad er forklaringen?

Men det efterlader os med et uløst problem: Hvad er den fysiologiske forklaring på udviklingen af sygdommen? Hvorfor bliver den ene person alkoholiker, mens en anden bare har et stort forbrug?
På www.sundhed.dk kan man i den mere tekniske forklaring på alkoholisme for “fagpersoner” se at:

 

– Alkoholisme er ikke defineret i ICD-10, men indebærer oftest alkoholafhængighed
– Alkoholisme er en alvorlig og ofte langvarig tilstand associeret med en stærk og vanskelig kontrollerbar trang til at indtage alkohol kombineret med abstinenssymptomer ved forsøg på ophør
– Tilstanden vedvarer til trods for erkendelse af åbenbart skadelige konsekvenser af indtaget
– Indtag af alkohol fortrænger andre vigtige interesser. Der opstår som nævnt abstinenssymptomer og toleransudvikling, dvs. tegn på afhængighed.

 

Det er selvfølgelig vigtig at man kan give diagnoser på et solidt og klart grundlag. Men udover dette er der hele spørgsmålet om behandling: Hvad er det egentlig man behandler folk for, når de er i behandling for alkholisme? Hvis alkoholisme i sig selv er en sygdom, er det så godt nok, at man behandler alkoholikeres følgesygdomme – altså deres leverskader, mavesår og andre følger af massivt alkoholfobrug?

 

Årsager og virkninger

 

Når vi ser på abstinenssymptomer, toleransudvikling og følgesygdomme som virkninger af alkoholisme, så står det tilbage at alkohol forbruget “vedvarer til trods for erkendelse af åbenbart skadelige konsekvenser af indtaget”. Altså at men har tabt kontrollen i en grad at svært negativt konsekvenser og i mange tilfælde sundhedsfarligt konsekvenser ikke fører til, at man reducerer sit forbrug tilstrækkeligt. Altså at det centrale er, at men ikke har tilstrækkeligt kontrol over sin adfærd. Og at langsigtede negative følgevirkniner ikke kan overdøve de positive kortsigtede konsekvenser af forsat forbrug.

Alt dette er god information. Men vi finder ikke nogen detaljeret oversigt over årsager til alkoholisme. Der er ikke nogen oversigt over de skadevirkninger, der over en periode akkumuleres, sådan at man taber kontrollen over sit forbrug. Det er ikke nogen oversigt over de skader eller mangler i hjenefunktion, der fører til misbrug og afhængighed.  Der er stort set ikke nogen omtale af, hvad der er årsagerne til alkoholisme. Hvilket jo kunne synes at være en vigtig detalje i håndteringen af alkoholbehandling.

 

Så man ender let med at sidde tilbage med en række relevante spørgsmål:
Først og fremmest: Hvad er er årsagerne til alkoholisme?
Hvis selvkontrol er så central for alkoholisme som det ovenstående antyder, hvad er så den fysiologiske forklaring på ringe selvkontrol?
Er det sådan at skader og fysiologiske ændringer kan føre til alholisme fordi de fører til ringe selvkontrol?
Og hvad er en egnet og effektiv behandling af mangelfuld selvkontrol?
Hvordan kan vi på et tidligt eller et knap så tidligt stadie kende forskel på alkoholisme og en svær tendens til druk, som stadig er under kontrol og ikke nødvendigvis fører til personlig ruin og svære skadevirkniner på kroppen?
Hvad er de fysiologiske forhold, som gør én person til alkoholiker, mens en anden person bare har et forbrug af alkohol?
Er det nok at sige at alt over syv genstande om ugen (5 for kvinder) er usundt?
Hvordan skelner vi mere specifikt og nøjagtigt mellem noget som er et kulturfænomen – almindelig dansk druk – og hvad der er en sygdom, alkoholisme?
Helt enkelt: Hvad er det som gør en person til alkoholiker, mens en anden har et behersket alkoholforbrug?