Hvornår er angst sygelig eller behandlingkrævende?

Alle oplever angst. Og angst er en del af dit beredskab til at overleve farlige situationer. Så vi bør alle opleve angst, når vi er udsat for fare. Men hvornår er vores angst ude af proportioner? Hvornår er vores angst sygelig? Hvornår har vi brug for hjælp og behandling i forhold til angst-reaktioner?

 

Er emotionelle reaktioner en hjælp eller en hindring?

Alle din krops mange forskellige funktioner er indrettet til at hjælpe dig med at overleve og og til at føre slægten videre. Dette gælder selvfølgelig også din hjerne og den måde din hjerne fungerer på. Faktisk gælder det i særdeleshed din hjerne, som jo nok er forklaringen på hvorfor homo sapiens er en så dominerende art på kloden.

Det bør derfor også gælde at dine emotionelle reaktioner er en hjælp til at overleve og i forhold til artens forplantning.

 
 
Hvornår er angst sygelig eller behandlingkrævende?
 
 
 

Men dette er jo omvendt ikke altid tilfældet. Det er er man mener når man i faglig jargon snakker om funktionelle og dysfunktionelle emotionelle reaktioner. Altså med fokus på at ens reaktioner dels ikke er en hjælp i hverdagen og dels kan virke totalt ødelæggende på ens subjektive livskvalitet.

Opgaven for det emotionelle system er at reagere på signaler i omgivelserne ved at producere en tilstand, der er passensende i forhold til motivation, agitation, relevant tænkning, instinktive handlinger m.m. Med andre ord er det opgaven for det emotionelle system at koordinere en målrettet indsats, der får det bedste ud af den situation du oplever og befinder dig i.  Dette opnås gennem fokus på bestemte typer signaler, antagelser om typiske elementer, der endnu ikke kan ses, bestemte typer handle-tendenser og bestemte typer tankegang, der alle er farvet af en bestemt tolkning af situationen.

 

Definition af en sygelig angst reaktion

 

Ved angst f.eks. tolkes situationen som værende farlig og passende opmærksomheds fokus, en række typiske antagelser, der supplerer, hvad du kan se eller høre, en række nærliggende handlinger (f.eks. at man gemmer sig på sit værelse eller på anden måde søger tryghed), og en tankegang, der er dybt præget af bekymringer eller ligefrem panik.

Ved angst diagnoser og andre psykiatriske problemer ses tendenser til at denne grundlæggende sunde reaktion løber af sporet, sådan at der typisk er overreaktion på angst-stimulerende signaler og at angst-reaktioner bliver både kroniske og er ude af proportioner med de situationer, der afkodes.

Psykologerne Thayer og Friedman har fremsat en teori om angst, hvor man anser en angst-tilstand som afsporet eller sygelig, når og hvis individet er ude af stand til at skifte til et alternativt fokus, som er mere passende for situationen og i stedet oplever en aktiv monopolisering af hjernens ressourcer i opretholdelsen af en upasende angst-reaktion.

I denne forståelse er individet altså ‘låst’ i et reaktionsmønster, der ikke svarer til en velfungerende eller normal response på den aktuelle situation. Individet er altså ude af stand til at effektuere en passende reaktion. Eller lidt mere præcist: Er ude af stand til at hæmme en upassende angst-reaktion.

Der er tale om sygelig angst, hvis og når individet ikke er i stand til at hæmme en upassende angst reaktion.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kilder:

 
Julian F. Thayer & Richard D. Lane (2000): “A model of neuroviceral integration in emotion regulation and dysregulation”
previous arrow
next arrow
Slider

Christoffer Kølgaard – Den Krøllede Hjerne

Visionen med klinikken er overordnet set at gøre en forskel for andre mennesker.

Psykolog Ane Aakerlund

Jeg har en stor ekspertise i arbejdet med særligt sensitive børn, unge, voksne og pårørende

Psykolog Tine R. Holmegaard

Mit fokus er at være hjælpsom for dig og støtte dig til at indgå i de relationer, som er betydningsfulde for dig, bidrage til at udvikle dig og støtte dig i at forvalte dig selv i det, som du står i.

Berg Psykologi

Psykolog Lyngby med fokus på stress og trivselsproblemer - venlig og kompetent

previous arrow
next arrow
Slider