Impulsiv adfærd 

Impulsiv [kortsigtet] adfærd 

Tl;dr:

Der er 3 problemer med impulsiv adfærd:  

  1. Når man ofte handler impulsivt, bliver der mindre plads til at handle planlagt. Det svækker ens evne til at realisere langsigtede målsætninger.
  2. Når man ofte handler impulsiv, så er der langt større chance for, at man på grund af en impulsiv handling pådrager sig skade, udgifter, får et dårligt ry, skaber fjender eller skader sin selvtillid.
  3. Impulsiv adfærd er ofte ringe problem-løsning fordi man ofte bruger energien på at få det bedre.

Impulsiv adfærd

Impulsiv adfærd er ofte meget levende, direkte og på mange måder mere ærlig end planlagt adfærd. Det kræver planlægning at lyve eller forstille sig og et meget kontrolleret udtryk bliver ofte kedeligt. Det er også ofte gennem impulsive handlinger at man opdager nye veje i sit liv og udforsker handlemønstre, som man tidligere har afholdt sig fra. Det er på flere måder godt at være spontan. Men det viser sig helt klart at folk, der har lav selvkontrol klarer sig dårligere i forhold til økonomi, familie og helbred. Det vil sige at det faktisk er et livslangt handicap at være for impulsiv og for meget styret af følelser og indskydelser. I Dunedin undersøgelsen fandt man at tre fælder var typiske hindringer for de som havde lav selvkontrol: Rygning, afbrudt skolegang og uplanlagte børn. Så der er mange måder, hvorpå impulsiv adfærd kan give problemer: Dårligt helbred, manglende uddannelse og belastede famileforhold. Men hvorfor fører impulsiv adfærd til disse dårlige resultater? Det er formentlig forskelligt fra liv til liv og fra person til person, men der er også nogle træk, som typisk går igen: Impulsiv adfærd giver en tendens til at man forsømmer langsigtet adfærd. Impulsiv adfærd giver også en tendens til, at man skader sine muligheder, når impulsiv adfærd fører til problemer, konflikter eller spild af tid. Tendensen til impulsivitet hindrer også tit effektiv problemløsning.  

Impulsiv adfærd fortrænger planlagt adfærd

  Det er ofte godt i sig selv, at holde impulsiv adfærd tilbage og tage sig tid til at sortere lidt i sine ideer, inden man handler. Men selv når impulsiv adfærd ikke er et problem, så vil den ofte fylde tid ud, som kunne være brugt til planlagt adfærd. Og hvis alle de lejligheder og muligheder man har for at realisere planlagt adfærd fyldes ud af impulsiv adfærd, så bliver det vanskeligt at realisere langsigtede målsætninger. Det bliver også vanskeligt at holde aftaler og leve op til sociale forventninger.      

Impulsiv adfærd kan være skadelig eller farlig

  Fare for sundhed: Hvis man altid spiser, det man har mest lyst til, så ender ens kost ofte med at være ret usund. Hvis man bruger stimulanser, så snart man føler, at man er stresset, presset eller ked af det, så er risikoen for at udvikle afhængighed forholdsvis stor. De fleste af de sundheds risici, som vi er udsat for handler om “akkumulerede effekter”. Det vil sige sundhedsproblemer, som først opstår når man har gjort noget usundt mange gange og i lang tid. Det mest almindelige eksempel er diabetes 2, som opstår hvis man spiser forkert og motionerer for lidt. Man kan lystigt svine sin krop i årtier uden at få diabetes. Af samme grund er opfattelsen af risikoen for diabetes vag, svag og fraværende. I hvert fald mens man er ung. Hvis man tænker ud fra sin her-og-nu situation, så er ens helbred ikke noget problem: “Diabetes er slemt, men jeg har ikke diabetes”. 

Risiko af denne art er vanskelig at håndtere for alle mennesker men er specielt et problem, hvis man er meget impulsiv. Ikke fordi man kommer til at gøre noget, der fører til diabetes, men fordi man som impulsiv person er mere styret af, hvad man har lyst til. Hvis ens kostvaner mest er styret af lyst og mindre af sundheds-hensyn, så har kosten en tendens til at indeholde mere fastfood og slik og mindre kål, brokolli og salat. I længden fører det til problemer.   

Fare for skader eller ulykker: Hvis man tit farer rundt i trafikken uden omtanke eller bruger en vinkelsliber uden tilstrækkelig beskyttelse og sikkerhedsudstyr, så stiger risikoen for ulykker og skader. I den enkelte situation kan det se ud som om det er uden betydning, fordi man ikke kom noget til. Men over tid har det betydning om man “som regel” ser stort på sikkerhed og risiko. Før eller siden vil øget risiko føre til flere skader end nødvendigt. 

Fare for omdømme: Nogenlunde det samme gælder for sociale fare og mulighederne for at komme galt afsted i sociale sammenhænge. Det centrale er at impulsivitet ofte fører til en svag og vag opfattelse af langsigtede hensyn til risiko-minimering. Men er optaget af de aktuelle muligheder og de gode resultater som er lige om hjørnet. Der er måske en diffus opfattelse af en risiko for at samme adfærd over lang tid vil skade ens omdømme. Men det vil typisk ikke få indflydelse på adfærden. Over tid betyder det, at man vil komme galt afsted mere og værre end de, som bedre tager hensyn til langsigtet risiko, følger diffuse sociale spilleregler og “opfører sig ordentligt”.   

Impulsiv adfærd er ofte ringe problem-løsning

 Der er en yderligere problem ved impulsiv adfærd, som er en tendens til at foretrække en indirekte vej til problemløsning, fordi man har en oplevelse af, at ens humør eller tilstand er første hindring på vejen til en løsning. 

Hvis man typisk går til problemer med fokus på, at man først skal gøre noget for at få det bedre, og dermed blive bedre i stand til at løse de praktiske problemer. Hvis første målsætning for al problemløsning er, at man skal få det bedre, så vil man typisk blive dårlig til at løse praktiske problemer.

Dette kaldes emotions-fokuseret coping og er et problem for mange mennesker. Impulsiv adfærd og følelses fokuseret problemløsning kan også være en forklaring på misbrug af alkohol eller stoffer. Brug af stimulanser eller rusmidler er ofte noget, der vælges fordi det opfattes som en metode til at blive i stand til at tackle de udfordringer, som man står over for. Man får bedre mod, føler mindre frustration, mindre skam, osv.  Disse følelses-problemer er måske virkelige, men de er sjældent de vigtigste eller mest vanskelige at løse. De er heller ikke de afgørende hindringer, som de ofte opfattes som. Men de bliver ofte prioriteret fordi de er de mest påtrængende og opfattes som “det første problem”, mens praktiske problemer er lettere at overse, ignorere eller udskyde.  

Denne opfattelse giver et fokus på følelses-problemer og en prioritering af, at disse bliver løst først. Hvilket ikke ville være katastrofalt, hvis løsningen var at man “ringede til en ven”, så en god film eller gik en lang tur. Men hvis løsningen er, at man shopper for 4600,- kr., der bruges på rene impulskøb, at man ryger hash eller drikker det meste af en flaske vin, så skaber det selvfølgelig problemer.

Og hvis impulsiv adfærd er et nogenlunde fast mønster, så vil man over tid sabotere sin egen tilværelse på en måde, som er vanskelig at rette op på. Det er mønstre som disse, der forklarer, hvorfor mennesker med lav selvkontrol og impulsiv adfærd har dårligt helbred, dårlig økonomi og lav social status.

Impulsivitet og impulskontrol: