Borderline Impulsivitet

Borderline Impulsivitet

Borderline kortsigtet adfærd

Et grundlæggende problem for mennesker med borderline diagnosen er en stærk tendens til at vælge kortsigtede løsninger. Dette skyldes ikke at man er dum eller grådig eller stædig. Det er en tendens der afspejler nogle helt grundlæggende ting ved hjernens måde at håndtere vanskelige situationer: Det er ofte nødvendigt at vælge en kortsigtet eller en langsigtet løsning på en konflikt eller krise. Og det er sjældent særlig klart, hvad der er bedst. Og for mennesker med borderline symptomer er det ekstra vanskeligt. At det er sådan, findes der en solid neuropsykologisk forklaring på. Men det er ikke et problem, man ikke kan overvinde, hvis man får behandling, hjælp og træning.

borderline

Borderline krisehåndtering

God krisehåndtering giver nogle gange en mulighed for at rette en smule op på en uheldig situation. Det gælder f.eks. hvis man har sagt eller gjort noget som andre med rette er utilfredse med. Så hvor tit er man i stand til at håndtere denne situation bedst muligt? Og hvor tit er man tilbøjelig til at gøre en dårlig situation værre ved at håndtere sine fejltagelser kortsigtet og med fokus på ens egne følelser?


Hvis man har sagt noget sårende, kan det være en mulighed for at tage andres følelser alvorligt, indrømme sine fejl, tage ansvar for, det man har gjort, undskylde og bede om tilgivelse. Stort set alle disse forskellige elementer at krisehåndtering kræver, at man kan tænke langsigtet: Ingen af disse trin er rare at skulle gennemføre. Og ingen af dem er uden risiko for, at man enten bliver såret eller gør skaden værre.


Man “burde” kun have den slags følelser, der kan motivere og støtte én til at gøre ting, som er fornuftige og som bidrager til at man har et godt socialt netværk. Burde! Desværre har vi de følelser, vi har. Også selv om de mange gange motiverer os til at gøre ting, som giver os store tab på lang sigt. Enten konkret, som udgifter, eller socialt i form af brudte relationer og reduceret tillid.

Men bedre krisehåndtering kan læres og trænes. Og det bliver lettere efterhånden som man bliver bedre til at tænke langsigtet. 

Emotionel læring 

Det er ofte vanskeligt at lære at håndtere følelsesmæssige situationer. Det er grundlæggende fordi disse altid er dobbelt udfordrende: Vi har en objektivt problem – f.eks. en uenighed eller en interessekonflikt – og et subjektivt problem: Vores følelsesmæssige reaktion. Vores følelser gør det vanskeligt at se situationen klart og håndtere det objektive problem effektivt. Vores følelser farver vores vurderinger og motiverer os i retning af bestemte løsninger. Og disse løsninger er som regel både gode på kort sigt og meget dårlige på lang sigt. Det er som regel sådan fordi vores følelsesmæssige reaktioner som regel kun er påvirkede af den kortsigtede gevinst. Så vores følelsesreaktioner kan gøre en række vanskelige situationer endnu mere vanskelige.


Dette problem bliver værre, hvis man har stærke emotionelle reaktioner på det man oplever.  Og det bliver vanskeligere at lære en bedre håndtering, hvis man ikke har tilstrækkelig udholdenhed til at forsøge de mere langsigtede løsninger en gang imellem. Uden at have erfaringer for at det betaler sig at arbejde for en langsigtet løsning, vil det ikke rigtigt føles som om man har noget alternativ til at vælge en kortsigtet løsning. 

At blive i processen

I terapi snakker man nogle gange om “at blive i processen”. Altså f.eks. hvis det er svært at snakke om en oplevelse, hvis man bliver meget oprevet af bare at tænke på en situation. Hvis man har det sådan vil man ofte ønske at afslutte tilstanden, men det er terapeutens rolle at forsøge at få klienten til at holde ud, tollerere oplevelsen og lære mere om hvordan tilstanden udvikler sig. Ofte er traumatiske oplevelser knap så truende, når man har vænnet sig til dem. Ofte kan man få et andet perspektiv på sine oplevelser, hvis man forholder sig til dem lidt længere af gangen og begynder at se nærmere på situationens detaljer. Det kaldes at blive i processen og det fører dels til de-sensitivisering, men også til en erfaring for hvordan man bliver bedre til at håndtere sig selv, når man er meget oprevet og emotionelt påvirket.

Hvordan håndterer man en borderline krise?

Så hvordan håndterer man en borderline situation eller borderline krise?   En bedre forståelse af det langsigtede perspektiv er afgørende, men det er lige så afgørende at få en bedre forståelse af hvordan man sørger for at have tilstrækkelige regulerings ressourcer, til at man bliver i stand til at realisere en god plan for håndtering af en krise. 
At have en terapeut til at støtte én, mens man gennemfører den slags forandringer er selvfølgelig en stor fordel. Men det er noget man over tid kan lære at gøre i alle de situationer, som man oplever som vanskelige. Det kræver erfaring, overvindelse og selvkontrol, men det er svært at lære, hvis man nærmest ingen erfaring har og hvis ens selvkontrol er svækket.

Impulsivitet og Borderline diagnosen

Stort set alle borderline symptomer kan forstås som udtryk for en utilstrækkelig impulskontrol. Enten i form af manglende kontrol over impulser, der “trækker opmærksomhed” og dermed kan forstyrre andre processer. Eller i form af impulser, der hindrer en ønsket regulering af affekt eller emotionelle reaktioner. 


Denne inddeling i opmærksomheds-regulering og affektiv regulering er parallel til en anatomisk inddeling hvor lateral pfc og orbitofrontal pfc (vmPFC) har vist sig at varetage forskellige opgaver. Dette er blevet afdækket i dyreforskning med primater: Skader på lateral pfc fører til manglend impulskontrol i forbindelse med opgaver, der kræver opmærksomheds-regulering (Dias et al, 1996, Stefanacci and Amaral, 2002) . Skader på orbital frontal kortex (OFC) fører dermod til tab af hæmmende kontrol over affektive processer (Izquirdo et. al, 2005).


Det er forskning af denne art, som har ført til den opfattelse at pfc-funktion i grove træk kan indeles i opmærksomheds-regulering og affektiv/social regulering. Altså på den ene side regulering, der styrer kognitive processer som f.eks.  tænkning, koncentration, indlæring og planlægning. Og på den anden side regulering, der har automatiske affektive / følelses reaktioner, som sit område. Altså alle de former for regulering, der kan hæmme udviklingen af en følelses-reaktion, kan forstrænge en følelses-reaktion eller kan erstatte den adfærdsmæssige konsekvens af en reaktion, sådan at man ikke skaber uønskede konflikter. Dette kan selvfølgelig tjene til at man har færre uønskede emotionelle tilstande, men formålet er formentlig oftest at man ikke skaber sociale konflikter, ved at reagere på måder som er socialt upasende, f.eks. ved at være for selvcentrerede. 


Hidtil har man overvejende diagnosticeret reduktioner i opmærksomheds-regulering som ADHD og reduktioner i affektiv regulering som borderline. Det har dog vist sig at adhd-patienter ofte har begge former for symptomer og at man derfor bør være opmærksom på begge typer symptomer ved diagnosticering.

Læs mere: Hvad er borderline sårbarhed

Relaterede artikler om borderline:

Kilder:

Dias R, Robbins TW, Roberts AC (1996). Dissociation in prefrontal cortex of affective and attentional shifts. Nature 380: 69–72.


Izquierdo A, Suda RK, Murray EA (2005). Comparison of the effects of bilateral orbital prefrontal cortex lesions and amygdala lesions on emotional responses in rhesus monkeys. J Neurosci 25: 8534–8542.


Stefanacci L, Amaral DG (2002). Some observations on cortical inputs to the macaque monkey amygdala: an anterograde tracing study. J Comp Neurol 451: 301–323.