Impulsivitet og aggression

Hvorfor har impulsive mennesker ofte flere og mere vanskelige konflikter? Hvorfor er impulsiv adfÌrd sü ofte noget der fører til konflikter og brud? Hvorfor ser mange borderline patienter sociale brud som et stort problem? Er der noget der kan forklare at voksne med adhd symptomer har større tendens til kriminalitet? Er der en god forklaring pü at børn med adhd symptomer i nogle tilfÌlde udvikler en meget aggresiv holdning til deres familie eller omverden?

Den officielle forklaring er at “…der er ikke nogen forklaring”. Folk er som de er og gør som de gør. Og en diagnose fører ikke direkte til adfĂŚrd, handlinger er altid et personligt valg.

Den mere folkelige men overfladiske forklaringer er at man lettere gør noget “dumt” hvis man er impulsiv eller at man oftere modstĂĽr fristende valg, hvis ikke man er sĂĽ impulsiv.

Denne forklaring er dog ikke nogen sandsynlig forklaring pü et langvarigt mønster af problematisk adfÌrd: Hvis det alene var impulsive beslutninger, der forklarede adfÌrden, sü burde erfaringer og indlÌring efterhünden gøre dette problem mindre. Nür det ikke sker, sü skyldes det formentlig at der er en mere permanent dynamik, der skubber i den gale retning.

Men den forholdsvis nye psykologi omkring selvkontrol og overskud giver os en mere plausibel forklaring: Mennesker der har ringe impulskontrol, har generelt dĂĽrlig egen regulering. I den almindelige hverdag betyder det, at man i højere grad en andre “hĂŚger pĂĽ” dĂĽrlige oplevelser og dĂĽrligt humør. Folk med mere overskud sørger ofte for at at skabe nogle oplevelser af harmoni, succes eller sjov, som kan fortrĂŚnge kedelige oplevelser af nederlag, frustration eller kritik. Dette virker kun sĂĽlĂŚnge at man har gode interne og eksterne ressourcer. Hvis man forholdsvis tidligt pĂĽ dagen er “flad” og hvis man forholdsvis ofte har brug for opmuntring, sĂĽ er man langt oftere i den situation, at, der ikke er nogen udvej.

Dette er selfølgelig ogsü baggrunden for at sü mange med ringe egenregulering bruger stimulanser, stoffer eller medicin til at overvinde negative tilstande. Stoffer og stimulanser har enten den virkning, at de skaber en Ìndret mere positiv tilstand (og altsü reducerer ens behov for egen regulering) eller de stimulerer hjernens aktivitetsniveau pü en müde som giver mere overskud og gør det lettere at regulere sig ud af negative tilstande.

Men der findes et alternativ som ikke har at gøre med stimulanser eller stoffer, men som kan have nogenlunde samme effekt. Dette skyldes at en stor del af vores overskud normalt gür til at overvinde risiko og usikkerhed: Hvis der er den mindste chance for at vi vil fortryde en handling, sü holder vi os instinktivt tilbage. Hvis vi skal gennemføre en handling pü trods af usikkerhed, sü krÌver det at vi i en eller anden grad bruger vores selvkontrol og vores overskud. Oplevelsen af risiko fører altsü til et øget forbrug af overskud südan at man bagefter er mindre i stand til at brug selvkontrol. Og brugen af selvkontrol fører typisk til at man bagefter er mere tryghedssøgende, südan at man ikke har et højt forbrug af ressourcer.

Men oplevelsen af uretfÌrdighed, af harme over krÌnkelser og den aggressive holdning, det fører til, har en indvirkning pü vores oplevelse af risiko og usikkerhed: Den forsvinder nÌrmest. Og det samme gør vores forbrug af overskud til at overvinde usikkerhed. Sü mens kortvarig manglende overskud normalt fører til en mere forsigtig adfÌrd, sü kan kronisk manglende overskud faktisk føre i den modsatte retning: Til at man opsøger en tilstand, hvor ens forbrug af ressourcer er kraftigt reduceret, fordi ens risiko oplevelse er kraftigt reduceret: Nür ens normale risiko aversion er vÌk, sü kan man langt mere frit gøre det nødvendige uden at ens overskud er afgørende. Dette er gavnligt i naturen (nür ens revir er krÌnket), men i vores civiliserede tilvÌrelse fører det ofte til meget destruktive handlinger.
Denne dynamik er müske forklaringen pü en nogle mennesker synes at de fungerer bedre med en mere udtalt tendens til at blive vred og agressiv, eller at man fokuserer meget pü hvor uretfÌrdig vernden er. Og müske fører det nogle mennesker ud pü en bane, hvor de mere og mere ser sig selv som krÌnkede ofre og retfÌrdigjorte i en meget aggresiv oplevelse af verden.

Denne forstĂĽelse kan ogsĂĽ forklare brugen af harmløshed…

https://youtu.be/NXCNYzAyALk

Impulsivitet og impulskontrol:

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.