fbpx

Barn af borderline?

Arver mine børn min sårbarhed? Det er ofte en bekymring, som optager kvinder, der selv har oplevet tendenser til depression, har borderline symptomer eller har haft en anden psykisk lidelse: Hvor stor er risikoen for at jeg giver min egen lidelse videre til mit barn? 

Mor med personlighedsforstyrrelse?

Hvad er situationen, hvis man som mor har en række dysfunktionelle og ubehandlede personlighedstræk? Kan man aligevel på en eller anden måde give sine børn en bedre opvækst og fremtid end hvad man selv oplevede?

Hvordan kan man bedst muligt håndtere, at give sit barn nogle opvæstbetingelser, der er maksimalt befordrende og i hvert fald i mindst muligt omfang udgør en unødvendig belastning af barnet i dets udvikling. 

Man kan teoretisk set inddele denne udfordring i en afdeling, der handler om arv og en anden der handler om miljø. Men disse to sider af sagen er langt mere sammenfiltrede end de fleste forestiller sig. Så det er mest bare en god måde, at begynde af forstå den komplekse dynamik, når man stiller det op med en genetisk og miljømæssig side. 

Genetisk belastning

Du giver mange af dine egenskaber videre i form af dit genetiske bidrag til næste generation. Men dels er det et pluk af begge dine forældres gener du giver videre, ikke bare de gener, der styrer dit fænotypiske udtryk. Din krop er kun udtryk for halvdelen af din genetiske arvemasse og dine børn vil ikke udtrykke de samme gener som du. 

Så i praksis vil det væres sådan, at du videregiver en ‘fortyndet’ version af den genetik, der er basis for din sårbarhed. Hvor godt gener fra dit genetiske bidrag fungerer i kombination med et sæt gener fra din partner, kan man ikke på forhånd vide. Og det er stadig kun sårbarhed, ikke sygdom, der bæres af dine gener. 

Dertil kommer, at dine børn selvfølgelig også udtrykker din partners genetiske arvemasse på godt og ondt. Dette kan give en forøgelse af dine børns sårbarhed eller en reduktion af deres sårbarhed.

Da kvinder typisk investerer flere biologiske ressourcer i afkom end mænd, så vil kvinder være mere tilbageholdende end mænd ift. tilvalg og fravalg af partner. Dette forhold er udtryk for, at det er vigtigere for kvinder at vurdere en potentiel partners biologiske potentiale. Og kvinder er da også typisk både bedre til den slags vurderinger og langt mere kritiske end mænd. 

Det er af disse grunde forholdsvis usikkert, hvor meget sårbarhed dine børn vil have for en psykisk lidelse, som du har haft. Det er også helt uvist, hvilken konkret form for psykisk lidelse en sårbarhed vil være basis for: Sårbarhed for psykiske sygdome viser sig at disponere bredt for angst, depression og andre diagnoser på lige fod. En mere konkret belastning vil så bestemme, hvornår dette giver sig udslag i en lidelse, og hvilken slags lidelse, der er tale om.

Borderline forældreevne – genetik

Hvis du deler en genetisk sårbarhed med dit barn, så vil både din egen håndtering af denne sårbarhed og dit barns håndtering af samme sårbarhed være vigtig. Hvis i begge har en tendens til ringe emotionel regulering, kan det gøre hverdagen “pletvis farverig” og gøre personlige konflikter til en udfordring. Dine tendenser er på denne måde en del af dit barns udviklingsmiljø. Og måske ikke altid et specielt positivt element i dette miljø. 

Men det er ikke sikkert, at dette er specielt væsentligt. Det som uden tvivl er mere væsentligt, er hvordan du som forælder, er med til at sikre, at dit barns udviklingsmiljø mere generelt fungerer for dit barn. Selv om du sikkert er mere opmærksom på din egen rolle i dit barns opvækst-miljø, så er din rolle ikke nær så vigtig, som hvor godt dette miljø er for dit barn, når man foretager en samlet vurdering. 

Det er altså mere afgørende at du bidrager til at dit barns opvækstmiljø modsvarer dit barns behov, end det er at du selv spiller en positiv rolle i dette miljø. Hvordan det gøres, er beskrevet nedenfor under “miljømæssig belastning”.

Miljømæssig belastning

Man har traditionelt set sådan på det, at det var forældres opgave at skabe et miljø, der var maksimalt befordrende for deres børns overlevelse, vækst, trivsel og udvikling. 

Dette er på én måde stadig korrekt, men man har fundet ud af, at børn fødes med en række person-speficikke behov og ønsker til deres miljø. Børn fødes med en slags ideal for deres opvækstmiljø, som de derefter forsøger at få deres forældres hjælp til at etablere og realisere. 

Det som forældre med flere børn hurtigt opdager, er at det, som er effektivt i ‘samarbejdet’ med det ene barn, ikke har den ønskede effekt på det andet barn. Nancy Segal, som er ekspert i tvillinger, har sagt, at forældre med kun et barn er fokuseret på miljøet, men at forældre med flere børn hurtigt bliver fokuseret på udtryk for deres børns særlige genetik. 

Dette sker fordi forældre hurtigt opdager, at det samme miljø ikke har samme virkning på hver af børnene og at hvert barn har individuelle træk, præferencer, reaktioner, ønsker og behov. Set I en lidt større sammenhæng så er hvert barn på vej til at realisere helt forskellige livsbaner, med helt forskellige værdier og målsætninger. Man kan derfor ikke vurdere deres behov ud fra, hvad der fungerer for andre børn.

Det er altså i virkeligheden mere sådan, at børn opdrager deres forældre til at give dem det, som de har behov for, end omvendt. Forældres opgave er i Nancy Segals forståelse ikke at give børn, den bedst mulige opvækst i en eller anden abstakt forståelse af opvækstbetingelser. Opgaven er ifølge hendes opfattelse derimod at modsvare de konkrete behov, som deres børn ‘medbringer’ i form af personlige træk og egenskaber. 

Et barn, der er sky og tilbagholdende bør gives trygge muligheder for at udtrykke sig. Et barn, der har tallent og interesse for sport, bør gives muligheder for udvikle sig på dette område. Et kunstnerisk barn bør gives mulighed for at udtrykke sig gennem tegning og maling. 

Borderline forældreevne – miljø

Problemerne opstår som regel, hvis der ikke er en nogenlunde adækvat reaktion på et barns behov, krav og ønsker. Af samme grund er Linehans ‘invaliderende familie’ grobund for psykisk lidelse: Det er ikke konkrete mangler i opvækstmiljøet, der er det gennemgående træk ved borderline patienters opvækstmiljø. Det er derimod den ekstreme grad af manglende responsivitet, der præger disse familier. 

Borderline kan i dette lys ses som skader og konsekvenser, der skyldes individets manglende muligheder for at skabe det spefikke opvæsktmiljø, der er nødvendigt, for at barnet skal kunne udvikle sig nogenlunde ‘normalt’. Normalt skal her forståes som adekvat ift. de personlige behov, der burde styre forældrenes indsats, ikke som normalt i relation til familie, samfund eller lignende. Man bør sammenligne med miljø og udvikling for personer, der ligner i egenskaber og interesser, ikke med gennemsnittet for det omgivende samfund eller andre tilfældige grupper man tilhører.

I dette perspektiv kan den miljømæssige belastning, der kan føre til øget psykisk lidelse, altså forstås som manglende tilpasning til barnets individuelle behov, på trods af alle signaler om hvad, der kunne give et mere harmonisk familie-miljø. Dette angiver derfor i en vis forstand også hvad, der er træk ved forældres bidrag til en belastet opvækst: Manglende sensitivitet og manglende response på de signaler fra barnet, der angiver, hvor godt eller dårligt de individuelle behov er opfyldt. 

Det er altså godt og vigtigt at forældre er påvirkelige overfor negative signaler fra deres børn, og dette kan måske forklare, hvorfor kvinder har en øget tilbøjelighed til at udvise det personlighedstræk, der er mest afgørende for dette: neuroticisme (forstået som variation mellem bekymret og rolig). Dette træk beskrives som en øget tendens til at reagere på negative signaler og tage dem alvorligt. Hvilken måske kan skabe mange negative oplevelser og problemer, men som i dette lys kan ses som en måde at sikre, at næste generation har en bedre mulighed for et godt opvækstmiljø. 

På et overfladisk niveau kan man se at f.eks. gråd, kan resultere i mad eller varme. Men det er ikke vanskeligt at få øje på mere subjektive versioner af dette, der mere handler om at tilgodese de behov, der er afgørende for at interessser og subjektive værdier kan finde udfoldelse i en eller anden form. 

Hvordan ser offentlige myndigheder på spørgsmålet?

I Danmark er offentlig mydigheder i sidste ende ansvarlige for at ingen børn mishandles på måder, der kan give alvorlige skader og handicap. I forhold til psykologiske skader er det selvfølgelig en nærmest umulig opgave, der i praksis kun løses ved lave en absolut bundgrænse for hvad, der er tilladeligt. Og som i praksis håndteres ved at gennemføre undersøgelser af forældrekompetence, når og hvis man skønner at der er behov for det. Undersøgelser af denne art gennemføres typiske ved at en psykolog og en erfaren familiebehandler har samtaler med forældrene i deres hjem.

Centralt for undersøgelser af denne art er, at man forsøger at afdække:

“… Forældrenes evne til at udvise indlevelse i og forståelse for barnet og dets behov, herunder at beskrive barnets temperament, særpræg og typiske adfærd .”

Altså nogenlunde det, som vi tidligere har beskrevet som hjælp og støtte til at barnet udvikler det miljø, som er nødvendigt for at barnet kan udvikle sig i sin særegenhed.

Undersøgelsens sigte beskrives i socialministeriets materiale på følgende måde:


“…iværksættelsen af forældrekompetenceundersøgelsen kan fx være begrundet i tvivl om forældrenes intellektuelle eller personlighedsmæssige ressourcer, herunder: deres tilknytningsmønstre fleksibilitet og rummelighed 
psykiske og sociale stabilitet 
samt impulskontrol 
evne til behovsudskydelse 
evne til empati 
evne til mentalisering,
herunder forståelse for og refleksion over barnet som selvstændigt væsen 

Ovenstående liste er ikke udtømmende, men et eller flere af disse temaer vil ofte være relevant at afdække via samtaler med forældrene, der efterfølgende suppleres med observationer af samspillet mellem forældre og barn.

Som man kan se opsummerer dette citat meget godt, de tidligere nævnte udfordringer. Hvis du vil gøre det mere konkret for dig selv, kan du stille dig disse spørgsmål:

Er du som mor til dit barn i stand til at skabe trygge og stabile fysiske rammer?

Har du et stabilt og harmonisk forhold til faderen til barnet?

Har du overskud efter at de praktiske udfordringer er klaret til også at være følelsesmæssigt og mentalt til stede, på en sådan måde, at dit barn oplever dig som en stabil støtte?

Hvad kan være hindringer?

Den mest iøjnefaldende hindring for at kunne fungere adækvat som mor er uden tvivl misbrug af alkohol, af medicin, af stoffer eller hash. 

De fleste forældre er i stand til at fungere som gode forældre, selv om de ved festlige lejligheder drikker alkohol. Eller mere sjældent:  At man en gang imellem ryger en joint. Men hvis der er dagligt eller næsten daglig forbrug af alkohol, medicin eller stoffer, så antyder det 3 forskellige problemer:

  1. Du har ikke overskud nok til at klare hverdagen uden at give efter for tendenser til eskapisme.
  2. Du har ikke selvkontrol nok til at det kan sikre dig mod afhængighed. 
  3. Din tænkning og adfærd er kortsigtet og styret af den umiddelbare situation. 

Da det samtidigt er vanskeligt at pege på noget reelt behov for at drikke alkohol eller tage stoffer, så kommer forbrug og/eller misbrug ofte til at være en stærk indikator for de, som forsøger at vurdere din omsorgsevne.

Ud over at skade dig gennem andres vurdering af dine evner, så vil misbrug også skade dine muligheder for at komme til at fungere bedre. Der er så mange forskellige måder at tendenser til misbrug skader på, at det i praksis ofte er forskellen på om man langsomt kan opnå bedre funktion eller om konstant ender i samme typer problemer og ikke oplever nogen persolig udvikling. 

I denne sammenhæng er det også vigtigt at fremhæve barnets perspektiv på forældres misbrug: Dit barn vil altid opleve din rus som et fravalg af autentisk samvær med dit barn. At leve dagligt med oplevelser af afvisninger af den art er ødelæggende for selvtilliden hos dit barn. Der finden ingen børn, som synes at det er godt at deres mor vælger rusen i stedet for samvær med dem. 

Konlusioner

Den genetiske side kan koges ned til noget i retning af dette: Du er ansvarligt for at forvalte din genetiske fænotype bedst muligt. For at få det bedste ud af de muligheder og begrænsninger, som din genetik og din krop sætter. Men du er ikke ansvarlig for, hvordan gener spreder sig i din familie, og ikke ansvarlig for, hvordan de forvaltes af dine børn.

Både fordi du stort set ikke har nogen mulighed for at påvirke resultatet, og fordi du stort set ikke har nogen mulighed for at forstå i detaljer, hvad der er gode eller dårlige sider af den genetiske ballast, du giver videre. Gener tjener til at gøre ‘arten’ og mere snævert familien i stand til at overleve. Gener tjener ikke til at opfylde individers behov og kan ikke forstås særligt godt på et individuelt niveau.

Det kan være undtagelser fra dette, hvis du lider af en arvelig sygdom, men i forhold til generel sårbarhed for psykisk lidelse, så er det ikke muligt at afgøre, hvad der er klogt eller mindre klogt. Det er derfor ikke noget man bør forsøge at tage hensyn til. 

Den miljømæssige side af sagen kan tilsvarende koges ned til følgende: Din opgave som forælder er at respondere nogenlunde rimeligt på dine børns behov. Det betyder ikke at dine børn kan forlange dyrere fødselsdagsgaver, men at det er din opgave at forstå og tage hensyn til dine børns individuelle værdier, ønsker og behov, så vidt det er muligt. 

“Det perfekte opvækstmiljø” eksisterer ikke i virkeligheden, men er måske en måde man kan undskylde en ringe indsats på: Hvis ens barn mistrives er det forholdsvis let, at indrømme, at man ikke har råd til at købe dyre mærkevarer. Men måske er det ikke helt så let at indrømme, at man ikke helt forstår sit barns behov og ikke helt forstår, at disse behov er vigtige.

Mens det perfekte opvækstmiljø ikke eksisterer, så er der mange eksempler på helt horible forhold for børn at vokse op under. Hjem og familier, der er stærkt præget af kaos, ligegyldighed, konflikter, vold og misbrug. Misbrug af stoffer er ofte en del af dette billede og stærkt associeret med ringe opvækstvilkår. Hvis man ønsker at skabe stabile rammer for sine børn, så er minimering af misbrug det mest iøjnefaldende sted at starte.

Det mest centrale punkt er dog stadig en klar forståelse af at børn har behov for at blive mødt med forståelse, indsigt og empati, sådan at det løbende er muligt at korrigere på måder, der sikrer at centrale behov bliver opfyldt. Dette omfatter de behov, der angør rimelige muligheder for at barnet kan udvikle sine personlige interesser, og på sigt opnå en meningsfuld plads i samfundet gennem en sådan udvikling.

Selvkritik og selvinvalidering [Kritik]

Impulskontrol i hverdagen?

Komorbiditet mellem borderline og misbrug

Barn af borderline?

Emotioner og emotionel sårbarhed

Borderline Diagnose

Borderline behandling

Borderline behandling [Metaforer]

Download Borderline Kompendium E-book

previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Kilder:

Nancy Segal (2012): “Born Together- Reared Apart”

Marshan M. Linehan (1993): Cognitive-behavioral treatment of borderline personality disorder

Socialministeriet (2011): RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER