Introduktion til følelser og psykologi

 
 
Følelser kender vi alle: Vi bliver sårede, angste, irriterede eller glade over det, som sker omkring os. Eller over hvad folk siger til os. Men hvordan fungerer det? Det virker alt sammen så perfekt og lydløst, at det kan være svært overhovedet at forstå, hvad der foregår. Ud over selvfølgelig at nogen har sagt noget sårende.
 

Det er vel også sådan, at det skal være. Som en bil, der ikke har mærkelige lyde. Men hvis man er lidt for ængstelig, lidt for irriteret eller lidt for let at såre, så er det måske godt at vide lidt om, hvordan vi faktisk reagerer følelsesmæssigt. Altså ikke bare, hvad resultatet er, men hvilke processer, der fører frem til resultatet.

Følelsernes psykologi: Hvordan dine sanser og din hjerne samler alle tråde i din oplevelse til en følelsesmæssig tilstand.

Det er det, som udgør følelsernes psykologi. Det er altså en helt anderledes synsvinkel: Hvor du normal er optaget af hvordan du reagerer (din følelsesmæssige reaktion), så er følelsernes psykologi et detaljeret kig på, hvordan dine sanser, din hjerne og din erfaring bidrager til en process, der samler alle tråde i din oplevelse til en følelsesmæssig tilstand. Hvordan du tager en situation som et eksempel på en bestent type erfaring.

Introduktion til følelser og psykologi

Sanser

 
Dine sanser opfatter dine omgivelser, og afspejler dem i et billede, der er tilgængeligt for din hjerne. Mere teknisk siger man at din omverden er repræsenteret i dine sansers strøm af informationer. Dine øjne har f.eks. en nærmest perfekt repræsentation af objekter omkring dig, og deres refleksion af lys fra solen eller lamper.
 
Denne repræsentation vender selvfølgelig forkert – himlen nederst og gulvet øverst – men indeholder alle de relevante visuelle data, som lys kan give os. Det vigtige er, at denne repræsentation er tilgængelig for hjernen. Og at hjernen er direkte forbundet til vores synsceller, tappe og stave i øjnene og kan derfor tilgå alle informationer direkte og løbende. Det er faktisk på mange måder rimeligt at sige, at disse sysnceller er en del af hjernen. Synceller er nemlig en slags specialiseret nerveceller, og kaldes også for sensoriske nerveceller.
 

Via sanserne har hjernen altså direkte tilgang til et ‘lag’ af nerveceller, der repræsenterer verden omkring os direkte.

 
 

Din hjerne

 
Hjernen er selvfølgelig afgørende for den oplevelse, der er baseret på alle de tilgængelige sansedata. For selv om man kan sige, at sanseindtryk strømmer ind i hjernen og skaber reaktioner, så er måske mere rimeligt at sige at hjernen konstant er på udkig efter ting, der betyder noget for os: Mad, venner, børn, penge og ros eller kritik. Og tilgår sensoriske nerveceller for at finde disse, eller finde tegn på dem. 
 
Hjernen er nemlig i stand til at tolke sanseindtryk og give et sæt af data en relevant betydning. Når nogen hilser og smiler, hvis vi møder det på gaden, tager vi det som et udtryk for, at vi har gjort et godt indtryk. Vi tolker konstant vores omgivelser for tegn på, at det vi gør, er godt eller dårligt. Følelser er i høj grad vores tolkning af realiteter og hændelser, som siger noget om, hvad vi gør rigtigt og hvad vi gør forkert. Eller hvad der fører til resultater, som vi ønsker og hvad, der fører til resultater, som vi helst undgår.
 
Men er det ikke vanskeligt at vide, hvad der er godt, og hvad vi bør undgå? Jo, selvfølgelig. Hvilket er baggrunden for at følelsesmæssige tolkninger og følelsesmæssige reaktioner altid hviler på erfaringer! Når vi reagerer negativt på en situation, så er det fordi vores erfaring er, at situationer som ligner, har ført til problemer eller uønskede resultater. Vi tolker altid situationer i lyset af vores personlige erfaringer.
 
Dette kræver, at vi kan tilgå vores erfaringer ligeså hurtigt og enkelt, som vi tilgår vores sansedata. Dette er opnået ved at vi giver vores erfaringer valens på basis af association. En oplevelse af en god eksamen vil være associeret med en række følgevirkninger:  Ros, anseelse, muligheder og selvtillid. En dårlig eksamen bliver tilsvarende associeret med en række negative følgevirkninger.
 

Disse positive eller negative associationer vil over tid farve vores umiddelbare eller lokale forståelse af en god eller dårlig eksamen. Når det er sket behøver man ikke længere tænke over konsekvenserne, den gode eksamen repræsenterer disse som valens: Den gode eksamen opfattes som attraktiv i sig selv, uden at vi behøver at overveje, hvilke resultater den vil føre til.

 
 

Den emotionelle reaktion

 

Når din hjerne har tolket den situation, som du befinder dig i, vil det være mere klart, hvad du bør gøre. Dette er den del af din emotionelle reaktioner som er motiverende. Nogle følelses-reaktioner vil medføre en oplevelse af et behov for at gøre noget. Hvis du har tolket en situation som værende farlig, så er det dermed vigtigt at håndtere denne fare så godt som muligt.

Hvis faren er at du kan blive våd og kold, så gælder det om at skynde sig hjem i varmen. Hvis faren er at nogen forsøger at stjæle din mad, så gælder det om at jage dem væk. Tolkninger fører til følelser, som igen motiverer adfærd.

 

Adfærdsreaktioner

 

Bestemte typer adfærd er specielt vigtige i forbindelse med bestemte følelses-reaktioner. Det er f.eks. vigtigt at få skræmt mad-tyve væk, eller at flygte fra fysisk fare. Derfor er det lettere at blive vred over at nogen stjæler vores madpakke end over at nogen forurener luften omkring os. Den vigtige adfærd er understøttet af en større sensitivitet (reaktioner på små antydninger) og en kraftigere reaktion (en stærkere følelse). Vores biologiske evolution har således gjort det langt lettere at blive bange for slanger end for luftforurening. Også selv om det i praksis er mere almindeligt at dø på grund af luftforurening end af slangebid. 

 

Hormonelle reaktioner

 

Den kraftige reaktion på visse signaler er opnået ved at bestemte følelser medfører homonelle reaktioner, f.eks. ved at stress-hormoner frigives. Når disse frigives i blodet vil vores oplevelse af vores krop ændres markant. Dennes kropsoplevelse indgår som en del af vores situations-opfattelse og dermed som en del af vores emotionelle reaktion. Det er altså en måde, hvorpå vores emotionelle reaktion kan blive kraftigt forstærket .

Et rådyr, der oplever fare kan udskille et hormon i sine hove og stampe det ned i jorden, hvor det står. Dette hormon fungerer i flere timer derefter som et signal om fare for andre rådyr. Dette er altså en mere kollektiv version af at en emotionel reaktion bliver hormonelt forstærket.

 

Motivation

 
Hvis vi samtidigt har en klar opfattelse af hvad, der bør gøres og hvilke resultater vi ønsker at opnå, så er vi alt i alt blevet stærkt motiveret for at gennemføre den relevante adfærd. Dette er den motiverende effekt at følelser: De fører til forestillinger om betydning, til forestillinger om brugbar adfærd, til en ændres krops- eller tilstands-oplevelse og dermed til stærk motivation for en bestemt type adfærd.

 

Situation og erfaring

 

Den emotionelle reaktion kan ses som vores personlige måde at blande oplevelsen af vores omgivelser og vores situation med de erfaringer, som vi er præget af. Når situationer tolkes i lyset af erfaringer, så vil der ofte være en bestemt målsætning, der bliver aktuel og en adfærd, der kan realisere denne målsætning. Følelses-reaktioner virker ofte som motiverende kræfter for adfærd, der arbejder for eller imod bestemte resultater. Adfærd som f.eks. flugt, arbejde eller indtagelse af føde.

 
previous arrow
next arrow
Slider