Introvert på visdomens vej

Introvert på visdomens vej

Andre mennesker kan ikke hjælpe dig med at tænke. De kan vise dig hvad de tænker. De kan snakke om det, skrive om det eller agerere synligt ud fra deres tænkning. Men de kan ikke hjælpe dig med at tænke. 

Dette skyldes, at de ikke har har adgang til de informationer, som du har adgang til og ikke forstår din personlige erfaring. Du har gennem dit liv gjort dig en række personlige erfaringer, som informerer din måde at tænke på. Det betyder ikke, at du ved ting som ingen anden ved. Det betyder, at der er forskel på at have læst noget i en bog og at have lært noget gennem praktiske konsekvenser. 

introvert på visdommen vej

Dette er ikke bare fordi egen læring mere praktisk, synlig og lettere at huske. Den afgørende forskel er at virkelige konsekvenser vil påvirke dig emotionel og følelsesmæssigt. Du bliver glad, bange, bekymret eller ophidset. Disse ændringer påvirker den måde du lærer på. 

Eller rettere: Dine reaktioner er en del af den information, som indlæres, når du lærer gennem erfaring. Man kan forestille sig denne slags reaktioner, hvis man lærer gennem teori, men man kan ikke fremkalde de samme reaktioner på basis af forestillinger. 

Det betyder, at læring gennem teori, læsning eller andre erfaringer ikke har samme virkning, som læring gennem egen erfaring har. Der er vigtig information gemt i dine erfaringer, og denne information er ikke tilgængelig for andre mennesker. Dette bevirker, at du har et sæt informationer, der udgør grundlaget for din tænkning og dine valg, men som ikke er tilgængelig for andre mennesker. Det er dine erfaringer og selv om du kan dele en “version” af din erfaring ved at snakke om den, så kan du ikke give andre disse erfaringer videre i samme form. 

Dette er grundlaget for visdom. Visdom er bedre fordi det er viden og erfaring, der passer til dig. Det er viden der er udviklet i dig. Dette i stedet for at være “objektiv” information, der kun er brugbar ud fra en antagelse om at alle er ens. Når du ikke længere føler, at du ikke passer tilstrækkeligt ind i dine omgivelser, så er løsningen at fokusere mere på visdom og mindre på viden. 

At bruge en psykolog

Information og viden er en ringe erstatning for personlig erfaring. Man bliver ikke mere vis omkring sit liv ved at overtage viden og informationer. For det meste er man helt overladt til sig selv i denne process. 

Der er to undtagelser fra dette, der er værd at nævne: Den ene angår dramatisk genoprørelse af personlig erfaringer gennem teater, film eller musik. Man kan ved at genskabe personlige erfaringer i en dramatisk iscenesættelse opnå en bedre formidling af personlig erfaring end ved gengivelse af fakta alene. Men denne formidling er stadig begrænset af at du ikke vil reagerer på fiktion med smerte, glæde eller mæthed. Blomster i en film dufter ikke og man kan ikke blive smittet med en rolles sygdom. 

Fordi vores hjernen anlæg for angst og undgåelse er så hyper-sensitive, kan man godt blive skræmt over fiktive hændelser, men de flest reaktioner kræver langt mere fysisk og fysiologisk realitet for at blive aktiverede. Dette betyder at du har en sum af personlige erfaringer, som du må forvalte bedst muligt og som andre ikke har nogen umiddelbar adgang til. 

psykolog

Den anden undtagelse er hvis du har samtaler med en psykolog: Hvis du gennem samtaler udvikler et tillidsforhold til en psykolog, deler relevante erfaringer med ham eller hende. Dette er nok det tætteste man kan komme på at få hjælp til at tænke, vælge, beslutte eller fortryde noget. 

Psykologen vil da indtage samme perspektiv som du selv, og respondere ud fra den version af dine erfaringer, som du har delt med psykologen. Denne version vil selvfølgelig være begrænset i sammenligning med din personlige erfaring og de mærker dine erfaringer har sat. Psykologen vil ikke på samme måde være påvirket at dine erfaringer som du er. 

Dette er både en fordel og en ulempe. Det betyder at der stadig er afvigelser mellem din erfaring og psykologens forståelse. Dette kan ikke være anderledes og kan være en begrænsning. Men det betyder også at psykologen er mere fri til at tænke uafhængigt af din personlige situation og erfaring. Hvilket ofte kan være en fordel, når man skal finde løsninger på vanskelige situationer. 

Psykologer er trænede i at undgå mange af de problemer, der præger kommunikationen mellem mennesker i øvrigt: Det er ofte sådan at folk, der “hjælper” dig med at tænke, faktisk ikke har specielt gode hensigter. Er helt rene motiver. De fleste vil blot fremhæve fælles interesser og fokusere dig på ting du kan gøre for dig selv, som også vil være fordelagtige for dem selv. 

Hvis du har gode venner, så vil der også være nogle, der faktisk har gode intentioner på dine vegne, men bare ikke har tilstrækkelig god forståelse for, hvem du er, hvad din erfaring fortæller dig, og hvad du forsøger at opnå. I stedet vil de fortælle dig “hvad de ville gøre”, hvilket sjældent er det samme som, “hvad din erfaring siger dig at du bør gøre”. En psykolog vil typisk sørge for at få en fornemmelse af, hvad der er vigtig for dig, hvilke erfaringer der især præger din tænkning, og hvordan disse erfaringer kunne føre til en positiv udvikling. 

Man kan derfor have udbytte af at bruge en psykolog, hvis man ønsker at omsætte sine positive og især negative erfaringer i en personlig udvikling, der fører frem til noget meningsfuldt og værdifuldt. Men der er stadig begrænsninger ved dette. 

Først og fremmest kvantitative begrænsninger: Du kan ikke gå til psykolog hver dag, du kan ikke snakke alle store og små beslutninger igennem med en psykolog, og du kan ikke undgå selv at skulle tage stilling, tage ansvar og leve med konsekvenserne. 

Den vigtigste begrænsning er dog stadig at din situaion faktisk kun er din situation. Psykologen kan bistå og være en hjælp og støtte, men i sidste ende er dit liv dit liv, og det vil betyde langt mere for dig end for din psykolog, om det går dig godt eller skidt. Det er ikke specielt rart for din psykolog, hvis du f.eks. igen bliver deprimeret eller igen misbruger alkohol. Men det er langt værre for dig selv, end det er for din psykolog.  

At bruge psykologi

I stedet for at forsøge det umulige, er det en bedre løsning, at man langsomt og gradvist bliver sin egen psykolog. At man overtager perspektiver, metoder og holdninger, som er typiske for den indsats en psykolog kan bidrage med. 

Dette er ikke løsningen, hvis du akut er i store personlige problemer. Men det er nødvendigt på sigt at du langsomt overtager det fulde ansvar for din egen udvikling. Dette er en langsom og gradvis process og det er vejen for den introverte person. 

At være introvert betyder ikke ret meget andet end, at man er opmærksom på de opgaver, der angår ens personlige udvikling. At man er i stand til at reflektere over sin egen adfærd, sine reaktioner, og at man forsøger at skubbe sin personlige udvikling i en positiv retning. 

Det betyder ikke, at man kun er interreseret i sig selv. Tværtimod vil man ofte forsøge at forstå andre mennesker, og opbygge en fornemmelse af, hvordan de fungerer. Dette kan give en et arsenal af alternativer, der kan bruges, når noget i ens eget liv ikke fungerer. Og det kan give en fornemmelse af, hvordan og hvorfor andre har “blinde vinkler”, bliver stædige eller giver op. Og måske en antydning af, hvordan man selv er begrænset af blinde vinkler. 

Indre afstand

En af de fordele en psykolog har i dialogen med sine klienter, er at de personlige problemer, der snakkes om ikke er psykologens personlige problemer. Dette betyder at han eller hun kan overveje alternative løsninger uden af være påvirket af de reaktioner, der er naturlige i den aktuelle situation. Hvis du er blevet afvist, vil reaktionen på dette præge din tænkning, og det vil farve din motivation, din kreativitet og din evne til at få øje på muligheder. Din psykolog har ikke samme reaktion og bliver ikke begrænset på samme måde. 

Samme fordel kan du selv opnå ved at se på problemer og situationer efter at din reaktion er overstået, når du senere er mere ligeglad, mindre oprevet eller bange. Dagen efter vil du kunne se på din oplevelse med større “indre afstand”, som man kalder det. Altså uden af være helt så identificeret med din oplevelse. 

Dette kræver dog at du ikke starter ud fra et ønske om at begrunde eller retfærdiggøre dine reaktioner. Hvis dette er dit fokus, så vil du i nogen grad genskabe din tidligere reaktion og du mister muligheden for at se på sagen fra en ny vinkel. Kreativ livsførelse kræver at man er parrat til gå nye veje. Denne parrathed består mest i at man er parrat til at tilgive sig selv sine fejltgelser: At man kan acceptere, at man faktisk ofte vælger og handler uhensigtsmæssigt. 

Ens følelsesmæssige reaktioner er automatiske og resultatet af tidligere indlæring. Man kan ikke vælge hvilken reaktion man har i en situation. Og ofte vil man gentage tidligere fejltagelser, præcis fordi disse er udtryk for ens personlige erfaring. Men med en tilstrækkelig indre afstand til sine reaktioner, kan man finde alternativer, der fører til bedre resultater. 

Resultater af visdom

På langt sigt er målsætningen, at man har reaktioner og forståelser, der ikke skaber ekstra problemer i ens liv, men faktisk støtter og motiverer at man tager skridt til ændringer, der er gode og nødvendige. Dette i modsætning til at ens reaktioner ofte gør ens vanskeligheder en smule eller en hel del værre end nødvendigt. 

Det er også målsætningen, at man bruger mere og mere af sin tid og sin energi på opgaver, der giver mening for en selv. At man bliver afklaret omkring, hvordan og hvorfor man finder nogle opgaver mere meningsfulde. At man indretter sin tilværelse på en måde, der understøtter, at man mest muligt kan bruge sin tid og energi, på at løse denne slags opgaver. Og at man, hvis det er nødvendigt, kan forsørge sig selv eller sin familie gennem dette. 

Dette er ikke bare noget der bør gøres af hensyn til om man oplever mere livskvalitet. Det er også en langt bedre “udnyttelse” af dig som person: Du bliver mere til glæde eller nytte for andre, hvis du bruger dig selv på en kompetent og meningsfuld måde.