Tanke- og koncentrationsbesvær

Man bliver typisk mere træt og hurtigere træt når man er deprimeret. Men depression påvirker også din evne til at tænke, huske og koncentrere dig. Hvis du er deprimeret, så fungerer din hukommelse og din koncentration ikke så godt, som hvis du ikke fejler noget. Kognitive symptomer er en vigtig del af depression. Og selv om dette er et vigtig element af depression, så er det noget som mange overset og som, der måske ikke tales nok om.

I psykiatrisk fag-jargon taler man om Kliniske korrelater for kognitiv dysfunktion ved depression. Det handler om sammenh√¶nge mellem tanke- og koncentrationsbesv√¶r og de √łvrige symptomer og problemer ved depression. Alts√• hvor meget de √łvrige symptomer varierer n√•r den kognitive dysfunktion bliver st√łrre eller mindre.

Antagelsen bag brugen af korrelation er selvf√łlgelig at der enten er en direkte p√•virkning mellem kognitive dysfunktion og de √łvrige symptomer eller at de begge er virkninger af stress, √¶ndringer af neurotransmitter-stoffer eller andre f√¶lles √•rsager.

En model, der inkluderer¬†oxidativt stress¬†og neuro-inflamation er blevet foresl√•et som en mediator, der forklarer progressionen fra depression til √łget kognitiv dysfunktion. Denne model ser den gradvist reducererede ¬†neurokognitive funktion som udtryk for antallet og varigheden af depressive sygdoms episoder.

Tanke- og koncentrationsbesvaer

Men en r√¶kke unders√łgelser har ikke kunnet bekr√¶fte at denne forst√•else er korrekt: Unders√łgelser , der s√• p√• kognitive funktion hos tidligere deprimerede men aktuelt symptomfri patienter fandt ikke nogen sammenh√¶ng mellem den samlede antal depressive episoder og forv√¶rret kognitiv dysfunktion. (Behnken A et al., 2010, Bhardwaj A et al.,2010).

Tilsvarende fandt en meta-analyse af andre unders√łgelser ikke at antallet af tidligere depressive episoder forklarede forskelle i kognitive dysfunktion hos patienter, der ikke l√¶ngere var deprimerede¬†(Bora E, et al, 2013).Der er dog et antal unders√łgelser der har bekr√¶ftet forbindelsen mellem kognitiv dysfunktion ‚Äď specielt dysfunktion af eksekutive funktioner ‚Äď og b√•de antallet af , sv√¶rhedsgraden af depressive episoder og en hvor belastet patienterne har v√¶ret af f.eks. selvmords adf√¶rd.

Dette tyder alts√• p√• at eksekutive funktioner spiller en rolle for, om man senere f√•r endnu en depression.I andre studier har sv√¶r depression vist sig at ko-variere med graden af kognitiv dysfunktion, s√•dan at patienter med tilbagevendende depression udviser en st√łrre grad af kognitive sv√¶kkelser. Graden af kognitive sv√¶kkelser har i disse unders√łgelser vist sig at variere som funktion af antallet af depressive episoder i patienternes livsl√łb (Gorwood P et al., 2008).

Men det er ikke klart, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Desuden har graden af depressiv symptomatologi vist sig at korrelere med ringere evne for opmærksomhed og korrelere med arbejdshukommelse (eksekutive funktioner) og med eksekutive funktioner generelt. Sværere kognitiv dysfunktion har vist sig at være forbundet med sen debut for deprimerede patienter sammenlignet med tidlig debut (Bora E, et al, 2013). 

Dette har dannet grundlag for en kardiovaskul√¶r teori om depression med sen debut alder. If√łlge denne model vil skader p√• blodkar i hvidt hjernev√¶v og ringe blodtilf√łrsel til omkringliggende regioner f√łre til et sydrom af afbrudte forbindelser, som kan associeres med mere udtalte kognitive sv√¶kkelser, specielt sv√¶kkelser af eksekutive funktioner (Murphy et al., 2007).

Denne forskning st√łtter alts√• at kognitive sv√¶kkelser f√łrer til depression. Specifikt viser denne forskning, at de kognitive sv√¶kkelser skyldes fysiologiske skader p√• blodkar, der igen bevirker at celler omkring disse blodkar ikke fungerer normalt. At det specielt er eksekutive funktioner, der rammes, kan skyldes at disse kr√¶ver et h√łjere aktivitetsniveau og et h√łjere forbrug af n√¶ringsstoffer.Sv√¶kkelser af opm√¶rksomhedsregulering, arbejdshukommelse (begge eksekutive funktioner) og en r√¶kke andre eksekutive funktioner (abstrakt indl√¶ring, flydende sproglig formulering og impulskontrol) er blevet forbundet med en √łget risiko for selvmordsrisiko hos MDD patienter.

I en unders√łgelse af funktion hos patienter med MDD og bipolar depression, viste det sig , at de patienter, der tidligere havde fors√łgt selvmord ogs√• havde betydeligt ringere kapacitet for opm√¶rksomhedsregulering og arbejdshukommelse end patienter, der ogs√• var deprimerede men ikke havde fors√łgt selvmord. Denne forskel var ikke udtryk for graden af depression i gennemsnit, der ikke variede mellem grupperne¬† (Keilp et al., 2013).

I denne unders√łgelse¬†fremf√łrte forfatterne¬†desuden at eksekutiv dysfunktion har en tendens til at v√¶re mere udtalt hos patienter, der har udvist voldelige selvmordsfors√łg (Jollant F, et al., 2011).Endeligt har en unders√łgelse fundet, at der er st√¶rk evidens for en positiv korrelation mellem mangelfuld impulskontrol og selvmordsfors√łg hos patienter med affektive forstyrrelser, f.eks. depression, bipolar lidelse eller dystymi (Richard-Devantoy S, et al. 2012).

Melankoli er en tidligere udbredt definition af depression, som dog har en langt mere biologisk specifitet. ¬†Det betyde at en malankolidiagnose angiver en r√¶kke fysiologiske symptomer, men er ikke i samme grad som DSM-3 deppressions diagnosen er baseret p√• √¶ndringer af hum√łr, gr√•d-labilitet og lignende mere subjektive st√łrrelser.¬†Patienter med melankolsk depression udviste st√łrre reduktion af eksekutive funktioner (Quinn CR & Harris A, Kemp AH. 2012),¬† s√•vel som flere sv√¶kkelser af hukommelse og opm√¶rksomhed, ved sammenligning med patienter, der havde depression som defineret ved DSM-3‚Äôs r√¶kke af diagnostiske kriterier.

Dette tyder altså på at kognitiv dysfunktion er tættere relateret til de typer af depression, som er mere udtryk for fysiologiske påvirkninger og mindre udtryk for subjektive, affektive eller emotionelle påvirkninger.En gradvist mere rummelige og bredtfavnende definition af depression, ses gennem udviklingen fra DSM-3 til DSM-5, efter hvilken det i stigende grad er mere subjektive og mere kortvarige symptomer, der danner grundlag for diagnosen.

Tilsvarende kan det t√¶nkes at graden af kognitive dysfunktion kan tjene som indikator for, hvor alvorlig prognosen er for det depresive sygdomsforl√łb for den specifikke patient, der diagnosticeres.Dette antager en udvikling, gennem hvilken depressions diagnoser i stigende grad er blevet justeret til at rumme mennesker, der uden af have sv√¶r fysiologisk psykopatologi kan diagnosticeres og medicineres.

Prisen for denne udvikling kan i nogen grad antages at v√¶re en reduceret forst√•else for de brede generelle tr√¶k, der b√•de disponerer for fysiologisk depression, og som omfatter kognitve sv√¶kkelser, herunder sv√¶kkelser af¬†eksekutive funktioner.Endeligt viser data fra andre unders√łgelser at antallet af patienter med b√•de depression og andre psykiatriske lidelser, som f.eks. angst eller alkohol-afh√¶ngighed, kan v√¶re forbundet med en d√•rligere prognose for patienter med depression.

Kilder:

Behnken A, Schoning S, Gerss J,¬†et al.¬† 2010, Persistent non-verbal¬†memory impairment in remitted major depression ‚Äď caused by¬†encoding deficits?

Bhardwaj A, Wilkinson P, Srivastava C, Sharma M. 2010, Cognitive deficits in euthymic patients with recurrent depression.

Bora E, Harrison BJ, Yucel M, Pantelis C. 2013, Cognitive impairment in euthymic major depressive disorder: a meta-analysis.

Gorwood P, Corruble E, Falissard B, Goodwin GM. 2008, Toxic effects of depression on brain function: impairment of delayed recall and the cumulative length of depressive disorder in a large sample of depressed outpatients.

Murphy CF, Gunning-Dixon FM, Hoptman MJ, et al. 2007 White-matter integrity predicts stroop performance in patients with geriatric depression.

Keilp JG, Gorlyn M, Russell M, et al., 2013, Neuropsychological function and suicidal behavior: attention control, memory and executive dysfunction in suicide attempt.

Jollant F, Lawrence NL, Olie E, Guillaume S, Courtet, P. 2011,The suicidal mind and brain: a review of neuropsychological and neuroimaging studies.

Richard-Devantoy S, Gorwood P, Annweiler C, et al. 2012, Suicidal behaviours in affective disorders: a deficit of cognitive inhibition?

Quinn CR & Harris A, Kemp AH. 2012, The impact of depression¬†heterogeneity on inhibitory control.Tenna, S, Oxidativt stress ‚Äď det stress du ikke ser eller t√¶nker over.