Amygdala træning

Hvad er amygdala?

Du har sikkert h√łrt at din amygdala er en vigtig del af din hjerne. Men hvorfor er det s√•dan? Hvad betyder det, hvis din amygdala fungerer d√•rligt?¬†

Amygdala best√•r at to kerner eller centre i hjernen. Amygdala er alts√• flertal, p√• samme m√•de som ‘lunger’ er. Man har f.eks. lunge-infektion i sine lunger, ikke ‘i sin lunge’. Tilsvarende har man overkative amygdala. Amygdala er dog ikke konsekvent forst√•et som i flertal.¬†

Amygdala styrer dine emotionelle reaktioner. Altså hvad der sker når du oplever en situation, der kan være fristende, truende eller antyde et tab af en eller anden slags. Vi reagerer alle samme emotionelt i disse situationer, men der er forskel på, hvordan og hvor meget. 

Hvis man er vokset op i et negativt, truende eller farligt milj√ł, s√• vil ens amygdala reaktioner v√¶re st√¶rkere og typisk p√•virke ens adf√¶rd mere. Det samme kan v√¶re tilf√¶ldet, hvis man har oplevet traumatiske situationer, f.eks. som soldat i en v√¶bnet konflikt.

Træning af amygdala

P√• mange m√•der er langtidseffekten af ens belastende eller stressfulde oplevelser, at man ‘tr√¶ner’ de reaktioner, der er passende i disse situationer. Man f√•r alts√• lettere ved at g√• i alarmberedskab, hvis dette ofte har v√¶ret en passende reaktion under udstationering i en krigszone. Denne tilpasning er selvf√łlgelig i en vis forstand positiv, men for de fleste mennesker med √łget aktivitet i amygdala er det et problem. “Tr√¶ning” af amygdala er som regel det modsatte – alts√• at man fors√łger at reducere aktivitet i amygdala. Alts√• tr√¶ne de strukturer, der h√¶mmer amygdala.¬†

Helt tilsvarende vil ens reaktioner v√¶re pr√¶get af det milj√ł man er vokset op i. Hvis der har v√¶ret mange situationer pr√¶get af stress, angst, svigt eller fortvivlelse, s√• vil disse reaktioner v√¶re lettere at fremkalde senere i livet. Det skyldes at hjernen altid s√łger udvikle et bedre beredskab p√• de situationer man m√łder. Bedre og hurtigere reaktioner p√• fare, bedre og hurtigere reaktioner p√• svigt eller bedre og hurtigere reaktioner p√• smerter.¬†

Den grundl√¶ggende tilpasning, som sker ved tr√¶ning af amygdala er desv√¶rre ikke s√¶rligt udspekuleret og betst√•r mest i at man udvikler en mere og mere ekstrem overreaktion p√• situationer. Der skal derfor mindre og mindre til at udl√łse en emotionel reaktion. Og reaktionerne bliver b√•de mere intense og mere langvarige.¬†

I naturen ville dette v√¶re en fordel ved at man s√• bliver disponeret for at l√łbe hurtigere og l√¶ngere, n√•r man er st√łdt p√• en fare. Der er i amygdalas reaktioner en r√¶kke signaler, der g√•r til hypotalamus, der s√łrger for at udskille en r√¶kke stresshormoner, der hj√¶lper til at s√¶tte kroppen i alarmberedskab. Og som hj√¶lper til at flygte hurtigere og l√¶ngere.¬†

Desv√¶rre er denne “udvikling” sj√¶ldent nogen fordel for moderne mennesker. Det skyldes f√łrst og fremmest at de fleste af de situationer du oplever er d√•rligt h√•ndteret ved at reagere f√łlelsesm√¶ssigt.¬†¬†

U√łnskede virkninger af amygdala tr√¶ning

Hvis det var en god reaktion p√• kritik at l√łbe s√• hurtigt som muligt, s√• ville amygdalas emotionelle overreaktion v√¶re en fordel. Men for et menneske, der lever i vores moderne samfund, s√• er hverken den emotionelle reaktion eller den instinktive adf√¶rd som den hj√¶lper til at fremkalde nogen hj√¶lp. Du har sj√¶ldent gavn af at bev√¶ge dig hurtigere eller gemme dig bedre.¬†

L√łsningen ofte mere noget i retning af at sige noget, eller at planl√¶gge og gennemf√łre noget. Ingen af disse muligheder bliver st√łttet af den emotionelle reaktion i amygdala. Faktisk bliver de begge i nogen grad hindret af amygdalas reaktion.

Det skyldes at den emotionelle reaktion i amygdala i praksis kan g√łre din adf√¶rd fuldst√¶ndigt instinktivt styret. Det er det som sker ved panik: Man kan ikke l√¶ngere t√¶nke og overveje, hvad der b√łr g√łres. I stedet breder der sig en panisk stemning, hvor det synes ekstremt vigtigt at man g√łr noget med det samme, f.eks. at man l√łber sin vej.¬†

De flest forst√•r dette som en “panik-reaktion”, der er udtryk for de paniske f√łlelser man oplever, f.eks. ved en brand. Men neuropsykologisk er flugt ikke bare en reaktion p√• ens f√łlelse af fare, det er ogs√• udtryk for at den rationelle hjerne i nogen grad bliver “sl√•et fra”. Det skyldes at amygdala er forbundet med pr√¶frontal kortex (hvor vi t√¶nker, planl√¶gger og beslutter ting) og kan h√¶mme aktiviteten i denne del af hjernen. Det sker, n√•r aktiviteten i amygdala bliver meget intens.¬†

S√• n√•r du reagerer emotionelt p√• noget truende, s√• vil din reaktion ikke kun v√¶re at kroppen s√¶ttes i alarmberedskab. Du vil ogs√• opleve en h√¶mning af rationel t√¶kning i pr√¶frontal kortex. Det bliver simpelt hen meget vanskeligt at t√¶nke. Dette sikrer selvf√łlgelig at dine “gode ideer” ikke hindrer sikre gennempr√łvede instintive reaktioner p√• fare. Hvilket er en fordel i naturen, men desv√¶rre viser sig at v√¶re en hindring i et moderne samfund.¬†

I vores samfund er fysisk fare minimal, så længe man kan begå sig nogenlunde ædrueligt i traffikken. Men social fare er langt mere betydende for de fleste mennesker: Hvordan bliver vi vurderet af vores familemedlemmer, klassekammerater og vores kolleger på arbejde? Hvornår risikerer vi at blive kritiseret, gjort til grin, udelukket, udnyttet eller nedgjort? Farer af denne art betyder langt mere for, hvordan moderne mennesker fungerer. 

Og de naturlige stress-reaktioner er tilsvarende ubrugelige. Der er stort set aldrig nogen fysiske handlinger, der kan g√łre ens sociale situation bedre. Derfor er den grundl√¶ggende “tr√¶ning” af amygdala stort set kun en hindring. Det hj√¶lper os ikke at reagere mere voldsomt p√• bekymrende situationer. Det hj√¶lper os ikke at kroppen s√¶ttes i stress-beredskab og bliver klar til at l√łbe langt og hurtigt. Og det hj√¶lper os overhovedet ikke at amygdala kan d√¶mpe vores rationelle t√¶nkning og hindrer os i, at vi finder en planlagt, gennemt√¶nkt og langsigtet l√łsning.¬†

Den tr√¶ning man typisk √łnsker eller har brug for, er derfor i virkeligheden den modsatte af den naturlige tilpasning af amygdalas reaktioner. Dette kan v√¶re vanskeligt at tr√¶ne direkte: Der er ikke nogen metoder kan reducere amygdalas reaktioner s√¶rligt effektivt. Man kan gennem kognitiv adf√¶rdsterapi l√¶re sig nye adf√¶rds-reaktioner. Men det er ikke helt det samme som at reagere mindre voldsomt p√• en angst-provokerende situation.¬†

Heldigvis vil man med √łget alder v√¶re mindre s√•bar overfor ekstreme reaktioner i amygdala: Ens emotionelle reaktioner er mest ekstreme i l√łbet af ungdoms√•rene og bliver derefter mindre og mindre ekstreme.¬†

 

 
 
 

 

Kilder:

Storm Steensgaard (2014): Stressnavigation for Mænd

Daniel Goleman (1995): Emotional Intelligence