At leve med PTSD

Vi kan normalt tage meget for givet. Vi snakker f.eks. med nogen om noget. Bagefter kommer vi p√• noget, som havde v√¶ret godt at sige i denne samtale. S√• vi planl√¶gger at levere denne tilf√łjelse til vores dialog ved senere lejlighed, n√•r vi igen snakker sammen. Alt samme uden videre overvejelse.

Dette kan kun lade sig g√łre fordi vi har en model af vores verden som er b√•de rimeligt komplet og stabil. Verden er nogenlunde som den plejer at v√¶re i morgen. Vores arbejdsplads er stadig vores arbejdsplads. Kollegaen, vi snakkede med, er stadig i live og m√łder p√• arbejde n√¶ste dag. Vi er selv i live og i stand til at g√• p√• arbejde. Og vi kan tage alt dette for givet, fordi s√•dan er i 99.999 % af alle tilf√¶lde.

S√•dan er det alts√• “altid”. Lige indtil at det ikke l√¶ngere er s√•dan. N√•r noget uventet sker, s√• m√• vi selvf√łlgelig fors√łge at h√•ndtere det uventede s√• godt som muligt. Men uventede begivenheder har ogs√• betydning for vores verdensopfattelse, for det s√¶t af ting vi i dagligdagen tager for givet. Og some vi har puslet p√• plads over lang tid, baseret p√• mange erfaringer.

 

At leve med ptsd

 

Betydningen af traumer

Nu viser det sig at dette “opdatering og vedligeholdelse” af vores verdensbillede til dels er styret af en neuropsykologisk mekanisme, som g√łr det lettere at opdatere, n√•r der er behov for det. Det fungerer p√• den m√•de, at vi normalt er i stand til at sortere mellem, hvad der er relevant for vores verdensopfattelse, og hvad vi v√¶ger at se bort fra, ud fra en vurdering af, at det er uden betydning eller gyldighed. Dette giver os en god fleksibilitet til at sammens√¶tte en opfattelse af verden, som kan fungere for os i hverdagen.

Men denne evne til at sortere forsvinder helt eller delvist, n√•r vi oplever et traumatisk brud. Alts√• en situation, hvor noget bryder radikalt med vores verdensbillede og forventninger. Som f.eks. hvis din kollega dagen efter er d√łd. Eller endnu v√¶rre: Hvis hun bliver skudt for √łjnene af dig. Dette kan muligvis forklare en del af de f√¶nomener og symptomer man ser i forbindelse med traumatiske oplevelser og PTSD (engelsksproget forkortelse af post traumatic stress disorder).

Mennesker, der er udsat for et traume viser sig at v√¶re mindre i stand til at undertrykke u√łnskede emotionelle erindringer. Dette vurderer man som et v√¶sentligt bidrag til udviklingen af PTSD.

De, som lever med PTSD er pr√¶get af, at de har intense genoplevelser af traumatiske erindringer. Denne genoplevelse er typisk noget, der gentages, noget som opfattes som u√łnskede indfald (intrusions), og som f√łrer til angst og/eller handlingslammelse. Det at man ikke kan fortr√¶nge eller undg√• disse indfald, antyder at de udg√łr en n√łglefaktor i udviklingen af PTSD-lidelsen. At leve med PTSD betyder at man har langt mindre kontrol over, hvad man lader sig p√•virke af, og hvordan ens forventninger formes.

Tidligere har man p√•vist, at sunde individer forholdsvis let kan undertrykke f√łlelsesfulde (f.eks. belastende) erindringer. PTSD patienter er derimod ofte ikke i stand til at undertrykke deres u√łnskede genoplevelse af traumatiske oplevelser. Selv ikke, hvis de g√łr alt hvad de kan for at undg√• dem.

Man har ogs√• bekr√¶ftet disse iagttagelser ved fMRI studier, hvor man sammenlignede tre gruppers funktion: PTSD patienter, traumatiserede personer uden PTSD og en ikke-traumatiseret kontrol-gruppe. B√•de PTSD-patienter og traumatiserede individer uden PTSD havde en nedsat evne til at fortr√¶nge u√łnskede erindringer.

Uds√¶ttelse for traumatiske begivenheder, som bryder med ens verdensbillede og forventninger, har alts√• en neurologisk effekt, som g√łr det vanskeligere at sortere i det data-s√¶t, som udg√łr grundlaget for vores verdensopfattelse. Dette g√łr det vanskeligere at vende tilbage til en “normal-tilstand”, hvor vi agerer ud fra rimelige orventninger til en normal hverdag.

Kilder:

Danielle R.Sullivan, BrianMarx, May S.Chen, Brendan E.Depue, Scott M.Hayes, Jasmeet P.Hayes (2019): Behavioral and Neural Correlates of Memory Suppression in PTSD