Borderline, medicin og kærlighed

Kan man medicinere f√łlelsesm√¶ssige problemer v√¶k? De fleste vil nok have en opfattelse af at vores f√łlelser f√łrst og fremmest er udtryk for vores karakter, vores opfattelse af os selv og vores indsigt andres reaktioner og tilstande. Hvad man m√•ske ikke er opm√¶rksom p√•, er at disse psykologiske funktioner har et neuropsykologisk grundlag og er reguleret af kroppens hormonelle systemer. Dette er ogs√• tilf√¶ldet for borderline personlighedsforstyrrelse.

Vi har tidligere set hvordan menstruation p√•virker borderline symptomer.¬† Dette er et eksempel p√•, hvordan hormonelle √¶ndringer kan skabe √¶ndringer af reaktioner, f√łleler og motivation. Disse variationer f√łlger alts√• en naturlig cyklus hos kvinder. Men der er ogs√• hormonelle forskelle der er udtryk for individuelle anl√¶g og tendenser. Alts√• forskelle mellem forskellige individer, med hver deres s√¶rpr√¶g. Man har tidligere fundet at borderline klienter udviser en tendens til et lavere niveau for oxytocin, som er et vigtigt hormon, der kan p√•virke b√•de fysiologiske forhold, hjernefunktion og psykologisk funktion.

borderline medicin oxytocin

Kærligheds-hormonet

Man har kaldt oxytocin for ‘k√¶rligheds-hormonet’, hvilket bygger p√• den rolle oxytocin spiller for tilknytning (bonding), pardannelse og oplevelser af k√¶rlighed. Dette hormon p√•virker social perception, social kognition og social adf√¶rd. Alts√• hvordan man opfatter sine sociale omgivelser, og hvordan man er motiveret for at beb√¶rde sig i disse omgivelser. Det har en angstd√¶mpende effekt og kan √łge pro-social og tiln√¶rmende social adf√¶rd. Det har en positiv effekt p√•¬† tillid og kan styrke social udveksling og kommunikation. For par, kan oxytocin f√łre til √łget tillid og kommunikation. En r√¶kke studier har desuden vist, at administration af oxytocin kan √łge emotionel perception og emotionel empati.

Teorien for, hvordan oxytocin kan p√•virke bonding, pardannelse og sociale tilknytninger, bygger p√• disse studier af √¶ndret adf√¶rd og √¶ndrede f√łlelser under en kunstigt √łget p√•virkning af oxytocin: Taknemlighed over en persons adf√¶rd eller handlinger kan udg√łre et fundament, der giver mulighed for udviklingen af et forhold over tid. N√•r positiv eller hj√¶lpsom adf√¶rd bliver opfattet med taknemlighed, vil adf√¶rden hos den taknemlige person √łge muligheden for den hj√¶lpsomme person til at udvikle sit forhold til den taknemlige person. Specifikt vil den taknemlige persons adf√¶rd over for den hj√¶lpsomme person blive opfattet som en positiv response, en validering af indsatsen, og noget der afspejler en forst√•else hos den taknemlige af den hj√¶lpsomme person. Dette motiverer s√• igen en indsats for at udvikle forholdet: Det giver yderligere motivation for at udvise interesse og for at investere yderlige i forholdet. Ved gentagelse af dette m√łnster vil en st√¶rkere og st√¶rkere tilknytning udvikle sig. Dette udg√łr alts√• en central del af dynamikken i udviklingen af et k√¶rligheds forhold. Se ogs√• artiklen om Borderline k√¶rlighed og parforhold.

Som tidligere beskrevet, vil et m√łnster af gensidige investeringer af tid, energi og opm√¶rksomhed typisk f√łre til at begge parter oplever en st√¶rk tillid til forholdet. Og til at begge parter oplever, at man trygt forlader sig p√• ens partners naturlige reaktioner. Et tillidsforhold er baseret p√• en klar opfattelse og oplevelse af modpartens emotionelle og adf√¶rdsm√¶ssige reaktioner p√• ens indsats eller bidrag. S√• ens indsats, investeringer, tid, energi og opm√¶rksomhed spiller selvf√łlgelig en afg√łrende rolle for opbygningen af et t√¶t og st√¶rkt forhold. Men det g√łr ens niveau af oxytocin tilsyneladende ogs√•! Dette fordi ens opfattelse af modpartens indsats og handlinger som noget, der kalder p√• taknemlighed, kun fungerer normalt med et normalt niveau af oxytocin.

Men hvad s√•, hvis fysiologiske forhold hindrer at denne cyklus fungerer normalt eller p√• et normalt niveau? Hvad hvis f.eks. et lavt niveau af oxytocin hindrer at man oplever samme grad af taknemlighed?¬† Kan et lavt niveau af oxytocin f√łre til at man har f√• eller svage tilknytninger og store vanskeligheder med at opbygge st√¶rke, varige forhold? Kan man rette p√• p√• problemer af denne art ved at medicinere med oxytocin?

Dette er i hvert fald den teori og forst√•else der ligger bag den seneste forskning i brugen af oxytocin som medincin i behandlingen af borderline klienter.¬† I forvejen anvende oxytocin som ve-stimulerende middel ved f√łdsler, s√• midlet findes i forvejen p√• marked i en godkendt og sikker form. Sp√łrgsm√•let er, om det har en kompenserende effekt p√• borderline klienters h√•ndtering af forhold og sociale tilknytninger.

Behandling for indadvendt borderline

Borderline symptomer f√łrer ofte til vanskeligheder i forhold til sociale situationer, ring h√•ndtering af relationer og til tendenser til en indadvendt holdning eller social isolation. Man var interesseret i at afd√¶kke om behandling med oxytocin kunne udg√łre et element i behandling af borderline, der mere direkte kunne rette op p√• disse forhold.

Unders√łgelsen blev gennemf√łrt med 61 kvinder, der har diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse (Emotionelt Ustabil Personlighedsforstyrrelse i det danske diagnose system). 68 raske kvinder, der medvirkede som kontrolgruppe deltagere, var matchet for alder og uddannelsesniveau. Borderline gruppen fik enten aktiv behandling med Oxytocin eller placebo behandling. Deltagerne administrerede selv dosering med en n√¶se-spay indeholdende oxytocin eller placebo. Kontrolgruppen fik tilsvarende enten placebo eller oxytocin behandling.

En enkelt dosis af intra-nasal ocytocin havde ikke nogen m√¶rkbar (signifikant) indflydelse p√• kognitiv empati, men resulterede i en m√¶rkbar (signifikant) for√łgelse af f√łlelsesm√¶ssig empati og motivation for tiln√¶rmelses-adf√¶rd. Dette var tilf√¶ldet for b√•de borderline klienter og raske kontrol-gruppe deltagere. Borderline patienterne udviste efter p√•virkning med oxytocin samme niveau af affektiv empati og tiln√¶rmelses-motivation som kontrol-gruppe deltagere.

For negative social påvirkning var der ingen ændring for raske kontrolgruppe deltagere, men borderline patienter udviste markante forbedringer efter dosering med oxytocin.

Denne unders√łgelse bekr√¶fter tidligere forskning, og underst√łtter en opfattelse af borderline personlighedsforstyrrelse som pr√¶get af vanskeligheder i forhold til integration af komplekse sociale signaler og vanskeligheder i forhold til navigation af sociale forhold og sociale roller. Specielt viste det sig ved analyse af reaktioner p√• positive og negative sociale signaler, at √¶ndringer af borderline klienters adf√¶rd og reaktioner prim√¶rt er drevet af en mangelfuld reaktion p√• positive signaler. Der var ingen forskel p√• reaktioner p√• negative signaler mellem borderline klienter og kontrolgruppe deltagere.

Det viser sig altså at borderline klienter har lettere ved at opfatte og udvise empati over for personer, der oplever ubehagelige og belastende situationer. Derimod er det vanskeligt for dem at være empatiske over for personer, der har mere positive sociale situationer og positive emotionelle oplevelser.

Unders√łgelsen konkluderer at en enkelt dosis af oxytocin kan rette op p√• reduceret f√łlelsesm√¶ssig empati og positiv social motivation hos kvinder med en borderline diagnose. Dette resultat kan tages som et grundlag for at gennemf√łre en unders√łgelse af behandlings-effektivitet, for supplerende behandling af borderline personlighedsforstyrrelse med oxytocin, for patienter, der behandles med kognitiv adf√¶rdsterapi som f.eks. DAT.

 

Kilder

Frederik Knude Palshof (2017):  Oxytocin

Gregor Domes,  Nicole Ower, , Bernadette von Dawans, Franny B. Spengler, Isabel Dziobek, Martin Bohus, Swantje Matthies, Alexandra Philipsen og Markus Heinrichs (2019):  Effects of intranasal oxytocin administration on empathy and approach motivation in women with borderline personality disorder: a randomized controlled trial

Sara B. Algoe, Laura E. Kurtz, and Karen Grewen (2017): Oxytocin and Social Bonds: The Role of Oxytocin in Perceptions of Romantic Partners’ Bonding Behavior