Borderline og Empati

Empati viser sig at vĂŚre en mulig forklaring pĂĽ borderline problemer i forhold til venner, kĂŚrester. SĂĽ kan manglende empati forklare mistillid, konflikter og brud hos personer med borderline trĂŚk?

En vĂŚsentlig komponent i empati og medfølelse er evnen til at forestille sig konkrete reaktioner pĂĽ konkrete situation, ud fra bekrivelser eller andre reprĂŚsentationer af personlige oplevelser. Dette bygger pĂĽ ens evne til at “oprette” en tĂŚnkt person, en simuleret personlig oplevelse og de reaktioner, som er naturlige at have i en sĂĽdan situation. Det er klart at denne “oplevelse” bygger pĂĽ ens egne reaktions-mønstre, men den bygger desuden pĂĽ situationer eller oplevelser, som man ikke nødvendigvis selv har erfaret.

Ved at praktisere denne form for simulering og indlevelse, kan man generere en rÌkke oplevelser af andre følelser, overbevisninger, motiver og hensigter. Empati er ikke en sikker kilde til viden om andres indre tilstande, men det er et stÌrkt udgangspunkt og hvis man har lejlighed til at spørge til detaljer om oplevelsen hos f.eks. en klient i terapi, sü kan det vÌre en ekstremt effektiv müde at opnü indsigt i büde følelser, adfÌrdsreaktioner, overbevisninger og intentioner.

Dette udgør selvfølgelig et stÌrkt grundlag for at støtte en person, hvad enten det er en klient, en god ven eller en kÌreste. Omvendt: Hvis dette fungerer dürligt for Ên, sü vil man ofte komme i situationer, hvor andre oplever at deres forventninger til ens emapti, indlevelse og støtte bliver skuffet. Dette kan føre til mistillid og konflikter og kan selvfølgelig vÌre en del af forklaringen pü de mange vanskeligheder man som borderline klient kan have med at vedligeholde gode forhold til venner, kÌrester og andre.

Borderline og Empati

Manglende sansning af andres reaktioner

En undersøgelse (Haas & Miller, 2015) har vist at svagheder i empati kan skyldes svag funktion i visse dele af hjernen. En müde at se pü afkodning af følelser pü, er at müle de reaktioner, der sker nür hjernen afkoder ansigtsudtryk og forsøger at afklare, hvilken emotionel tilstand et ansigt reprÌsenterer. Dette er selvfølgelig en central funktion for ens generelle evne til empati.

I undersøgelsen undersøgte man en rÌkke test personer, der har en stor mÌngde borderline trÌk. 80 forsøgspersoner blev først testet for trÌk, der associeres med borderline lidelsen. Derefter blev deres hjerne-aktivitet mült i en fMRI scanner mens forsøgspersonerne løste opgaver som er krÌvende i forhold til afkogning af ansigter. De blev bedt om at forklare ansigtsudtryk pü billeder ud fra den situation, som personen befandt sig i. Altsü en typisk opgave, der løses gennem empati og indlevelse i en anden persons perspektiv og reaktioner.

Det man fandt var at de empatiske processer, som er nødvendige for at gennemføre disse opgaver, ikke var sü let at aktivere hos de med mange borderline trÌk. Aktiveringen af temporoparietal junction og superior temporal sulcus var mindre hos de med flere borderline trÌk, hvilket altsü gør det mere vanskeligt at opnü en god klar empatisk indlevelse i en anden persons situation. Borderline personlighedsforstyrrelse kan have nogle af sine mest smertefulde virkninger ved at gøre venskaber og romantiske forhold vanskeligere at hündtere. Og en reduceret evne eller tendens til at afkode empatisk, hvad ens modpart i disse forhold oplever, kan vÌre en vÌsentlig forklaring pü hvordan og hvorfor det er vanskeligt.

Et andet problem er at der kan ske en form for “emotionel smitte”, nĂĽr man praktiserer empati. AltsĂĽ sĂĽdan at man gennem sin empatiske indlevelse bliver tilstrĂŚkkeligt emotionelt aktiveret til at denne aktivering pĂĽvirker ens tĂŚnkning og funktion. At dette sker i mindre grad er selvfølgelig hele pointen med empatisk indlevelse. Dette er dette fĂŚnomen, som giver os mulighed for regenerere en rĂŚkke af puslespillets manglende brikker og fĂĽ en klar opfattelse af hvad, der foregĂĽr i andres reaktioner.

Men det er selvfølgelig ikke sĂĽ praktisk, hvis denne afkodning af andre fører til en afsporing af ens egne processer, at man mister fodfĂŚste i sine egen tankegang eller bliver “smittet” med angst, sorg, depressive følelser, vrede eller trang til alkohol. Derfor er empati ikke nogen “gratis fornøjelse”. Det kan vĂŚre vanskeligt at reagere tilstrĂŚkkeligt forstĂĽende uden, at man lader sig overvĂŚlde eller pĂĽvirke negativt.

Det er i sig selv et problem, hvis man let overvĂŚldes af andres følelser og reaktioner. Men det kan ogsĂĽ have andre negative konsekvenser som mĂĽske er mindre iøjnefaldende: Hvis man generelt har problemer ud af at stille skarpt pĂĽ andres oplevelser, sĂĽ er det højest tĂŚnkeligt at man vĂŚlger at “skrue ned” for dette talent. AltsĂĽ sĂĽdan at negative oplevelser i forbindelse med empatisk indlevelse fører til, at man reducerer sin løbende tendens til indlevelse i andres reaktioner. Dette udgøre derefter en slags beskyttelse mod “emotionel smitte” og de problemer, det kan føre til.

Borderline og KĂŚrestesorg

Emotionel smitte er altsü et problem i sig selv, og højest tÌnkeligt en forklaring pü reduceret empati hos mennesker med borderline trÌk. Sü hvad kan gøre det lettere at vÌre empatisk uden at man lader sig overvÌlde?

I praksis er svaret: “Det modsatte af det som fører til at man bliver overvĂŚldet af andres reaktioner”. Dette er selvfølgelig en smule spidsfindigt, men studier af hvad der gĂĽr galt, nĂĽr man bliver overvĂŚldet af andre reaktioner, kan faktisk give et godt billede af hvordan man kan opnĂĽ en forbedring i forhold til dette problem.

Og det viser sig at stĂŚrke og uregulerede reaktioner i amygdala er en vĂŚsentlig ĂĽrsag til den “emotionlle smitte” ved empatisk reaktion. En rĂŚkke undersøgelser (Herpetz og Bertsch, 2015) har vist at patienter med borderline personlighedsforstyrrelse udviser bĂĽde den reducerede aktivering af de perceptoriske kredsløb, der tager sig af sanse-signaler og en øget aktivering af amygdala, der typisk afkoder sanse-data for alt, hvad der kan vĂŚkke bekymring eller alarm. Dette tyder altsĂĽ pĂĽ at problemer omkring amygdala ogsĂĽ spiller en rolle i reduceret empati. Se  [Borderline Symptomer] Amygdala og Hjernens funktioner, amygdala og borderline for en introduktion til denne problematik.

Det er altsĂĽ en manglende styring af amygdala, overreaktioner baseret pĂĽ overaktivitet i amygdala og de deraf følgende overdrevne negative og ofte uønskede emotionelle reaktioner, der fører til en rĂŚkke problemer med empati og giver problemer i ens forhold. Med andre ord: Det ser altsĂĽ ud til, at en kompliceret kaskade af problemer udgĂĽr fra det grundlĂŚggende problem, at hjernens amygdala er overaktive, producerer for stĂŚrke og for negative reaktioner og dermed pĂĽvirker en rĂŚkke andre reaktioner “downstream” fra disse centrale funktioner. Den fulde kaskade kan altsĂĽ ses som følgende rĂŚkke af konsekvenser:
  • Overaktive amygdala
  • Emotionelle overreaktioner
  • Emotionel smitte med negative eller uønskede reaktioner
  • Nedregulering af empatiske indlevelse
  • Reduceret forstĂĽelse af andres reaktioner
  • Andres skuffelser i forhold til indlevelse og forstĂĽelse
  • Mistillid, konflikter og brud i venskabs eller kĂŚresteforhold
Kernen i den manglende empati er i denne optik at man som borderline individ ikke ønsker en perfekt empati, da de empatiske reationer ofte fører til problemer. Sü hvor meget af dette er fakta, og hvor meget kan vise sig at vÌre et kvalificeret gÌt, uden hold i virkeligheden?

Vi ved at amygdala typisk udviser overaktivitet hos borderline patienter. Vi ved at uregulerede emotionelle reaktioner udgør et kerne problem hos borderline klienter. Vi ved at emotionel smitte er et problem i sig selv, men det er foreløbig kun en hypotese, at dette kan føre til nedregulering af empati. Vi ved at borderline klienter udviser en ringere empati, men det er ikke klart hvorfor. Sü der mangler et led, der viser at emotionell smitte er ürsag til reduceret empati.

Sü foreløbigt er det kun en hypotese, der giver god mening, men som ikke er bekrÌftet. Det er desuden uklart hvordan ürsager og virkninger fordeler sig imellem brud og konflikter, manglende empatisk indlevelse og en reduceret empatisk indlevelse. Men igen: Det giver god mening og det bør kunne afklares med yderligere undersøgelser, hvilke led den nøjagtige kausale kÌde eller rÌkkefølge typisk bestür af.

Kilder:

Brian W Haas og Joshua D Miller (2015):