Cannabis skader hos unge


En ud af fem canadiske unge bruger cannabis (19% af befolkningen mellem 15 og 19 √•r), og legaliseringen af cannabis i landet g√łr det interessant at se p√• konsekvenserne af dette forbrug. I denne aldersgruppe sker der stadig en udvikling af hjernen og en modning af kognitive funktioner som f.eks. arbejdshukkommelse, beslutningsevne og impulskontrol.

Det er s√•ledes en s√•rbar periode for hjenens udvikling, bla.a. forde det er i l√łbet af denne periode at nye forbindelser mellem kortex og det limbiske system udbygger muligheder for kognitiv og rationel regulering af emotionelle processer. Denne intensive udvikling, der sker gennem gennem undgomsperioden giver en stor s√•rbarhed over for forstyrrelser fra stof-p√•virkninger.¬†

Cannabis skader hos unge

Langsigtede virkninger af brug af cannabis

Unders√łgelsen s√• p√• brug og konsekvenser for 3826 unge i Montreal og opland: De unge blev testet med en r√¶kke computer-tests og deres alkhol- og cannabis-forbrug blev afd√¶kket gennem sp√łrgeskema-unders√łgelser.¬†
Forskerene fandt at de unges forbrug var associeret med lav kognitiv funktion.

Brug a cannabis var associeret med begr√¶nsninger i arbejdshukommelse og begr√¶nsninger i h√¶mmende kontrol, begge faktorer i ud√łvelsen af selvkontrol. Brug af cannabis var ogs√• associeret med reduktion af b√•de genkaldelsesfunktion i hukommelsen og perceptiv tolkning. Man fandt ikke at alkohol var associeret med begr√¶nsninger af disse funktioner.

Association vs. kausalitet

Associations-studier af denne type er altid problematiske fordi de n√¶rmest er helt ubrugelig, med mindre man tilskrive en kausal retning for virningen, alts√• at det er lav kognitiv funktion der¬† er √•rsag til √łget cannabis forbrug eller at det er √łget cannabis forbrud, der er √•rsag til lav kognitiv funktion.¬†

“It is not known whether adolescent cannabis use causes either of these responses, or if cannabis use is rather a symptom of a pre-existing state that results in these behaviours.”

If√łlge unders√łgelseslederen Dr. Jibran Khokhar, er det ikke etableret om brug af cannabis f√łrer til ringe kognitiv funktion eller om ringe kognitiv funktion f√łrer til brug af cannabis. S√• han har set p√• andre fors√łg, hvor man har givet unge rotter THC og m√•lt √¶ndringer i deres adf√¶rd som voksne, specielt √¶ndringer i andelen af bel√łnnings-motiveret adf√¶rd.¬†

Disse fors√łgsdyr har alts√• – modsat de 19% af Canadas unge – ikke selv valgt at bruge cannabis, de har ikke valgt den anvendte dosis og de har ikke baseret et s√•dant valg p√• den effekt som stoffet har p√• hjernen. Der er derfor ingen garanti for at man kan overf√łre resultater fra disse fors√łgsdyr til menneskelige forhold.

“These results suggest adolescent cannabis exposure in rats can produce long-lasting changes in brain circuitry which might contribute to the behavioral changes observed after cannabis exposure.”

If√łlge forskningslederen kan “disse resultater tolkes i retning af at cannabis eksponering hos rotter kan give langvarige √¶ndringer i hjernestrukturer, der bidrager til adf√¶rdsm√¶ssige √¶ndringer, der ses efter cannabis eksponering.”¬†

Forskning og politik

Men der er kun delvis rigtigt, at man ikke kan angive en kausal retning mellem lav kognitiv funktion og √łget forbrug af alkohol eller stoffer. Det findes ikke en etableret konsensus, der siger at brug af alkhol og stoffer skyldes ringe kogntiv funktion. Men kohort unders√łgelser som f.eks. Dunedin unders√łgelsen har vist at selvkontrol m√•lt for b√łrn i alderen 3, 5, 7, 9 og 11 √•r er en st√¶rk indikator for m√¶ngden af deres senere alkohol- og stofmisbrug m√•lt for de samme mennesker for alderen 32 √•r. Disse resultater strider mod mange af de antagelser, man tidligere har brugt i tolkningen af fors√łgresultater.¬†

Man b√łr derfor v√¶re yderst kritisk i sin vurdering af studier af denne art:¬†Associations-studer giver desv√¶rre ikke i sig selv noget grundlag for at v√¶lge mellem de alternative mulige synspunkter. Derfor er det popul√¶rt at tilf√łje *antagelser* om retningen af kausaliteten, s√•dan at unders√łgelsesresultatet kan tages til indt√¶gt for et social-politisk synspunkt. F.eks. enten at unge med lav kogntiv funktion skal have mere st√łtte eller at man skal forbyde brug af cannabis igen. Eller de andre politiske holdninger, som man finder st√łtte for i videnskabelige unders√łgelser eller videnskabelige antagelser.¬†

Det vil sige at den praktiske anvendelse og den praktiske v√¶rdi af en associations-unders√łgelse bliver fuldt og helt afh√¶ngig af sandhedsv√¶rdien af de antagelser, der er indf√łjet for at g√łre den fundne association praktisk anvendelig. Hvis antagelsen om at brug af cannabis forklarer lav kognitiv funktion er 100% korrekt, s√• kan en unders√łgelse som denne bruges som st√łtte til et fornyet forbud. Men hvis denne antagelse er 100% forkert, s√• vil unders√łgelsen ikke l√¶ngere v√¶re et argument for et fornyet forbud.¬†

Antagelser som et dekorativt element i forskningsformidling

N√•r man “dekorerer” sine forskningsresultater med en eller flere antagelser kan man selvf√łlgelig opn√• et langt mere potent udtryk: Det som ellers ville v√¶re en detalje i et st√łrre puslespil bliver til en afg√łrende faktor i fremtidige beslutninger. Omvendt er det klart at de dekorative elementer ikke bidrager til at g√łre det samlede udtryk mere p√•lideligt. Tv√¶rtimod kan de dekorative elementer virke sv√¶rt forf√łrende og give anledning til t√¶nkning og adf√¶rd, der ikke er nogen basis for i den forskningm√¶ssige kerne af budskabet.

Vil man forholde sig lidt mere kritisk kan man f.eks. se p√• konsekvenserne af forskellige versioner af de dekorative antagelser: Hvad hvis virkeligheden i stedet er, at kun ca. 30 % af de m√•lte kognitive forringelser er forklaret af cannabis forbrug, mens 90 % af cannabis forbruget er forklaret ved lav kognitiv funktion? Hvis dette er t√¶ttere p√• virkeligheden end de valgte antagelser, s√• bliver det forholdsvis let at finde evidens for “negative virkninger a cannabis”, der derefter kan tages til indt√¶gt for et synspunkt, der siger at “…cannabis brug forklarer lav kognitiv funktion”.¬† Men man har ved denne lejlighed s√• overset, at cannabisforbruget i alt v√¶sentligt er forklaret ved lav kognitiv funktion.

Den selektive brug af antageler i den praktiske oms√¶tning af forskningsresultater udg√łr derfor et led i vores vidensudvikling, hvor der er store fejlmuligheder, og hvor politisk motiverede pr√¶ferencer kan have ekstreme konsekvenser for anvendelsen af forskning. Af samme grund √•bner det for at en selektiv √łkonomisk st√łtte til forskere eller forskningsgrene, baseret p√• hvor anvendelige de leverede forskningsresultater er som st√łtte for tvivsomme politiske projekter.¬†

Vi har brug for forskning, der mere entydigt kan afklare årsager til og virkninger af alkhol- og stofmisbrug. Det er ikke acceptabelt at forebyggelse og behandlingsindsats skal være styret af ideologi, fordomme eller misforstået forskning. Hvis der faktisk er varige skadevirkninger af cannabis brug i ungdomsårene, så er det vigtigt at få dette etableret på basis af sikker viden, i stedet for, at det hviler på en basis af usikre antagelser.

 

https://youtu.be/oCa4BVZIME4

Kilder:

ScienceDaily (2019): Canadian neuroscientists offer insights into the long-term effects of adolescent cannabis use

Lars Steffensen (2018): Dunedin unders√łgelsen og selvkontrol