Den emotionelle hjerne

Ny forståelse af den emotionelle hjerne

Den emotionelle hjerne er m√•ske den vigtigste del af vores hjerne. Joseph LeDoux ¬†foresl√•r en ny forst√•else af afg√łrende n√łglef√¶nomener i studiet af emotioner – de f√¶nomener, der repr√¶senterer funktioner og kredsl√łb, der knytter sig til overlevelse, og som deles af mennesker og andre dyr. Denne tilgang flytter fokus fra sp√łrgsm√•l om hvorvidt emotioner som mennesker bevidst oplever ogs√• er til stede i andre dyr til et fokus p√• i hvor h√łj grad kredsl√łb og korresponderende funktioner, som er til stede i andre dyr (overlevelseskredsl√łb og funktioner) ogs√• er til stede i mennesker. Overlevelseskredsl√łbs funktioner er ikke kausalt forbundet med emotionelle oplevelser men bidrager klart til disse, i det mindste indirekte. Begrebet om overlevelseskredsl√łb integrerer ideer om emotioner, motivation, reinforcering og arrousal i en bestr√¶belse for at forst√•, hvordan organismen overlever og udvikler sig ved at opdage og respondere p√• udfordringer og muligheder i en normal hverdag.

Det er vigtigt at adskille f√¶nomenet interesse og det generelle begreb om emotion. Et s√¶t f√¶nomener omfatter organismers opdagelse af og reaktioner p√• betydningsfulde h√¶ndelser for at overleve eller opretholde sin sundhed og udvikling, f.eks. reaktioner, der sker n√•r organismer er i fare, eller n√•r der er en potentiel parrings partner i n√¶rheden, eller n√•r der er f√łde i n√¶rheden, og man er sulten eller vand, mens man er t√łrstig. Disse er fundamentale f√¶nomener, som altid har interesseret dyre-√¶tiologer, og som ville v√¶re af interesse, selv om man ikke havde noget begreb om emotioner eller motivation. Udfordringen for forskere inden for emotions-psykologien er at forst√• relationen mellem disse f√¶nomener og emotionelle oplevelser uden at redefinere dem som emotionelle f√¶nomener og derved forvirre billedet med selvrefererende implikationer.

Joseph LeDoux vil derfor ud fra dette perspektiv beskrive en m√•de, hvorp√• disse f√¶nomener kan begrebslig√łres uden brug at termer som emotioner og f√łlelser. Fokus vil i stedet v√¶re p√• de kredsl√łb, der igangs√¶tter de funktioner, der tillader organismen at overleve og udvikle sig gennem detektion af og reaktion p√• udfordringer og muligheder. Dette omfatter som et minimum kredsl√łb, der varetager forsvar, energi forsyning og ern√¶ring, v√¶dskebalance, termoregulering og reproduktion. Disse overlevelseskredsl√łb og deres adaptive funktioner er i h√łj grad bevaret gennem alle de forskellige pattedyrsarter inklusive mennesker. Mens der findes arts-specifikke elementer af disse funktioner, er der mange kernefunktioner, som deles af alle pattedyr.

Ved at fokusere p√• overlevelsesfunktioner, der er baseret p√• bevarede kredsl√łb, ved at se p√• om funktioner og kredsl√łb deles af dyr og mennesker, kan vi fokusere p√• n√łgle f√¶nomener, der er relevante for emotioner og f√łlelser, ud fra sp√łrgsm√•let om hjerne-evolutionens naturlige retning, i stedet for at se tilbage og antromorfosere dyrs adf√¶rd og organismer.

Den emotionelle hjerne

Emotioner, motivation, reinforcering og arrousal er t√¶t forbundne begreber og optr√¶der ofte sammen i teorier om emotioner. At fokusere p√• overlevelseskredsl√łb og overlevelsesfunktioner giver mulighed for at f√¶nomener, der knytter sig til emotioner, motivation, reinforcering og arrousal kan behandles som komponeneter i en samelt process, der udfolder sig, n√•r en organisme st√•r over for en udfordring eller nye muligheder.
Det som nu f√łlger, er ikke et fors√łg p√• at forklare eller definere emotioner, men sigter i stedet p√• at give en struktur, der kan underst√łtte t√¶nkning og teori om f√¶nomener, der knytter sig til emotioner (f√¶nomener, der er forbundet med overlevelsesfunktioner) p√• en m√•de, der ikke hindres af en ufuldst√¶ndig forst√•else af, hvad emotioner er. Ved at opretholde en distance til begrebet om emotioner og i stedet fokusere p√• de n√łgle f√¶nomener, der g√łr emotioner til et interresant emne, opn√•s en vej ud af den stilstand, der er resultatet af endel√łse diskussioner af, hvad emotioner er.

Hvorfor har vi behov for at genoverveje forholdet mellem emotioner og overlevelse?

Det er ikke nogen nyhed at emotioner er knyttet til medf√łdte overlevelsesfunktioner, eftersom Darwin i 1872 h√¶vdede dette. Defor har neuropsykologer l√¶nge antaget at specifikke emotionelle eller motivationelle kredsl√łb er medf√łdte og b√•ret af hjernefysiologiske anl√¶g fremavlet gennem evolutionen. Og at disse kredsl√łb er grundlaget for funktioner, der bidrager til overlevelse og trivsel for organismen. At visse kredsl√łb er givet ved hjernefysiologiske anl√¶g, er ogs√• noget, som den evolution√¶re psykologi har som et central udgangspunkt. S√• hvis s√• mange forskere mener dette, hvorfor er det s√• n√łdvendigt med endnu en diskusion af dette emne?

En af emotions-forskningens stridspunkter ang√•r sp√łrgsm√•let om, hvorvidt der findes medf√łdte emotionelle kredsl√łb i den menneskelige hjerne. Denne debat er koncentreret omkring sp√łrgsm√•let om hvorvidt menneskelige f√łlelser er “naturlige kategorier”, ting som eksisterer i naturen i mods√¶tning til ting, der er opfundet af menneskets sind. Meget af denne diskusion er optaget af sp√łrgm√•let om hvorvidt s√•kaldte “basale emotioner” er naturlige kategorier. Basale emotioner er de som siges at v√¶re universelt udtrykt og som genkendes af folk over hele kloden, bevarret i vores biologiske forf√¶dre blandt dyrene og if√łlge teorien b√•ret af hjernefysiologiske anl√¶g, der er udviklet gennem den evolution√¶re selektions process.

Moderne teorier anerkender mellem fem og syv sådanne basale eller primære emotioner. Ekmans liste over seks basale emotioner er det kanoniske eksempel og omfatter frygt, vrede, lykke, sorg, afsky og overraskelse. Denne liste over basale emotioner har faktisk været udgangspunkt for meget forskning omkring det naurale fundament for emotionele funktioner i den menneskelige hjerne.

Der har dog v√¶ret rejst en r√¶kke forskellige kritiker af teorien om basale emotioner. For det f√łrste har forskellige teorier forskellige antal basale emotioner og endda forskellige navne for de samme emotioner. Man har ogs√• kritiseret metoderne anvendt til at identificere disse basale emotioner. Andre har argumenteret for at emotioner, selv s√•kaldte basale emotioner, er psykologiske/sociale konstruktioner, noget som er konstrueret af sindet under interaktioner mellem mennesker og deres fysiske og sociale omgivelser og ikke biologisk bestemte f√¶nomener.

Det er også værd at påpege at de lister over basale emotioner, der stammer fra dyrestudier ikke passer specielt godt sammen med de lister, som Ekman og andre forskere har lavet over mennesker basale emotioner.

Specielt skal man l√¶gge m√¶rke til at Barrets seneste kritik af teorien om emotioner som naturlige kategorier. Hun h√¶vder at en god del af st√łtten for teorien baserer sig p√• for√¶ldet og upr√¶cis teknik (elektrisk hjernestimulering), at basale emotioner i dyr ikke ligner menneskelige kategorier, at forkning baseret p√• hjerneskanninger af mennesker viser at de samme hjerneomr√•der bliver aktiverede af stimuli associeret med forskellige basale emotioner. Dette kan muligvis skyldes at der er for lav opl√łsning i disse skanninger, men der er stadig kun en svag evidens for at antage at basale emotioner har specifikke hjernefysiologiske strukturer som deres nedarvede grundlag.

Dette betyder ikke at den menneskelige hjerne ikke har nedarvede medf√łdte kredsl√łb, der varetager grundl√¶ggende f√¶nomener, der er relevante for emotioner. Det betyder kun at emotioner, som defineret i teorier om basale menneskelige emotioner, ikke er det bedste udgangspunkt for at forst√• og beskrive de relevante medf√łdte kredsl√łb. G√łr plads for overlevelseskredsl√łb.

 

Forfatter info:

Joseph E. LeDoux (f√łdt 7. December, 1949) er en Amerikansk neuropsykolog, hvis forskning prim√¶rt er fokuseret p√• overlevelses-kredsl√łb og deres indvirkning p√• emotioner som f.eks. frygt og angst. Spiller guitar i bandet “The Amygdaloids”.

Kilder:

Joseph LeDoux Rethinking the Emotional Brain