Den sociale hjerne

 

Den store fordel ved at have en st√łrre hjerne kan vise sig at v√¶re de sociale effekter, som bliver mulige med en st√łrre hjerne kapacitet. I hvert fald har fors√łg vist at det m√•ske er det som adskiller mennesker og aber mest klart og afg√łrende.

I lang tid har man fokuseret p√• intelligens forst√•et som evnen til at opretete komplekse repr√¶sentationer af processer eller mekanismer. Dette giver f.eks. mulighed for at lave f√¶lder, lave v√¶rkt√łj eller skifte fra jagt til agerbrug.

Men nye fors√łg tyder p√• at dette m√•ske er delvist forkert og en overfladisk betragtning. Dels har man l√¶nge vist at menneskers evne for behovsuds√¶ttelse ikke er s√• forskellig fra abers. Man kan f.eks. f√• aber til at udvise behovsuds√¶ttelse i noget der ligner en marchmallow-test. Bare ikke i samme grad som moderne mennesker er i stand til.

Men Psykologen Michael Thomacello har p√•vist at f.eks. chimpanzer n√¶rmest er blinde over for “sociale projekter”. Det viser sig i fors√łg, hvor en chimpanze skal v√¶lge det b√¶ger, som der er en bel√łnning under, efter at det er blevet blandet sammen med to andre. Succesraten er her ikke over niveauet for tilf√¶ldige valg.

Dette er ikke i sig selv m√¶rkeligt. B√łrn er ikke meget bedre til at h√•ndtere samme test. Men forskellen viser sig, hvis man √¶ndrer udfordringen s√•dan at der er lidt hj√¶lp. Hvis eksperimentator personen hver gang peger p√• det b√¶ger, som der er en godte under, s√• kan selv et lille barn v√¶lge rigtigt hver gang. Men dette viste sig at v√¶re helt uden effekt for chimpanzer!

Chimpanzerne havde alts√• stort set ingen forst√•else for at det kunnne v√¶re “en hj√¶lp” at der blev peget p√• et af de tre b√¶gre. De valgte ikke i h√łjere grad det udpegede b√¶ger og havde ingen nytte af “hj√¶lpen”. Selv sm√• b√łrn er i stand til at drage nytte af den slags hj√¶lp.

Tolkningen af Thomacello’s eksperiment har v√¶ret at den sociale dynamik m√•ske spiller er st√łrre rolle for menneskers evolution en hidtil antaget. Og at den niche som mennesket indtager ikke s√• meget er baseret p√• asocial intelligens men i stedet er udtryk for de fordele, der knytter sig til samarbejde, arbejdsdeling, specialisering, sociale roller og sociale strukturer.

Hos sociale dyr ser man ogs√• sociale strukturer af en slags. Hos bavianer, l√łver, hyener, ulve og andre sociale dyr er der en klar rollefordeling og et klart hierarki. Men denne rollefordeling er p√•tvunget og sociale effekter (fordele ved samarbejdet) er mest udtryk for summen af egen-interesse for hvert individ. Hvilket i hvert fald kan forklare hvorfor begrebet “hj√¶lp” ikke synes at indg√• i chimpanzers ordforr√•d.

Det kan ogs√• forklare, hvorfor abers sproglige evner er forholdsvis uudviklede. Mens bonobo-aber har vist sig at kunne l√¶re et rimeligt omfattende ordforr√•d, s√• sker dette ikke uden for langvarig p√•virkning fra mennesker. Forklaringen kan v√¶re at det simpelt ikke har noget sigte at kommunikere s√• meget, hvis man aligevel lever isoleret i ens egen del af det sociale hierarki, hvor alting kan gennemf√łres selv om man har en forst√•else af andres behov p√• niveau med en psykopat.

Det kunne v√¶re dette der afspejler sig i Chimpanzens manglende evne til at drage nytte af at f√• udpeget det korrekte valg af b√¶ger. Chimpanzer kan dog godt forst√• andres intentioner. De kan f.eks. fasthold om en anden chimpanze har f√•et √łje p√• en l√¶kker frugt-bel√łnning eller ej. Og agere ud fra denne forst√•else for at selv f√• bel√łnningen. Men igen, dette foruds√¶tter kun en “kold” forst√•else af andres behov: Som et faktum, men ikke som noget der motiverer til hj√¶lp.

den sociale hjerne

Menneskelige fællesskaber

 

Det er p√• en eller anden m√•de vigtigere for mennesker, hvordan vores n√¶rmeste faktisk fungerer, hvordan og hvor meget deres behov er opfyldt, om de er sikre, trygge, sultne eller glade og sunde. S√•dan ser det i hvert fald ud, n√•r man ser p√• vores interaktioner, den kommunikation vi har og de typer af hj√¶lp vi yder hinanden. Dette er selvf√łlgelig et vigtigt emne for psykologien, men det er faktisk ikke noget man har en s√¶rlig god forst√•else af eller en omfattende teori for. Men Thomasellos bidrag er sammen med ny neuropsykologisk viden ved at give os et billede af hvordan det fungerer.

Vi ved at ca. halvdelen af pr√¶frontal cortex (orbitolfrontal cortex / ventromedial pr√¶frontal kortex) er afsat til at h√•ndtere sociale interaktioner, sociale f√łlelser og efterf√łlgelse af sociale regler. Vi har vores egne regler for hvordan verden fungerer, hvad er er brug at g√łre eller at undg√•. Alts√• den slags regler, der er udviklet p√• basis af konkret egne erfaringer med vores omverden. Men vi har ogs√• en r√¶kke sociale regler, der er baseret p√• hvad andre synes, hvad der er f√¶lles accepteret og hvad der kan f√łre til sociale sp√¶ndinger, problemer eller straf.

Disse regler er alts√• i h√łj grad baseret p√• vores opfattelser af andre, deres behov, deres opfattelser og deres intentioner. De “uskrevne regler” er ofte meget klare, bortset fra at de har et element af “..hvis ikke det generer”. Dermed er vores evne til at afkode f√¶llesskaber og andre deltagere i disse f√¶llesskaber afg√łrende for vores evne til at navigere i disse “uskrevne regler”. Det er forst√•elsen af dissse regler, der resulterer i tilpasset adf√¶rd, tillid, udvikling af forhold og en hieararkisk struktur i gruppen, der afspejler denne tilpasning.

P√• nettet har Sociale f√¶llesskaber ofte et s√¶t l√łse regler, der er suppleret af “v√¶r ikke en idiot” (“don’t be a dick!”) . Det som typisk menes, er at man forventes at v√¶re en smule tilbageholdende indtil man har l√¶rt mere om, hvordan gruppen fungerer, hvem og hvad der er vigtige for gruppen, hvad de f√¶lles v√¶rdier og m√•ls√¶tninger er, og hvordan man som deltager forventes at bidrage. Dette er alt sammen forhold, der har et element, der som “hvis ikke det generer” afh√¶nger af andres oplevelser. Det er med andre ord et s√¶t spilleregler, der har en overv√¶ldende stor andel af “usynlige fakta”, som deres grundlag. Det er andres subjektive oplevelser af v√¶rdier, intentioner, planer, forhold, tillid, f√łlelser og behov, der udg√łr hovedparten af den information, som er n√łdvendig for en sikker navigation af disse regler. Og dette forklarer m√•ske bedre forskelle mellem abers og menneskers evner og f√¶rdigheder: Vi er tilpasset til denne “usynlige” eller subjektive niche i naturen, til livet i grupper, der er baseret p√• en anden form for socialt hierarki og en anden form for sociale spilleregler. Og vores vidunderlige pr√¶frontale kortex er i h√łj grad specialiseret til kunne h√•ndtere denne udfordring.

 

 

 

 

 

Kilder:

Michael Tomasello (2019): Becoming Human