Depression anhedoni og dopamin

Det var i sin tid ekstremt overraskende og uventet at forskere fandt at depression kunne forbygges ved at spise mere fed fisk. Makrelsalat er sj√¶ldent det f√łrste man t√¶nker p√•, hvis man har mistet en √¶gtef√¶lle eller sit job. Siden da er det blevet langt mere klart hvorfor man f√•r depression af inflammation.¬†

Det giver i stigende grad mening ud fra en bedre forståelse af immun-systemet og omsætningen af transmitterstoffer som dopamin. En stadig voksende mængde forskning viser f.eks. at hjernens dopamin system bliver påvirket af kronisk inflammation på lavt niveau. 

Nu viser ny forskning desuden at denne forbindelse mellem dopamin, motivation og inflammations-reaktion udg√łr en fordel i mennesket evolution og sikrer at kroppen sparer p√• energi, mens kroppens immunsystem bek√¶mper sygdom via inflammation og andre immun-reaktioner.¬†

Depression anhedoni og dopamin

Dette kan medvirke til at forklare det f√¶nomen, som kendes som “syge-adf√¶rd”, hvor mennesker, der er smittet med en sygdom, s√łger at undg√• social kontakt: Det er ikke befordrende for vores geners ovelevelse at vi smitter andre familiemedlemmer med vores sygdom. Derfor er det en fordel at aktivering immunforsvaret har denne virkning p√• vores adf√¶rd.¬†

Dette forklarer dog ikke den konkrete virkningsmekanisme, som vores immunresponse p√•virker vores adf√¶rd gennem. Man har fundet at cytokiner, som udg√łr en del af vores immunresponse og som skaber inflammation, er afg√łrende for disse √¶ndringer af adf√¶rden.¬†

Nu viser det sig, at disse cytokiner og den inflammation de fremkalder, p√•virker vores motivation ved at √łve indflydelse p√• vores dopamin-oms√¶tning i det mesolimbiske dopamin system.¬†

Immunforsvarets cytokiner ser ud til at påvirke vores adfærd ved at afskære den normale transmission via dopaminerge baner fra VTA (ventral tegmental area) til de basala ganglier og ventral striatum (inklusive nuceleus accumbens). Dette reducerer de normale forsyninger af dopamin til striatum. Og det er specielt forsyningerne til nucleus accumbens, der ser ud til at være kritiske for motiveret adfærd.  

Når der ikke er tilstrækkelige mængder dopamin i denne del af hjernen, vil der ske en reduktion af vores motivation: Det dæmper tilskrivning af den perceptuelle egenskab som kaldes insentive salience og som er basis for tilskrivning af motivationel værdi for de objekter, man oplever i sine omgivelser. Så uden tilstrækkelig dopamin vil vores omgivelser ikke motivere os til handling. 

Nucleus Accumbens rolle i depression

Nucleus accumbens er en slags central for motiveret adf√¶rd. Dette center er tidligere blevet opfattet som hjernens “lykke-center” fordi oplevelsen af muligheder har en positiv og aktiverende kvalitet. Mange af de stimulerende stoffer som folk bruger og misbruger har en effekt i retning af √łget aktivitet i nucleus accumbens.¬†

N√•r man f.eks. ser en flaske kirsb√¶rvin og oplever en antydning af en m√łrk s√łdmefyldt eufori, s√• er dette udtryk for insentive salience. Man kan m√•ske overs√¶tte det til de “motiverende egenskaber” ved de objekter man finder interessante. Seksuelle karakteristiska h√łrerer uden tvivl til blandt de mest almindelige eksempler p√• disse “motiverende egenskaber” eller incentive salience.

Det er altså forsyninger af dopamin fra VTA til nucleus accumbens, der giver objekter i vores omgivelser deres motiverende effekt på vores adfærd. Og det den negative indvirkning af cytokiner på disse forsyninger af dopamin, der hæmmer vores motivation, skaber en tilstand af anhedoni og bevirker et drastisk fald i motiveret adfærd. 

Denne funktion sikrer ikke l√¶ngere noget st√łrre antal mennesker mod at d√ł pga. smitte fra familiemedlemmer. Men den demotiverende effekt, anhedoni og depression, som kan v√¶re f√łlgen udg√łr et stigende problem i vores moderne verden. Det skyldes bla.a. at vi er mindre fysisk aktive, har √¶ndrede kostvaner og derfor har en √łget tendens til kronisk lav-niveau inflammation i kroppen, selv om vi ikke er akut syge.¬†

 

Kilder:

ScienceDaily (2019): How chronic inflammation may drive down dopamine and motivation

Michael T. Treadway, Jessica A. Cooper & Andrew H. Miller (2019): Can’t or Won’t? Immunometabolic Constraints on Dopaminergic Drive. Cell vol. 23.