Depression og Stress: Forebyggelse med acetyl carnitine

Depression kan skyldes stress. Kronisk stress kan g√łre os deprimerede, angst og udbr√¶ndte. Faktisk kan kronisk stress √¶ndre p√• vores hjernes strukturer, f.eks. i hjernens amygdala. Disse √¶ndringer er knyttet til √¶ndringer af vores opfattelse, til √łget angst og mere depressive tilstande og til adf√¶rd, der er udtryk for disse √¶ndringer. Gennem fors√łg med mus har forskere p√•¬† The Rockefeller University fors√łgt at afd√¶kke, hvordan disse √¶ndring opst√•r i den menneskelige hjerne.

Depression og Stress: Forebyggelse med acetyl carnitine

Hjernens limbiske system er placeret midt i hjernen, og kontrollerer vores emotionelle reaktioner. Dette sytem best√•r af en r√¶kke strukturer, inklusive amygdala, der varetager en r√¶kke afg√łrende funktioner i vores emotionelle liv. Medial amygdala (den miderste del af amygdala) viser sig at v√¶re specielt interssant fordi den √¶ndres af kronisk stress og at disse √¶ndringer synes at f√łre til √łget angst og depression.¬†

Dyrefors√łg i videnskabelige unders√łgelser

Man kan ikke interviewe mus eller rotter, men man kan p√• nogle m√•de tyde og m√•le deres tilstand. Og man kan, efter at de er aflivet s√• humant som muligt, unders√łge virkninger p√• deres hjernefysiologi. Dette er et vigtig element i mange unders√łgelser, der sigter p√• at forst√•, hvordan menneskets hjerne fungerer.

Det er derfor vigtigt at have denne mulighed for unders√łgelser, der er helt umuligt at gennemf√łre med menneskelige fors√łgspersoner. Mange¬†¬†unders√łgelser ser p√• fysiologiske √¶ndringer i hjernen, f.eks. antalet af mitochondrier i hjerneceller efter en periode p√• ketogen di√¶t. Dette g√łres ved, at man sk√¶rer tynde skiver af hjernev√¶v og studerer dem under mikroskop. Og man kan alts√• studere dyrs hjerner p√• m√•der som er helt ut√¶nkelige med menneskelige fors√łgspersoner.

Det er f.eks. sj√¶ldent at man kan f√• lov til at aflive fors√łgspersoner efter at man har gennemf√łrt sin unders√łgelse. De b√łr altid efter unjders√łgelsen fungere fuldst√¶ndig lige s√• godt som ved unders√łgelsens start. Det er en derfor r√¶kke meget klare regler for hvad man kan uds√¶tte menneskelige fors√łgspersoner for, mens man kan slippe afsted med langt mere drastiske indgreb over for mus og rotter.

Det er f.eks. ok at bilde folk ind at en palcebopille har fastl√•st deres hum√łr i de n√¶ste fire timer (mood-freeze), s√•dan at man kan unders√łge om folks metoder er motiveret af fors√łg p√• at slippe af med negative f√łlelser. (Bushman et al. 2001)

Eller bilde fors√łgspersoner ind at en personligheds-test viser at de har ringe sociale evner og at de fremover skal forvente at blive anerkendt for deres h√łje faglighed, men at folk altid vil opfatte dem som outsidere og afvigere. Dette blev gjort for at unders√łge effekt af social eksklusion p√• adf√¶rd og f√łlelser. (DeWall et al, 2009)

Man kan ogs√• bilde folk ind, at de giver pinefulde elektriske st√łd til en fors√łgsperson, n√•r man unders√łger virkningen af autoritet p√• folks vilje til at pine eller skade andre. Man kan selvf√łlgelig altid informere folk om fors√łgets manipulationer, n√•r unders√łgelsen er overst√•et. Men hvis folk har l√¶rt noget om sig selv, som de ville √łnske de ikke vidst, s√• kan man selvf√łlgelig ikke fjerne denne viden igen. (Milgram-eksperimentet)

Men man kan selvf√łlgelig aldrig gennemf√łre unders√łgelser, der kr√¶ver at man fysiologisk unders√łger skiver af folks hjerner, med mindre de i forvejen er d√łde. Og det er ikke tilladt at “hj√¶lpe” folk til at d√ł for “videskabens fremme”.

Dette er baggrunden for brug af mus og rotter i dyrefors√łg, hvor man har behov for at unders√łge n√¶rmere, hvilke √¶ndringer, der sker i hjenev√¶v, n√•r dyret uds√¶ttes for stress eller for √¶ndringer, som kan modvirke stress. Der er stadig regler for dyrevelf√¶rd, der skal overholdes, men de er selvf√łlgelig langt mindre restriktive end hvad der g√¶lder for brug af menneskelige fors√łgspersoner.


Der stilles f.eks. en r√¶kke krav til gennemf√łrelse af dyrefors√łg i England. F.eks. krav om:¬†

  • At de sp√łrgsm√•l som s√łges afklarede er vigtige nok til at retf√¶rdigg√łre brugen af uskyldige dyr.
  • At unders√łgelsen ikke kan gennemf√łres p√• anden m√•de uden brug af fors√łgsdyr.
  • At man undg√•r at brug katte, hunde eller primater, hvis det overhovedet er muligt. Dette er baggrunden for at mus og rotter er de foretrukne fors√łgsdyr.
  • At dyrenes lidelser minimeres til absolut minimum ved brug af bed√łvelse eller smertestillende midler.
  • At fors√łget gennemf√łres med personaler, der er tilstr√¶kkeligt uddannet og er tr√¶net i relevante fremgangsm√•der.

Fors√łg bliver desuden p√• forh√•nd vurderet af et etisk udvalg, der kan tage stilling til om unders√łgelsen i √łvrigt er etisk forsvarlig. Der er s√•ledes langt t√¶ttere kontrol med brugen af dyr i forskning, end hvad der er tilf√¶ldet for dyr brugt til f√łdevareproduktion.
Dette sikrer i nogen grad mod misbrug af fors√łgsdyr, samtidigt med at det bliver muligt at gennemf√łre unders√łgelser, som ikke er mulige at foretage med mennesker.¬†

Depression og acetyl carnitine


Bruce McEwen og Carla Nasca har p√• Rockefeller Universitet gennemf√łrt en r√¶kke fors√łg, for at unders√łge og dokumentere den depressions-forebyggende virkning af acetyl cartinine.¬†
Som n√¶vnt kontrollerer hjernens limbiske system vores emotionelle reaktioner. For at unders√łge virkningen af stress blev en r√¶kke fors√łgsdyr udsat for stressp√•virkninger over en periode: Mus blev hver dag i 21 dage sp√¶rret inde i et mindre aflukke, hvilket udg√łr et ubehagelig oplevelse for musen. Det blev derefter testet om deres adf√¶rd havde √¶ndret sig efter disse oplevelser: Havde deres sociale adf√¶rd √¶ndret sig? Udviste de tegn p√• depression? Efterf√łlgende blev musene aflivet og deres hjernev√¶v unders√łgt for fysiologiske tegn p√• √¶ndringer.¬†
Man fandt at i et bestemt omr√•de, basolateral amygdala, var neuronernes axoner og dendritter blevet l√¶ngere og mere komplekse. Dette tolkes som en sund tilpasning og udtryk for fleksibilitet i h√•ndteringen af stress. Men i et andet omr√•de, medial amygdala, s√• man at neuronernes forbindelser tilsyneladende var forkortede, s√•dan at der var forbindelse til f√¶rre at de √łvrige neuroner. Et s√•dant tab af forbindelser kan skade hjernens evne til at tilpasse sig til nye omst√¶ndigheder og derfor fastl√•se individet i en tilstand af angst og depression.¬†

Forbyggelse ved beskyttelse mod stresspåvirkninger

I n√¶ste fase af fors√łget unders√łgte man om det var muligt at forebygge denne virkning ved hj√¶lp af stoffet acetyl carnitine, som er et stof kroppen selv producerer, men som muligvis ikke er tilg√¶ngeligt i tilstr√¶kkelige m√¶ngder hos mennesker med √łget stress s√•rbarhed.¬†
Stress p√•virker os ikke lige meget. Det g√¶lder b√•de for mennesker og for mus: Nogle individer er bare mere s√•rbare end andre. Hvis denne √łgede s√•rbarhed skyldes at hjernen ikke producerer tilstr√¶kelige m√¶ndger af acetyl carnitine, s√• kan dette v√¶re en n√łgle til forebyggelse af depression og angst.¬†
Et fors√łg blev derfor gennemf√łrt med mus, der var specielt stress p√•virkelige og det blev bekr√¶ftet at acetyl canitine har den √łnskede forebyggende virkning p√• disse mus. Man s√• ikke de samme √¶ndringer i retning af depressiv adf√¶rd og man s√• ikke de samme skader p√• v√¶v i medial amygdala.

Depression er mange forskellige lidelser

Dette bekræfter også hvad man længe har antaget: At depression ikke er en enkelt sygdom med et entydigt sæt årsager og bestemte symtomer. Der er en række forskellige former for depresion, der har ovelap men ikke fuldstændigt deler årsager, sårbarheder, udtryk og symptomer. 
Det er desuden ofte er vanskeligt at unders√łge, hvilken type depresssion. Man kan ikke bare tage en spyt-pr√łve eller en blodpr√łve, der kan afg√łre dette. Men det er vigtigt at vores viden om forskellige former for depression bliver mere detaljeret og mere n√łjagtig.¬†

 

Kilder:

Bough KJ, Wetherington J, Hassel B, Pare JF, Gawryluk JW, Greene JG, Shaw R, Smith Y, Geiger JD, Dingledine RJ.(2006): Mitochondrial biogenesis in the anticonvulsant mechanism of the ketogenic diet

Bushman BJ, Baumeister RF, Phillips CM.(2001): Do people aggress to improve their mood? Catharsis beliefs, affect regulation opportunity, and aggressive responding.

C. Nathan DeWall, Roy F. Baumeister, and Kathleen D. Vohs (2009): Satiated with Belongingness? Effects of Acceptance, Rejection, and Task Framing on Self-Regulatory Performance

T Lau, B Bigio, D Zelli, B S McEwen, C Nasca. (2016): Stress-induced structural plasticity of medial amygdala stellate neurons and rapid prevention by a candidate antidepressant.

ScienceDaily.com (2016): Researchers find new signs of stress damage in the brain, plus hope for prevention

ScienceDaily.com (2016): Lack of a single molecule may indicate severe and treatment-resistant depression

Wikipedia: Milgram-eksperimentet