Det rugende sind [Depression symptomer]

Tl:dr:

At af de vigtigste depression symptomer er det rugende sind. Mange mennesker har en tendens til at ruge over sine personlige udfordringer eller problemer. Det viser sig dog at dette er en metode som fungerer d√•rligt. Dels √łger det tendensen til d√•rligt eller depressivt hum√łr og dels giver det en falsk (selvbedragerisk) oplevelse af at man er god til at h√•ndtere problemer. De som t√¶nker mindre p√• egne fejl er typisk bedre til at l√łse problemer.

Det rugende sind

Der er mange for skellige depression symptomer. Mange af dem har at g√łre med ens hum√łr og emotionelle tilstand. Men der er ogs√• nogle af dem som mere skyldes m√•den man t√¶nker p√•. Alts√• kognitive symptomer p√• depression.¬†Det rugende sind er et af disse kognitive depression symptomer.

Når en deprimeret patient kommer sig fra en depressiv episode, så synes tankegangen at vende tilbage til normal og altså blive mindre negativ.

Depression symptomer - Det rugende sind

Det er altså ikke dysfunktionel tænkning i sig selv, der kan give sårbarhed over for senere depressive episoder.

Men det viser sig alligevel, at der er ændringer i tankegang, som giver ekstra sårbarhed:
Det som viser sig at ske er at sm√• √¶ndringer i hum√łr f√łrer til store √¶ndringer af tankegang.

Det man tidligere har fokuseret p√•, var indholdet af tankegangen. Men det viser sig at folk, som er s√•rbare over for depression, adskiller sig ved den m√•de, som de h√•ndterer d√•rligt hum√łr. Mange h√•ndterer d√•rligt hum√łr ved at fors√łge at t√¶nke p√• noget positivt eller i hvert fald p√• noget andet end det, som opleves negativt. Men andre har i stedet for en tendens til at fokusere mere opm√¶rksomhed p√• sig selv. Det er denne type t√¶nkning, som man hentyder til med betegnelsen “det rugende sind”. Man snakker om at disse personer har et “rugende reaktionsm√łnster”.

Det rugende sind er defineret som et repitetivt og passivt fokus p√• negative f√łlelser, deres mulige √•rsager, betydninger og konsekvenser. Det er alts√• n√•r du passivt t√¶nker p√•, hvor d√•rligt du har det, hvorfor du har det d√•rligt og hvilke konsekvenser det vil f√• at du har det d√•rligt.

Dette er p√• mange m√•der kun en slags undg√•elses-strategi: Dette fokus sikrer, at du ikke beh√łver at risikere et nederlag ved at fors√łge at g√łre noget ved din situation. Prisen er selvf√łlgelig at det √łger graden af negative f√łlelser. Hvilket igen kan f√łre til mere fokus p√• negative f√łlelser og deres √•rsager, betydninger og konsekvenser.¬†

At ruge over sine emotionelle problemer har vist sig at f√łre til mere intense negative f√łlelses-oplevelser og derefter til mere rugning over emotionelle problemer. Det beskrives som en kaskade, der f√łrst f√łrer til mere negative opelvelser, men ofte ogs√• til andre negative konssekvenser, som f.eks. dysfunktionel social adf√¶rd, hvor man s√łger bekr√¶ftelse hos andre.

Det kan ogs√• f√łre til overspisning og tvangsoverspisning. Rugning kan alst√• v√¶re medvirkede til at man udvikler en regul√¶r spiseforstyrrelse eller medvirke til at vedligeholde en spiseforstyrrelse. Rugning f√łrer typisk ogs√• til √łget angst og flere symptomer p√• depression.¬†

Det som er vigtigt er, at dette rugende reaktionsm√łnster har en tendens til at forl√¶nge den negative tilstand og det d√•rlige hum√łr. For eksempel fandt man ud af, at folk med et rugende reaktionsm√łnster efter, at deres depression var overst√•et, viste sig at have de h√łjeste v√¶rdier for depressions symptomer kort efter et jordsk√¶lv i omr√•det.

Man kan ikke altid v√¶re sikker p√•, at det ikke bare er fordi en faktor – f.eks. neuroticisme – bevirker b√•de den rugende t√¶nkning og den √łgede tendens til depression. For at komme ud over dette, har man lavet fors√łg, hvor man pr√łver at √¶ndre p√• folks tankegang og derefter med en test m√•ler resultatet p√• deres hum√łr.

Man delte alle testpersoner op i en kontrol gruppe og en “rugende” gruppe. I den rugende gruppe, blev folk bedt om at t√¶nke over, hvordan de var, og hvorfor de var, som de var. Kontrolgruppen blev bedt om at distrahere sig selv med tanker om alt muligt andet end sig selv. De efterf√łlgende m√•linger viste, at folk i ruge gruppen havde en langt mere langvarig virkning af d√•rligt hum√łr. Og at deres t√¶nkning med fokus p√• sig selv alts√• bevirkede, at d√•rligt hum√łr blev mere vedvarende.

Mange forklarer deres tendens til at ruge over sig selv og specielt negative sider ved selvet, som et fors√łg p√• at blive mere bevidst om deres egen rolle i f√łlelsesm√¶ssige problemer og en m√•de at blive bedre til at h√•ndtere disse.

Men er det faktisk s√•dan? Det fors√łgte man at unders√łge ved at teste folks evner for probleml√łsning, hvis de havde tendens til at ruge eller ikke havde det. Det blev gjort ved at man gav folk starten p√• en historie om en problematisk situation (f.eks. et forhold i opbrud) og en lykkelig slutning p√• historien. Det var s√• opgaven at fylde ud, hvad der havde l√łst problemerne i “midten” af historien.

Det viste sig at der var store forskelle og at mens folk med en tendens til at ruge havde en opfattelse af at de var gode til at l√łse problemer, s√• var deres resultater markant d√•rligere end de som ikke havde en tendens til at ruge.

Det er alts√• het tydeligt bedre at man er mindre fokuseret p√• sine egne fejl og mere fokuseret p√• hvad man kan g√łre i den situation, man befinder sig i. Det giver i hvert fald en mindre tendens til tilbagefald til depressiv t√¶nkning.

 

Kilder:

David H. Barlow, Shannon Sauer-Zavala, Jenna R. Carl,
Jacqueline R. Bullis, and Kristen K. Ellard (2014): The Nature, Diagnosis, and Treatment of Neuroticism: Back to the Future

John D. Teasdale, Mark G. Williams & Zindel V. Segal: Mindfulness-baseret kognitiv terapi mod depression