Disponibelt overskud

Dette er helt sikkert er term du har h√łrt f√łr, men m√•ske aldrig i forbindelse med behandling for depression, angst eller andre psykiske problemer. Men det er er med den seneste udvikling inden for hjerneforskning blevet et helt centralt begreb. Det d√¶kker over din evne til at h√•ndtere negative oplevelser, negative f√łlelser og stress i almindelighed. Dit dispoinible overskud er afg√łrende for din aktuelle situation og for dine fremtidige muligheder.
“Disponibelt overskud” er den den af dit personlige, mentale overskud, som du kan v√¶lge at bruge p√• investeringer i en bedre fremtid. Disponibelt overskud er n√łglen til at navigere ud af et d√•rligt forhold, enten ved at g√łre forholdet bedre eller ved at acceptere en periode med omstillinger og yderligere stress. Disponibelt overskud er foruds√¶tningen for at man kan opretteholde afholdenhed i forhold til overspisning, gambling, alkohol, stoffer eller andre former for afh√¶ngighedsadf√¶rd. Disponibelt overskud er dets som s√¶tter os i stand til at bygge en bedre fremtid for os selv, ved at styre vores adf√¶rd p√• m√•der, der tjener vores langsigtede m√•l.

Det er alts√• den del af vores evne for selvkontrol, som ikke p√• forh√•nd er afsat til at f√• overst√•et de daglige belastninger, udfordringer og krav til vores selvkontrol. Da vores muligheder for at ud√łve selvkontrol er yderst begr√¶nsede s√• har b√•de vores “budget” og de aktuelle udfordringer konsekvenser: Hvis og n√•r man skal bruge ekstremt mange ressourcer p√• konflikth√•ndtering eller overvindelse af bekymringer, s√• ender man med ikke at have noget “disponibelt overskud” og st√•r derfor uden mulighed for at kunne p√•virke sin egen fremtid.¬†

Værdien af overskud

Det er “disponibelt overskud” som mangler, hvis du er “g√•et ned” med stress. N√•r du ikke oplever at have noget handlerum og ikke kan se nogen vej fremad. N√•r dit liv kun kan blive bedre ved at vente, h√•be og tro p√• at forbedringer kommer af sig selv. N√•r man mangler disponibelt overskud, s√• er man i en negativ, passiv, afventende og h√•bl√łs situation. Der kan v√¶re objektive forhold, som g√łr situationen “h√•bl√łs”. Men f√łrst og fremmest er oplevelser af h√•bl√łshed udtryk for at ens disponible overskud er v√¶k. At man lige har kr√¶fter til at g√łre det mest n√łdvendige, men at man ikke har overskud til at g√łre de ting, som kunne g√łre en forskel.
Det kan v√¶re fordi det kr√¶ver for megen overvindelser af usikkerhed eller fordi man ikke har tilstr√¶kkelig optimisme til at gennemf√łre de n√łdvendige forberelser. Hvis man er “nede” over sin arbejdssituation, kan det v√¶re vanskeligt at tro p√• sig selv, at fremstille sig selv positivt i en ans√łgning eller at udstr√•le optimisme og g√•p√•mod i en jobsamtale.
Hvis man har f√•et et d√•rligt forhold til en kolega eller en bekendt, s√• kan det v√¶re vanskeligt at tage hul p√• en n√łdvendig diskusion om konflikter. Selv om det er n√łdvendigt for at f√• et bedre forhold, vil det v√¶re vanskeligt at afse tilstr√¶kkelig energi til at f√• gennemf√łrt den afklaring, som kan blive grunlag for et bedre forhold. Og s√• l√¶nge man ikke investerer energi og overskud i h√•ndteringen af d√•rlige forhold, s√• har de en tendens til at blive v√¶rre med tiden.

Det er alts√• helt almindeligt at problemer dr√¶ner os for overskud. Derfor vil manglende overskud v√¶re en typisk m√•de, hvorp√• √©t problem kan g√łre et andet problem v√¶rre. Dette betyder, at det er vigtigt, at man ikke ender i en krise, hvor man reelt ikke har tilstr√¶kkeligt overskud til at h√•ndtere sin livssituation. Omvendt er det en god forklaring p√•, hvordan negative h√¶ndelser som arbejdsl√łshed, skilsmisse, sygdom eller √łkonomiske problemer kan har konsekvenser for psykisk funktion og medf√łre en r√¶kke andre problemer.¬†

disponibelt overskud

 

 

 

Helbred og helbredsadfærd

Dunedin unders√łgelsen har vist at en af de m√•der som manglende selvkontrol udtrykker sig p√• er en √łget tendens til kriminel adf√¶rd. Men det har ogs√• vist sig at lav selvkontrol er en indikator for √łget misbrug af alkohol og stoffer. Det er stadig for tidligt at afg√łre, hvor stor indflydelse selvkontrol har p√• deltagernes helbred, men helbredsaf√¶rd vil formentlig v√¶re en god indikator.¬†

Hvis man har helbredsproblemer, s√• vil det ofte v√¶re relevant at se p√• ens helbredsadf√¶rd og m√•ske foretage justeringer. F.eks. se p√• kost, motion og forbrug af stimulanser. Men hvis man ikke har tilstr√¶kkelig disponibelt overskud, s√• kan man ikke √¶ndre sin vanem√¶ssige adf√¶rd. Det er som regel grunde til, at man g√łr, som man g√łr. Og disse grunde forsvinder ikke af sig selv. Men hvis man fors√¶tter en adf√¶rd, selv om det er blevet tydeligt, at det har konsekvenser for ens helbred, s√• vil man kunne opleve at man er “medskyldig” i sine helbredsproblemer. Hvilket g√łr ens situation ekstra negativ og ekstra lidelsesfuld.

Men manglende overskud udtrykker sig ikke kun i manglende evne til at regulere sin adfærd. Manglende overskud har også konsekvenser for hvor tit og hvor meget man bliver overvældet af negative impulser, negative automatiske tanker og negative tolkninger af sin adfærd, situation og fremtid. Så snart at man er passiv, træt, dehydreret eller på anden måde ude af balance, vil negative impulser have langt lettere ved at overtage vores opmærksomhed. Når man bliver træt, vil frustrationer, irritationer, agressioner, bekymringer og negative tolkninger have langt lettere adgang til at dominere vores tænkning.

…tager ofte opm√¶rksomheden fra noget meget centralt og afg√łrende vigtigt: At selvdestruktive valg ogs√• har den konsekvens, at man yderligere reducerer sit r√•derum, s√•dan at ens disponible mentale overskud yderligere reduceres!

Det er alts√•, n√•r at man mangler overskud, at man er mest udsat for negativ selvkritik, skyldf√łlelser, oplevelser af at man har svigtet sig selv, at man burde “v√¶re bedre” eller andre negtive tolkninger af selvet. Dette er ikke bare udtryk for d√•rligt hum√łr, men er en konsekvens af styrkeforholdet mellem rationel t√¶nkning og instinktive reaktioner: N√•r man mangler overskud vil impulsiv t√¶nkning dominere og f√• langt mere opm√¶rksomhed end ellers.

Kortsigtede og selvdestruktive valg er ikke kun udtryk for at man v√¶lger “impulsivt”. Det er i h√łj grad ogs√• udtryk for at man er langt mere udsat for negative indtryk og indfald, hvis man mangler mentalt overskud. S√• mens det m√•ske ogs√• er en smule lettere at forfalde til en kortsigtet “impulsiv” l√łsning, s√• er det mere afg√łrende, at man har en langt mere negativ oplevelse af sin situation og derfor er langt mere desperat efter en “her-og-nu” l√łsning. En l√łsning som ofte kan v√¶re dyr p√• lang sigt. P√• denne m√•de er graden af disponibelt overskud meget afg√łrende for, hvor megen selvdestruktiv eller kortsigtet adf√¶rd man ud√łver.

Selvdestruktive valg og selvdestruktiv adf√¶rd kan have mange slags negative konsekvenser. Andre kan blive vrede, skuffede eller hoverende. Man kan selv blive skamfuld, deprimeret eller ekstremt selvkritisk. Disse virkninger af kortsigtet og selvdestruktiv adf√¶rd er alle vanskelige at acceptere og forholde sig til. Og de tager ofte opm√¶rksomheden fra noget meget centralt og afg√łrende vigtigt: At selvdestruktive valg ogs√• har den konsekvens, at man yderligere reducerer sit r√•derum, s√•dan at ens disponible mentale overskud yderligere reduceres!

Selvindsigt er afg√łrende

Dette er en ekstremt vigtig dynamik: Man kan ved at handle kortsigtet og letsindigt g√łre det vanskeliger at handle mere langsigtet og konstruktivt i fremtiden. Med andre ord kan man derved g√• fra at handle selvdestruktivt ud fra letsindighed til at g√łre det ud fra en begr√¶nset evne til at investere i sin egen fremtid.

Hvis man overser denne virkning, vil ens selvdestruktive valg synes mere og mere uforklarlige. Og hvis dette p√•g√•r tilstr√¶kkeligt l√¶nge, s√• mister man en v√¶sentlig andel af sin evne til at styre sit liv. Og man mister hurtigt troen p√•, at man kan styre sit liv i en mere positiv retning. Og oplever mere og mere at man selv p√• uforklarlig vis selv er skyld i sin situation. Dette g√łr det ekstremt lidelsesfuldt at gennemleve.¬†

Og fordi det er ekstremt vanskeligt at gennemskue, hvordan man er endt dér, så bliver det vanskeligt at bevæge sig tilbage til en sundere situation med mere overskud og færre negative oplevelser. Hvilket heldigvis ikke er det samem som at det er umuligt. Det er mest bare vanskeligt at forstå detaljerne i dynamikken og vanskeligt at overskue en indsats, der kan rette op på den situation, man er endt i.

Det er derfor vigtigt, at man bedre forst√•r sig selv, sine tendenser – gode og d√•rlig – og begynder at agere langsigtet, positivt og h√•befuldt. Gerne st√łttet af personer, der har en tilstr√¶kkelig indsigt til at st√łtte dette projekt. Og at man st√¶digt over tid “investerer” i adf√¶rd, der kan give langsigtede forbedringer og i alle tilf√¶lde stoppe “ulykken”.

 

Kilder:

Dianne M. Tice, Ellen Bratslavsky, and Roy F. Baumeister (2001): Emotional Distress Regulation Takes Precedence Over Impulse Control: If You Feel Bad, Do It!

Todd F. Heatherton and Dylan D. Wagner (2011): Cognitive Neuroscience of Self-Regulation Failure

https://youtu.be/b_YHE4Sx-08