Dopamin neurotransmitter, eksploration og åbenhed

Dopamin er et neurotransmittestof, der er med til at forme vores personlighed. Dopamin har nemlig en r√¶kke funktioner, der er centrale for udviklingen af et af vores personlighedstr√¶k: √Öbenhed. En forholdvis ny teori om dopamins virkninger, er fokuseret p√• hvordan dopamin er afg√łrende for eksploration, unders√łgelser og udnyttelse af nye muligheder.

Introduktion til dopamin som neurotransmitter

Hjernen omsætter sansedata og personlige erfaringer til adfærd gennem et kompliceret netværk af centre og funktioner, der konkurrerer om at influere på vores adfærd. Alt efter hvilken tilstand vi er i, vil instinktive reaktioner eller vores planer for fremtiden bestemme om vi arbejder, spiser, læser eller ser tv. 

Vores forskellige behov er repræsenteret i denne konstante fordeling af opmærksomhed, indflydelse og prioriteringer. Og disse forskellige behov repræsenteres ved at signaler fra sanser aktiverer vores forestillinger om behovstilfredsstillelse. F.eks. ved at reklamer for kage, lugten af kage eller synes af kager vækker forestillinger om overspisning af kage.  

Hvor st√¶rkt repr√¶senteret et behov er, afg√łres selvf√łlgelig af dets betydning for overlevelse og forplantning. Dette er sikret gennem vores evolution√¶re udvikling og tilpasningen til vores udviklingsmilj√ł. Og den konkrete udm√łntning af denne evolution er varetaget gennem det genetiske s√¶rpr√¶g som vi hver is√¶r er f√łdt med. Hvis et behov er tilstr√¶kkeligt afg√łrende, s√• vil det v√¶re prioriteret p√• en m√•de der afspejler sig i hiearkiet af de signaler, der styrer vores adf√¶rd. Det er f.eks. umuligt at holde vejret i lang tid og vanskelig at takke nej til en ekstra portion risalamande.¬†

Men denne instinktive prioritering, der afspejler vores biologiske erfaring, er varetaget gennem en signal-transmision, der konkret sker ved udl√łsning af “signalstoffer” i synapsespalten mellem to neuroner. Alle stoffer, der har denne rolle kaldes samlet for neurotranmitterstoffer og udg√łr en interessant kategori, fordi man kan ‘fifle’ med den grundl√¶ggende sigalprioritering ved at √łge eller reducere m√¶ngden af aktive transmitterstoffer.¬†

Hvis man f.eks. h√¶mmer genoptag af neurotransmittere som dopamin eller serotonin, s√• har det samme effekt, som hvis det oprindelige signal var st√¶rkere. Neurotransmitterstoffer udg√łr s√•ledes en mulighed for at gribe ind i hjernens naturlige funktioner. Man kan ikke styre hvilke signaler der afgives, men man kan √łge “volumen” af bestemte signaler ved at √łge aktiviteten af bestemte neurotranmitter-stoffer. Herunder selvf√łlgelig den mest afg√łrende og interessante neurotransmitter: Dopamin.¬†

Det skal dog bem√¶rkes, at en p√•virkning af et bestemt sinal sker ved at √łge aktiviteten i alle de synapser, der fysiologisk set er identiske med den udvalgte synapse-type. Hvilket klart nok indeb√¶rer et vist potentiale for uforudsete, u√łnskede og uheldige konsekvenser. Det er derfor rimelig vigtigt at danne sig et overblik over hvilke netv√¶rk og signalfunktioner, der er tilstr√¶kkeligt identiske til at man ved “justeringer” rettet mod et netv√¶rk opn√•r u√łnskede bivirkninger i et andet netv√¶rk.¬†

Dopamin og eksploration

Hvis dopamin og dopamin transmision i l√łbet af evolutionen f√•r tildelt nye funktioner, s√• vil dette v√¶re langt mindre kompliceret at udvikle, hvis ikke de nye funktioner er i ‘modstrid’ med de tidligere funktioner. Og omvendt: Hvis de gamle og de nye funktioner tjener det samme brede form√•l og er p√•virkelige overfor det samme generelle selektionspress, s√• er det mere simpelt at opn√• en effektiv integration mellem gamle og nye funktioner.

Det er nemlig langt lettere at kompensere for sm√• forskelle i selektionspress end det er at f√• systemer til at fungere, der har modsatrettede selektionspress. Derfor vil form√•l og behov, der er formidlet ved dopamin transmision typisk have store overlap og dele visse brede generelle m√•ls√¶tninger. Dermed undg√•s det at generelle faktorer, der kan √łge eller reducere dopamin-oms√¶tning – f.eks. ern√¶rings forhold – vil p√•virke forskellige funktioner i modsat retning. Dette er ikke en n√łdvendig konsekvens af den evolution√¶re biologiske udvikling, men en konsekvens, som er meget sandsynlig.

“Exploration is the act of searching for the purpose of discovery of information or resources.”

Wikipedia

Den generelle og overordnede funktion for dopamin transmission kan bedst beskrives som “eksploration”. P√• dansk har dette en forholdsvis sn√¶ver betydning, som oftest omfatter, at din l√¶ge if√łrer sig en gummihandske. P√• engelsk har ordet eksploration en langt bredere betydning, der omfatter unders√łgelse, udforskning, ekspeditioner, opdagelsesrejser, og ens personlige dannelsesrejse. Ordet d√¶kker vores jagt p√• b√•de information, erfaring og konkrete ressourcer. Denne bredere betydning er klart nok afg√łrende, for at de mange forskellige og forgrenede funktioner af dopamin transmission kan d√¶kkes i passende grad.

Psykologisk entropi 

Et kybernetisk (m√•lrettet) system m√• givetvis indeholde f√łlgende elementer:

  1. En angivelse af en eller flere √łnskede tilstande
  2. En angivelse af den aktuelle tilstand
  3. Et s√¶t af funktioner, der kan transformere en aktuel tilstand til en √łnsket tilstand

Vores hjerne udg√łr et s√•dant kybernetisk system. Og som beskrevet i indledningen, s√• er store dele af hjernen besk√¶ftiget med at jonglere med disse tre elementer i reguleringen af m√•lrettet adf√¶rd. Og dopamin varetager i h√łj grad repr√¶sentationen af de forskellige tilstande og transformationen fra en tilstand til en anden.¬†

Graden af usikkerhed omkring hver af de tre elementer i m√•lrettet adf√¶rd udg√łr tilsammen, det som man kan kalde psykologisk entropi. Entropi er if√łlge Store danske “et m√•l for graden af uorden i et system, der indeholder energi eller information.” Det vil alts√• sige at den psykologiske entropi afspejler og repr√¶senterer hvor vanskeligt eller kompliceret, der er at komme fra en aktuel tilstand til en √łnsket tilstand. Jo mere entropi, jo flere ukendte veje m√• vi fors√łge at v√¶lge mellem. Jo mere entropi, jo mindre ved vi om, hvor vi befinder os og hvordan vi kommer “hjem”. Denne beskrivelse skulle gerne give en st√¶rk antydning af den psykologiske og emotionelle kvalitet, vi oplever knyttet til psykologisk entropi: Usikkerhed, gr√¶nsende til angst.

Angst er blevet beskrevet som den medf√łdte response p√• √łget psykologisk entropi, og entropi m√• n√łdvendigvis opleves som noget ubehageligt. Dette fordi √łget entropi per definition vil g√łre det vanskeligere at komme i m√•l i forhold til sikkerhed, f√łdes√łgning, hvile eller tryghed. Med andre ord udg√łr entropi en trussel!

Men dette er ikke hele historien: Det som er afg√łrende at tilf√łje er at det som er usikkert foruden at v√¶re truende ogs√• er lovende! Forst√•et som lovende i forhold til uafpr√łvede muligheder. Forst√•et som uudforskede potentialer. Hvis ikke entropi ogs√• havde denne positive betydning, s√• ville eksploration v√¶re s√• demotiveret, at hverken Amerika, dampmaskinen eller pinicilin nogen sinde ville v√¶re blevet opdaget.¬†

Dette er et afg√łrende element i den nye forst√•else af dopamin og entropi: At usikkerhed samtidig er angstprovokerende og stimulerende i en positiv retning. Og at balancen mellem de to reaktioner er afg√łrende for vores adf√¶rd og for vores h√•ndtering af usikkerhed og eksploration af muligheder.¬†

At dette faktisk er en realitet, kan ses af det faktum at mange mennesker frivilligt og overlagt uds√¶tter sig selv for √łget og un√łdvendig usikkerhed, f.eks. ved at se “thrillers”, deltage i ekstrem sport som f.eks. faldsk√¶rmsudspring eller ved patologiske tilstande som f.eks. ludomani.¬†

Dopamin og åbenhed

Den dobelte rolle i forhold til positiv og negativ motivation afspejler selvf√łlgelig at alt, hvad der er godt eller ondt, oprindeligt dukker frem af det ukendte, p√• en m√•de, der g√łr unders√łgelse og eksploration n√łdvendig indtil at det ukendte kan placeres som en mulighed eller en trussel.¬†

Men der er stor forskel p√• hvor tilb√łjelige forskellige mennesker er til at enten g√• nye veje eller holde til det velkendte. I personligheds-test som “big 5” afspejler disse forskelle sig som forskellgie v√¶rdier for det personlighedstr√¶k, der er kent som “√•benhed for oplevelser” eller bare “√•benhed”

√Öbenhed: Dette tr√¶k afspejler et √•bent sind og interesse for kultur. H√łj score viser til fantasi, kreativ evne og √•benhed overfor nye erfaringer. Personer med lav score er mere jordn√¶re og praktiske, med mindre interesse for kunst og kultur.

Wikipedia

Den ambivalente reaktion p√• usikkerhed kan synes selvmodsigende eller un√łdigt kompliceret, hvis man alene ser p√• de objektive forhold ved risiko-situationer. Men det giver mening, hvis og n√•r man medtager at ny information dukker op p√• ens personlige oplevelseshorisont uden at vi er afklarede om deres positive eller negative betydning: Det er ikke p√• forh√•nd klart og evident, om vi skal drage positive eller negative konklusioner p√• basis af “breaking news” fordi disse nyheder efter yderlige unders√łgelse kan vise sig at repr√¶sentere enten tab, fare eller uventede fordele.¬† Eller begge dele.

Den positive reaktion p√• usikkerhed er selekteret fordi den stimulerer til unders√łgelse og i nogle tilf√¶lde til nye ressourcer. At ekstreme vaianter af dette tr√¶k kan udvise en irrationel tendens til at ops√łge risiko (f.eks. ved ludomani) betyder ikke at dette tr√¶k i mindre ekstreme tilf√¶lde ikke har en addaptiv v√¶rdi (√łger overlevelse og forplantning).

Det er desuden t√¶nkeligt, at de negative sider ved den stimulerende virkning af usikkerhed i langt mindre grad er problematisk i et naturligt biologisk milj√ł og f√łrst for alvor bliver problematisk, n√•r et kulturelt milj√ł omfatter kunstige og specialiserede “f√¶lder” (f.eks. gambling-baserede forretningsmodeller), som ikke har klare paraleller i naturen.¬†

Man b√łr ogs√• bem√¶rke at denne positive eller negative status i forhold til m√•ls√¶tninger vil f√• konsekvenser for tolkningen og effekten af signalet som bel√łnende eller straffende. I relation til kybernetiske m√•ls√¶tninger er bel√łnninger enhver ting, der indikerer fremskridt mod en m√•ls√¶tning, mens straf udg√łres af alt, der hindrer eller reducerer en s√•dan udvikling. Denne forst√•else er stort set identisk eller forligelig med de definitioner, der benyttes i indl√¶rings- og adf√¶rdspsykologi. Og den beskrevne dynamik er central for forst√•elsen af dopamins indflydelse p√• etablering og vedligeholdelse af vaner og andre former for indl√¶ring.¬†

Denne m√•de at forst√• dopamin p√• udg√łr et godt argument for noget som man tidligere har antaget: At forskellige personlighedstyper er udtryk for forskellig fordeling af serotonin og dopamin transmision i hjernen. Denne forst√•else g√łr det n√łdvendigt at finde en mere klar korrespondance mellem neuropsykologiske s√¶rpr√¶g og personlighedstr√¶k. En mere klar og veldefineret opfattelse af dompamin som specifikt motiverende til eksploration synes at v√¶re et skridt i den retning. Denne opfattelse styrker i hvert fald antagelser om varitation for et personlighedstr√¶k, “√•benhed for oplevelser”, er udtryk for variationer i dopamin-oms√¶tning og eksplorativ adf√¶rd.

Dopamin relaterede artikler:


Dopamin neurotransmitter og personlighedstræk

Dopamin virkning og motivation

Dopamin udl√łsning

Rusmidler og afhængighed

Dopamin, anhedoni og depression

Ekstrovert

Overspisning ‚Äď hj√¶lp og r√•dgivning [Fedme]

 

 

https://youtu.be/AAUBX8oFmKo

Kilder:

Colin G. DeYoung: The neuromodulator of exploration: A unifying theory of the role of dopamine in personality

Wikipedia: Exploration , √Öbenhed

Store Danske: Eksploration