Dopamin, stress og kortsigtede l√łsninger


Tl;dr: Dopamin aktiverer det limbiske system, der er udviklet til at reagere på den sansede situation. Der er ikke i dette grundlæggende system nogen mulighed for at inddrage viden, rationel tænkning eller perspektiver på fremtiden.

Hvorfor f√łrer stress s√• ofte til kortsigtede l√łsninger og endda ofte til kortsigtede l√łsninger, med indbyggede langsigtede problemer? Hvorfor er det vanskeligt at h√•ndtere stress, press og her-og-nu problemer uden at skabe langsigtede problemer for sig selv? En stor del af forklaringen er tilsyneladende at vores dopamin systemer er indrettet til at h√•ndtere sansedata, men ikke viden eller rationel t√¶nkning.¬†

Jon Kabath-Zinn s√• stress som en ond cirkel af kortsigtet adf√¶rd, der f√łrrer til √łget stress-s√•rbarhed, stress-oplevelser og mere dysfunktionel (‘maladaptive’) coping-adf√¶rd, der s√• f√łrer til √łget stress s√•rbarhed.

Mindfulness i kognitiv behandlinger er oprindeligt t√¶nkt som en metode til at bryde et system af vekselvirkning mellem stress og kortsigtet adf√¶rd, hvor stress f√łrer til brug af stimulaser eller anden kortsigtet adf√¶rd, som s√• igen medf√łrer √łget stress s√•rbarhed. Vi kan ikke altid undg√• stress, men hvorfor er det at stress s√• ofte f√łrer til kortsigtede reaktioner?

En del af forklarigen har at g√łre med dopamins funktion, hvor adf√¶rd stimuleres, hvis og n√•r sanserne leverer data, der antyder fare eller mulighed. Vores hjerne v√¶gter simpelthen reaktioner p√• sansedata h√łjere end viden eller rationel t√¶nkning:

Dopamin er det transmitterstof, der signalerer at vores √łjne kan se en mulighed, f.eks. mulighed for mad, sex eller fare. Dopamin signaler g√•r derfor i vid udstr√¶kning uden om vores rationelle fornuft og vores planl√¶gning af vores personlige fremtid. Og samtidig har dopamin den virkning, at vi bliver aktiveret til handling, hvad enten det er jagt, sex eller flugt.¬†

Dopamin-reaktioners funktion er afgjort af deres overlevelses- og forplantnings-potentiale og tager derfor ikke hensyn til langsigtede perspektiver. Langsigtet vinding har ingen betydning for de, som ikke overlever, og er i sammenligning med overlevelse forholdsvis ubetydelig, selv hvis man overlever.

At disse reaktioner ikke medtager viden, rationel tænkning og planlægning af ens fremtid er faktisk en underdrivelse. Dopamin reaktioner har faktisk en markant tendens til at dæmpe aktivitet i præfrontal kortex og reducere den selvkontrol og styring af adfærd, der udgår herfra. Dette forklarer havd de flese har oplevet: At det altid er mere vanskeligt at tænke, når vi er sanseligt påvirket af stress.

Dopamin stress kortsigtede l√łsninger

Dopamin-reaktioner og det limbiske system

Det limbiske system er i √¶ldre litteratur beskrevet med termen “rhinencephalon”. P√• samme m√•de som¬†Rhinoceros betyder n√¶sehorn, s√• betyder Rhinencephalon n√¶se-hjerne. Denne betegnelse for det limbiske system blev valgt, fordi man ved studier af gnaveres hjerner s√•, hvordan denne del af hjernen mest fik input fra den olfaktoriske hjerne eller lugt-hjernen, som er placeret lige over n√¶sen. Og i starten var antagelsen at det limbiske system mest bare tog sig af signalprocesser for lugteindtryk.¬†
Senere var de fleste forskere langt mere optaget af, hvordan det limbiske system tilsyneladende havde en del at g√łre¬† med alle slags emotionelle reaktioner.

Dette f√łrte til hvad Professor Robert Sapolski har beskrevet som en blodig fejde mellem¬†rhinencephalon-fl√łjen, der var optaget af lugt-stimuli og sl√¶nget af emotions-fokuserede forskere, der kun kunne se det limbiske system som en slags emotionel hjerne. Efter en del √•r med blodige tab p√• begge sider, fandt man at konflikten kunne l√łses ved at se p√•, hvordan gnaveres emotionelle liv var st√¶rkt relateret til lugte, der repr√¶senterede mad, forplantningsmuligheder, rivaler eller katte. Og tilsvarende p√•, hvordan processer i det libiske system hos fugle var langt mere informeret af audio kilder som f.eks. magers kvidder og/eller skr√¶pperier. Ud fra disse etiologiske og adf√¶rdsm√¶ssige studier, blev det klart at forbindelsen til lugte var naturhistorisk vigtig, men ikke noget, der knyttede det limbiske system eksklusivt til lugt-data.¬†


“Det limbiske system” blev i 1952 foresl√•et som et bedre navn for¬†rhinencephalon af neuropsykologen¬†Paul D. MacLean. Det limbiske system blev dengang defineret ud fra en grovsortering af hjernestrukturer i tre forskellige kategorier:

  1. Den f√łrste var “neo-kortex” eller den nye hjerne, som udg√łres af det vi idag kender som kortex og som kun er fuldt udviklet hos de mere avancerede pattedyr, specielt primater og herunder mennesker. Neo-kortex tog sig af sprog, abstrakt t√¶ning og planlagt adf√¶rd.¬†
  2. Kortex blev defineret i mods√¶tning til “pattedyrshjernen”, som anatomisk svarer nogenlunde til det limbiske system Navnet pattedyrshjernen refererer til at disse strukturer blev udviklet hos de tidlige pattedyr.¬†
  3. Tilsvarende er betegnelsen krypdyrshjernen relateret til hypothalamus, der tager sig af allehånde regulerings-funktioner relateret til vædskebalance, vejtrækning, temperatur-regulering, stofskifte, glukose-niveaer, blodtryks-regulering, regulering af immunfunktion og lignende fysiologisk orienterede reguleringsfunktioner. 

Hypotalamus funktioner er alle sammen automatiske reguleringsfunktioner, som er forholdvis uinteressante. Indtil selvf√łlgelig, at noget g√•r galt og man f.eks. bliver skadet i hypothalamus s√•dan at man “opn√•r” sygdommen Odins curse, som hindrer at man kan tr√¶kke vejret automatisk. Det betyder at man f.eks. ikke l√¶ngere kan sove, fordi man langsomt bliver kvalt s√• snart man falder i s√łvn. Man d√łr derfor at s√łvnmangel – men ikke af kv√¶lning – hvis man har f√•et denne sj√¶ldne sygdom.¬†¬†

Men hypothalamus er ikke bare interresant i forhold til egne funktioner. Hypothalamus er m√•ske mest afg√łrende vigtig som m√•l for indflydelse fra det limbiske system, s√•dan at alle slutresultater af processer i det limbiske system k√¶mper om at p√•virke, hvordan hypothalamus fungerer og dermed p√•virker en lang r√¶kke fysiologiske funktioner.¬†

Dette betyder ikke bare at limbiske dopamin signaler p√•virker kropsfunktioner og dermed handletendenser, som det f.eks. sker n√•r vores bekymringer udl√łser stress hormoner. Ud over denne praktiske virkning gennem hypothalamus, s√• sker der ogs√• gennem hypothalamus en p√•virkning af vores hormonelle tilstand. Disse √¶ndringer af hormonelle tilstande viser sig at v√¶re en afg√łrende del af vores oplevelse af emotionelle tilstande: N√•r uretf√¶rdighed g√łr os vrede vil adrenalin i kroppen bidrage kraftigt til indholdet af vores oplevelse af denne vrede. Man kan godt v√¶re “kogntivt” vred uden at kroppen er hormonelt p√•virket, men den samlede oplevelse bliver s√• noget, som fors√łgspersoner beskriver som ‘pseudo-vrede’.¬†

Hypothalamus er alts√• central for hjernens p√•virkninger af kroppen gennem det autonome nervesystem.¬†S√• det limbiske systems mange opgaver ender altid med at v√¶re at fors√łg at bestemme, hvad der sker i hypothalamus og hvordan vores oplevelser, tanker og f√łlelser dermed p√•virker vores krop og vores adf√¶rd. Den direkte styring af handlinger sker ikke gennem hypothalamus, men alle de generelle tilstands√¶ndringer, som f√łrer til at bestemte slags handlinger (f.eks. flugt eller underkastelse) bliver mere sandsynlige sker ved, at det limbiske system p√•virker hypothalamus.¬†

P√•virkningen af hypothalamus sker selvf√łlgelig dels direkte fra specifikke centre i det limbiske system til hypothalamus, men den sker ogs√• og i v√¶sentlig grad ved, at limbiske centre p√•virker og specielt h√¶mmer andre limbiske centre og dermed hindrer, at de √łver nogen indflydelse p√•, hvad der sker i hypothalamus.¬†Af samme grund kan man i vid ustr√¶kning forst√• hierarkiet af limbiske funktioner ved at se p√• hvor direkte deres forbindelse til hypothalamus er: Har centeret en direkte forbindelse eller g√•r dets p√•virkning gennem en p√•virkning af andre dele af det limbiske system?

PFC en del af det limbiske system?

ER PFC en del af det limbiske system? Det er tre forskellige opfattelser af dette sp√łrgsm√•l. Oprindeligt havde man en anatomisk viden der passede godt med en teoretiske opfattelse, der sagde at den limbiske hjerne varetager emotionelle og motivationelle p√•virkninger af vores adf√¶rd, mens kortex varetager vores opbygning og tilgang til objektiv viden, der kan informere vores motiverede adf√¶rd.¬†

Denne strenge opdeling blev langsomt undermineret efterhånden som det blev klart at forbindelser fra PFC var en stærk indflyldelse, at PFC varetager opgaver med emotionel regulering og tilpasningen af emotionel adfærd. Faktisk er ACC så tæt forbundet med limbiske centre at det er ekstremt nærliggende at opfatte den som en del af det limbiske system. 

N√•r mange stadig h√¶lder til en opfattelse, hvor PFC ikke medtages som en del af det limbiske system, s√• bygger det p√• at kortex og det limbiske system hver is√¶r er specialiseret til at p√•virke vores adf√¶rd ud fra information, hensyn og processer, der er radikalt forskellige og som b√łr opfattes som seperate systemer. Man opn√•r en bedre, dybere og mere pr√¶cis opfatelse af disse processer, deres kareakter og deres indbyrdes forskelle, hvis man ser dem som sepparate systemer og studerer dem sepparat.¬†

I denne optik er det sandt at ACC er ekstremt t√¶t forbundet med det limbiske system, men det er ogs√• sandt at disse forbindelser √łver en indflydelse p√• vores adf√¶rd, der har et andet og et anderledes grundlag, end hvad det limbiske system ellers baserer sig p√•: Det limbiske systems oprindelige funktion var at oms√¶tte sansedata og proprioceptiv information (kemisk sansning af fysiologiske forhold) i en egnet adf√¶rd, der kan maksimere ovelevelse og forplantning.¬†

Datagrundlaget for limbiske processer er sansedata, der er begr√¶nset til den tilg√¶ngelige her-og-nu situation og er begr√¶nset til handlingsm√łnstre, der er bevaret som adaptive instinktive reaktioner. Den limbiske hjerne har ikke nogen opfattelse af en objektiv verden, for det limbiske system findes kun den subjektive synsvinkel, verden set med mine √łjne, set fra min position og de lyde som kan opfanges herfra. Det limbiske system er udviklet til at overs√¶tte den sansede situation til en instinktiv handling, som er tilpasset situationer af denne art, men som ikke kr√¶ver en egentlig bevidsthed eller objektiv forst√•else af denne situation. Og ikke giver nogen plads for overvejelser, alternativer eller hensyn til langsigtede konsekvenser.

https://youtu.be/p29JUpsOSTE

Kilder:

Niels Engelsted: Personlighedens almene grundlag  

Wikipedia: The Limbic System

Robert M. Sapolski: The Limbic System (forelæsning på engelsk).

Jon Kabath-Zinn: Full catastrophe living