Dopamin virkning og motivation

“Dopamin er hjernens eget narkotikum.” “Dopamin kan g√łre dig h√łj og afh√¶ngig”. “Shopping udl√łser dopamin og kan g√łre dig afh√¶ngig”. Du har sikkert l√¶st en del af den slag sensasionelle overskrifter. Og du ved formenlig godt at deres konklusioner er overfladiske og delvist forkerte. Men har du en klar opfattelse af hvad dopamin er og hvad dopamin g√łr i din og andres hjerner? Hvad er den pr√¶cise forbindelse mellem dopamin og indl√¶ring? Eller mellem dopamin og afh√¶ngighed? Eller mellem dopamin og lykke? Det er formentlig ikke helt s√• klart som det kunne v√¶re. S√• l√¶s den f√łlgende introduktion, hvis du gerne vil forst√• dopamins rolle i vaner, indl√¶ring, afh√¶ngighed og lykke.¬†

Dopamin er et transmitterstof

Dopamin er et s√•kaldt “transmitter-stof”. Det betyder at dopamin molekyler bliver brugt til at sende signaler fra det ene neuron til det n√¶stet. Det ene neuron reagerer p√• indkommende signaler ved at sende en impuls ned langs dets lange akson. Hvilket for enden af aksonet har den virkning at sm√• lommer af dopamin frigives ud i synapsespalten, det smalle “str√¶de” mellem den ene celles akson eller “afsender” og det n√¶ste neurons dendrit eller “modtager”.¬†

Signalstoffer som dopamin vandrer forholdsvis hurtigt fra afsender til modtager, hvor molekylerne aktiverer receptorer og dermed påvirker funktionen af modtager-cellen. Denne virkning kan enten være aktiverende eller hæmmende, sådan at cellen enten skubbes tættere på signal-afgivelse eller påvirkes i den modsatte retning. 

Den afg√łrende faktor for signal-afgivelse er den elektriske sp√¶nding mellem ydersiden og indersiden af neuronets cellev√¶g. Hvis denne overstiger en vis v√¶rdi vil dette fremkalde signal afgivelse ned langs n√¶ste akson og et reset af sp√¶ndingen over cellev√¶gen. S√• hvis en dopamin-receptor er h√¶mmende vil dens virkning v√¶re afsp√¶nding, og hvis receptoren er aktiverende vil dens virkning v√¶re en for√łgelse af sp√¶ndingen over cellev√¶gens yder- og inderside.¬†

Dopamin og limbisk hjerne

Dopamin har sin prim√¶re funktion i det limbiske system. Det limbiske system er vores “pattedyrshjerne” og omfatter en lang r√¶kke grundl√¶ggende hjernefunktioner. Det limbiske system kan styre stort set alt, hvad der skal til for at f√• en mus, et f√•r eller en hjort til at fungere. Det limbiske system styrer nemlig hvordan sanseindtryk oms√¶ttes i adf√¶rd, der sikrer dyrs (og menneskers) overlevelse og forplantning.¬†

Det som vi opfatter som instinkter og instinktiv adf√¶rd er typisk adf√¶rd, der er drevet af stimuli (sanseindtryk), der aktiverer tilstande, emotionelle reaktioner, og handle-tendenser. Hvis en mus kan lugte en kat vil den reagere med stress, frygt og fors√łge at holde sig s√• skjult og sikker som muligt. Denne reaktion er baseret p√• signaler fra sanserne, der har en r√¶kke medf√łdte og/eller indl√¶rte reaktioner af emotionel, fysiologisk og adf√¶rdsm√¶ssig art.¬†

Det limbiske system kan l√¶re nye reaktioner: Det limbiske system fungerer instinktivt, men er tilstr√¶kkelig fleksibelt til at der kan ske indl√¶ring p√• basis af erfaringer. Dette sikrer en god fleksibilitet over for nye muligheder i milj√łer, der er anderledes men stadig giver et godt grundlag for overlevelse.¬†

Men man skal v√¶re opm√¶rksom p√• at den indl√¶ring, som sker i det limbiske system ang√•r indl√¶ring af nye sanse-stimuli for gamle instinktive reaktioner. Det som l√¶res er alts√• ikke ny adf√¶rd, som reaktion p√• velkendte situationer eller stimuli. Det er indl√¶ring af nye situationer eller sanseindtryk, som udl√łsende stimuli for etablerede instinktive reaktioner. N√•r din kat reagerer p√• lyden af k√łleskab eller d√•se√•bner, s√• er det fordi den har l√¶rt at denne lyd betyder mad. De ny stimuli udl√łser en etableret reaktion, og det som er l√¶rt er en association mellem d√•se√•bneren og den efterf√łlgende kattemad.¬†

P√• et fysiologisk niveau er denne association en evne til at aktivere den instinktive reaktion og denne evne er baseret p√• transmision via “dopaminerge” baner, alts√• forbindelser mellem celler, der “lytter” til sanserne og celler, der kan aktivere adf√¶rdsvaner ved at frigive dopamin.¬†

Man har l√¶nge beskrevet dopamin som hjernens “bel√łnnings-stof”. Eller endnu v√¶rre som “hjernens lykkestof”. Dette henviser til dopamins rolle i forhold til at g√łre handlinger til vaner, hvis og n√•r disse handlinger viser sig at b√¶re frugt (f.eks. i forhold til f√łde eller forplantning). Den m√•de det er blevet fremstillet p√•, er at dopamin i sig selv har en euforisk virkning, der g√łr os vilde efter at gentage alle handlinger, som kan skabe en gentagelse af denne euforiske virkning. Dette er som man selv kan regne ud, rent vr√łvl: Virkningen af en s√•dan “bel√łnnings-dosis” ville v√¶re at motivere handlinger uden hensyn til deres resultat (hvis selve handlingen fremkalder frigivelse af dopamin) eller at bel√łnne success uden at p√•virke eller motivere den n√łdvendige forberedende adf√¶rd (hvis kun den efterf√łlgende succes fremkalder frigivelse a dopamin).

Det som kan skabe handlinger med fremdrift og potentiale, er hvis indledende handlinger, forberedelser og det n√łdvendige arbejde, der f√łrer til gode resultater er i stand til at repr√¶sentere disse gode resultater. Det er den funktion, som dopamin har: Dopamin skaber forventninger om positive resultater! Forventninger, der er specifikt knyttet til adf√¶rd, der erfaringsm√¶ssigt f√łrer til de positive resultater. En anden m√•de at sige det samme p√• er denne: “Dopamin s√¶tter forberedelser til succes i stand til at repr√¶sentere den forventede succes p√• en motiverende m√•de”. Det som virker drivende p√• den n√łdvendige adf√¶rd er ikke bel√łnning, men forventning.

Dopamin som forventning

Dopamin er et forventnings-stof, ikke et “bel√łnnings-stof”.¬†Dopamin √łger tolkningen af en lovende situation som repr√¶senterende senere succes: Det er dopamin, som s√¶tter lugten af friskbagt br√łd i stand til at repr√¶sentere et forventet m√•ltid p√• en forventningsfuld, overbevisende og motiverende m√•de.

Effekten af denne repr√¶sentation er en r√¶kke hormonelle, emotionelle og fysiologiske tilpasninger, der konfigurerer organismen til at en maksimalt effektiv indsats for at realisere det forventede potentiale. Alts√• den effekt og den tilstand som vi normalt referer til som “motiveret”, og som typisk omfatter emotionelle, hormonelle og fysiologiske tilpasninger.¬†

Forestillinger om dopamin som bel√łnning er baseret p√• beskrivelser, der siger, at dopamin giver “lykke” eller tilfredsstillelse ved den “konsumatoriske process” (f.eks. n√•r det nedlagte bytte spises). Men det er snarere s√•dan, at det er en positivt at spise fordi det skaber forventninger om overlevelse, ressourcer, ern√¶ring og energi.

Der er ikke noget endem√•l for dyrs adf√¶rd i naturlige omgivelser, det er alt sammen gentagne processer, der opretholder livet for individet eller for arten.¬† Men forskellige former for adf√¶rd er meningsfulde, fordi de indg√•r positivt i disse processer. Og associationer, der er b√•res af dopamin transmission afspejler denne mening: Adf√¶rden repr√¶senteres som et element i en st√łrre og mere meningsfuld sammeh√¶ng. Forventning er den direkte oplevelse af denne sammenh√¶ng og oplevelsen af forventning medieres af dopamin transmission.¬†

Kilder: 

Colin G. DeYoung (2013):  The neuromodulator of exploration: A unifying theory ofthe role of dopamine in personality

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3827581/pdf/fnhum-07-00762.pdf

Christopher D. Fiorillo,* Philippe N. Tobler, Wolfram Schultz (2003): Discrete Coding of Reward Probability and Uncertainty by Dopamine Neurons

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12649484

Ethan S. Bromberg-Martin,1 Masayuki Matsumoto,1,2 and Okihide Hikosaka (2010): Dopamine in Motivational Control: Rewarding, Aversive, and Alerting

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21144997