Dunedin unders√łgelsen og selvkontrol

Tl;dr

Er selvkontrol afg√łrende for, hvor godt man fungerer socialt, √łkonomisk og helbredsm√¶ssigt? Vil √¶ndringer af selvkontrol f√łre til √¶ndringer af social funktion, √łkonomi og helbred? Dunedin unders√łgelsen fulgte en komplet √•rgang fra byen Dunedin fra f√łdsel til at de var 32 √•r gamle.

Unders√łgelsesdesign

Dunedin unders√łgelsen er en st√łrre observationsunders√łgelse, der har fulgt en befolkningsgruppe over l√¶ngere tid og indsamlet data, som kan bruges til at se p√• sammenh√¶nge mellem selvkontrol, socio-√łkonomisk status og sundhed. Herunder ogs√• brug af alkohol og stoffer. Unders√łgelsen har fulgt et komplet √•rgang, dvs. alle 1037 b√łrn f√łdt i samme by i samme √•r fra deres f√łdsel til de var 32 √•r gamle, med 96% af b√łrnene bibeholdt i unders√łgelsen hele vejen igennem.

dunedin
Dunedin, New Zealand

Denne unders√łgelse ser alts√• p√• korrelationer mellem forskellige observerede data, hvilket selvf√łlgelig er noget andet end eksperimentelle data: Ved at bruge laboratorie eksperimenter kan man opn√• meget precise data, men der er altid en grad af usikkerhed i forhold til, hvor meget disse data afspejler mekanismer, der ogs√• fungerer “ude i samfundet”. Dunedin unders√łgelsen kan s√•ledes supplere laboratorie data og sige noget om, hvor godt b√łrns selvkontrol forudsiger, hvor godt og d√•rligt disse b√łrn fungerer l√¶nge efter i l√łbet af deres unge og voksne tilv√¶relse.

Det som blev unders√łgt var prim√¶rt helbredsdata for usunde afvigelser som f.eks. stof-afh√¶ngighed, inflammation, overv√¶gt, forh√łjet blodtryk og kolesterol-tal.

Dunedin unders√łgelsen og selvkontrol

1. I unders√łgelser s√• man p√•, om b√łrns selvkontrol kan angive deres senere helbredstilstand, √łkonomisk status og kriminalitet hele vejen langs den observerede distribution af selvkontrol, fra lavest til h√łjest og alle gr√•zoner derimellem. Dette er vigtigt fordi det vil v√¶re effektivt at forbygge disse problemer gennem en indsats for √łget selvkontrol, n√•r alle grader af selvkontrol har indflydelse p√• senere adf√¶rd og helbred. Det betyder nemlig, at en bred indsats vil “flytte hele kurven” i den rigtige retning og give effekter fordelt over alle personer i hele m√•lgruppen, uanset hvilket grad af selvkontrol den enkelte person har som udgangspunkt. En s√•dan indsats ville medf√łre en anseelig effekt p√• helbred, √łkonomi og kriminalitet for befolkningen i en nation.

2. Selv om Dunedin unders√łgelsen ikke omfattede nogen interventioner, s√• viste det sig at nogle individer rykkede op i fordelingen af selvkontrol i l√łbet af unders√łgelsesperioden. Det var derfor muligt at afpr√łve den hypotese at en for√łgelse af selvkontrol medf√łrer forbedringer af helbred, √łkonomi og sikkerhed.

3. Fordi det blev unders√łgt om deltagerne r√łg tobak som unge, forlod skolen tidligt eller blev teenage-for√¶ldre var det muligt at unders√łge om hypotesen holder at b√łrn med lav selvkontrol fejler p√• denne m√•de, p√• en m√•de der har konsekvenser for deres langsigtede muligheder og fastholder dem i en livsstil, der er skadelig for deres helbred, √łkonomi og √łger kriminalitet. Hvis unges selvkontrol √łver indflydelse gennem den effekt den har p√• forekomsten af denne slags fejltagelser kan ungdommen vise sig at v√¶re den ideelle tidramme for sociale og lovm√¶ssige interventioner.

4. Fordi Dunedin unders√łgelsen m√•lte selvkontrol s√• tidligt som ved 3-√•rs alderen var det muligt at teste hypotesen at individuelle forskelle mellem sm√•b√łrns selvkontrol indikerer resultater i disse individers voksenliv. Hvis dette er tilf√¶lde vil interventioner i l√łbet af dette tidlige stadie ogs√• v√¶re relevant.

Anvendelse af denne form for sociale og lovm√¶ssige interventioner kr√¶ver desuden, at man kan isolere selvkontrol, som den aktive faktor der p√•virker helbred, √łkonomi og kriminalitet. Alts√• i mods√¶tning til de andre relevante faktorer, som f.eks. intelligens eller socio-√łkonomisk status for deres familie, der ogs√• kunne t√¶nkes at v√¶re influerende faktorer. Dunedin unders√łgelsen indeholder tilstr√¶kkeligt detaljerede socio-√łkonomiske data til at gennemf√łre en statistisk kontrol for disses mulige indflydelse.

vshAvalom Caspi and Terrie Moffitt

To af unders√łgelsens forskere: Avshalom Caspi and Terrie Moffitt

Ved at bruge en anden befolkningsunders√łgelse (en f√łdsels kohort unders√łgelse af s√łskende) til at se p√• forskelle mellem s√łskende kunne forskelle i opv√¶kstmilj√ł udelukkes som √•rsag: Man s√• p√• om de s√łskende med relativt mindre grad af selvkontrol udviklede ringere resultater i deres livsbane end deres s√łskende selv om hjemmet og familien var den samme. Denne unders√łgelse adskiller s√•ledes den individuelle selvkontrol fra alle andre forhold som familier adskiller sig ved (og some er de samme for s√łskende der vokser op sammen).

Resultater

Selvkontrol blev m√•lt gennem de f√łrste 10 leve√•r, via observationer foretaget af forskerne, b√łrnenes l√¶rere, deres for√¶ldre og b√łrnene selv. M√•lingerne blev foretaget separat for alder 3, 5, 7, 9 og 11 √•r. Alle data blev kombineret til en enhedsv√¶rdi for selvkontrol, der p√• basis af de mange kilder, har en h√łj grad af trov√¶rdighed.

Indikation af helbred

Det viste sig at Dunedin b√łrn med en h√łj grad af selvkontrol var mere tilb√łjelige til at v√¶re vokset op i familier med h√łj socio-√łkonomisk status, ligesom at de havde h√łjere gennemsnitlig intelligenskvotient. Dette rejser selvf√łlgelig den mulighed at selvkontrol er udtryk for mere grundl√¶ggende forskelle i social status eller intelligens.
Det blev derfor unders√łgt om barndoms selvkontrol var en indikator for senere voksen helbred, √łkonomi og kriminalitet uafh√¶ngig af intelligenskvotient og social klasse.

Der blev også foretaget interviews med deltagere, da de var blevet 32 år gamle, for at opnå data om depression, stofmisbrug, tobak-, alkohol- og canabis-afhængighed, såvel som afhængighed af andre illegale eller receptpligtige stoffer.

Som voksne udviste b√łrn med ringe selvkontrol ikke noget √łget risiko for depression, men de havde derimod en √łget risiko for stofmisbrug, selv efter kontrol for social klasse og intelligenskvotient.

Denne forbindelse mellem selvkontrol og stofmisbrug blev verificeret via personer, som unders√łgelsens deltagere havde udpeget som informanter, og som kender dem godt: Som voksne blev b√łrn med ringe selvkontrol vurderet af disse personer til at have st√łrre alkohol og stofmisbrugsproblemer.

Indikation af √łkonomisk status

Hvad har betydning for et godt liv? Hvor b√łr man s√¶tte ind hvis man √łnsker bedre resultater? Man har l√¶nge fokuseret p√• intelligens, indl√¶ring og kognitive f√¶rdigheder. Eller p√• de begr√¶nsninger, som f√łlger af at vokse op i en familie med lav socio-√łkonomisk status. Dette er der nu meget, der tyder p√• er en ineffektiv indsats.

dunedin

Selv om deltagernes familiers socio-√łkonomiske status og deres intelligenskvotient var en st√¶rk indikator af deres egen senere √łkonomiske situation, s√• viste det sig at ringe selvkontrol gav en v√¶sentlig bedre indikation og en mere sikker forudsigelse af deres senere √łkonomiske status og indkomst.

Ved 32 √•rs alder var 47% af deltagerne blevet for√¶ldre. Deres selvkontrol som b√łrn indikerede sandsynligheden for at deres b√łrn voksede op med enlige for√¶ldre eller to for√¶ldre (alts√• at deltageren enten var enlig mor eller frav√¶rende far).

Ved 32 √•rs alderen var b√łrn med lav selvkontrol mindre tilb√łjelige til at have opn√•et de forskellig “byggeklodser”, der udg√łr en st√¶rk √łkonomisk situation: Ejer bolig, investeringer, pensionsplan (New Zealand). B√łrn med ringe selvkontrol var ogs√• tilb√łjelige til at k√¶mpe med √łkonomiske problemer i deres voksenliv: De angav at have penge problemer, havde flere g√¶ldsproblemer. Lav selvkontrol i barndommen var en st√¶rkere indikator for disse senere problemer end social klasse og intelligenskvotient. Data omkring √łkonomiske forhold blev verificeret af de informanter, som deltagerne havde udpeget: De blev af disse vurderet til at v√¶re forholdsvis d√•rlige til at h√•ndtere deres √łkonomi.

kriminalitet

Indikation af kriminalitet

Ved at s√łge i kriminalregistre opn√•ede man data for kriminalitet beg√•et af unders√łgelsens deltagere. Ved deres 32 √•rs alder havde 24% af deltagerne f√•et dom for noget kriminelt. B√łrn med ringe selvkontrol var mere tilb√łjelige til at have f√•et dom, selv efter at der blev korrigeret for social klasse og intelligenskvotient.

Selvkontrol Gradient

Der blev fundet en gradvis sammenh√¶ng mellem selvkontrol i barndommen og de voksne deltageres helbred, √łkonomi og kriminalitet, s√•dan at lav selvkontrol i barndommen korrelerede med ringe helbred, ringe √łkonomi og mere kriminalitet. Denne sammenh√¶ng blev set over hele spektret fra ringeste til bedste selvkontrol m√•linger.

For at styrke hypotesen om en sammenh√¶ng blev data for 61 deltagere med diagnosticeret ADHD lidelse, fjernet fra nye beregninger. Dette blev gjort fordi ADHD er en lidelse, hvor impulskontrol er skadet. Ved at gennemf√łre de samme statistiske analyser uden denne gruppe, blev samme gradvise fordeling efter selvkontrol vs. helbred, √łkonomi og kriminalitet iagttaget. Denne sammenh√¶ng udtrykker alts√• en generel tendens, der ikke er udtryk for at ADHD-b√łrn farver den samlede vurdering.

Det blev ogs√• unders√łgt om de b√łrn, der havde den ringeste selvkontrol have en uforholdsm√¶ssig stor indflydelse p√• indtrykket af sammenh√¶ng mellem selvkontrol og senere helbred, √łkonomi og kriminalitet. Dette blev gjort ved at fjerne den gruppe deltagere, der l√• i den ringeste femtedel for m√•lt selvkontrol. Efter gennemf√łrelse af samme analyse, s√•s der stadig en signifikant line√¶r sammenh√¶ng mellem selvkontrol og tendenser for helbred, √łkonomi og kriminalitet. Selv efter at have fjernet b√•de den ringeste og den bedst femtedel af deltagerne fra analyse data, vedblev der at v√¶re denne line√¶re sammenh√¶ng.

Er en √łget selvkontrol en faktor?

Det var ogs√• interessant at afg√łre om en for√łgelse af b√łrnenes selvkontrol ville f√łre til √¶ndringer af m√•leresultater for sociale, helbreds- og √łkonomiske resultater. Unders√łgelsen var som n√¶vnt et observations unders√łgelse uden nogen eksperimentel indsats, men der blev i en r√¶kke tilf√¶lde observeret positive √¶ndringer af b√łrns selvkontrol i perioden fra barndom til ung voksen tilv√¶relse.

De personer, der havde √łget deres selvkontrol fra barndom til ung voksen, havde bedre sesultater i forhold til hebred, √łkonomi og kriminalitet, selv efter at man kontrollerede for deres niveau af selvkontrol i barndommen.

Det skal tilf√łjes, at det ikke er klart, at de naturlige √¶ndringer af selv-kontrol svarer til de √¶ndringer, der kan opn√•s gennem m√•lrettede interventioner for bedre selvkontrol. Aligevel b√łr disse iagtagelser √łge interessen for inteventioner, der sigter p√• at √łge selvkontrol.

Dunedin unders√łgelsen og selvkontrol faelder

Fælder

De indsamlede data viser, at der er en r√¶kke “f√¶lder” som man oftere g√•r i, hvis man som barn har lav selvkontrol. F√¶lder som kan fastl√•se √©n i en skadelig livsstil. Blandt de b√łrn, der havde lav selvkontrol var der flere, som begyndte at ryge inden, de var fyldt 16, forlod skolen tidligt og uden eksamen eller fik uplanlagte b√łrn, mens de var teenagere. Jo lavere selvkontrol de havde, jo st√łrre var sandsynligheden for at de endte i en af disse f√¶lder. Og omvendt: Jo flere af disse f√¶lder, de gik i, jo v√¶rre helbred, lavere velstand og mere kriminalitet ville de senere opleve og beg√•.

Det blev p√• to forskellige m√•der testet om disse f√¶lder (rygning, afbrudt skole og uplanlagte b√łrn) kunne forklare betydningen af selvkontrol:

1) Det blev unders√łgt statistisk, hvor meget lav selvkontrol forudsage disse disse forskellige f√¶lder: Helbred var 32% forklaret af disse, stofmisbrug 63 % forklaret, soci√łkonomisk status 35 %, indkomst 29 %, enlig for√¶lder 61 %, √łkonomisk planl√¶gning 35 %, √łkonomiske problemer 47 % og kriminalitet 42 %. Den direkte virkning af selvkontrol var dog stadig signifikant efter at virkningen af disse f√¶lder var fraregnet.

2) Det blev unders√łgt, hvor meget de samme livsomst√¶ndigheder optr√•dte som resultat af ringe selvkontrol hos de, som ikke gik i nogen af disse f√¶lder. Igen viste selvkontrol i barndommen sig at v√¶re afg√łrende for de senere resultater for disse m√•l, selvom ingen af dem r√łg, fik b√łrn tidligt eller droppede ud af skolen f√łr gymnasie niveau.

Bedtydningen af selvkontrol

Bedtydningen af selvkontrol

Forskelle i selvkontrol hos b√łrn kan forudsige en r√¶kke faktorer – f.eks. helbred, indkomst, misbrug, kriminalitet – i deres liv 10, 20 eller 30 √•r senere. Dette g√¶lder b√łrn af begge k√łn. Dette viser at selvkontrol b√łr v√¶re en m√•ls√¶tning for social indsats, hvis man vil have maksimal effekt.

Forskelle i selvkontrol forudsagde deres senere livsbane omtrent lige s√• godt som intelligensm√•linger eller m√•l for social status. Men disse andre m√•linger har vist sig at v√¶re ekstremt vanskelige at p√•virke gennem sociale indsatser. Det amerikanske “Head Start” program holdes f.eks. stadigt kunstigt i live, mens de fleste vurderinger af resulaterne for denne indsats har sv√¶rt ved at f√• √łje p√• holdbare varige resultater.

I hver ende af fordelingen mellem h√łj og lav selvkontrol var afvigelserne uforholdsm√¶ssigt store: De bedste femtedel i gruppen ift. selvkontrol havde 11 % med sv√¶re helbredsproblemer blandt sig. I den lavest rangerede del af gruppen var der 27 % med sv√¶re helbredsproblemer. Mange af de √łvrige problemer kan man genfinde hos misbrugere, mennesker med dobbelt-diagnose eller borderline diagnose. De samme ydergrupper havde ogs√• sv√¶rt divergerende antal misbrugere blandt sig: Henholdsvis 3 % og 10 % af hver af ydergrupperne. M√•lt p√• indkomst klarede den selvkontrol-svage ydergruppe sig ogs√• markant d√•rligere: 32 % af dem havde en √•rlig indkomst p√• under 20.000 NZ$ mod 10 % af den st√¶rkeste femtedel. Andelen af enlige for√¶ldre var henholdsvis 58 % vs. 26 %, og andelen af krimelt d√łmte var 43 % vs. 13 %. S√• p√• en r√¶kke objektive sociale eller √łkonomiske m√•l for succes klarer de, der som b√łrn havde lav selvkontrol, sig markant d√•rligere.

 

Kilder:

The Dunedin Study    

Terrie E. Moffitt TE, et al. 2011: A gradient of childhood self-control predicts health, wealth, and public safety

Download: PDF-version

P-faktor artikler