Effekten af ko-morbide somatiske lidelser på kognitiv funktion

 

Forekomsten af somatisk sygdom – dvs. kropslig, ikke-psykiatrisk lideldelse – har en afg√łrende effekt p√• kognitiv funktion og kognitive pr√¶stationer. Det er en udbredt, almindelig og stabil iagttagelse at somatisk sygdom hos voksne og √¶ldre p√•virker deres kognitive funktion. Da somatisk lidelser generelt √łges med alderen, vil dette v√¶re lettere at iagttage hos voskne og √¶ldre, men der er faktisk en r√¶kke unders√łgelser, der viser samme m√łnster hos b√łrn og unge.

Forh√łjet blodtryk hos b√łrn viser sig at v√¶re associeret med en ringere kognitiv funktion end en kontrolgruppe af b√łrn uden forh√łjet blodtryk. Dette ses dels n√•r man gennemf√łrer neuro-kognitive tests og dels n√•r for√¶ldre vurderer deres b√łrns selvkontrol ud fra deres adf√¶rd.

Effekten af ko-morbide somatiske lidelser på kogntiv funktion

 

Tidlig etablering af stofskifte-inflamatorisk dysfunktion kan f√łre til langvarig neuroendokrine √¶ndringer af immunsystem, f.eks. hyperaktivitet i HTPA-aksen (dvs. hypotalemus-hypofyse-adrenalin-cortisol kaskaden af hormon regulering). √¶ndringer af medf√łdt og tilegnet immunreaktion, s√•vel som unormal insulin funktion.

Gensidigt relaterede dereguleringer af disse biologiske og hormonelle netv√¶rk er en mulig forklaring p√• sammenh√¶ngen og ko-morbiditeten i relation til klinisk depression. Dette omfatter hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og pre-diabetes og metabolsk-syndrom-x. Nogle f√• unders√łgelser har vist at dette f√¶lles psykobiologiske grundlag ogs√• kan udg√łre basis for kognitive forstyrrelser eller sv√¶kkelser. F.eks. har man fundet at forh√łjede plasmav√¶rdier af immun-funktions medierende signalstoffer som¬†C-Reaktivt Protein¬†(forkortet¬†CRP), interleukin-6 og kv√¶lstof-oxid er relateret til forringelser af verbal hukkommelse og process hastighed (g-factor) ved depression.

I en kohortunders√łgelse over 40 m√•neder med 2977 deltagere med diabetes 2 var ko-morbid depression associeret med signifikant forv√¶rret kognitiv funktion ved sammenligning med ikke deprimerede individer med diabetes.

I en meta-analyse viste farmakologisk eller psykoterapeutisk behandling i kombination med kostvejlening sig at være den bedste behandlingsstrategi for patienter med både depression og diabetes 2.

Forel√łbige unders√łgelsesresultater underst√łtter hypotesen om at diabetesmidlet metformin b√•de kan afhj√¶lpe ¬†depressions symptomer og hukommelses sv√¶kkelser.

Motion og fysisk aktivitet har en veletableret positiv effekt på kognitiv funktion og virker antidepressivt. Anbefalinger af motion som element i depressionsbehandling er empirisk velunderbygget.

Den omfattende ko-morbiditet mellem depression, hjertekarsygdomme og immunfunktions-forstyrrelser angiver et klart behov for at unders√łge disse sammenh√¶nge n√¶rmere og for at udvikle passende forebyggelses- og behandlingsstrategier, der er baseret p√• en klarere forst√•else af disse systemiske sammenh√¶nge.

Kilder: