[Eksekutive Funktioner] Introduktion

Eksekutive Funktioner Wiki

Arbejdshukommelse

Dette er ikke det samme som vores korttidshukommelse. Arbejdshukommelsen er den fleksible arbejdsplads, hvor du kan kombinere forskellige emner eller elementer. Det er i arbejdshukommelsen, at du bearbejder dine indtryk og omsætter dem i nye forståelser og udformer elementer af nye planer. Planlægning sker også her, ved at en række forskellige elemente kombineres i en opskrift eller procedure for adfærd. Den kan være din egen adfærd, med det er selvfølgelig samme metode, der bruges hvis du planlægger på vegne af dit hold eller din gruppe.

Opmærksomhedsregulering

Mind-set

I psykologien taler man ofte om “mindset” eller tanke-sæt, som udgør de relevante data for en situation: Altså den række forestillinger, de regler, det sæt fakta, de målsætninger og den række erindringer, som alle er relevante for den situation, som du forholder dig til. Det er klart, at man bedre kan håndtere en situation, hvis og når man har “indlæst” disse forskellige elementer og dermed er klar til at tage sig af de udfordringer, som situationen byder på.

Skift

Problemet med “mindset” er, at de er specialiserede til nogle få relevante situationer. Hvilket selvfølgelig betyder, at et mindset er ubrugeligt, så snart du befinder dig i en ny situation. Her bliver det altså nødvendigt at “indlæse” et andet og mere relevant mindset, for at du bedst muligt kan håndtere de nye udfordringer. Det er primært dette som gør, at det er en fordel at koncentrere sig om samme opgave i længere tid.

Det kan nemlig være en tung opgave at sørge for at gøre de relevante elementer af et nyt mindset present og nærværende. As samme grund snakker man om “omkostninger” ved skift. Det er også dette, som er grundlaget for, at man kan måle kapaciteten for eksekutive funktioner, ved at se på hvor godt, hurtigt og effektivt en person kan gennemføre et skift.

Hæmning og impulskontrol

Hæming og impulskontrol: En af de mest tydelige og velkendte eksekutive funktioner er vores evne til at gribe ind i automatiske funktioner og vaner, sådan at vi kan udsætte dem, ændre deres funktion eller helt hæmme deres udtryk. Denne funktion er baseret på gensidig hæmning mellem neuroner i præfrontal kortex og det limbiske system. Denne innervering sikrer både at meget kraftige instinktive impulser kan hæmme rationel tænkning og at selvkontrol kan hæmme udtryk for instinkter og vaner.

Test af eksekutive funktioner med stroop test

Denne funktion testes gennem brug af en “Stroop test”, som er en type opgave, hvor man gentagne gange skal gøre noget andet end det, der falder naturligt: Man skal f.eks. sige farven på ordet “Blå” (dvs. at svaret bør være “grøn”), hvilket kræver at man hæmmer den vanemæssige respons på at læse ordet “blå”. Derfor kan man måle hæmning som tiden og fejlraten for gennemførelse en en lang række af disse “inkongruens” opgaver.

Emotionel regulering

Vores selvkontrol kan selvfølgelig bruges til at følge en plan, sådan at vi får bygget en lade eller bagt et brød. Men man kan også bruge nogenlunde samme hjernefunktioner til at “tapetsere” vores sind med gode positive oplevelser, god musik, fine minder eller en god film. At gøre dette for at komme i bedre humør kaldes for emotionel regulering. Det helt arketypiske eksempel er selvfølgelig, når vi spiser en balje choko-marcipan is eller på anden måde “trøstespiser”.

Det kan selvfølgelig være usundt, hvis man konstant trøstespiser, men det er selvfølgelig langt værre, hvis man i stedet drikker whisky, ryger hash, tager ecstacy, kokain eller misbruger stesolider.

Selv motivering

Der er ofte forskel på, hvad man ved at man bør gøre og hvad man faktisk gør. Hvis man ikke er specielt meget motiveret for en opgave kan denne forskel blive meget iøjnefaldende og ekstremt generende. Men denne forskel kan man til dels få bugt med, ved at overkompensere for sin utilstrækkelige motivation.Hvis man bruger sin opmærksomheds regulering på at fokusere på de langsigtede konsekvenser af manglende indsats, plus de positive konsekvenser af en tilstrækkelig indsats (gode resultater + god samvittighed), kan man opnå en så tilpas stor stigning i motivation, at man faktiske bliver i stand til at gøre noget, selv om ens øvrige selvkontrol er en smule underaktiv.

Præfrontal kortex huser vores eksekutive funktioner

Kortex er hele den store overbygning på “pattedyrshjernen” (det limbiske system, som adskiller os fra alle andre primater og alle andre dyr. Sprog, sansning og andre former for tolkning af verden udgør funktioner i størstedelen af kortex. Det neurofysiologiske fundament for vores eksekutive funktioner er den foreste del af kortex lige bag panden: Præfrontal kortex eller bare PFC. Der er en række forskellige centre i PFC, men de to vigtigste er dorsolateral præfontal kortex, der styrer vores opmærksomhed, og ventromedial præfrontal kortex, der styrer vores sociale adfærd. Funktionen for dorsolateral pfc (eller “lateral pfc”) har vi allerede gennemgået: Den rå regulering af vores opmærksomhed udgår fra dorsolateral præfrontal kortex.

Ventromdidal præfrontal kortex

Ventromedial præfrontal kortex omtales ofte bare som vmpfc, og styrer som antydet vores tilpasning til sociale grupper og de sociale spilleregler, der gælder for deltagelse i disse. Det er vores selvkontrol og brug af sociale eksekutive funktioner, der er grundlaget for vores komplicerede samarbejdsrelationer og andre sociale relationer. Dette er lettest at se, når vi følger det sociale livs “uskrevne regler”: Vi har alle sammen en mere eller mindre klar opfattelse af andres forventninger til vores sociale adfærd. At følge disse regler er, på samme måde som at følge en plan, en opgave for vores eksekutive funktioner: Vi sammenligner løbende mellem vores opfattelse af regler og vores forståelse af vores egen adfærd. Og bremser forhåbentlig op i tide, inden at vi har gjort noget, som vil blive opfattet som en utilgivelig faux pas.

Arbejdsdeling og specialisering

Arbejdsdeling og specialisering udgør en udfordring for vores hjernes udvikling: Der er et ekstremt stort potentiale i kombinationen af arbejdsdeling og specialisering: Hvis man er tilstrækkelig fleksibel og intelligent, så vil man kunne udvikle ekstremt effektive færdigheder for en specialiseret opgave. Men grundlaget for denne specialisering er en arbejdsdeling, som aflaster fra andre opgaver.

Denne arbejdsdeling er et problem, fordi det rejser spørgsmålet om snyd, fairness og retfærdighed: For man et rimeligt udbytte i forhold til den indsats man har gjort, når man skal fordele goderne mellem de, som har samarbejdet. Denne fordeling og ens egen håndtering af risikoen for at blive snydt er ikke nogen simpel sag og ventromedial præfrontal kortex er bla.a. blevet udviklet og tilpasset for at varetage håndteringen af den slags og en lang række andre sociale udfordringer. Det gælder både vores evne til at undgå at blive snydt og vores evne til at vurdere, vores muligheder for selv at snyde.