[Eksekutive Funktioner] Introduktion

Eksekutive Funktioner Wiki

Arbejdshukommelse

Dette er ikke det samme som vores korttidshukommelse. Arbejdshukommelsen er den fleksible arbejdsplads, hvor du kan kombinere forskellige emner eller elementer. Det er i arbejdshukommelsen, at du bearbejder dine indtryk og oms√¶tter dem i nye forst√•elser og udformer elementer af nye planer. Planl√¶gning sker ogs√• her, ved at en r√¶kke forskellige elemente kombineres i en opskrift eller procedure for adf√¶rd. Den kan v√¶re din egen adf√¶rd, med det er selvf√łlgelig samme metode, der bruges hvis du planl√¶gger p√• vegne af dit hold eller din gruppe.¬†

Opmærksomhedsregulering

Mind-set

I psykologien taler man ofte om “mindset” eller tanke-s√¶t, som udg√łr de relevante data for en situation: Alts√• den r√¶kke forestillinger, de regler, det s√¶t fakta, de m√•ls√¶tninger og den r√¶kke erindringer, som alle er relevante for den situation, som du forholder dig til. Det er klart, at man bedre kan h√•ndtere en situation, hvis og n√•r man har “indl√¶st” disse forskellige elementer og dermed er klar til at tage sig af de udfordringer, som situationen byder p√•.

Skift

Problemet med “mindset” er, at de er specialiserede til nogle f√• relevante situationer. Hvilket selvf√łlgelig betyder, at et mindset er ubrugeligt, s√• snart du befinder dig i en ny situation. Her bliver det alts√• n√łdvendigt at “indl√¶se” et andet og mere relevant mindset, for at du bedst muligt kan h√•ndtere de nye udfordringer. Det er prim√¶rt dette som g√łr, at det er en fordel at koncentrere sig om samme opgave i l√¶ngere tid.

Det kan nemlig v√¶re en tung opgave at s√łrge for at g√łre de relevante elementer af et nyt mindset present og n√¶rv√¶rende. As samme grund snakker man om “omkostninger” ved skift. Det er ogs√• dette, som er grundlaget for, at man kan m√•le kapaciteten for eksekutive funktioner, ved at se p√• hvor godt, hurtigt og effektivt en person kan gennemf√łre et skift.

Hæmning og impulskontrol

Hæming og impulskontrol: En af de mest tydelige og velkendte eksekutive funktioner er vores evne til at gribe ind i automatiske funktioner og vaner, sådan at vi kan udsætte dem, ændre deres funktion eller helt hæmme deres udtryk. Denne funktion er baseret på gensidig hæmning mellem neuroner i præfrontal kortex og det limbiske system. Denne innervering sikrer både at meget kraftige instinktive impulser kan hæmme rationel tænkning og at selvkontrol kan hæmme udtryk for instinkter og vaner.

eksekutive funktioner stroop

Test af eksekutive funktioner med stroop test

Denne funktion testes gennem brug af en “Stroop test”, som er en type opgave, hvor man gentagne gange skal g√łre noget andet end det, der falder naturligt: Man skal f.eks. sige farven p√• ordet “Bl√•” (dvs. at svaret b√łr v√¶re “gr√łn”), hvilket kr√¶ver at man h√¶mmer den vanem√¶ssige respons p√• at l√¶se ordet “bl√•”. Derfor kan man m√•le h√¶mning som tiden og fejlraten for gennemf√łrelse en en lang r√¶kke af disse “inkongruens” opgaver.

Emotionel regulering

Vores selvkontrol kan selvf√łlgelig bruges til at f√łlge en plan, s√•dan at vi f√•r bygget en lade eller bagt et br√łd. Men man kan ogs√• bruge nogenlunde samme hjernefunktioner til at “tapetsere” vores sind med gode positive oplevelser, god musik, fine minder eller en god film. At g√łre dette for at komme i bedre hum√łr kaldes for emotionel regulering. Det helt arketypiske eksempel er selvf√łlgelig, n√•r vi spiser en balje choko-marcipan is eller p√• anden m√•de “tr√łstespiser”.¬†

Det kan selvf√łlgelig v√¶re usundt, hvis man konstant tr√łstespiser, men det er selvf√łlgelig langt v√¶rre, hvis man i stedet drikker whisky, ryger hash, tager ecstacy, kokain eller misbruger stesolider.¬†

Selv motivering

Der er ofte forskel p√•, hvad man ved at man b√łr g√łre og hvad man faktisk g√łr. Hvis man ikke er specielt meget motiveret for en opgave kan denne forskel blive meget i√łjnefaldende og ekstremt generende. Men denne forskel kan man til dels f√• bugt med, ved at overkompensere for sin utilstr√¶kkelige motivation.Hvis man bruger sin opm√¶rksomheds regulering p√• at fokusere p√• de langsigtede konsekvenser af manglende indsats, plus de positive konsekvenser af en tilstr√¶kkelig indsats (gode resultater + god samvittighed), kan man opn√• en s√• tilpas stor stigning i motivation, at man faktiske bliver i stand til at g√łre noget, selv om ens √łvrige selvkontrol er en smule underaktiv.¬†

Eksekutive funktioner præfrontal kortex

Præfrontal kortex huser vores eksekutive funktioner

Kortex er hele den store overbygning p√• “pattedyrshjernen” (det limbiske system, som adskiller os fra alle andre primater og alle andre dyr. Sprog, sansning og andre former for tolkning af verden udg√łr funktioner i st√łrstedelen af kortex.¬† Det neurofysiologiske fundament for vores eksekutive funktioner er den foreste del af kortex lige bag panden: Pr√¶frontal kortex eller bare PFC. Der er en r√¶kke forskellige centre i PFC, men de to vigtigste er dorsolateral pr√¶fontal kortex, der styrer vores opm√¶rksomhed, og ventromedial pr√¶frontal kortex, der styrer vores sociale adf√¶rd.¬†Funktionen for dorsolateral pfc (eller “lateral pfc”) har vi allerede gennemg√•et: Den r√• regulering af vores opm√¶rksomhed udg√•r fra dorsolateral pr√¶frontal kortex.

DLPFC - Dorsolateral præfrontal kortex

Ventromdidal præfrontal kortex

Ventromedial pr√¶frontal kortex omtales ofte bare som vmpfc, og styrer som antydet vores tilpasning til sociale grupper og de sociale spilleregler, der g√¶lder for deltagelse i disse. Det er vores selvkontrol og brug af sociale eksekutive funktioner, der er grundlaget for vores komplicerede samarbejdsrelationer og andre sociale relationer. Dette er lettest at se, n√•r vi f√łlger det sociale livs “uskrevne regler”: Vi har alle sammen en mere eller mindre klar opfattelse af andres forventninger til vores sociale adf√¶rd. At f√łlge disse regler er, p√• samme m√•de som at f√łlge en plan, en opgave for vores eksekutive funktioner: Vi sammenligner l√łbende mellem vores opfattelse af regler og vores forst√•else af vores egen adf√¶rd. Og bremser forh√•bentlig op i tide, inden at vi har gjort noget, som vil blive opfattet som en utilgivelig faux pas.

Arbejdsdeling og specialisering

Arbejdsdeling og specialisering udg√łr en udfordring for vores hjernes udvikling: Der er et ekstremt stort potentiale i kombinationen af arbejdsdeling og specialisering: Hvis man er tilstr√¶kkelig fleksibel og intelligent, s√• vil man kunne udvikle ekstremt effektive f√¶rdigheder for en specialiseret opgave. Men grundlaget for denne specialisering er en arbejdsdeling, som aflaster fra andre opgaver.

Denne arbejdsdeling er et problem, fordi det rejser sp√łrgsm√•let om snyd, fairness og retf√¶rdighed: For man et rimeligt udbytte i forhold til den indsats man har gjort, n√•r man skal fordele goderne mellem de, som har samarbejdet. Denne fordeling og ens egen h√•ndtering af risikoen for at blive snydt er ikke nogen simpel sag og ventromedial pr√¶frontal kortex er bla.a. blevet udviklet og tilpasset for at varetage h√•ndteringen af den slags og en lang r√¶kke andre sociale udfordringer. Det g√¶lder b√•de vores evne til at undg√• at blive snydt og vores evne til at vurdere, vores muligheder for selv at snyde.¬†

 

Kilder:


Marie Carlén: What constitutes the prefrontal cortex?