Eksekutive funktioner og depression

 

I psykiatrisk fag-jargon er ‘kliniske korrelater’ et udtryk for sammenh√¶nge mellem tanke- og koncentrationsbesv√¶r og de √łvrige symptomer og problemer ved depression. Alts√• hvor meget de √łvrige symptomer varierer n√•r den kogntive dysfunktion bliver st√łrre eller mindre. Antagelsen bag brugen af korrelation er selvf√łlgelig at der enten er en direkte p√•virkning mellem kognitive dysfunktion og de √łvrige symptomer eller at de begge er virkninger af stress, √¶ndringer af neurotransmitter-stoffer eller andre f√¶lles √•rsager.

En model, der inkluderer oxidativt stress og neuroinflamering er blevet foresl√•et som en mediator, der forklarer progressionen fra depression til √łget kognitiv dysfunktion. Denne model ser den gradvist reducrerede ¬†neurokognitive funktion som udtryk for antallet og varigheden af depressive sygdoms episoder.

Men en r√¶kke unders√łgelser har ikke kunnet bekr√¶fte modellens validitet: Unders√łgelser , der s√• p√• kognitive funktion hos tidligere deprimerede men aktuelt symptomfri patienter fandt ikke nogen sammenh√¶ng mellem den samlede antal deppresive episoder og forv√¶rret kognitiv dysfunktion. Tilsvarende fandt en meta-analyse af andre unders√łgelser ikke at antallet af tidligere depressive episoder forklarede forskelle i kognitive dysfunktion hos patienter, der ikke l√¶ngere var deprimerede.

Eksekutive funktioner og depression

Der er dog et antal unders√łgelser der har bekr√¶ftet forbindelsen mellem kognitiv dysfunktion – specielt dysfuntion af ekesekutiv funktion – og dels antallet og sv√¶rhedsgraden af depressive episoder og ¬†dels en r√¶kke udtryk for depressiv lidelse, som f.eks. selvmords adf√¶rd: I andre studier har sv√¶r depression vist sig at ko-variere med graden af kognitiv dysfunktion, s√•dan at patienter med tilbagevendende depression udviser en st√łrre grad af kognitive sv√¶kkelser. Graden af kognitive sv√¶kkelser har i disse unders√łgelser vist sig at variere som funktion af antallet af depressive episoder i patienternes livsl√łb.

Yderligere har graden af depressiv symptomatologi vist sig at korrelere med ringere even for opm√¶rksomhed og for arbejdshukommelse (executive funktion) og for executive funktion generelt. Sv√¶rere kognitiv dysfunktion har vist sig at v√¶re forbundet med sen debut for deprimerde patienter sammenlignet med tidlig debut. Dette har danne grundlag for en kardiovaskular teori om depression men sen debut alder. If√łlge denne model vil skader p√• blodkar i hvidt hjernev√¶v og ringe blodtilf√łrsel til omkringliggende regioner f√łre til et sydrom af afbrudte forbindelser, som kan associeres med mere udtalte kognitive sv√¶kkelser, specielt sv√¶kkelser af executive funktioner.

Sv√¶kkelser af opm√¶rksomhedsregulering, arbejdshukommelse (for eksekutive funktioner) og en r√¶kke andre eksekutive funktioner (abstrakt indl√¶ring, flydende sproglig fomulering og impulskontrol) er blevet forbundet med en √łget risiko for selvmordsrisiko hos MDD patienter.

I en unders√łgelse af funktion hos MDD og bipolar depression, viste det sig , at de patienter, der tidligere havde fors√łgt selvmord ogs√• havde betydeligt ringere kapacitet for opm√¶rksomhedsregulering og arbejdshukommelse end patienter, der ogs√• var deprimerede men ikke havde fors√łgt selvmord. Denne forskel var ikke udtryk for graden af depression, der ikke variede mellem grupperne.¬† I denne unders√łgelse fremf√łrte forfatterne desuden at executiv dysfunktion har en tendens til at v√¶re mere udtalt hos patienter der har udvist voldelige selvmordsfors√łg.

Endeligt har en unders√łgelse fundet at der er st√¶rk evidens for en positiv korrelation mellem mangelfuld impulskontrol og selvmordsfors√łg hos patienter med affektive forstyrrelser, f.eks. depression, bipolar lidelse eller dystomi.

Melankoli er en tidligere udbredt definition af depression, som dog har en langt mere biologisk specifitet. ¬†Det betyde at en malankoli diagnose angiver en r√¶kke fysiologiske symptomer, men ikke i samme grad som DSM-3 deppressions diagnosen er baseret p√• √¶ndringer af hum√łr, gr√•dlabilitet og lignende mere subjektive st√łrrelser. Patienter med melankolsk depression udviste st√łrre executiv dysfunktion s√•vel som flere sv√¶kkelser af hukommelse og opm√¶rksomhed, ved sammenligning med patienter der havde depression som defineret ved DSM-3’s r√¶kke af diagnostiske kriterier.

Dette tyder altså på at kognitive dysfunktion er tættere relateret til former af depression som er mere udtryk for fysiologiske påvirkninger og mindre udtryk for subjektive, affektive eller emotionelle påvirkninger.

Den gradvist mere rummelige og bredtfavnende definition af depression som ses gennem udviklingen fra DSM-3 til DSM-5, efter hvilken det i stigende grad er mere subjektive og mere kortvarige symptomer, der danner grundlag for diagnosen. Tilsvarende kan det t√¶nkes at graden af kogntive dysfunktion kan tjene som indikator for hvor alvorlig prognosen er for det depresive sygdomsforl√łb for den specifikke patient, der diagnosticeres.

Dette antager en udvikling gennem hvilken depressions diagnoser i stigende grad er blevet justeret til at rumme mennesker, der uden af have svær fysiologisk psykopatologi kan diagnosticeres og medicineres. Prisen for denne udvikling kan i nogen grad antages at være en reduceret forståelse for de brede generelle træk, der både disponerer for fysiologisk depression og som omfatter kognitve svækkelser, herunder svækkelser af executive funktioner.

Endeligt viser data fra andre unders√łgelser at antallet af patienter med b√•de depression og andre psykiatriske lidelser, som f.eks. angst eller alkohol-afh√¶ngighed, kan v√¶re forbundet med en d√•rligere prognose for patienter med depression.

 
 

Kilder: