Eksekutive funktioner og spiseforstyrrelser

 

 

 

Tvang og tvangsspisning

Tvang forst√•s i psykologi som manglende frivillighed i egne handlinger. Alts√• typisk handlinger, som man ikke oplever at have et alternativ til at gennemf√łre.

Det er gennemf√łrelsen af gentagne, u√łnskede og funktionelt selvdestruktive handlinger. Disse handlinger kan v√¶re synlige eller skjulte, der typisk ikke har nogen varig v√¶rdi, og udf√łres typisk med en stereotyp eller vanem√¶ssig rutine, enten i henhold til stive regler eller som et element i undg√•else af negative konsekvenser.

Tvangspr√¶get spise-adf√¶rd defineres som gentagne m√łnstre af adf√¶rd, der ikke tjener noget form√•l i relation til stofskifte, men som tjener til at reducere stress og har negative sociale- og helbreds-konsekvenser.

Tvangspræget spise-adfærd ses ved spiseforstyrrelser som bulimi, og tvangsoverspisning eller BED (Eng. Binge Eating Disorder).

Tvangs-spisning ses som udtryk for fire kognitive komponenter, der hver på deres måde afspejler eksekutive funktioner:

  • Manglende kognitiv fleksibilitet
  • Skift og selv distraktion
  • Opm√¶rksomhedsregulering
  • Vane-indl√¶ring
Disse er alle udtryk for eksekutiv funktion og vil typiske være svækkede ved enhver reduktion af graden af eksekutiv funktion.

Se denne artikel for en introduktion til de grundlæggende Eksekutive Funktioner.

 

Eksekutive funktioner og spiseforstyrrelser

Kognitive fleksibilitet

Man har m√•lt graden af kognitiv fleksibilitet ved at give test-personer en r√¶kke valg mellem forskellige kort med forskellige symboler og farver. Test-personerne skal f√łrst tilpasse sig regler som de ikke p√• forh√•nd kender, men som afg√łr de positive eller negative konsekvenser af valg af kort. I anden fase af testen √¶ndrer man p√• regler uden at informere om dette. Den egentlige test er om en fors√łgsperson kan omstille sig til de nye regler efterh√•nden som deres konsekvenser m√łdes, eller om man fors√¶tter med at navigere efter de regler, der var g√¶ldende i f√łrste del af fors√łget.

Man kan alts√• sige at kognitiv fleksibilitet angiver en velfungerende evne til l√łbende at l√¶re af de erfaringer man g√łr sig uden at h√¶nge for meget fast i stive regler, vaner eller traditioner. En ringe evne til dette vil have indlysende konsekvenser for ens tilb√łjelighed til at forfalde til tvangspr√¶get gentagelse af uhensigtm√¶ssig adf√¶rd.

Individer med tendens til fedme har vist sig at udvise st√łrre vanskeligheder med hensyn til at h√¶mme tidligere indl√¶rte regler, s√•dan at de havde flere fejl, efter at man √¶ndrede reglerne for konsekvenser af kort valg. Man har ikke unders√łgt om det samme g√¶lder for bulimi, tvangsoverspisning eller mad-afh√¶ngighed (FA, food-addiction).

Skift og selv-distraktion

Skift af ‘mind-set’ (udskiftning af objekter eller data i arbejdhukommelse)
Self distraktion

Opmærksomhedsregulering

Opm√¶rksomhedsm√¶ssig bias angiver en automatisk orientering af opm√¶rksomheden mod bestemte stimuli eller sansedata. Skift eller selv-distraktion angiver tilsvarende ens evne eller tilb√łjelighed til at modg√• denne automatiske reaktion og styre opm√¶rksomheden i en √łnsket retning med et √łnsket (emnem√¶ssigt) fokus. Hvis den opm√¶rksomhedm√¶ssige bias er st√¶rk og evnen til skift er svag, s√• udg√łr det et bidrag til tab af kontrol over stimulus-p√•virkning fra omgivelser og sanse-indtryk, der kan bidrage til tvangspr√¶get adf√¶rd.

En m√•de at teste for opm√¶rksomhedsm√¶ssig bias er ved brugen af en emotion stropp-test. En standard stroop-test gennemf√łres ved at et ord skal afkodes for dets farve. For eksempel kan det v√¶re¬†¬†ordet ‚ÄúBl√•‚ÄĚ, hvor svaret b√łr v√¶re ‚Äúgr√łn‚ÄĚ ikke¬†‚Äúbl√•‚ÄĚ. En emotionel stroop-test gennemf√łres med emotionelt ladede ord, f.eks.¬†ordet ‚ÄúGrim‚ÄĚ (dvs. at svaret b√łr v√¶re ‚Äúgr√łn‚ÄĚ ikke¬†‚Äúgrim‚ÄĚ ).

Vane indlæring

Denne komponent omfatter en mangel på sensitivitet over for målsætninger eller handlingers konsekvenser. Dette er baseret på en opfattelse af adfærd som drevet af ét af to systmer: Enten et vanemæssigt system eller et målsætnings-system.

Tvangsadf√¶rd menes at skyldes en reduktion af m√•lrettet adf√¶rd og en for√łgelse af vanem√¶ssig adf√¶rd, der skyldes at styrke-balancen mellem de to systemer √¶ndres. Alts√• at der enten er en skadet evne til m√•lrettet adf√¶rd eller en overaktivitet i det system, der driver vanem√¶ssig adf√¶rd.

Man har opn√•et en grad af evidens for denne opfattelse ved at teste personer for ubalancer som f.eks. √łgede tendenser til vanem√¶ssig adf√¶rd: Man beder fors√łgsdeltagere om at v√¶lge enten baseret p√• tidligere erfaringer med resultater (vanem√¶ssigt indl√¶rte valg) eller forventede konsekvenser eller bel√łnninger (m√•lrettet og fremtids-orienteret valg).

Desværre har man ikke opnået entydige resultater med tests af denne art. Resultater af to studier tyder på at overvægtige deltagere var mere vanemæssigt styret og at deltagerne var mindre sensitive over for fremtidige konsekvenser og mindre styret af konsekvens-forestillinger. Men to andre studier har vist at overvægtige deltagere ikke foretog flere uoverlagte handlinger end deltagere med et sundt BMI.

En tredje unders√łgelse har vist at deltagere med tvangspr√¶get spise-adf√¶rd (BED), udviste mere begr√¶nset evne for m√•lrettet adf√¶rd relativt til vanem√¶ssig adf√¶rd. Dette var ikke tilf√¶ldet for overv√¶gtige uden¬†tvangspr√¶get spise-adf√¶rd eller deltagere med en normal v√¶gt.

Konklusioner

Der er ikke tilstr√¶kkelige data til at fastsl√• med sikkerhed, hvilken forbindelse, der eksisterer mellem eksekutive funktioner og spiseforstyrrelser af de forskellige typer. Men der er tilstr√¶kkeligt gode unders√łgelser til at g√łre det interessant at se n√¶rmere p√• disse forhold fremover.

Kilder:

Naomi Kakoschke, Esther Aarts og Antonio Verdejo-García (2019): The Cognitive Drivers of Compulsive Eating Behavior