Eksekutive funktioner – vilje og regulering

Tl;dr:

Eksekutive funktioner er den neuropsykologiske betegnelse for vores styring af vores tanker, reaktioner, adfærd og psykologiske processer. I gamle dage kaldte man det samme for vilje eller viljestyrke. Eksekutive funktioner kan benyttes imod andre psykologiske kræfter eller man kan bruge eksekutive funktioner til at regulere sig til resultater.

Eksekutive funktioner f√łr og nu

Eksekutive funktioner er et forholdsvis nyt begreb om egen-regulering som er t√¶t knyttet til neuropsykologien og studier af prefrontal kortex. Mange af de centrale pointer ved brugen af eksekutive funktioner er dog i virkeligheden “gammel vin p√• nye flasker”.

Man har l√¶nge vidst at mennesker griber ind i deres egne processer og reaktioner og at det er vigtigt at kunne styre p√• denne m√•de, hvis og n√•r man √łnsker at opn√• bestemte resultater. I tidligere tider snakkede man om dette som brug af vilje. Og man beskrev processen som anvendelsen af en r√¶kke psykologiske love. Den Italienske psykoanalytiker Roberto Assagioli beskrev i 1970’erne et s√¶t af 10 regler eller love for, hvordan man mest effektivt kan gribe ind i sine egne processer. Alts√• det vi idag betegner som eksekutive funktioner eller egen-regulering, men som dengang blev omtalt som viljes funktioner.

Dr. Roberto Assagioli

De oprindelige tekster kan virke gammeldags og for√¶ldede, men Assagiolis bog om viljen er stadig efter ca. 50 √•r en af de bedste beskrivelser af de metoder og f√¶rdigheder, der er tilg√¶ngelige n√•r man har et √łnske om eller behov for at √łge effektiviteten af sin vilje og eksekutive funktioner. Bla.a. fordi den griber sagen an p√• en meget praktisk m√•de. I hvert fald, hvis man da anser forestillinger, kropssprog og brug af ideer som praktiske opgaver.

Det har vist sig, at det har stor betydning, hvordan man benytter sine muligheder for egen regulering: Man kan g√łre det p√• m√•der, som g√•r imod instinktive tendenser og vaner. Men dette er b√•de ineffektivt og un√łdvendigt. Det betyder nemlig at man fors√łger at n√• resutlater ved at en del af hjernen modarbejder en anden del af hjernen. Den bedre strategi er at p√•virke sine processer, s√•dan at de i h√łjere grad naturligt underst√łtter de m√•ls√¶tninger, man har. N√•r det g√łres rigtigt vil man b√•de opn√• en pr√¶cis og effektiv virkning og spare p√• de begr√¶nsede kr√¶fter, man r√•der over.

Eksekutive funktioner ‚Äď vilje og regulering

Eksekutive funktioner og intelligent vilje

Den simple og forholdsvis brutale metode, hvor man bruger sit overskud p√• at modg√• vaner, drifter, instinkter og automatiske reaktioner er ekstremt ineffektiv. Men det er ogs√• noget der automatisk f√łrer til indre sp√¶ndinger, indre mods√¶tninger og ambivalens. Det er heller ikke specielt tilr√•deligt at undertrykke naturlige tendenser, bla.a. fordi det har vist at kunne p√•virke ens helbred negativt, hvis og n√•r man i vid udstr√¶kning undertrykker sin naturlige adf√¶rd.

Der er selvf√łlgelig ogs√• den mulighed, at man stort set afst√•r fra at gribe ind i sine egne processer, s√•dan at man tillader alle impulser at udfolde sig spontant og uhindret. Reaktioner i de sociale omgivelser s√¶tter normalt en gr√¶nse for hvor langt man kan praktisere den holdning, men der er stadig mange mennesker, der v√¶lger at se det som den ide√©le filosofi for deres m√•de at geb√¶rde sig.

Det prioriteres, at man er naturlig, spontan, impulsiv og ufiltreret. Specielt hvis man er kunstner kan der v√¶re fordele ved dette. For de fleste andre er det m√•ske mere noget man mest b√łr tillade sig, n√•r man slapper af, holder fest eller er p√• ferie. Og m√•ske er det en d√•rlig strategi, hvis man har en twitter-konto eller p√• anden m√•de har mulighed for at skabe sociale problemer for sig selv.

Det mere afbalancerede alternativ er det, som Assagioli beskriver som Den intelligente vilje. Og som i vid udstrækning er det, man i moderne psykologi ser på som eksekutive funktioner:

“Den intelligente viljes centrale funktion, som vi m√• kultivere, er evnen til at udvikle den strategi, som er mest effektiv og som indeb√¶rer den mest √łkonomiske indsats eller anstrengelse, i stedet for den strategi som er den mest direkte og i√łjnefaldende. For eksempel, hvis vi √łnsker at starte en bil og vi g√•r om bag den og skubber den af alle kr√¶fter, s√• anvender vi kun den st√¶rke vilje. Men hvis vi sidder i f√łrers√¶det, drejer t√¶ndingsn√łglen om og k√łrer bilen, s√• anvender vi den intelligente vilje. I det f√łrste tilf√¶lde er der stor sandsynlighed for at vi fejler, og selv hvis vi det lykkes, vil vi have brugt en un√łdvendig stor m√¶ngde energi. Vi vil have gjort os ubehagelige anstrengelser, som kan efterlade os udmattede, og vi vil helt sikkert g√łre vores bedste for at undg√• en s√•dan oplevelse igen i fremtiden. I det andet tilf√¶lde er sikre p√• succes med et minimum af anstrengelse – forudsat at vi forinden har erhvervet os en forst√•else af bilen og tilstr√¶kkelige f√¶rdigheder i dens anvendelse.”

Det Assagioli p√•peger er at brugen af “den st√¶rke vilje” f√łrer til udmattelse. Hvilket moderne forskning i h√łj grad har bekr√¶ftet: Brug af indre ressourcer er n√łdvendige for egen-regulering og brug af eksekutive funktioner, f√łrer til at senere opgaver, der ogs√• g√łr brug af eksekutive funktioner ikke gennemf√łres med samme kapacitet. Der sker en form for afmatning, tr√¶ttelse.¬† Eller en gradvis “udt√łmmelse” af vores kapacitet for egen-regulering. Alts√• det f√¶nomen man idag betegner som “ego-depletion” og som mere popul√¶rt kaldes for “beslutningstr√¶thed”.

I stedet for rå regulering i opposition til andre kræfter anbefaler Assogioli, at man koordinerer og regulerer sig til resultater:

“Den meste effektive og tilfredsstillende anvendelse af viljen er ikke som en direkte kilde til kraft eller energi, men som den funktion som, ved at v√¶re underlagt os, kan stimulere, regulere og lede alle de andre funktioner og kr√¶fter i vores v√¶sen, s√•dan at de f√łrer os til vores valgte m√•l. Men som med bilen er det n√łdvendigt, at vi har en vis forst√•else af den psykologiske verden, som vi lever i, og som viljen virker p√•. Med denne forst√•else, kan vi v√¶lge at anvende de mest praktiske, effektive og energibesparende metoder eller strategier. Vi har brug for viden om de grundl√¶gende elementer i denne psykologiske verden, de kr√¶fter som er aktive i den og de love, som styrer viljeshandlingen. Denne viden f√łrer til den intelligente styring af viljens m√•lrettede aktivitet og muligg√łr utallige praktiske anvendelser af disse psykologiske love, under viljens styring.”