Emotion – definition af emotion ud fra perception

Tl;dr:

Emotion definition, der bygger p√• vores perception af omverden og den motivation denne perception giver anledning til. Sp√łrgsm√•let om emotioners forhold til deres materielle basis.¬†Emotioner som motivation og perception.¬†Emotionernes differentiering i perceptuelle kategorier.

Introduktion: Emotioner og den fysiske krop

Nogle forskere har l√¶nge fastholdt at bevidstheden er frembragt af den fysiologiske organisme og at bevidstheden er en slags “pynt” eller en farvning af fysiologiske processer, der ville foreg√• og fungere lige s√• glimrende uden nogen bevidsthed. Dette kaldes den fysikologiske skole (fysiologisk orienteret psykologi), der er baseret p√• eliminativ materialisme og alts√• er et fors√łg p√• at bygge psyken op ved hj√¶lp af byggeklodser som kan iagttages i kroppen, f.eks. hormoner eller signalstoffer.

Mange psykologers afvisning af dette udgangspunkt er uden tvivl begrundet i den den fysikologiske skoles¬† noget problematiske brug af reduktioner, som f.eks. at vore f√łlelser er lig med vores adf√¶rd, eller at bevidstheden er summen af nervecellernes aktivitet. Omfortolkninger af denne art medf√łrer n√¶rmest en lavine af synspunkter, der er i strid med vores common-sense opfattelser af vores bevidsthedsliv, og fysikologerne har ikke gjort meget for at b√¶re bevidsbyrden i denne diskussion.

Emotion ‚Äď definition af emotion ud fra perception

Afvisningen af et rent fysiologisk synspunkt betyder dog ikke at psyken er specielt uafh√¶ngig af den fysiologi, som den er knyttet til. Men der er andre mulighder en blot at g√łre psyken og f√łlelser til en funktion af fysiologiske processer: F.eks. det alternativ som som William James fremf√łrte: Han forklarede faktisk emotioner som konstituerede ved deres “embodiedness” eller deres tilknytning til kropslige funktioner. James’ teori g√•r i korthed ud p√• at, emotioner er oplevelsen af kropslige reaktioner p√• perception:”The bodily changes follow directly the perception of the exiting fact, and that our feeling of the same changes as they occur is the emotion”.

Mange ting synes uforklaret af dette synspunkt: Hvordan bliver symbolske repræsentationer, f.eks. på et biograflærred, omsat til kropslige tilstande, der varierer i overensstemmelse med det symbolske indhold i filmens fortælling?

Hvis attraktionen ved James teori har v√¶ret at den s√• langt som muligt begr√¶nser sig til at omhandle fysiske og kemiske forhold, s√• er det desv√¶rre meget klart at teorien i sidste ende antager, at det er vores “feeling” af disse fysiologiske tilstande, som udg√łr emotionen. Denne “feeling” er selvf√łlgelig den promblematiske st√łrelse:

James teori adskiller sig fra den eliminative materialist ved ikke at anskue emotionen som lig med den fysiologiske tilstand, men lig “our feeling” af den fysiologiske tilstand. Heri ligger der muligvis en indr√łmmelse af, at ren fysiologi er for fattig en forklaring p√• common sense oplevelser af emotioner:

Enten d√¶kker betegnelsen feeling udelukkende over fysiologiske forhold, i hvilket tilf√¶lde teoriens hovedp√•stand blot er at fysiologiske reaktioner f√łrer til fysiologiske reaktioner af en bestemt art, som indeb√¶rer oplevelse af emotioner. Der er s√•ledes netop ikke givet noget forklaring p√• hvordan emotionerne selv opst√•r.

Eller ogs√• d√¶kker betegnelsen over noget, som ikke kan beskrives udt√łmmende i fysiologiske terme, i hvilket tilf√¶lde vi s√• m√• konstatere, at vi ikke er kommet meget n√¶rme en egentlig forst√•else af emotioner.

Hele den moderne skole af fysiologisk orienterede emotionsforskere synes at tage udgangspunkt i en overbevisning om, at emotionerne i sidste instans m√• v√¶re f√¶nomener som i lighed med f.eks. haglvejr, kan forklares udt√łmmende gennem studier af objektive forhold. Det centrale kritikpunkt er derfor, at hvis ikke fysikalisterne har ret i at emotioner kan “konstrueres” fysiologisk, s√• g√łr de sig skyldige i en metodiske fejl, som svarer til kun at lede, der hvor lyset er godt.

Men selvom den moderne psykologi afviser en rent fysiologisk forklaring p√• emotioner, s√• m√• det dog indr√łmmes at de fysiologiske forhold er en meget st√¶rkt betingende faktor i det emotionelle liv.

Der er der ogs√• mange objektive fakta, der taler imod James’ teori; Cannon anf√łrer f√łlgende punkter:

1. Afbrydelsen af nerveforbindelsen mellem centralnervesystemet og kroppens organer hos dyr, har ingen synlig effekt på deres adfærd.

2. De samme kropslige forandringer sker ved forskellige emotionelle tilstande og ved ikke-emotionelle tilstande.

3. Vi er i mange tilf√¶lde ikke perceptuelt f√łlsomme for disse kropslige reaktioner.

4. Vores emotionelle reaktioner er hurtigere end kroppens reaktioner.

5. Kunstig fremkaldelse af de kropslige tilstande, der er knyttet til stærke emotionelle oplevelser, fremkalder ikke disse.

Cannon refererer til Mara√Īons fors√łg, hvor fors√łgspersoner fik injiceret adrenalin, uden at dette gav anledning til andet end kvasi-emotioner. Fors√łgspersoner rapporterede, at de havde det “som om” de var bange eller vrede. Schackter og Singer har siden lavet et fors√łg hvor fors√łgs-personerne, foruden at de fik adrenalin, ogs√• af en skuespiller blev ledt til at anskue deres aktuelle situation som v√¶rende enten irriterende eller opstemmende. Der var alts√• tale om en kombination af fysiologiske og perceptuelle stimuli, og dette resulterede i mere realistiske emotionelle oplevelser. Selv om det har v√¶ret sv√¶rt at reproducere fors√łget, s√• har det p√•peget kognitionens betydning for emotionerne.

Omvendt er der stadig meget, der taler for, at kropslig reaktion er en n√łdvendig del af en fuldgyldig emotionsoplevelse. F.eks. har Hohmann refereret, at personer med l√¶sioner i rygmarven oplevede, at deres emotioner “manglede den tidligere varme”.

Men overser James ikke hovedproblemet: Han sondrer mellem perception af ydre forhold og “our feeling” af kropslige forhold, og identificerer sidstn√¶vnte med emotion, men uden at forklare hvad denne “feeling” best√•r i. Dette kunne ses som en anden fysiologisk process, eller det kunne ses som en uafh√¶ngig funktion, og dermed er sorteper bare givet videre: James giver ikke sit bud p√•, hvad der principielt afgr√¶nser det emotionelle, eller hvad der adskiller de fysiologiske tilstande der opleves som emotioner og de som ikke g√łr, og han giver ikke nogen forklaring p√• hvordan oplevelsen af fysiologiske forhold i givet fald bliver til emotioner. At sige at oplevelsen af fysiologiske forhold er lig med emotioner, giver ikke nogen fyldestg√łrende forklaring.

Man kan derfor mene at denne teori illustrerer svagheden i den fysiologiske orientering, nemlig at den ingen forklaring kan give p√• psyken “an sich” og at den derfor n√łdvendigvis m√• v√¶lge mellem at identificere psyken med fysiologi eller indr√łmme at fysiologien kun er en betingende faktor.

Og selv hvis den sidste mulighed vælges, så kan man tale i en uendelighed om hvilke fysiologiske forhold, der indvirker på psyken, uden nogen sinde at nærme sig en forståelse af hvad psyken i sig selv er, hvad der konstituerer den, og hvilke ikke-fysiologiske faktorer, der indvirker på dens funktion og udvikling.

Det m√• konstateres, at den fysiologiske organisme under alle omst√¶ndigheder vil √łve en vis indflydelse p√• oplevelsen af fuldgyldige emotioner. Man kan formentlig udvikle en detajeret viden om hormonernes disponering for forskellige emotionelle tilstande i dagsbevidstheden, men her er vi blot interesserede i at kunne konstatere at de fysiologiske tilstande i en vis udstr√¶kning betinger det fulde emotionelle udtryk.

Emotioner som vurdering – motivation og perception

Forskellige forfattere har påpeget emotionernes element af vurdering; vurdering af enten genstandes opfordringskarakter, af emotions-provokationers personlige betydning, eller af prækognitiv intuitiv vurdering.

Leeper foresl√•r at emotioner ses som motiver – hvilket i hans definition vil sige at emotioner er afg√łrende elementer i produktionen af m√•lrettet adf√¶rd og m√•lrettet kognitiv aktivitet.¬†Dette underbygger han med en henvisning til den biologiske artsudvikling: I takt med udviklingen af et mere sensitivt sanseapparat, der som f.eks. synet virkede over afstande, blev der behov for, at relativt svage perceptuelle p√•virkninger kunne virke motiverende.

Endvidere m√•tte denne motivation v√¶re st√¶rk nok til at kunne dominere de fysiologiske drifter og virke styrende for individets adf√¶rd. Leeper understreger, at dette ogs√• g√¶lder de mindre i√łjnefaldende og langvarige emotioner som arbejdsgl√¶de, faglig stolthed, hengivenhed for ens familie og √¶stetisk nydelse.

Dern√¶st foresl√•r Leeper, at emotioner ses som perceptioner, ikke af fysiologiske processer i kroppen, men “…perceptions of situations… commonly, they are perceptions of the more enduring and significant aspect of such situations”.

Leeper g√•r dermed imod den lange tradition for at anskue perceptioner og emotioner som tilh√łrende separate kategorier af aktivitet hidr√łrende fra forskellige dele af hjernen: Henholdsvis neocortex plus det somatiske nervesystem for perceptionens vedkommende og subcorticale organer plus det autonome nervesystem for emotionernes vedkommende. Han anf√łrer at perceptionen var fuldt udviklet tidligt i fylogenesen, f√łr udviklingen af neocortex, og at der b√•de ved perception og emotion sker en vekselvirkning mellem de to dele af hjernen.

Leeper kritiserer den oprindelige perceptionspsykologi for at arbejde ud fra fors√łg med perceptionsoplevelser, der i de fleste tilf√¶lde var begr√¶nset til visuelle oplevelser, der desuden ofte var statiske. Og hvad der var vigtigere: Det var hovedsageligt emotionelt og motivationelt neutrale oplevelser, der dannede grundlag for forskningen. Senere har f.eks. gestaltpsykologien og Gibson indf√łrt mere dynamiske elementer i forskningen, men dette har if√łlge Leeper ikke f√łrt til det begreb om perception, der er n√łdvendigt for at kunne tale om “emotion as authentic, full-bodied perceptual processes”.

Leeper g√łr i en kort redeg√łrelse for refleksmekanismer opm√¶rksom p√•, at disse sj√¶ldent er s√• simple som kn√¶-refleksen, som alle kender som eksempel. Reflekser er i mange tilf√¶lde “kybernetiske m√•l-orienterede mekanismer”, der i et kompliceret forhold til hinanden kan styre adf√¶rden ud fra svage men signifikante stimuli. Deres begr√¶nsning er, at de ikke kan modificeres ved indl√¶ring, og at de ikke kan virke over l√¶ngere tidsrum.

Leeper forestiller sig, at der i fylogenesen blev udviklet et neuralt system, der overvandt disse begr√¶nsninger: Et system, der dels evnede at percipere ting og skelne deres betydning for organismen, og dels kunne stimulere aktiviteten, og rette den mod bestemte m√•l. Alts√• en generel mekanisme, der lader perceptive input resultere i en motiveret tilstand, rettet mod perceptionsobjektet. Et s√•dant system skulle kunne lade betydningsfulde perceptioner dominere kontrollen over adf√¶rden. Og i mods√¶tning til de mere talrige, men relativt betydningsl√łse perceptioner, burde disse motiverende perceptioner tegne vores billede af perceptionen.

At et s√•dant system n√łdvendigvis m√• basere sig p√• perception af tegn p√• betydning for organismen, ser Leeper ikke som nogen revolution, idet det samme er tilf√¶ldet m.h.t. biologisk funderede behov. De fysiologiske realtilstande, som f.eks. mangel p√• n√¶ringsstoffer, er ikke egnede til at styre adf√¶rden gennem sultfornemmelsen. I stedet reageres der p√• tegn eller indikatorer, der f.eks. signalerer, at maven er tom. Ligeledes relaterer emotionelle motiver til symbolske repr√¶sentationer, og alts√• ikke til objekter som s√•dan.

Problemet er f√łrst om fremmest at Leeper ser emotionerne som best√•ende udelukkende af vore perceptioner og de derved motiverede handlinger. Han skaber ikke nogen forst√•else for de emotioner, som ikke udtrykkes i handling eller som f.eks. udtrykker sig gennem psykosomatisk forstyrrelse af kropsprocesser, f.eks. i ford√łjelsen. Der synes groft sagt at mangle et led i oms√¶tningen fra ydre begivenhed til adf√¶rd, s√•ledes at vi ikke med Leepers teori alene kan g√łre rede for alle former for emotioner og emotions-oplevelser.

R.B. Zajonc fremf√łrer i sin artikel, “Preferences need no inferences”, en kritik af Schachter og Singers forskningsresultater og af den “kognitive b√łlge” inden for emotionsforkningen. Han h√¶vder, at affektion og kognition bliver kontrolleret af separate og delvis uafh√¶ngige systemer, der kan influere p√• hinanden p√• mangfoldige m√•der. Han p√•st√•r, at affekt, defineret som intuitiv emotionel vurdering, kan g√• forud for den kognitive bearbejdning af informationen. Zajonc h√¶vder desuden, at f√łlelser ikke altid har noget (erkendt) “objekt”, vi kan f.eks. v√¶re angste for noget, vi ikke ved, hvad er.

Henrik Poulsen n√¶vner i “Connations” flere kritikpunkter: I mange tilf√¶lde vil det sikkert v√¶re sv√¶rt at g√łre rede for det kognitive grundlag for en emotionel vurdering, men der er forskel p√•, om en vurdering er uafh√¶ngig af kognition, og s√• om der kan redeg√łres for denne kognitive p√•virkning. Dern√¶st bliver det sv√¶rt at forklare, hvordan emotioner kan differentieres i alle de forskellige arter og nuancer vi kender, hvis man ser bort fra deres perceptuelle grundlag.

Det kan ogs√• n√¶vnes, – til st√łtte for Leepers synspunkt – at B.Dass (1900) har fremf√łrt en systematisk parameterfremstilling, hvor de grundl√¶ggende emotionelle elementer af behag og ubehag differentieres efter den subjektive opfattelse af perciperede forhold (objektrelationens intensitet, og det indbyrdes styrkeforhold).

Tiltrækning 1. Niveau 2.Niveau 3.Niveau
Ligestilling h√łflighed venskab samliv
Underlegenhed respekt ærefrygt tilbedelse
Overlegenhed venlighed √łmhed/godhed medf√łlelse
Frast√łdning
Ligestilling reservation vrede had
Underlegenhed frygtsomhed angst panik
Overlegenhed arrogance hånlig foragt ubarmhjertighed

Angivelserne af kombinationernes udtryk i hans skema er ikke specielt præcise, men skal også kun tages som eksempler inden for det område, der afgrænses af de aktuelle parametre.

M√•ske er det ogs√• muligt at kritisere Zajonc ud fra de freudianske forestil¬¨linger om forsvarsmekanismer og de emotionelle dispositioners vigtighed for, hvordan der i en given situation reageres: “Intuitive” vurderinger er m√•ske bare fordomme, d.v.s. aktiveringen af den f√łlelse, der knytter sig til den kognition som forventes, som ligefrem √łnskes eller som subjektet p√• anden m√•de er disponeret for. Dermed kan det p√•st√•s, at motionen kun afh√¶nger af den perciperede situation, for s√• vidt at denne perciperes korrekt og ikke hvis en vilk√•rlig emotion – ud fra √łnsket om at legitimere en emotion, som der ikke er objektivt bel√¶g for – blot efterf√łlges af kognitiv efterrationalisering. Dette kan dog ikke overraske nogen, og det er et ringe argument for at afskrive perceptionens grundl√¶ggende rolle for emotionerne.

 

Kilder:

Cannon, W.B., “The James-Lange theory of emotions: Acritical examination and an alternative theory”. American J. Psycology, vol. 39, 1967, p. 106-124.

Das, Bhagavan, 1900 “The science of the Emotions”, William Byles & sons.- London

Leeper, Robert Ward : “The motivational and perceptual properties of emotions as indicating their fundamental character and role”, in Magda Arnold, red.¬† “Feelings and Emotions” Academic Press.

Poulsen, H. “Connations”. √Örhus University Press, 1991.

Schachter, Stanley, and Jerome Singer. 1962. ‚ÄúCognitive, Social, and Physiological Determinants of Emotional State.‚ÄĚ Psychological Review 69 (5): 379‚Äď399.

Zajonc, R. B. (1980). Feeling and thinking: Preferences need no inferences. American Psychologist, 35(2), 151-175.