Emotioner og emotionel sårbarhed

Den emotionelle s√•rbarhed er karakteriseret ved h√łj sensitivitet over for emotionelle stimuli, emotionel intensitet og langsom tilbagevenden til den emotionelle neutral-tilstand. “H√łj sensitivitet” betyder, at individet reagerer hurtigt over for og har en lav t√¶rskel for en emotionel reaktion. Det vil sige, at der ikke kr√¶ves meget for at fremprovokere en emotionel reaktion. Begivenheder, som ikke ville p√•virke mange andre, vil sandsynligvis genere den emotionelt s√•rbare person. Det sensitive barn reagerer emotionelt p√• selv svage frustrationer eller misbilligelser. P√• den voksnes niveau, kan det, at terapeuten forlader byen i weekenden udl√łse en emotionel reaktion fra borderline patienten, men ikke fra de fleste andre patienter. F√łlgerne for psykoterapi er – antager jeg – tydelige. Den oplevelse, som ofte rapporteres fra borderline patienters terapeuter og familier, af at borderline patienter p√• mange m√•der skal “behandles som r√•dne √¶g”, er et resultat af denne sensitivitet.

“Emotionel intensitet” betyder, at de emotionelle reaktioner er ekstreme. Emotionelt intense individer er denne verdens dramatiske mennesker. P√• den negative side kan brud fremkalde meget intens og pinefuld sorg; det som ville v√¶re lettere pinligt for nogen, kan opleves som dyb ydmygelse; irritation kan udvikle sig til raseri; skam kan udvikle sig fra en let skyldf√łlelse; √¶ngstelse kan eskalere til et panikanfald eller lammende r√¶dsel. P√• den positive side kan emotionelt intense mennesker v√¶re meget idealistiske og kan ofte forelske sig ved mindste anledning. De kan lettere opleve gl√¶de og kan derfor ogs√• v√¶re mere modtagelige over for √•ndelige oplevelser.

Emotioner og emotionel sårbarhed

En r√¶kke forskere har fundet at for√łgelser i emotionel agitation og intensitet giver en indsn√¶vring af opm√¶rksomhedens fokus, s√•ledes at emotionsrelevante stimuli bliver mere tydlige og i h√łjere grad registreret (Easterbrook, 1959; Bahrick, Fittz & Rankin, 1952; Bursill, 1958; Callaway & Stone, 1960; Cornsweet, 1969; McNamara & Fish, 1964). Jo st√¶rkere agitation og jo st√¶rkere emotionel intensitet, jo mere indsn√¶vres opm√¶rksomheden. Klinisk synes disse f√¶nomener at v√¶re ekstremt karakteristiske for borderline individer. Det er dog vigtigt at fastholde, at disse tendenser ikke i sig selv er patologiske; det er tr√¶k ved ethvert individ under ekstrem emotionel agitation. Den relative knaphed p√• teori og forskning, der har unders√łgt emotionernes rolle som forl√łbere for kognitioner, sammenlignet med den store m√¶ngde om kognitioner som forl√łbere for emotioner, kan v√¶re en konsekvens af vores vestlige kulturs syn p√• individuel adf√¶rd, som resultatet af rationel t√¶nkning (Lewis, Wolan-Sullivan & Michalson, 1984).

“Langsom tilbagevenden til den emotionelle neutraltilstand” betyder, at reaktionerne er langvarige. Det er her vigtigt at bem√¶rke, at selve den emotionelle reaktion er relativt kortvarig og har en varighed g√•ende fra minutter til sekunder. Hvad der f√•r emotionen til at synes langvarig er, at den efterf√łlgende affekttilstand eller stemning har en omfattende indvirkning p√• en r√¶kke kognitive processer, som igen er forbundet med aktiveringen og genaktiveringen af emotionelle tilstande.

Bower og hans kolleger (Bower, 1981; Gilligan & Bower, 1984) har gennemg√•et en lang r√¶kke unders√łgelser, der peger p√•, at den emotionelle tilstand: (1) giver en selektiv tendens til erindring af affektivt farvede oplevelser, der favoriserer materiale indl√¶rt i en tilsvarende emotionel tilstand; (2) √łger indl√¶ringen af materiale, som svarer til den aktuelle stemning; (3) kan favorisere tolkninger, fantasier, projektioner, frie associationer, personlige forudsigelser og sociale fordomme, som er i overensstemmelse med den aktuelle stemning. Emotioner kan ogs√• v√¶re mere selvbevarende hos borderline individer p√• grund af deres emotionelle reaktioners st√łrre intensitet, som p√•peget ovenfor. Ved h√łj emotionel agitation kan opm√¶rksomheden over for omgivelserne (inklusive terapeutens adf√¶rd) v√¶re selektiv, s√•ledes at handlinger og begivenheder, som er i overensstemmelse med den aktuelle prim√¶re stemning, opfattes, mens andre sider overses.

Den emotionelle stemnings indvirkning p√• de kognitive processer stemmer overens med den teori, at emotioner er integrerede reaktioner, der involverer hele det menneskelige system. En aktuel emotion integrerer hele systemet i overensstemmelse med sin karakter. I en vis forstand er det overraskende, at en emotion overhovedet oph√łrer, da emotioner – der f√łrst er aktiverede – genaktiveres gang p√• gang. En langsom tilbagevenden til den emotionelle neutraltilstand forv√¶rrer effekten af denne reaktiveringsproces og den bidrager til en √łget sensitivitet over for den n√¶ste emotionelle stimulering. Dette tr√¶k kan v√¶re meget vigtigt i behandlingen. Det er ikke us√¶dvanligt, at borderline patienter siger, at det kan tage adskillige dage at komme sig over en psykoterapi session.

Emotionel regulering

Udforskningen af emotionel adf√¶rd p√•peger, at emotionel regulering kr√¶ver to noget paradoksale strategier. Det f√łrste, som individet m√• l√¶re, er at opleve og navngive de forskellige emotioner, som er indbygget i det neuro-fysiologiske system, i det udtryksm√¶ssige og adf√¶rdsm√¶sigge system og i sanse-f√łle systemet. Dern√¶st m√• individet kunne reducere de emotionelt relevante stimuli, der tjener til enten at reaktivere og forst√¶rke den igangv√¶rende emotion eller at udl√łse dysfunktionelle sekund√¶re emotionelle reaktioner. S√• snart en intens emotionel reaktion er aktiveret, m√• individet kunne h√¶mme eller hindre aktiveringen af de efterf√łlgende stemnings-kongruente billeder, tanker, vurderinger, forventninger og handlinger.

De grundl√¶ggende emotioner er meget flygtige og generelt veltilpassede (Ekman, Friesen & Ellsworth, 1972; Buck, 1984). Konstant h√¶mning eller afbrydelse af negative emotioner viser sig at have en r√¶kke dysfunktionelle konsekvenser. For det f√łrste kan h√¶mning f√łre til fors√łmmelse af den problematiske emotionsprovokerende situation. Et individ som aldrig oplever vrede i forbindelse med uretf√¶rdige situationer, er ikke tilb√łjelig til at huske uretf√¶rdige situationer.

Situationer, som er reelt farlige, vil m√•ske ikke blive undg√•et, hvis frygt aldrig opleves. Undskyldninger vil m√•ske ikke blive givet og forhold ikke blive repareret, hvis skyld og skam altid fortr√¶nges, f√łr de har nogen indvirkning p√• en persons adf√¶rd i et forhold. For det andet vil fortr√¶ngning og h√¶mning f√łre til √łget emotionel undg√•elsesadf√¶rd.

Hvis individet har l√¶rt en sekund√¶r emotionel reaktion p√• negative emotioner, vil h√¶mningen af den prim√¶re emotion fjerne alle chancer for at afl√¶re den sekund√¶re reaktion. Tankegangen svarer til tankegangen i forbindelse med flugt-indl√¶ring. Dyr som l√¶res at flygte fra et rum ved at f√• elektriske st√łd i deres poter, s√• snart de g√•r ind i rummet, vil holde op med at g√• ind i rummet. Selv om det elektriske apparat derefter afbrydes, vil dyrene aldrig opdage de nye betingelser. De m√• g√• ind i rummet, for at der kan ske en ny indl√¶ring.

Den invaliderende familie (som jeg senere vil beskrive) svarer p√• mange m√•der til det elektriske apparat ved undg√•elsesindl√¶ring. Borderline patienter l√¶rer at undg√• negative emotionelle stimuli eller “cues”. De bliver s√•ledes negativ-emotion-fobiske. Uden nogensinde at opleve negative emotioner, vil individet ikke kunne l√¶re at tolerere negative emotioner eller l√¶re, at udtryk for negative emotioner ikke bliver straffet. For det tredje kender vi ikke langtidsvirkningerne af h√¶mning og afbrydelse. Der er et desperat behov for forskning her.

Der er et vist bel√¶g for, at emotionelle oplevelser og katharsis f√łrer til f√¶rre stressfulde negative emotionelle tilstande. Der er ogs√• bel√¶g for, at emotionel katharsis √łger emotionaliteten i stedet for at reducere den (se Bandura, 1973, for en gennemgang af denne forskning). Under hvilke omst√¶ndigheder emotionel oplevelse √łger eller hindrer terapeutiske fremskridt, er et afg√łrende sp√łrgsm√•l, som ikke er blevet tilstr√¶kkeligt unders√łgt.

If√łlge John Gottman og Lyle Katz (1990) s√• er der fire forskellige emotionelle modererings-aktiviteter eller reguleringsevner: Disse omfatter:

1. Hæmning af upassende adfærd, som knytter sig til stærkt negativ eller positiv affekt.

2. Selv-regulering af den fysiologiske affekttilstand.

3. Refokusering af opm√¶rksomheden i tilf√¶lde af st√¶rke f√łlelser.

4. Koordinering af ens aktivitet i forhold til mål, som ikke knytter sig til ens emotionelle tilstand.

Metoden, hvor emotioner ændres eller modereres gennem ændring af eller modgåelse af den adfærd, som er tilknyttet emotionen, er et af de vigtige principper bag eksponeringstekniekker i borderline behandling.

Ud over at √łge emotionaliteten direkte vil upassende, stemningsafh√¶ngig adf√¶rd som regel f√łre til konsekvenser, der fremkalder andre u√łnskede f√łlelser. Handlinger koordineret i forhold til et eksternt m√•l tjener til, at livet forts√¶tter med at udvikle sig. S√•ledes har en s√•dan adf√¶rd et langsigtet potentiale med hensyn til at √łge de positive f√łlelser, nedbringe stress og dermed reducere s√•rbarheden over for emotioner. Desuden er s√•danne handlinger det modsatte af stemningsafh√¶ngig adf√¶rd, og er s√•ledes et eksempel p√•, hvordan man handler sig selv ind i en anden f√łlelse. Jeg gennemg√•r disse principper mere detaljeret i kapitel 11.

At √¶ndre den emotionelle tilstand ved at √¶ndre den fysiologiske tilstand er princippet bag en r√¶kke tekniker, som f.eks. afslapnings√łvelser (inklusiv desensibilisering), visse former for medicinering og √•ndedr√¶tstekniker i behandlinger af panik. Evnen til at √¶ndre den fysiologiske tilstand, der knytter sig til emotioner, betyder, at individet er i stand til, ikke bare at reducere den fysiologiske beredskabstilstand, der knytter sig til nogle emotioner som f.eks. angst eller vrede (d.v.s. falde til ro), men ogs√• at for√łge det fysiologiske beredskab, der knytter sig til andre emotioner, f.eks. sorg eller depression (d.v.s. at “komme i omdrejninger” s√• at sige). Dette vil som regel kr√¶ve evnen til at tvinge sig til at udf√łre en aktivitet, som man ikke er i stemning til.

Den grundl√¶ggende teknik ved kognitiv terapi af depression best√•r for eksempel i planl√¶gning af aktiviteter. Mange har p√•peget den vigtige rolle, som styring af opm√¶rksomheden spiller som middel til at regulere kontakt med emotionelle stimuli (f.eks. Derryberry & Rothbart, 1984, 1988). At rette opm√¶rksomheden mod en positiv stimulus kan √łge eller vedligeholde et fysiologisk beredskab og en igangv√¶rende positiv emotion. At flytte opm√¶rksomheden fra en negativ stimulus kan sv√¶kke eller begr√¶nse negative fysiologiske affekttilstande og emotioner.

S√•ledes har individer, som kan kontrollere deres opm√¶rksomheds fokusering og dens retning – to relaterede men adskilte processer (Posner, Walker, Friedrich & Rafal, 1984) – en fordel med hensyn til regulering af deres emotionelle reaktioner. P√• den anden side er forskelle i opm√¶rksomhedskontrol evident fra b√łrns tidligste √•r (Rothbart & Derryberry, 1981) og synes at v√¶re stabile tr√¶k ved den voksnes karakter (Keele & Hawkins, 1982; Derryberry, 1987; MacLeod, Mathews & Tata, 1986).

Denne pointe er specielt interessant set i lyset af de data, som gennemg√•s af Nolen-Hoeksama (1987), og som p√•peger k√łnsforskelle i reaktionsm√łnstre under stress m.h.t. opm√¶rksomhed. Hun konkluderer, at kvinder, i det mindste n√•r de er deprimerede, er mere rugende i deres reaktioner end m√¶nd. Ved at ruge over ens depressive tilstand vil man generere depressive forklaringer, der √łger ens depression og f√łrer til st√łrre hj√¶lpel√łshed i forhold til fremtidige opgaver (Diener & Dweck, 1978). Derimod er m√¶nd mere tilb√łjelige til at indlade sig p√• distraherende adf√¶rd, som letter den depressive steming. Det forekommer rimeligt at antage, at manglende evne til at aflede sig selv fra negative emotionelt ladede stimuli kan v√¶re en vigtig del af den emotionelle dysregulering, som findes blandt borderline patienter.