Er selvkontrol det modsatte af impulsivitet?

Er selvkontrol det modsatte af impulsivitet? Er impulsivitet det modsatte af selvkontrol? Forst√•elsen af selvkontrol og impulsivitet har udviklet sig meget de sidste 10-20 √•r. Det betyder selvf√łlgelig, at vores opfattelse af selvkontrol og impulsivetet kan blive mere nuanceret, mere n√łjagtig og mere anvendelig, efterh√•nden som vi tilpasser os nye forskningsresultater og ny viden.¬†

En lettere forsimplet forst√•else ser selvkontrol og impulsivitet som modsatte sider af den samme sag, glimrende sammefattet i begrebet om “impulskontrol”, der inddrager begge f√¶nomener:¬†
Selvkontrol angår alle vores muligheder for at gribe ind i egen adfærd, egne emotionelle reaktioner og for at styre vores tanker og opmærksomhed. 
Impulsivitet ang√•r vores automatiske reaktioner p√• enten vores omgivelser og sanselige indtryk eller p√• kropslige tilstande som sult, trang eller beg√¶r. Impulsivitet ang√łr alts√• vores h√•ndtering eller manglende h√•ndtering af negative automatiske tanker, alkohol-trang, bekymringstanker og en r√¶kke andre negative automatiske “kognitive h√¶ndelser”.¬†

Forskellige systemer og formål

Og for en overfladisk betragtning giver det dermed god mening at se p√• selvkontrol og impulsivitet som to modsatte sider af den samme sag. Men dette holder ikke for en n√¶rmere unders√łgelse. Dette f√łlger af, at de to begreber ikke kan forst√•s simpelt, som to betegnelser for den samme funktion, der blot skelner mellem hvilken retning funktionen forl√łber i. Hvor man kan se p√• indt√¶gter og udgifter som ensartede funktioner, blot med modsat fortegn, retning og v√¶rdi, s√• er der ikke samme simple sammenh√¶ng mellem selvkontrol og impulsivitet.¬†

En mere detaljeret opfattelse vil hurtigt vise at de to funktioner har hver deres fysiologiske grundlag (pfc og limbisk hjerne), hvert sit fylogenetiske (evolution√¶re) form√•l og hver sine negative konskvenser ved malfunktion. Selvkontrol er udtryk for at processer i pr√¶frontal kortex dominerer over processer i amygdala og andre limbiske strukturer og dermed regulerer opm√¶rksomhed, t√¶nkning og adf√¶rd if√łlge erfaringer, viden, antagelser, planer og antagne m√•ls√¶tninger eller form√•l.¬†

De eksekutive funktioner, der er kernen i disse processer, ser impulser og andre psykologiske realiterer som dele af et landskab, der skal navigeres igennem for at en given m√•ls√¶tning kan realiseres. I dette perspektiv er impulser sideordnet med de forhold og hindringer i de fysiske eller sociale omgivelser, der m√• tages hensyn til under gennemf√łrelse af den m√•lrettede adf√¶rd.¬†

Impulsiv adf√¶rd er ikke et symetrisk spejlbillede af disse processer. Limbiske impulser “ser” f√łrst og fremmest farer og muligheder i omgivelserne, der er givet ved de sansedata, der konstant tilflyder bevidstheden.¬†

Man kan indvende at ingen dele af hjernen “ser” noget som helst, men denne ‘visuelle’ reference skal ikke forst√•s som andet end en angivelse af, at de to systemer p√• hver ders m√•de er i stand til at repr√¶sentere vigtige befordrende eller hindrende omst√¶ndigheder i deres reaktioner og deres regulering af adf√¶rden.¬†

Der er v√¶sentlige forskelle p√•, hvad der former adf√¶rd, der er styres fra pr√¶frontal kortex (erfaring, viden, antagelser og planer), og hvad der former adf√¶rd styret af det limbiske systems instinkter og vaner (bel√łnninger, indl√¶rt risiko, fare eller angst). Der er ogs√• forskelle p√•, hvordan man √¶ndrer adf√¶rd, der udg√•r fra limbiske impulser vs. de som udg√•r fra pr√¶frontal kortex. Det er lettere at revidere viden, antagelser og planer, end det er at revidere effekten af bel√łnninger og biologiske instinkter.¬†

Alle disse forskelle bidrager til en asymmetri mellem impulsivitet og selvkontrol, s√•dan at de kun er hinandens spejlbilleder for den mest overfladiske og delvist misvisende opfattelse. Men dette er formentlig noget, man skal v√¶re glad for: Det har vist sig at selv om det ikke er helt umuligt at √¶ndre p√• impulsivtet og impulsive reaktioner, s√• er der meget der tyder p√• at √¶ndringer, der kan f√łre til en √łget selvkontrol formentlig er langt lettere at opn√• i praksis.¬†

 

Kilder:

Benjamin N. Johnson,  Melinda L. Ashe and Stephen J. Wilson, (2017): Self-Control Capacity as a Predictor of Borderline Personality Disorder Features, Problematic Drinking, and Their CoOccurrence