Hvad er impulsivitet?

Problemer med impulskontrol kan betyde, at man har sv√¶rt ved at holde egne reaktioner tilbage. Det bliver √łjeblikkets impuls, der er styrende for ens handlinger.

Impulsivitet kan ogs√• vise sig ved, at en person har sv√¶rt ved at vente, kommer til at afbryde og handler uden tanke for konsekvenserne. Det kan v√¶re sv√¶rt at t√¶nke langsigtet, og det kan v√¶re vanskeligt at gennemf√łre planlagte opgaver.
Impulsivitet er typisk defineret som manglende selvkontrol og en tendens til korstigtet adfærd.

 

Hvad er selvkontrol?

Selvkontrol er evnen til at g√łre noget, selv om adf√¶rden ikke sker automatisk. Eller at holde sig tilbage fra at g√łre noget, som man ellers g√łr nogenlunde automatisk.
Vores selvkontrol er begr√¶nset, s√•dan at vi kun i begr√¶nset omfang g√łr ting, der ligger ud over vores vaner og instinkter. S√• l√¶nge vi har god selvkontrol, kan vi v√¶lge at gribe ind i vores vanem√¶ssige adf√¶rd. Men n√•r vi har brugt en stor del af vores overskud eller ikke er tilstr√¶kkeligt motiverede til at anstrenge os yderligere, vil vores adf√¶rd blive instinktiv og vanem√¶ssig. Vi handler derefter forholdsvis automatisk og rutinebaseret.

 

Hvorfor er reguleringen af vores adfærd så begrænset?

Begr√¶nsningen sker af hensyn til vore egen sikkerhed. Vores vaner og instinkter f√łrer til sikker adf√¶rd. Reguleret adf√¶rd er ofte mere risikobetonet. Det er ofte risikobetonet adf√¶rd, der kr√¶ver overvindelse og derfor kr√¶ver regulering og selvkontrol.

 

Er risiko relevant, når vi lever en meget sikker tilværelse i et civiliceret land?

Oplevelsen af risiko kan v√¶re i forbindelse med fysisk risiko (falde ned, blive bidt, blive k√łrt ned), men er ofte baseret p√• risikoen for at opleve negative tilstande som skuffelse, fustration eller afvisning. Handlinger, der skaber social fare, f.eks. fare for at blive negativt vurderet, kr√¶ver ogs√• overvindelse.

 

Hvorfor er vi normalt meget tilbageholdende?

Vores adf√¶rd er st√¶rkt p√•virket af forventet fortrydelse, s√•dan at vi undg√•r at g√łre de ting, som vi har en forventning om, vil f√łre til skuffelser eller nederlag. Forventet fortrydelse virker som en bremse p√• vores adf√¶rd.
At g√łre noget risikobetonet kr√¶ver overskud og forbruger af vores overskud. Det betyder, at vi senere har mindre overskud og i h√łjere grad f√łlger vaner og instinkter.
Begrænsningen af reguleret adfærd betyder at, det er begrænset, hvor risikabel vores adfærd kan være.

Manglende regulerings-ressourcer begrænser, hvor meget risiko vi vil udsætte os selv for.

 

Har det konsekvenser for vores trivsel at leve i et risiko-betonet milj√ł?

Ja:¬†Hvis man lever i et milj√ł, der er pr√¶get af stress og h√łj risiko vil man typisk have et h√łjere forbrug af reguleringsressourcer. N√łdvendig risiko-adf√¶rd sluger vores ressourcer og efterlader os med mindre overskud til at kreativitet, initiativ og emotionel regulering. Dette g√¶lder ogs√• risiko for sociale konsekvenser.

 

Har det konsekvenser for vores adfærd?

Ja: Hvis man tager mange beslutninger (og us√¶tter sig for tilsvarende stor risiko) vil man typisk have svigtende selvdisciplin, der er udtryk for manglende overskud og ‚Äúbeslutningstr√¶thed‚ÄĚ.
Hvis man lever i en familie hvor risikoen for skuffelser eller fustration er ekstrem h√łj, vil man typisk have et h√łjt forbrug af regulerings ressourcer. Dette resulterer i en ringe selvdisciplin p√• andre omr√•der som f.eks. sundhed eller uddanelse.

 

Hvad hvis man har et h√łjt selvv√¶rd?

Selvkontrol f√łrer til bedre selvv√¶rd. Selvv√¶rd f√łrer ikke til mere selvkontrol. Selvkontrol er en √•rsag til selvv√¶rd, men selvv√¶rd er ikke en √•rsag til mere selvkontrol.
Hvis man har mange oplevelser af skuffelser og mange oplevelser af svigtende selvdiciplin vil man typisk have få oplevelser af selvværd.

 

Er det ikke bare et sp√łrgsm√•l om at v√¶re motiveret?

Motivation og selvkontrol er ikke det samme. Man kan v√¶re st√¶rkt motiveret for noget, men uden selvkontrol f√łrer dette ikke til den √łnskede adf√¶rd. Man kan have god selvkontrol, men uden den n√łdvendige motivation f√łrer dette ikke til en kontrolleret adf√¶rd.

B√•de motivation og selvkontrol er n√łdvendig for at man vil g√łre en ekstra indsats. Hvis man ikke har selvkontrol hj√¶lper motivation ikke. Hvis man ikke er motiveret hj√¶lper selvkontrol ikke.

 

Hvad betyder det, at man er risiko-aversiv eller forsigtigt anlagt?

Jo mere forsigtige og risiko-aversive vi er, jo mere holder vi os tilbage.¬†Jo mere risiko-aversive vi er, jo mere skal vi overvinde, n√•r vi styrer os selv i en retning, der opleves som risikobetonet. Derfor stiger vores forbrug af¬†regulerings ressourcer, n√•r vi er mere risiko-aversive. Risiko-aversion skaber et √łget forbrug af ressourcer, n√•r vi handler.

 

Er færdighedstræningen en form for psykoterapi?

Nej. Selvkontrol kr√¶ver ressourcer, men disse ressourcer er ikke kun psykologiske. Psykologiske oplevelser af risiko og skuffelser kan f√łre til manglende selvkontrol-ressourcer, men dissse ressourcer er ikke i sig selv psykologiske tilstande.¬†Selvkontrol-ressourcer er biologiske ressourcer, og m√¶ngden af ressourcer er baseret p√• s√łvn, tr√¶ning, ern√¶ring og frihed for sygdom. S√łvnl√łshed, underern√¶ring, ringe tr√¶ningstilstand og sygdom hindrer selvkontrol. Psykologisk sundhed f√łrer ofte til flere ressourcer, hvis og n√•r man er bedre til at administrere sine ressourcer. F.eks. ved at prioritere langsigtet handling, bedre konflikth√•ndtering og bedre stressh√•ndtering.

 

Hvad er typisk årsagen til impulsivitet og ringe selvkontrol?

Man kan have ringe selvkontrol, fordi man har et h√łjt forbrug af selvkontrol ressourcer (risiko, stresss og skuffelser). Og man kan ogs√• have ringe selvkontrol fordi man har fysiologiske problemer, der hindrer at hjernen fungerer optimalt (manglende s√łvn, manglende tr√¶ning, stress, mangelfuld ern√¶ring eller sygdom).

 

Hvad er de langsigtede konsekvenser af manglende selvkontrol?

Manglende regulerings ressourcer f√łrer til √łget risiko-aversion og til reduceret selvdisiclin. Begge dele medvirker til at kortsigtet adf√¶rd erstatter langsigtet adf√¶rd.¬†Risiko, der ang√•r den n√¶rmeste fremtid, p√•virker os mere end risiko, der ang√•r en fjernere fremtid. Derfor vil risiko-aversion give en tendens til kortsigtet adf√¶rd.¬†De fleste udtryk for impulsivitet ang√•r kortsigtet adf√¶rd, der skaber langsigtede problemer. Det g√¶lder f.eks. stofmisbrug, misbrug af medicin, overforbrug af penge, d√•rlig familieplanl√¶gning, manglende disciplin ift. arbejde eller uddanelse, manglende indsats i forhold til sundhed og sygdom.

 

Hvad er forklaringen p√• at impulsivitet f√łrer til brug og misbrug af stimulanser?

Brug af stimulanser (kaffe, nikotin, ritalin) er b√•de et udtryk for manglende selvkontrol og et fors√łg p√• at opn√• en bedre selvkontrol.¬†Ofte har brugen af stimulanser en kortvarig gavnlig effekt, men uden at √¶ndre den grundl√¶ggende situation (h√łjt forbrug af ressourcer eller lavt niveau af ressourcer).

 

Hvorfor giver impulsivitet ofte en agressiv adfærd?

Vrede og aggression har en stimulerende effekt og vil desuden reducere oplevelsen af risiko. Derfor kan man udvikle et adf√¶rdsm√łnster pr√¶get af vrede, hvis man generelt har ringe selvkontrol ressourcer eller har et kronisk h√łjt forbrug p√• grund af stress. Vrede s√¶nker forbruget af regulerings-ressourcer, hvilket opleves positivt. Man kan udvikle en form for afh√¶ngighed af denne effekt.

 

Hvordan hænger impulsivitet sammen med livskvalitet?

Aggression, brug af stimulanser, svigtende selvdiciplin og et opv√¶kstmilj√ł pr√¶get af skuffelser kan hver p√• deres m√•de bidrage til en mangelfuld uddanelse, ringe besk√¶ftigelses muligheder og en begr√¶nset √łkonomi.¬†De samme faktorer kan ogs√• medvirke til et kaotisk socialt liv og mange brud i ens personlige relationer. Det er derfor ikke overraskende, at der er en sammenh√¶ng mellem ringe selvkontrol og lav livskvalitet.

 

Hvordan opnår man bedre impulskontrol?

F√¶rdighedstr√¶ning for impulskontrol giver en grundl√¶ggende og detaljeret indsigt i sammenh√¶nge mellem adf√¶rd og impulskontrol. En forst√•else for disse sammenh√¶nge skaber mulighed for, at man over tid √łger sin selvkontrol gennem adf√¶rds√¶ndringer og tr√¶ning. Traditionelt har fokus for behandling af personer med mangelfuld selvkontrol v√¶ret p√• reduktion af stress, reduktion af vrede, st√łtte for et bedre selvv√¶rd eller medicinsk brug af stimulanser. Ofte har resultaterne v√¶ret mangelfulde.

 

Hvad hvis jeg er i behandling for angst, borderline eller noget andet?

En st√¶rkere impulskontrol¬†kan typisk bidrage til st√łrre succes med mere traditionel behandling, hvis denne behandling kr√¶ver mere selvkontrol og bedre selvdisciplin. Nogle diagnoser – f.eks. borderline – har impulsivitet som en central del af symptombilledet. Ved andre diagnoser er impulsivitet tilsyneladende ikke en del af symptomerne. Men der er meget i ny forskning, som tyder p√• at eksekutive funktioner spiller en rolle for alle de vigtige diagnoser og psykologiske udfordringer. Og selvkontrol vil altid bidrage positivt til ens udbytte af psykoterapi.¬† I alle tilf√¶lde kan f√¶rdighedstr√¶ning og √łget selvkontrol g√łre en forskel, men selvf√łlgelig mest tydeligt, n√•r impulsivitet er et dominerende problem.

 

Kan bedre impulskontrol ogs√• g√łre en forskel ved somatisk sygdom?

Ja. Behandlingen af en r√¶kke sygdomme kr√¶ver at man √¶ndrer sin adf√¶rd, f.eks. rygestop, mere motion, √¶ndret kost eller lignende. En bedre impulskontrol kan medvirke til succes med disse m√•ls√¶tninger. Dette er selvf√łlgelig mest tydeligt ved livsstilssygdomme som f.eks. diabetes 2, hjerte-karsygdomme, forh√łjet blodtryk, m.m.

 

Kan man overhovedet rette op på ringe impulskontrol, hvis der er en fysiologisk årsag til den ringe impulskontrol?

Ja. Impulskontrol er baseret p√• et vidt forgrenet system af funktioner i hjernen. Eksekutive funktioner har indflydelse p√• en lang r√¶kke evner og f√¶rdigheder. Og eksekutive funktioner er afh√¶ngig af optimale forhold omkring f.eks. s√łvn, kost, tr√¶ning, stress og immunfunktion. Vores selvkontrol er derfor baseret p√• et bredt fundament af bidrag (“indt√¶gter”) og n√łdvendig for et bredt udvalg af opgaver (udgifter). P√• “indt√¶gts-siden” finder man ofte fysiologiske forhold, men p√• “udgifts-siden” findes mange forhold, der er langt mere psykologiske i deres karakter.

Hvis du har en svaghed i et system, der forringer din impulskontrol, vil der v√¶re mulighed for at kompensere for dette ved at √łge funktionen af andre systemer. Hvis man f.eks. har ringe glukose tolerence vil det sv√¶kke ens impulskontrol. Men ved at g√łre ens adf√¶rd mere vanebaseret kan man skabe luft i budgettet for selvkontrol ressourcer. Og ved at tr√¶ne bedre konflikth√•ndtering kan man spare p√• forbruget af ressourcer, der derfor kan bruges p√• andre form√•l.

√ėkonomi-modellen for selvkontrol giver en ekstrem fleksibilitet i den individuelle vej til bedre funktion og bedre livskvalitet.

 

 

Er der noget, der kan hindre, at jeg kan deltage i færdighedstræningen?

F√¶rdighedstr√¶ningen kr√¶ver at man kan m√łde op en gang om ugen og deltage i undervisningen uden at forstyrre andre deltagere for meget. Hvis man har et aktivt misbrug kan dette v√¶re vanskeligt, men man har lov at fors√łge.¬† Agressiv adf√¶rd over for andre kursister kan ogs√• v√¶re en hindring. Man skal ogs√• kunne logge p√• vores online netv√¶rk og registre sin indsats med √łvelser.

 

Er det muligt at gennemf√łre f√¶rdighedstr√¶ningen individuelt?

Ja. Selv om vi anbefaler at man gennemf√łrer f√¶rdighedstr√¶ningen i en gruppe,¬†kan der v√¶re gode grunde til at man v√¶lger et individuelt forl√łb.

 

Hvor store og hurtige fremskridt kan jeg forvente hvis jeg gennemf√łrer f√¶rdighedstr√¶ningen?

Det er meget individuelt og meget afh√¶ngig af hvor du starter fra. Det er dyrt at v√¶re fattig og hvis man starter med meget ringe selvkontrol kan det g√• langsomt fordi man ikke gennemf√łrer de √łvelser som skaber fremskridt.¬†Men mange √łvelser har en effekt, selv om de er meget lette at gennemf√łre. Derfor vil alle kunne skabe fremskridt og et bedre fundament for yderligere fremskridt.