Følelser og psykologi

De fleste tĂŚnker pĂĽ følelser som en slags subjektiv farvning af vores oplevelser, vores tanker, forventninger og den situation, vi befinder os i. Hvilket pĂĽ en mĂĽde er helt korrekt. Men nĂĽr man tĂŚnker sĂĽdan, sĂĽ bliver følelser hurtigt noget meget difust, utydeligt og uhĂĽndterligt. NĂĽr vi forsøger at forstĂĽ vores følelser ud fra denne opfattelse, sker der normalt det at følelsen “smutter”, som nĂĽr vi forsøger at fiske en stump ĂŚggeskal op af det rĂĽ ĂŚg vi har slĂĽet ud. Det er ikke en forstĂĽelse, der er til at hĂĽndtere i praksis. 

Følelser er en naturlig del af livet. Men hvordan kan vi Ìndre negative følser, nür vi har behov for det? Hvorfor bør man acceptere sine føleler?

Psykologer tÌnker ofte lidt anderledes om følelser. Og har nogen gange en lidt mere teknisk forstüelse af følelser. Hvilket gør at det bliver lettere at fü et fast greb om, hvad der i virkeligheden foregür, nür vi bliver angste, deprimerede eller føler vrede. Psykologer har ofte en mere teknisk og analytisk opfattelse af følelser. Det er ikke nogen god idÊ at tÌnke südan om sine egne følelser hele tiden. Men det kan i nogle situationer vÌre meget godt at forstü dette lidt mere tekniske perspektiv pü følelser. 

Hvad er følelser

Nür du tÌnker pü dine egne følser, sü vil der typisk vÌre en oplevelser af at dine følelser er en klar konsekvens af dine oplelvelser. Altsü af den ydre objektive virkelighed som du har oplevet. Men dette er kun delvist rigtigt. Dine følelser afhÌnger ogsü af hvordan du tolker denne objektive virkelighed. Men ikke pü en müde som normalt er tydelig. Og ikke pü en müde som gør det let at skifte ud i sine følelser, ved at se lidt anderledes pü sagerne. Hvis man vil vÌre bedre til at hündtere sine egne følelser og reaktioner, sü er det vigtigt at man bedre forstür hvordan vurderinger og tolkninger püvirker os. 

Det er ogsĂĽ vigtigt ta forstĂĽ at de fleste vurderinger sker helt automatisk. De er sĂĽ indarbejdede at vi ikke lĂŚngere har adgang til at observere at de aktiveres. Vi – vores bevidste selv – opdager først at noget give os en ubehagelig følelse. Først efter at vi har gjort det klart for os selv, hvordan vi har reageret, kan vi begynde at justere pĂĽ vores reaktioner. Mens det sker er vi passagerer og uden for indflydelse. 

Følelser er kvaliteten af vores kognitive oplevelse. Følelser er baseret pĂĽ de fakta som vi forholder os til, men ogsĂĽ til de vurderinger og forventninger, der knytter sig til disse fakta. I anden sammenhĂŚng ville man mĂĽske snakke om disse faktas kontekst eller deres “forstĂĽelsesramme”. Det vil sige at et budskab typisk bĂĽde har en objektiv fakta-del og en mere subjektiv svĂŚrm af forestillinger og vurderinger. Vores følelser er den subjektive oplevelser af kvaliteten af denne kombination af fakta, forventninger og vurderinger. Og vores fakta – den virkelighedsbeskrivende del af budskabet – er som regel ikke den mest bestemmende faktor for, hvordan et budskab fĂĽr os til at føle. Det er derimod de vurderinger og forventninger, vi knytter til det budskab vi modtager. Hvis budskabet er at hĂĽndboldlandsholdet har tabt i en kvartfinale kamp kan vi føle skuffelse. Men hvis vi har vĂŚdet eller spillet pĂĽ, at de faktisk ville tabe, sĂĽ kan vi modtage det triste budskab med et stort smil. Fakta-delen er helt den samme i de to tilfĂŚlde, men vores forventninger og vurderinger er helt forskellige. Og derfor er vores følelse ogsĂĽ helt forskellig. 

følelser

Følelser definition

En følelse er derfor defineret som kvaliteten af vores sÌt af tanker, vurderinger og forventninger i forbindelse med et sÌt informationer eller oplevelser. Oplevelsen af disse tanker, vurderinger og forventninger som en helhed, er det som giver os et helhedsindtryk med et bestemt tvÌrsnit eller en bestemt kvalitet. Følelsens kvalitet er helhedsoplevelsen af de forskellige elementer. 

GrundlÌggende følelser udtrykker vurderingstendenser. Alle følelser er eksempler pü, at man uventet føler fremgang eller tab. Typisk fordi  at man har mistet noget, eller fordi virkeligheden ikke helt lever op til ens forventninger. 
Hvis man pü vej hjem fra arbejde bliver generet i trafikken, kan man let blive vred over andre traffikanters opførsel. Som du sikkert har oplevet sü kan en oplevelse, der gør dig vred, vil gøre det lidt lettere at blive vred igen senere. Og ikke nødvendigvis over denne trafikants opførsel, men ofte over noget helt andet. Det er altsü ikke den samme irritation, der dukker op igen og genskaber følelsen af vrede. Det er den samme følelse af vrede, som vi finder anledning til i en helt anden situation, hvor det er ungerne, naboen eller regeringen, som für os op i det røde felt. 

Vi reagerer i en ny situation, men med samme følelse. Denne følelse er altsü pü en eller anden müde er blevet lettere at genetablere. Det er müske ikke sü mÌrkeligt, at man lettere bliver vred, hvis man har vÌret vred over noget andet kort tid forinden. Men det som faktisk er mÌrkeligt, er at det stadig fungerer südan, selv om vi totalt har skiftet humør undervejs. Selv hvis vi har vÌret forbi det lokale supermarked, mødt en nabo og sludret om vores indkøb og er i glimrende humør, sü kan der stadig vÌre en tendens til, at vi lettere bliver vrede igen. 

Frustrationer skaber følelser

Forklaringen pĂĽ dette er, at det ikke er vores følelse, der holder sig selv i live i en krog af vores sind og blusser op igen, hvis der er den mindste lejlighed. Det som ser ud til at bĂŚre en tendens til vrede over lidt lĂŚngere tid er ikke en rest af følelse, men de vurderinger, der knytter sig til vores vrede reaktion pĂĽ “de ĂĽndvage trafikanter”.

Nür vi bliver vrede, sü har vores vurderinger af situationen to elementer, der understøtter vrede følelser: Det er en udvikling, der 1) har negeative konsekvenser og 2) der er nogens fejl! Vi kan synes at det er enormt frustrerende, at det regner, nür vi er sent pü den. Men fordi det ikke er nogen skyld, fremkalder det ikke vrede. Men hvis vi derimod bliver forsinkede, og det skyldes, at nogen har dobbelt-parkeret, sü kan det fremkalde vrede. Den vrede følelse er baseret pü vores frustration (forsinkelsen) og vores vurdering af det er nogen fejl. Og at vi altsü har nogen af blive vrede pü. 

“Idioter”

Det er disse vurderinger, der kan “hĂŚnge ved” og gøre os mere tilbøjelig til at blive vrede igen: Vurderingen af at 1) verden gĂĽr os imod og 2) det er bestemte personers skyld. Eller for at vĂŚre ekstra prĂŚcis: Det er ikke selve vurderingerne, men en tendens til at vurdere, som varer ved ud over den negative situation. Og som kan aktivere mere vrede senere, hvis der er den mindste lejlighed til at reagere sĂĽdan. 

En vurderings-tendens er altsü en langvarig parrathed, til at bruge en bestemt slags vurdering, der genererer en bestemt følelse. Det er müske lettere at tÌnke pü dette som en parallel til, at man er mere parrat til visse reaktioner, nür man har bestemte følelser: Man smiler lettere over smü ting, hvis man grundlÌggende er glad. Man skÌlder lettere ud over smü ting, hvis man grundlÌggende er sur eller frustreret. Men det mest korrekte analyse niveau er at altsü at se det som udtryk for vurderings-tendenser, og ikke bare som handle-tendenser. 

BegÌr og følelser

Kernen i negative følelser er som regel oplevelsen af frustration af en eller anden art. Eller mere bredt: Frustration, tab, savn, forventning om tab, risiko for skade eller risiko for tab. Altsü at der er noget vi ikke kan fü, eller noget vi mü acceptere at vi ikke lÌngere har. Eller noget vi ikke kan slippe af med. Det er f.eks. frustrerende at skulle til bilsyn, fordi man har kørt pü for slidte dÌk og har en baglygte, der ikke virker.

Dette er kernen i negative følelser: Vi har et begÌr eller ønske om noget, vi ikke kan fü eller ikke kan beholde. Eller en begÌr om at slippe for noget, som det ikke lykkes at undslippe. Denne frustration er kernen i vores negative følelse og generer de negative vurderinger og de negative forventninger, som farver vores oplevelse. 

Accept er nøglen 

Det er derfor at accept er vejen til at slippe negative følelser: Kun ved at acceptere et tab kan man komme over den dynamik, hvor frustration over tabet bliver ved med at generere negative vurderinger og negative forventninger. Det er vores begÌr, der giver frustrationer energi og det er accept, der kan afmontere de samme frustrationer. Nür vi har accepteret et tab og accepteret vores nye situation, vil vi kunne slippe vores negative vurderinger. De bliver nemlig ikke lÌngere aktiveret af vores frustration. Accept nulstiller os i forhold til vores objektive situation, südan at denne er vores nye udgangspunkt og mülestokken for, om det gür frem eller tilbage. 

 

Kilder:

Jon Kabat-Zinn: Lev med livets katastrofer

Lerner & Tiedens (2006): Portrait of The Angry Decision Maker: How
Appraisal Tendencies Shape Anger’s Influence on Cognition

Collected Papers of Charles Sanders Peirce