F√łlelser og emotionel regulering

Vaner vs. konsekvenser

Vi g√łr mange ting p√• automat-pilot. Det vil sige: Vi g√łr som vi plejer, fordi det er lettere og fordi det plejer at virke. Vi har et s√¶t af vaner, der driver vores vanem√¶ssige reaktioner og vanem√¶ssige adf√¶rd. Og some regel er det alt, hvad der er brug for. Billigt, kvadratisk og godt.
 
Det er dog ikke altid at vores vaner og metoder har den tilsigtede virkning. Hvis en person f.eks. har ekstra meget magt – det kunne v√¶re din chef eller l√¶rer – s√• betaler det sig m√•ske at v√¶re mere omhyggelig, h√łflig, f√łjelig eller venlig.
 

Dette kr√¶ver alts√• at man skifter fra vane-drevet adf√¶rd til adf√¶rd, der er drevet af m√•ls√¶tninger og konsekvenser. Dette kr√¶ver en smule overblik over disse konsekvenser. Eller i hvert fald nogle passende forestillinger om disse. Men det vigtige er, at vi ikke bare ‘g√łr som vi plejer’ og i stedet styrer mere bevidst mod bestemte resultater.

f√łlelser og emotionel regulering

 

Mange situationer kræver altså en indsats for egenregulering, sådan at man opnår positive konsekvenser. Dette kræver igen, at man kan motivere sig selv, reagere passende og tilpasse sin adfærd efter omstændigheder. Kort sagt så kræver det en grad af egenregulering, der ikke ses ved vanemæssig adfærd.

Det kan ogs√• v√¶re s√•dan, at man har brug for bestemte resultater og derfor er n√łdt til at finde situationer, hvor disse resultater kan opn√•s. Dette kan selvf√łlgelig v√¶re praktiske resultater. Men man kan ogs√• f√łle et behov for at opleve bestemte emotionelle reaktioner. Dette kr√¶ver s√•, at man kan v√¶lge og ops√łge situationer, hvor den √łnskede reaktion eller tilstand er et typisk resultat. Hvis man f.eks. synes at man tr√¶nger til at blive i bedre hum√łr kan man f.eks. s√łrge for at invitere sig selv i biografen, til en begravelse, eller til en lang telefon- eller internet-chat med en god ven.

F√łlelser kan alts√• √¶ndres eller opn√•s gennem en indsats for emotionel regulering. Dette sker ved brug af hjernens eksekutive funktioner.

 
Dette er eksempler p√• emotionel egenregulering, alts√• adf√¶rd man v√¶lger af hensyn til konsekvenserne af adf√¶rden, og hvor disse konsekvenser har form af ens eget hum√łr, f√łlelser og tilstand.
 

Emnotionel regulering udg√łr en af en r√¶kke typer af selvkontrol, hvor man benytter hjernens eksekutive funktioner til at opn√• √łnskede resultater, typisk resultater som ikke eller bare kommer af sig selv eller som resultater af vanem√¶ssige adf√¶rd.

 
 
eksekutive funktioner og regulering
 
 
Denne figur giver et overblik over de forskellige typer regulering, som benytter sig af eksekutive funktioner og benytter dem til at gribe ind i andre processer, og m√•lrette dem mod det √łnskede resultat:
 
  • Aktivering og organisering af arbejdsindsats
  • Skift i fokus og ‘mindset’
  • Regulering af v√•genhed, energi-niveau og styrken af ens indsats
  • Emotionel regulering
  • Regulering af inholdet af ens arbejdshukommelse
  • Overv√•gning og tilretning af ens adf√¶rd
 
 

 

Metoder til egenregulering af f√łlelser

Vanem√¶ssig adf√¶rd er typisk baseret p√• lang erfaring, gentagne omst√¶ndigheder og en h√łj grad af forsudsigelig og har derfor typisk det forventede resultat. Dette er ikke i samme grad tilf√¶ldet for regulering kr√¶vende indsats. Der er derfor forskellige m√•der, hvorp√• ens regulerings metoder og regulerings-indsats kan g√• galt p√•. Man kan v√¶re for tr√¶t eller mentalt udmattet til at man har det n√łdvendige overskud. N√•r det er tilf√¶ldet, s√• vil man i langt h√łjere grad bare “flyde med str√łmmen” og g√łre det som er let eller naturligt. ¬†Man kan ogs√• have d√•rlige regulerings strategier. Hvis de metoder man bruger er ineffektive, s√• vil man forbruge langt mere energi p√• at opn√• det samme resultat.

 

Så man deler ringe egenregulering op i:

 

Under-regulering: Mangelfuld regulering af selvet pga. manglende styrke eller udholdenhed i regulerings-indsatsen.

 

Mis-regulering: Brug af ineffektive strategier til regulering af selvet.

 

Endelig er der emotionel regulering: Emotionel regulering udg√łr et s√¶rtilf√¶lde af egenregulering, fordi indsatsen for emotionel regulering ofte kan undergrave indsatsen for andre former for regulering. Dette er formentlig fordi emotionel regulering ofte er ineffektiv og kr√¶vende ift. overskud.

 

Regulering af f√łlelser kan v√¶re rettet mod input og output i den emotionelle process: Enten reguleres evalueringen af sanse-input eller den koordinerede response p√• denne evaluering reguleres.¬† Det kaldes for “forstadie-regulering” og “response-regulering”. Forstadie-regulering er klart det billigste og mest effektive.

 

Den amerikanske psykologi James J. Gross har beskrevet forskellige former for emotionel regulering. Gross skelner mellem 4 forstadie regulerings-strategier og 1 response-regulerings strategi:

 

1. Selektivitet i ops√łgelse eller undg√•else af situationer, personer, steder eller objekter.

 

2. Situations-forandring: Fors√łge at √¶ndre situationen til en bedre version (overtale, bestikke, bearbejde, manipulere,¬† m.m.).

 

3. Opm√¶rksomheds-regulering: Distraktion, koncentration eller bekymringer/spekulationer. Distraktion kan flytte opm√¶rksomhed til knap s√• provokerene aspekter af situationen, eller √¶ndre ens fokus. Koncentration kan indsn√¶vre opm√¶rksomheden omkring en bestemt opgave. Bekymringer og spekulationer fokuserer opm√¶rksomheden p√• f√łlelser og deres konsekvenser.

 

4. Kognitive omstruktureringer virker ved, at man omdefinerer betydningen af den kritiske situation.

 
 

5. Response-regulerings-strategier virker ved, at  man ændrer sin response fra den vanemæssige til en mindre problematisk reaktion. Dette sker typisk ved kontrol og fortrængning af den umiddelbare impuls, hvilket igen er dyrt og ineffektivt.