Glukose, eksekutive funktioner og selvkontrol

Tidligere forskning har vist, at eksekutive funktioner afhænger af en eller anden begrænset energi eller ressource. Det antages at glukose er en vigtig del af denne energi eller ressource. Dette er der mange forskellige data-punkter, der tyder på:  

Alkohol reducerer glukose i hele hjernen og hele kroppen og reducerer tilsvarende mange former for selvkontrol.  

Når selvkontrol svigter er det typisk på tidspunkter på dagen hvor, glukose anvendes mindst effektivt.  

Selvkontrol synes vital for menneskers optimale funktion, b√•de individuelt og kollektivt. Ved at anvende selvkontrol kan folk opfylde deres personlige m√•ls√¶tninger, afst√• fra dysfunktionelle eller skadelige handlinger, overholde sociale normer, spilleregler og landets love, og gennemf√łre andre former for regulering af deres adf√¶rd.

Selvkontrol synes at v√¶re afg√łrende ift. mange forskellige livsomr√•der. Hvilket viser sig ved selvkontrolens indflydelse p√• social popularitet, sundere sociale forhold, bedre skole-pr√¶stationer og bedre psykisk helse, bedre coping f√¶rdigheder, s√•vel som f√¶rre tendenser til problemer med stofafh√¶ngighed. ¬†

Selvkontrol er specielt nyttig ift. opnåelse af samarbejde og harmonisk fællesskab, og er mulighvis udviklet i vores biologiske evolution specielt af hensyn til dette formål. Mennesket er som bekendt et social dyr.  

Glukose omsætning, psykiatri og hjernefunktion

Nyere forskning peger i stigende grad p√• at selvkontrol afh√¶nger af en eller anden begr√¶nset ressource eller energi, hvilket kan ses som en bekr√¶ftelse af den folkelig opfattelse af “viljestyrke”. En enkelt viljes akt synes at opbruge – helt eller delvist – denne ressource, og efterf√łlgende fors√łg p√• selvkontrol bliver tilsvarende reducerede i effektivitet. ¬† Antagelsen af, at selvkontrol afh√¶nger af en begr√¶nset ressource eller energi, er dog indtil videre kun en praktisk metafor. Den pr√¶cise karakter af den energikilde, som kan forklare, hvordan selvkontrol fungerer, er ikke afklaret, og forskere refererer indtil videre til denne ressource i forholdsvis vage og abstrakte termer. ¬†

M√¶ngden og¬† anvendelsen af glukose kan afhj√¶lpe dette og forklare de velbeskrevne m√łnstre af succes og fiasko ift. selvkontrol. Glukose er en afg√łrende integreret del af kroppens energi oms√¶tning og forbruget elle udt√łmmelsen af glukose kunne hj√¶lpe til at teorien om begr√¶nset selvkontrol kunne g√łres mindre metaforisk og mere specifik. ¬†

Der er flere grunde til at glukose b√łr f√• en mere afg√łrende betydning for teorier om selvkontrol end for andre psykologiske teorier: ¬†

1. Forbindelsen mellem glukose oms√¶tning og en r√¶kke psykiatriske lidelser er specielt relevant, n√•r man ser p√• selvkontrol og eksekutive funktioner som en v√¶sentlig faktor i disse lidelser.¬†Selvkontrol teorier for psykiatriske lidelser, har i mods√¶tning til f.eks. social psykologiske teorier et behov for at finde empirisk evidens, der kan forklare den ustabil selvkontrol, de ustabile eksekutive funktioner og de kognitive symptomer, der f√łlger af denne ustabilitet.¬†¬†

Det vil sige forskning,¬† der kan forklare de iagttagede adf√¶rdsm√łnstre: Ego depletion, svigtene selvkontrol og svigtende eksekutive funktioner, der antages at v√¶re √•rsag til depression, personlighedsforstyrrelser, adhd symptomer, misbrug, m.m. ¬†

Derfor m√• selvkontrol-teorier ogs√• kunne forklare de adf√¶rdsm√¶ssige f√¶nomener, der synes at v√¶re resultatet af at en ressource opbruges under ud√łvelsen af selvkontrol. Naturen af denne ressource er derfor et presserende problem, hvilket ikke n√łdvendigvis er tilf√¶ldet for andre teorier om social funktion.

2. Det n√¶ste ang√•r det, som er us√¶dvanligt for selvkontrol (og hvad der muligvis kan forklare hvorfor energiforbrug dukkede op som et centralt sp√łrgsm√•l). Alle hjerneprocesser afh√¶nger af en vist forbrug af energi, men for de fleste processer synes det at v√¶re sm√• og uproblematiske m√¶ngder glukose. F.eks. ang√•r mange teorier om social funktion de automatiske og ubevidste kognitive processer, som gennemf√łres med minimale anstrengelser og med et minimalt forbrug af energi. Selvkontrol er derimod muligvis meget kr√¶vende i forhold til energiforbrug. Seneste forskning tyder p√• at den anstrengende indsats, der pr√¶ger rationelle, intelligente beslutningsprocesser kan udt√łmme de samme ressourcer, der begr√¶nser brugen af selvkontrol. Der kan f.eks. iagttages en reduceret tendens til selvkontrol efter at folk har foretaget mange valg. Der kan v√¶re andre processer, der tilsvarende kr√¶ver store m√¶ngder energi. Af disse synes selvkontrol at v√¶re central, fordi selvkontrol er afg√łrende for en bred vifte af adf√¶rd. ¬†

På et teoretisk niveau antager vi, at selvets eksekutive funktion er dyr i forhold til enegiforbrug og derfor ift. glukose forbrug. Selvet kontrollerer alle kontrollerede processer, er den centrale regulator, beslutningstageren og initiativtager til aktive responser (i modsætning til passive eller automatiske reaktioner).  

Freud antog at civiliseret adf√¶rd var mulig fordi egoet i sin udvikling p√• et eller andet tidspunkt l√¶rte at omdirigere instinktiv energi fra id’et og konvertere det til et super-ego, hvorefter denne energi kunne anvendes til at holde socialt u√łnskede impulser tilbage. Egoet havde ogs√• et forbrug af energi n√•r det fors√łgte at tilpasse adf√¶rden til de modstridende krav fra id, super-ego og omgivende realitet. Uden at skulle genrejse denne antikverede model, kan man forst√• selvkontrol som en vital funktion, som s√¶tter individet i stand til at √¶ndre sin adf√¶rd, s√•dan at den bliver tilpasset sociale normer og s√•dan at langsigtede m√•ls√¶tninger prioriteres p√• bekostning af kortsigtede gevinster. ¬†

Efter Freuds tid svandt interessen for energi-modeller for psykiske funktioner, men de seneste fremskridt i psykologisk forskning er begyndt at integrere psykologiske processer med biologiske, f.eks. hjerne aktivitet, immunfunktion, circadian rytmer, m.m. Man har f.eks. p√•peget at hjernen, der udg√łr 2 % af kropsv√¶gten, st√•r for 20 % af kroppens energiforbrug. Dette afspejler med al sandsynlighed en genetisk selektionsprocess, der har fremmet f√¶rdigheder med et signifikant overlevelsespotentiale. Selvkontrol m√• derfor antages at kunne beskrives i termer af energiforbrug og glukose synes at v√¶re en oplagt kandidat til et fysiologisk substrat for selvkontrol. ¬† ¬†

Glukose og det funktion

Glukose er hjernens br√¶ndstof og hjernens aktiviteter er n√¶sten udelukkende afh√¶ngig af glukose som energikilde. Men mens n√¶sten alle cerebrale funktioner er baseret p√• anvendelsen af glukose, s√• er nogle kognitive processer mere f√łlsomme over for variationer i tilg√¶ngelig glukose. Specifikt synes begr√¶nsninger af glukose at influere mest p√• eksekutive funktioner og adf√¶rdskontrol. ¬†

Bevidst kontrollerede processer kræver mere glukose end andre mere simple, automatiske og mindre anstrengende processer, og de er mere udsatte for svingende eller svigtende resultater, når der er mindre glukose til rådighed, eller når glukose ikke kan anvendes effektivt. På denne måde er anstrengende, kontrollerede, eksekutive processer kvantitativt forskellige fra andre processer ved at de kræver mere energi i form af glukose. Det synes plausibelt at disse kontrollerede processer kræver mere glukose, fordi de på en eller anden måde er kvalitativt forskellige fra andre processer, selv om disse kvalitative forskelle ikke kan specificeres på nuværende tidspunkt.    

En central hypotese i denne teori er at lave glukose niveauer og manglende evne til at transportere glukose til hjernen (dvs. d√•rlig glukose tolerance) burde v√¶re associeret med begr√¶nsninger i selvkontrollen. Omvendt b√łr genskabelse af et optimalt glukose niveau f√łre til forbedringer af selvkontrollen. Dette antager ikke, at der er line√¶r sammenh√¶ng mellem glukose og selvkontrol, s√•dan at en person som, √¶der sig igennem en stor portion slik, vil forvandles til en mester i selvdisciplin i de n√¶rmeste timer. Derimod antages det, at der vil v√¶re en forskel mellem at have utilstr√¶kkeligt glukose og at have nok til optimal selvkontrol funktion. At skaffe sig mere glukose end hvad der er brug for vil ikke medf√łre yderligere forbedringer af ens selvkontrol, men det at skaffe sig nok glukose til at restituere fra en belastet tilstand vil give forbedringer indtil at det optimale niveau er n√•et. ¬† ¬† ¬† ¬†

Metabolisk syndrom og klinisk depression

Det har l√¶nge v√¶ret kendt at depression er relateret til metabolisk syndrom (MeS) eller pre-diabetes. Metabolisk syndrom er den klynge symtomer, som ikke i sig selv er en sygdom, men som angiver en v√¶sentligt √łget risiko for diabetes 2.

Metabolisk syndrom omfatter symptomer som overv√¶gt, forh√łjet blodtryk, insulin-resistens, forh√łjet kolesterol, m.m. ¬† ¬† Inden medicinering med antidepressiv medicin blev almindelig var det kendt at mennesker med depression eller bi-pol√¶r lidelse i h√łjere grad havde problemer som overv√¶gt, forh√łjet blodtryk og diabetet end den √łvrige befolkning. ¬†

Denne viden er siden blevet bestyrket gennem mere systematisk forskning: Man har bla.a. fundet at udbredelsen af klinisk depression (MDD) hos diabetes patienter er to til fire gange s√• h√łj som i den √łvrige befolkning. Omvendt er udbredelsen af diabetes hos deprimerede patienter to til fire gange s√• h√łj som i den √łvrige befolkning. ¬† ¬†

Forskning tyder p√• at depression ikke bare er kausalt relateret til udviklingen af metabolisk syndrom, men ogs√• at metabolisk syndrom kan v√¶re disponerende for depression. For eksempel var ikke-deprimerede individer med metabolisk syndrom dobelt s√• tilb√łjelige til at have f√•et en depression ved en unders√łgelses senere opf√łlgning sammenlignet med ikke-deprimerede personer uden MeS. Dette store overlap mellem MeS og depression tyder p√• at der findes et overlap mellem diagnosernes fysiologiske grundlag. ¬† ¬†

Dette g√•r at det er interessant at se p√• en r√¶kke sp√łrgsm√•l: ¬† ¬†

1) Hvad siger forskningen om dette fysiologiske overlap mellem MeS og depression?    

2) Hvordan skal ¬†man vurdere risikoen hos personer med depression for MeS og senere komplikationer (diabetes, hjertekarsygdom, d√łdelighed). ¬† ¬†

3) Er det n√łdvendigt at √łge opm√¶rksomheden omkring MeS for de personer der lider af depression? ¬† ¬†

4) Hvilken rolle spiller antidepressiv medicin for udviklingen af overvægt og andre forstyrrelser af stofskifte, overvægt, m.m.?        

Samspillet mellem depression og MeS

¬† I en unders√łgelse s√• man p√• sammenh√¶ng mellem depression og metabolisk syndrom. Blandt kvinder fandt man at depression var knyttet til en √łget risiko for at have to MeS komponenter (f.eks. √łget taljm√•l, forh√łjet blodsukker) og en √łget risiko for at opfylde kriterier for MeS. ¬†Man fandt ikke disse sammenh√¶nge for m√¶nd, bortset fra at et √łget taljem√•l var statistisk korreleret med symptomer p√• depression. ¬† ¬†

En anden unders√łgelse s√• p√• hvor meget depressions symptomer kan bruges til at forudsige udviklingen af MeS over en periode p√• ca. 15 √•r. Unders√łgelsen viste at kvinder, som raporterede h√łjere grader af depressive symptomer og oplevelde stressbelastende livsomst√¶ndigheder ogs√• havde en √łget risiko for at udvikle MeS. ¬† ¬† ¬†

 

Kilder:

The Physiology of Willpower: Linking Blood Glucose to Self-Control

Metabolic Syndrome and Major Depressive Disorder: Co-occurrence and Pathophysiologic Overlap

Er det sandt, at sukker forbedrer mental præstation?

Depressive symptoms and stressful life events predict metabolic syndrome among middle-aged women: a comparison of World Health Organization, Adult Treatment Panel III, and International Diabetes Foundation definitions

Relationship between the prevalence of depressive symptoms and metabolic syndrome