Hvad er en emotionel tilstand?

Hvad er forskellen p√• f√łlelser og emotioner?


Mens almindelige mennesker snakker om deres “f√łlelser”, s√• vil psykologer typisk snakke om “emotioner” og om emotionelle tilstande. Men hvad er egentlig forskellen p√• de to begreber?


Den st√łrste forskel er formentlig at man ved at bruge “emotionel” i stedet for “f√łlelsesm√¶ssig” signalerer at man gerne vil v√¶re mere n√łjagtig og faglig i sin formulering. Ordet f√łlelser har ikke nogen klar definition men ang√•r en lang r√¶kke subjektive tilstande og subjektiv oplevelser: Motivation, mening, optimisme, m√¶thed, tr√¶thed og en lang r√¶kke andre tilstande. Videnskabelig psykologi fors√łger at kortl√¶gge disse tilstande i forhold til deres √•rsager (f.eks. oplevelser og tolkninger), deres fysiologiske grundlag (f.eks. stresshormoner, dopamin) og deres virkninger (f.eks. motivation, vurderingstendenser). Man ser p√• vores egen regulering af f√łlelser og regulering af emotionelt motiveret adf√¶rd.

Psykologer ser ogs√• p√•, hvordan vi reagerer emotionelt p√• signaler fra de sociale grupper vi tilh√łrer, og hvordan en stor del af vores sociale liv er reguleret af emotionelle reaktioner p√• sociale signaler. Og selvf√łlgelig ser psykologer p√•, hvordan f√łlelser p√•virker vores relationer og forholdet til de n√¶rmeste personer i vores liv. Og p√• hvordan relationer p√•virker vores f√łlelser.

Hvad er en emotionel tilstand

At kortl√¶gge og forst√• disse forskellige former for f√łlelser kr√¶ver selvf√łlgelig en detaljeret viden om hjernen og nervers fysiologi. Med det kr√¶ver ogs√• en langt mere finkornet terminologi end bare at snakke om negative og positive f√łlelser. Og da man bruger begreber, der¬† ofte er meget abstrakte og (modsat “blodkar”) ikke refererer til noget konkret, der kan iagttages, m√•les og vejes, s√• kr√¶ver det ofte nogle meget klare og pr√¶cise definitioner. De mere precise definitioner kan v√¶re n√łdvendige, hvis man ikke skal misforst√• sig selv og hinanden i de faglige diskussioner. Derfor bruges en r√¶kke mere specifikke og mere tekniske betegnelser: Man snakker om forskellen p√• perception og emotion, selv om begge er involveret n√•r vi reagerer p√• andres adf√¶rd.


Og man kortl√¶gger ogs√• hvilke dele af hjernen, som er involveret i at oms√¶tte signaler fra sanserne til emotionelle tilstande, hormonelle forandringer og emotionel adf√¶rd. Du har sikkert h√łrt om amygdala, som kan reagere p√• faresignaler i de r√• sansedata efterh√•nden som de indl√łber. Hele den neuropsykologiske kortl√¶gning af vores emotionelle reaktioner er vigtig: Det er ikke bare et sp√łrgsm√•l om at kunne pege p√• de relevante hjernestrukturer, men i h√łj grad et sp√łrgm√•l om at forst√• de processer, der f√łrer frem til vores tilstande, oplevelser, motivation og adf√¶rd. Det er f.eks. relevant for at forst√• depression, angst og alkohol- eller stof-afh√¶gighed.¬†

Ved at forst√• disse processer kan vi afg√łre, hvordan man bedst p√•virker processerne, hvis og n√•r det er n√łdvendigt. En s√¶rlig gren af denne forskning er fokuseret p√•, hvordan man ved brug af “psykotrop” medicin (medicin som p√•virker psyken) kan p√•virke emotionelle processer. Antidepressiv medicin er et eksempel p√• dette.

Kognitionsforskning har tilsvarende f√łrt til en god forst√•else af, hvordan vi ved at t√¶nke anderledes kan p√•virke vores emotionelle processer og de f√łlelser, de resulterer i. Dette har f√łrt til udviklingen af kognitiv terapi, som i mange tilf√¶lde er den anbefalede behandling for angst og depression.¬†

Selvkontrol-psykologien er tilsvarende fokuseret på, hvordan vi gennem regulering af vores opmærksomhed kan påvirke vores emotionelle oplevelser, tolkninger, reaktioner, motivation og derigennem påvirke vores adfærd. Denne del af forskningen ser detaljeret på, hvordan og hvor meget vi kan regulere vores reaktioner: Hvad der er grundlaget for og begrænsninger for vores regulering af vores reaktioner. Dette er en del af psykologien, som udvikler sig meget i disse år, og som kan blive en vigtig del af psykologers behandlingsindsats fremover. 

Man kan p√• denne m√•de opdele psykologien for f√łlelser og emotioner i en r√¶kke under-discipliner:

Perceptions-psykologi, hvordan vi sanser fakta og ser den omgivende verden.

Psykiatri, om hvordan medicin påvirker hjerne og psyke.

Indlæringsspykologi, om hvordan vi former vaner og reaktioner ud fra de oplevelser vi har.

Kognitiv psykologi, om hvordan vi gennem tænkning og logiske processer kan have forskellige reaktioner alt efter hvordan vi tænker.

Neuropsykologi, om hvordan forskellige dele af hjernen bidrager med forskellige signaler, der alle indgår i reguleringen af vores tolkninger, vores hormonelle tilstand og vores adfærdsreaktioner. 

Selvkontrol psykologien, om hvordan vores rationelle selvkontrol kan gribe ind i hjernens processer og fremme et bestemt √łnsket resultat gennem h√¶mning, regulering og planl√¶gning af adf√¶rd.¬†

At forstå enhver emotionel reaktion til bunds, kræver altså en detaljeret indsigt i en hel lang række fagligt specialiserede områder.

Hvad er en emotionel tilstand?

¬† ¬† Hvad betyder emotionelle tilstande for os? Hvordan p√•virker de os? Og hvad er vores ansvar og opgaver i vores h√•ndtering af egne emotionelle tilstande?¬†At v√¶re emotionel er noget der definerer menneskets liv p√• jorden. Emotioner og emotionelle tilstande er vigtige for os. F√łlelser motiverer os og pr√¶ger vores tilstand og adf√¶rd. Emotionelle tilstand pr√¶ger os ofte s√• meget, at det kan v√¶re sandt at vi grundl√¶ggende er vores f√łlelser. Men det kan v√¶re vanskeligt at finde gode svar og anvisninger p√• de mange sp√łrgsm√•l som opst√•r i kritiske situationer, hvor vi er st√¶rk p√•virket af emotionelle tilstande og hvor vi kan blive i tvivl om vores rolle og muligheder. ¬† Ringe livskvalitet er selvf√łlgelig ofte af praktisk art, men den er som regel t√¶t fulgt af en ringe eller negativ emotionel¬† livs-oplevelse, med frustration, skuffelser og afsavn. Omvendt kan en h√łj livskvalitet godt v√¶re baseret p√• praktiske forhold, men hvis ikke dette er afspejlet i vores emotionelle oplevelser, s√• t√¶ller det p√• en m√•de slet ikke. Vi er p√• mange m√•der vores f√łlelser og f√łlelser udg√łr p√• mange m√•der det centrale i vores liv.

Emotioner og f√łlelser er ogs√• meget vanskelige at holde styr p√•, forst√•, √¶ndre eller acceptere. B√•de de som vi selv har, og de som mennsker omkring os har. Det er et stort s√¶t f√¶rdigheder, som normalt omtales som “emotionel intelligens”, og som i h√łj grad afg√łr, hvor godt vi fungerer socialt. Det var p√• mange m√•der mere rimeligt at kalde disse f√¶rdigheder for “social intelligens”, for det handler meget om, hvor godt man forst√•r at tage hensyn til andre folks f√łlelser. Eller at p√•virke dem p√• m√•der, som andre oplever positivt.

Emotionel appetit, behov eller √łnske

Vores tilstand skifter efter hvad vores krop har behov for. N√•r vi bliver sultne s√• danner vi let billeder af mad og vi t√¶nker let p√• mad. Der skal n√¶sten ingen til for at vi “ser muligheder” for at f√• noget at spise. S√• vores tilstand er pr√¶get af hvilket behov vi har. Hvad der motiverer os til handling. Og alts√• hvad vi √łnsker at opn√•. ¬† Tilstande, der er drevet af behov for mad eller vand er normalt hverken langvarige eller vigtige for os.¬†Den emotionelle tilstand forbundet med sult er for moderne mennesker som regel banal og hurtigt overst√•et. De fleste har adgang til et k√łleskab og forretninger i n√¶rheden. Men hvis vi √łnsker os resultater, som er vanskeligere at opn√•, vil man ofte opleve langt mere langvarige f√łlelser i forbindelse med dette. N√•r vi arbejder l√¶nge for at n√• et m√•l, vil tilstanden der drives os ogs√• v√¶re mindre banal, pr√¶get af mysterier, opdagelse og fremgang. ¬† Specielt er dette tilf√¶ldet, hvis det vi √łnsker os er en relation til en anden person. Det er s√• n√¶sten ingen ende p√• de f√łlelser og den motivation, der drives os mod vores √łnske. Og der er en helt anderledes detaljeret rigdom af opdagelse og udforskning p√• vores vej. ¬† S√• selv om f√łlelser af sult og f√łlelser af l√¶ngsel har samme slags drivkraft, s√• vil de for os opleves meget forskelligt. ¬† ¬† ¬†

Emotionel intelligens

Konflikter og social friktion er noget som de fleste mennesker helst vil undg√•. I vores moderne verden lever vi t√¶t p√• mange mennesker og specielt lever vi t√¶t p√• mange fremmede mennesker. Der er samtidigt blevet stillet st√łrre og st√łrre krav til, hvordan man skal agere. Og til, hvordan man helst skal have det. Der er ofte krav et krav om at vi er positive og im√łdkommende, f.eks. p√• vores arbejdsplads eller i andre sociale grupper. Man kan ogs√• se p√• sociale medier, hvor vigtigt det er for de fleste at sende positive signaler, f.eks. signaler om hvor godt man klarer sig, og hvor meget overskud og luksus man har. Og man kan ogs√• se, hvor vigtigt det for langt de fleste er, at man ikke viser de negative sider af ens liv. Hvis man skulle tro p√• facebook profiler som en realistisk guide til danksernes liv, s√• var der ikke nogen, der havde nogen sorg, skam eller misundelse. Der var n√¶sten ikke nogen konflikter mellem familemedlemmer eller mellem medarbejderne p√• ens arbejdsplads.

Emotionelt image og sociale medier

¬† S√• man kan med sikkerhed g√• ud fra at vi omhyggeligt fortier de fleste negative oplevelser og det ofte g√łres i et fors√łg p√• at beholde en slags kontrol over vores sociale rolle i forhold til de som kender os. Via de sociale medier er vi alle sammen blevet “image konsulenter” for os selv. Ofte med et godt resultat. Men lige s√• ofte kan det skabe esktra afstand mellem realiter og det som vi viser socialt.

Det mest i√łjnefaldende ved dette m√łnster er hvor ekstremt vigtigt det er for os at holde en bestemt facade og at passe p√• vores sociale roller.

Samme prioritering ligger bag vores h√•ndtering af alle sm√• og store sociale konflikter. De fleste af os hader at skulle gennem konfrontationer, hvor det er klart at vi har modstridende synspunkter, modstridende interesser eller hvor det bliver klart at man bare ikke kan lide hinanden. Vi trives langt bedre, n√•r vi er blandt mennesker som vi har et t√¶t, positivt og afklaret forhold til. Det er faktisk v√¶rd at bem√¶rke at vores n√¶re relationer, f.eks. i familien, ikke beh√łver at v√¶re specielt meget pr√¶get af enighed, harmoni eller sammenfaldende interesser. Det er nok at vi kender hinanden tilstr√¶kkeligt til, at vi ikke er nerv√łse over at skulle en uforudsigelig konflikt igennem.

Men når vi er blandt forholdsvis fremmede personer, f.eks. på vores arbejdsplads, så er vi ekstremt konfliktsky og undgår så vidt muligt at modsætninger kommer klart til udtryk.

Sociale bevidsthed g√łr dig konfliktsky

Det kan m√•ske v√¶re udem√¶rket, at man ikke tit og ofte skal igennem √•bne konflikter. Men faktisk har vi nogenlunde samme undg√•elses adf√¶rd i forhold til uafklarede, men potentielt positive forhold: Vi passer p√•! Og meget tyder p√• at det er langt vigtigere for os at undg√• at noget g√•r galt. Vigtigere end at g√łre brug af lovende chancer for at noget kan g√• godt. Vi s√łrger f√łrst og fremmest for at passe p√• hvad vi har.

Dette sikrer m√•ske en st√łrre forudsigelighed i hvordan en arbejdsplads fungerer. Men det er ikke sikkert at det i virkeligheden er en fordel at vi i s√• h√łj grad gemmer os for hinanden.

Og det er under alle omst√¶ndigheder en ulempe i det √łjeblik at man faktisk har behov for at g√łre noget i samlet flok, n√•r man pludselig har behov for at samarbejde, at lede en gruppe eller afklare en magtkamp. Det er derfor at det kan have stor v√¶rdi at have v√¶ret p√• et “team-building” kursus, hvor man er blevet tvunget ud i lidt ekstreme situationer. Eller har gjort tilsvarende erfaringer i virkelige situationer. Situationer, hvor man s√• faktisk f√•r afklaret virkelige styrkeforhold, virkelige sympatier og virkelige vurderinger af hinanden.

N√•r det er sket er det langt lettere at opbygge tillid til hinanden. P√¶ne facader, forstillelse og h√łflighed kan mange gange v√¶re gode elementer i at f√• hverdagen til at fungere. Men den f√¶lles fiktion man lever med, er samtidig en hindring for at man kan opbygge en st√¶rk tillid. Tillid kr√¶ver altid et reelt, solidt og gennempr√łvet fundament.

Emotionel intelligens er tit beskrevet som evnen til sikker empatisk indlevelse i andres situation eller oplevelse. Men det er ikke nok at man har en god fornemmelse af andre. Det g√łr det lettere at v√¶re tilstr√¶kkeligt h√łflig. Men hvis man ikke samtidig ved, hvorn√•r det er tid at fors√łge at tr√¶nge gennem facaden og unders√łge, om der er noget at bygge et tillidsforhold p√•, s√• har det ikke nogen langsigtet v√¶rdi.

For de fleste mennesker er den store udfordring ikke at kunne v√¶re tilstr√¶kkeligt empatisk. Empatiske evne f√łlger i nogen grad af at v√¶re tilstr√¶kkeligt intelligent. Den virkelige udfordring er for de fleste h√•ndteringen af √•bne konflikter og h√•ndteringen af potentielle konflikter. Hvorn√•r skal man glatte og lade som om der ikke er nogen mods√¶tninger? Hvorn√•r er det bedre eller i hvert fald n√łdvendigt at fremh√¶ve og afklare konfliter?

Den tekniske forståelse af emotioner

Den tekniske forst√•else af f√łlelser eller emotioner er baseret p√• en forst√•else af billeder og den rolle de spiller i t√¶nkning.¬† F√łlelser bruges til at guide vores adf√¶rd. Og mange gange kan det ske helt simpelt og ligetil. Og s√• l√¶gger vi knapt m√¶rke til det. ¬† Men det kan ogs√• v√¶re lang vanskeligere at v√¶lge den rette adf√¶rd. Og her spiller vores f√łlelser og emotioner en afg√łrende rolle. De udtrykker nemlig vores tolkning og opfattelse af en situation. Og det er kombinationen af vores tolkning og den opfattelse tolkningen medf√łrer, der styres hvordan vi er motiveret for handling og hvad vi g√łr. Vores reaktion bygger p√• en emotionel reaktion. ¬† Hvis man venter p√• en caf√© og den man har en aftale med ikke er dukket op, s√• vil man ikke vide hvad man skal t√¶nke eller f√łle. Det er f√łrst n√•r man enten finder ud af en grund eller v√¶lger at tro det har en grund, at man ved:¬† a) hvad man skal f√łle, og b) hvad man derfor skal g√łre.¬† Hvis man f√•r en sms at ens veinde er forsinket og p√• vej, s√• har det √©n effekt p√• ens emtionelle tilstand. Men hvis man ikke h√łrer noget og i stedet v√¶lger at tolke det som at man er blevet br√¶ndt af, s√• har det en helt anden effekt p√• ens tilstand. ¬† ¬† Situationerne er stort set ens, bortset fra ens indre tilstand, ens motivation. Og man har en tendens til at reagere forskelligt efter hvad man tror og t√¶nker. ¬† ¬† ¬† Den tekniske side af det er at man v√¶lger en tolkning, som styrer ens opfattelse. Denne tolkning bygger p√• et billede fra ens erfaring, tidligere situtationer, hvor man f.eks. er blevet “br√¶ndt af”. Hvis man synes at ens nuv√¶rende situation ligner, hvis der er sammenfaldende elementer, s√• kan man v√¶lge denne erfaring som styrebillede for ens opfattelse af situationen. Man tilf√łjer s√• de dele, som man ikke kan se i situationen, men som “passer ind billedet”, ved sammenligning med ens erfaring. ¬† ¬† Og man reagerer derefter som om, man faktiske havde de informationer, som man forholdsvis frit har tilf√łjet fra sine fortidige erfaringer. Hvis det senere viser sig at v√¶re forkert, s√• skifter man b√•de forst√•else, motivation og adf√¶rd. Og viser det sig rigtigt, s√• √łges ens tendens til at brug den samme tolkning senere, n√•r der er en situation, der ligner. ¬† Den kognitive integration af situation med erfaringer, pegende i retning af handle muligheder. Den centrale kognition i en emotionel tilstand udg√łr en triade, der forbinder a) den aktuelle situation med b) en erfaring og derigennem forestl√•r eller antyder en c) handling eller strategi. ¬† ¬† ¬† ¬†

Emotionel regulering

¬† Vi har ofte f√łlelser, som vi oplever positivt. Men det er selvf√łlgelig ikke altid s√•dan. N√•r vi oplever modgang eller tab, s√• vil vores emotionelle tilstand v√¶re pr√¶get af dette. Ofte p√• m√•der, som vi ikke bryder os om, som vi helst ville √¶ndre eller erstatte med en anden oplevelse og tilstand. Indsatsen for at g√łre dette kaldes for emotionel regulering,¬†alts√• vores metoder til at komme i bedre hum√łr, blive mere modige eller holde vores vrede nede, alt efter hvad vi synes at der er behov for. ¬† ¬† Emotionel regulering er vanskelig at praktisere. Eller rettere, der er vanskeligt at f√• de resultater, man sigter efter. Vores emotionelle reaktioner er i h√łj grad styret af instinktive og naturlige reaktioner, som enten er medf√łdte eller som vi har anl√¶g for at l√¶re lynhurtigt og meget effektivt. Det er f.eks. langt lettere at l√¶re at blive bange for slanger end det er at l√¶re at blive bange for huller i t√¶nderne. Ogs√• selv om vi typisk har langt st√łrre risiko for at f√• tandpine end for at blive bidt af en slange. ¬† ¬† S√• vi er oppe imod st√¶rke kr√¶fter og tendenser der ligger dybt i vores natur og som i h√łj grad er “indbygget” i hjernen og medf√łdt i vores reaktionsm√łnstre. Derfor er den eneste virkeligt effektive form for emotionel regulering en indsats, der effektivt forandrer vores livssituation. Vi kan i meget begr√¶nset omfang fortr√¶nge oplevelser af tab. Men det er ved at vi langsomt erstatter vores tab med nye muligheder eller nye relationer at vi effektivt √¶ndrer vores emotionelle oplevelse. ¬† ¬† Det g√¶lder ogs√• hvis opgaver er at komme ud af en depressiv pesimisme. Depressive f√łlelser er i h√łj grad udtryk for en depressiv tilstand af inaktivitet og manglende mestring. Den mest effektive m√•de at h√•ndtere depressive f√łlelser er derfor at man bliver mere aktiv og at man har aktiviteter, som man mestrer. Dette reducerer depressive f√łlelser p√• en m√•de som man ikke kan opn√• ved at fors√łge at √¶ndre sin tankegang eller sine reaktioner. Vejen til at √¶ndre sine f√łlelser g√•r som regel gennem at man √¶ndrer sin virkelighed. ¬† ¬† ¬† ¬†

Den biologiske og tekniske forståelse af en emotionel tilstand

De n√¶vnte lag af forst√•elsen af den emotionelle tilstand, tager udgangspunkt i mennesker adf√¶rd og der deres subjektive oplevelser. Men hvis man vil til bunds i en forst√•else af, hvordan emotionelle tilstande fungerer, hvordan de p√•virker os, hvad deres funktion og nytte er, s√• kr√¶ver det at vi ser p√• dette i et evolutionsperspektiv. Der ligger en lang udviklingsprocess bag den menneskelige hjernes nuv√¶rende udforming og funktion. Desv√¶rre er der ikke nogen manual eller detaljeret dokumentation for de √¶ndringer og forbedringer der er sket gennem den lange evolutionsprocess. Det vil sig at vi ikke umiddelbart kan sige hvorfor hjernen fungerer som den g√łr, og hvorfor vi bliver emotionelt p√•virket p√• den m√•de som kan iagtages. Vi kan slutte os til en del af denne viden, men det er ekstremt vigtigt at vi desuden forholder os til vores evolution√¶re fortid. For eksempel ved at se p√•, hvordan vores emtionelle hjerne og vores f√łlelser ligner andre de vi ser hos andre pattedyr. Og ved at se p√•, hvordan menneskers emotionelle reaktioner er anderledes. Ligheder og variationer af tidlige “versioner” af den menneskelige hjerne kan give os en bedre teknisk og biologisk indsigt i de processer der afg√łr, hvordan vi oplever verden og reagerer p√• situationer vi m√łder. ¬† ¬† ¬†¬†

¬† ¬† En af de mest betydningsfulde forskere p√• dette omr√•de er den amerikanske neuropsykolog og hjerneforsker Joseph¬† LeDoux. Han har skrevet “Den Emotionelle Hjerne” der er et standardv√¶rk for neurospykologien. Han har ogs√• for f√• √•r siden forestl√•et en grundl√¶ggende revision af vores opfattelse af emotioner. Dette forslag er baseret p√• emotionelle tilstandes rolle i overlevelses instinkter og det som LeDoux kalder overlevelseskredsl√łb (se¬†Rethinking the Emotional Brain). I dette perspektive f√•r den emotionelle tilstand en central rolle i varetagelsen af alle reaktioner p√• ricici og muligheder med betydning for overlevelse og forplantning. Dette giver den emotionelle reaktion en central rolle for artens overlevelse og for den evolution√¶re udvikling, der er baseret p√• overlevelse og forplantning. I dette perspektiv er f√łlelses-reaktioner langt mere afg√łrende for biologisk overlevelse en de rationelle kognitive processer, som vi ellers ser som mennesket store fordel i naturen. Denne prioritering af de emotionelle processer i menneskelig funktion svarer m√•ske ogs√• bedre til de mange observationer, hvor meneskelig adf√¶rd synes at v√¶re mere styret af instinkt, emotionel tilstand og emotionelle reaktioner end af de rationelle erkendelser og den tilg√¶ngelige information. ¬† ¬†

Det psykoterapeutiske perspektiv på emotionelle tilstande

Der er ogs√• behov for at forst√• emotionelle tilstande og processer bedre hvis vi √łnsker at kunne g√łre mere for at rette op p√• de former for psykisk sygdom, ¬†der omfatter emotionel dysfunktion. Hvis vi √łnsker et bedre fundament for at kunne behandling psykiske lidelser, s√• har vi behov for en bedre forst√•else af emotionelle processer, de emotionelle hjerne-funktioner, deres udvikling gennem evolutionen og deres indvirkning p√• adf√¶rd, overlevelse og forplantning. En komplet kortl√¶gning af de emotionelle tilstandes biologi vil v√¶re et k√¶mpe fremskridt mod at kunne¬†rette p√• psykisk sygdom, der omfatter dysfunktionelle emotionelle tilstande. Det vil f.eks. sige lidelser som depression, angst, og personlighedsforstyrrelser. Lidelser som tilsammen udg√łr en stor andel af det samlede behandlingsbehov i psykiatrien. ¬† ¬†

Emotionelle tilstandes biologi udg√łr en udfordring p√• vejen frem mod at vi kan behandle de lidelser der omfatter angst (de forskellige angstlidelser, f.eks. social angst, panikangst, ODC, m.m.) og distress (depression, dystymi, bi-polar lidelse). Der er grund til at tro at man kan behandle psykiskelidelser mere effektivt ved at rette behandlingen mod tr√¶k, der giver s√•rbarhed over for grupper af lidelser. ¬† ¬† Barlow har f.eks. foresl√•et at behandlingsindsatsen √¶ndres, s√•dan at man behandler “neuroticisme” (dvs. f√łlsomhed over for negative emotionelle tilstande) i stedet for at fokusere mere sn√¶vert p√• konkrete symptomer og diagnoser. ¬† En del af n√łglen til at udvikle effektive behandlingsmetoder, der kan erstatte medikamentel behandling, er at f√• de grundl√¶ggende funktioner i den emotionelle process bedre belyst, specielt hvordan disse medf√łrer √łget neuroticisme eller √łget f√łlsomhed over for negative oplevelser.