Borderline Impulsivitet [Livskvalitet]

Overskud til langsigtede l√łsninger?

Alle borderline klienter har et liv fuld af svære problemer. Men præcis hvorfor er det sådan? Hvad er forbindelsen mellem denne diagnose og en stærk tendens til af virke som en magnet for vanskelige problemer?

Det viser sig, at forklaringen p√• denne sammenh√¶ng ligger i den m√•de som borderline individer typisk l√łser problemer p√•. Den normale m√•de at l√łse problemer p√• er stort set altid den samme. Man analyserer √•rsager og virkninger, indtil at man ved, hvad den langsigtede l√łsning best√•r i.

Alts√• den l√łsning, som p√• kort sigt kan v√¶re vanskelig at h√•ndtere og f√• p√• plads. Men som p√• lang sigt giver en bedre situation med mange fordele og en lettere hverdag. N√•r man har fundet den bedste langsigtede l√łsning, s√• finder man de n√łdvendige ressourcer til at gennemf√łre den langsigtede l√łsning.¬†

For borderline problemer er situationen anderledes. Borderline problemer er mere grundl√¶ggende og vanskeligere at h√•ndtere end alle andre problemer. En kombination af s√•rbarhed, stress, manglende f√¶rdigheder og ineffektiv hj√¶lp f√łrer til at borderline individer for ofte v√¶lger kortsigtede l√łsninger. Denne grundl√¶ggende tendens til at v√¶lge kortsigtede (og derfor relativt selvdestruktive) l√łsninger over langsigtede l√łsninger udg√łr hovedproblemet i behandling af borderline symptomer. Og forklarer alts√•, hvordan og hvorfor borderline adf√¶rd p√• mystisk vis kan give lange r√¶kker af personlige problemer. Problemer som det ville v√¶re vanskeligt for enhver at l√łse, og som kan synes helt umulige, hvis man har en borderline diagnose.¬†

“Overskud” og personlige ressourcer er n√łglen til at forst√•, hvorfor dette er s√•dan. Kernen i borderline problemer er manglende regulerings-ressourcer og deraf f√łlgende ringe selvkontrol. Borderline individer mangler alts√• de ressourcer, der er n√łdvendige for at gennemf√łre langsigtede l√łsninger. S√• manglende overskud f√łrer ikke bare til, at man synes at livet er sv√¶rt, trist eller smertefuldt. Det f√łrer ogs√• til at man over tid skaber flere og flere vanskelige problemer. Og efterh√•nden oplever sin situation som mere og mere umulig.

Dette har man vidst i en lang periode og mindfulness tr√¶ning er et fors√łg p√• at overvinde disse vanskeligheder. √ėkonomi-modellen for overskud er et forslag til en bedre forst√•else af denne udfordring og et redskab til en bedre h√•ndtering af denne situation. Men lad os starte ved begyndelsen.¬†

Borderline og livskvalitet

Der er mange forskellige problemer forbundet med at have borderline adf√¶rd og en borderline diagnose. Der er mange af disse problemer, der har en direkte indflydelse p√• den personlige livskvalitet. Det vil sige problemer, som direkte f√łrer til lidelse. Enten i form af √łget s√•rbarhed¬†og emotionelle smerter. Eller i form af en tendens til adf√¶rd som g√łr ens personlige problemer v√¶rre. Det sidste kan v√¶re specielt pinefuldt, fordi det kan give en delvis korrekt oplevelse af, at ens negative oplevelser eller negative situation er resultat af ens egne fejl og mere eller mindre ens eget ansvar. Dette er en meget ensom og isoleret m√•de at opfatte vanskeligheder p√•.

Det at man forst√•r hvorfor og hvordan dette sker, er derfor en vigtig m√•ls√¶tning.¬† Det er en foruds√¶tning for at man kan reducere sine lidelser og langsomt g√łre sin livskvalitet bedre. Og den vigtigste n√łgle til at forst√• dette er at forst√•, hvordan og hvorfor man kan blive mere tilb√łjelig til at have kortsigtet og selvdestruktiv impulsiv adf√¶rd.¬†

borderline vise sind

Kortsigtet adfærd

Det “vise sind” er en kombination af god planl√¶gning og en god f√łlelsesm√¶ssig forst√•else af sig selv. Et grundl√¶ggende problem for mennesker med borderline diagnosen er en st√¶rk tendens til at v√¶lge kortsigtede l√łsninger. Dette skyldes typisk at der er et st√¶rkt fokus p√• den emotionelle opfattelse af sig selv og egen situation.

Dette er en tendens, der afspejler nogle helt grundl√¶ggende ting ved hjernens m√•de at h√•ndtere vanskelige situationer: Det er i krise situation ofte n√łdvendigt at v√¶lge mellem en kortsigtet eller en langsigtet l√łsning p√• en konflikt eller krise. Og det er sj√¶ldent s√¶rlig klart, hvad der er bedst. Og for mennesker med borderline¬†tr√¶k er det ekstra vanskeligt.

Der findes en solid neuropsykologisk forklaring på, at det er sådan: Limbisk dominans. Og det er et problem, man kan overvinde, hvis man får behandling, hjælp og træning. F.eks. i form af mindfulness træning.

Denne tr√¶ning er faktisk en central og afg√łrende m√•ls√¶tning i DAT-behandling og andre effektive behandlingsmetoder. En vigtig del af god behandling er derfor rettet mod at opn√• f√¶rdigheder i bedre kriseh√•ndtering og metoder til kriseh√•ndtering. Metoder og f√¶rdigheder,¬† som er mindre kortsigtede og ikke har s√• mange selvdestruktive elementer.¬†

Krisehåndtering

God kriseh√•ndtering giver nogle gange en mulighed for at rette en smule op p√• en uheldig situation. Det g√¶lder f.eks. hvis man har sagt eller gjort noget som andre med rette er utilfredse med. S√• hvor tit er man i stand til at h√•ndtere denne situation bedst muligt? Og hvor tit er man tilb√łjelig til at g√łre en d√•rlig situation v√¶rre ved at h√•ndtere sine fejltagelser kortsigtet og med fokus p√• ens egne f√łlelser?

bordeline impulsiv

Hvis man har sagt noget s√•rende, kan det v√¶re en mulighed for at tage andres f√łlelser alvorligt, indr√łmme sine fejl, tage ansvar for, det man har gjort, undskylde og bede om tilgivelse. Stort set alle disse forskellige elementer at kriseh√•ndtering kr√¶ver, at man kan t√¶nke langsigtet: Ingen af disse trin er rare at skulle gennemf√łre. Og ingen af dem er uden risiko for, at man enten bliver s√•ret eller g√łr skaden v√¶rre.


Man “burde” kun have den slags f√łlelser, der kan motivere og st√łtte √©n til at g√łre ting, som er fornuftige og som bidrager til at man har et godt socialt netv√¶rk. Burde! Desv√¶rre har vi de f√łlelser, vi har. Ogs√• selv om de mange gange motiverer os til at g√łre ting, som giver os store tab p√• lang sigt. Enten konkret, som udgifter, eller socialt i form af brudte relationer og reduceret tillid.

Men bedre krisehåndtering kan læres og trænes. Og det bliver lettere efterhånden som man bliver bedre til at tænke langsigtet. 

Emotionel læring 

Det er ofte vanskeligt at l√¶re at h√•ndtere f√łlelsesm√¶ssige situationer. Det er grundl√¶ggende fordi disse altid er dobbelt udfordrende: Vi har en objektivt problem – f.eks. en uenighed eller en interessekonflikt – og et subjektivt problem: Vores f√łlelsesm√¶ssige reaktion. Vores f√łlelser g√łr det vanskeligt at se situationen klart og h√•ndtere det objektive problem effektivt. Vores f√łlelser farver vores vurderinger og motiverer os i retning af bestemte l√łsninger. Og disse l√łsninger er som regel b√•de gode p√• kort sigt og meget d√•rlige p√• lang sigt. Det er som regel s√•dan, fordi vores f√łlelsesm√¶ssige reaktioner kun er p√•virkede af den kortsigtede gevinst. S√• vores f√łlelsesreaktioner kan let g√łre en r√¶kke vanskelige situationer endnu mere vanskelige.


Dette problem bliver v√¶rre, hvis man har st√¶rke emotionelle reaktioner p√• det man oplever.¬† Og det bliver vanskeligere at l√¶re en bedre h√•ndtering, hvis man ikke har tilstr√¶kkelig udholdenhed til at fors√łge de mere langsigtede l√łsninger en gang imellem. Uden at have erfaringer for at det betaler sig at arbejde for en langsigtet l√łsning, vil det ikke rigtigt f√łles som om man har noget alternativ til at v√¶lge en kortsigtet l√łsning.¬†

At blive i processen

I terapi snakker man nogle gange om “at blive i processen”. Alts√• f.eks. hvis det er sv√¶rt at snakke om en oplevelse, hvis man bliver meget oprevet af bare at t√¶nke p√• en situation. Hvis man har det s√•dan vil man ofte √łnske at afslutte tilstanden, men det er terapeutens rolle at fors√łge at f√• klienten til at holde ud, tolerere oplevelsen og l√¶re mere om hvordan tilstanden udvikler sig. Ofte er traumatiske oplevelser knap s√• truende, n√•r man har v√¶nnet sig til dem. Ofte kan man f√• et andet perspektiv p√• sine oplevelser, hvis man forholder sig til dem lidt l√¶ngere af gangen og begynder at se n√¶rmere p√• situationens detaljer. Det kaldes at blive i processen og det f√łrer dels til de-sensitivisering, men ogs√• til en erfaring for hvordan man bliver bedre til at h√•ndtere sig selv, n√•r man er meget oprevet og emotionelt p√•virket.

Hvordan håndterer man en borderline krise?

S√• hvordan h√•ndterer man en borderline situation eller borderline krise?¬† En bedre forst√•else af det langsigtede perspektiv er afg√łrende. Men det er ogs√• afg√łrende at f√• en bedre forst√•else af, hvordan man s√łrger for at have tilstr√¶kkelige regulerings ressourcer, til at man bliver i stand til at realisere en god plan for h√•ndtering af en krise.¬†

Der er nemlig meget, der tyder p√• at manglende overskud og manglende opm√¶rksomhed p√• muligheder for positiv h√•ndtering ofte er √•rsagen til at selvdestruktive l√łsninger v√¶lges.¬†

Den vigtigste forskel p√• l√łsninger er tidsfordelingen af problemer. D√•rlige l√łsninger giver fordele p√• kort sigt og problemer p√• lang sigt. Gode l√łsninger giver ulemper p√• kort sigt, men har fordele p√• lang sigt. Den slags l√łsninger er bedre. Men det kr√¶ver mere overskud at gennemf√łre en l√łsning, der ikke giver hurtige positive resultater. Det er letter at g√łre noget, der hurtigt f√łrer til lettelse og lindring, ogs√• selv om det p√• lang sigt er en d√•rlig id√©.¬†

Derfor er det vigtigt at vide hvordan de langsigtede l√łsninger ser ud, og hvad man skal g√łre for at gennemf√łre dem. Men det er kun meget sj√¶ldent at mangel p√• denne viden er et problem. I langt de fleste krisesituationer er problemet at man mangler overskud til at v√¶lge og gennemf√łre en langsigtet l√łsning.¬†

Den prim√¶re og vigtigste n√łgle til bedre livskvalitet er derfor at man bliver bedre til at administrere ‚Äúoverskud‚ÄĚ og de ressourcer, der er n√łdvendige for at man i flere tilf√¶lde v√¶lger gode langsigtede l√łsninger uden selvdestruktive bivirkninger.¬†

N√•r man har tilstr√¶kkeligt overskud bliver det lettere at acceptere smerter, frustrationer og lidelser p√• kort sigt, mens man gennemf√łrer l√łsninger, der kan give forbedringer og √łget livskvalitet. Det giver ogs√• en reduceret bevidsthed om at man selv er en ‚Äúidiot‚ÄĚ og andre negative selvopfattelser, der knytter sig til valget af kortsigtede l√łsninger.¬†

At have en terapeut til at st√łtte √©n, mens man gennemf√łrer den slags forandringer er selvf√łlgelig en stor fordel. Men det er noget man over tid kan l√¶re at g√łre i alle de situationer, som man oplever som vanskelige. Det kr√¶ver erfaring, overvindelse og selvkontrol, men det er sv√¶rt at l√¶re, hvis man n√¶rmest ingen erfaring har og hvis ens selvkontrol er sv√¶kket.

 

Borderline Symptomer

Der er to forskellige m√•der at opregne borderline symptomer p√•. Den ene er relateret til diagnostik og benytter en r√¶kke kriterier, der skal opfyldes, for at man kan stille diagnosen. Disse kriterier er angivet i WHO’s internationale manual for klassifikation af sygdomme, ICD-11.

Kriterierne for diagnosen i ICD-11 er valgt ud fra et √łnske om at opn√• en d√¶kkende, meningsfuld, nogenlunde komplet og brugbar opfattelse af lidelsen. Alts√• en r√¶kke tr√¶k og symptomer, der er v√¶sentlige i oplevelsen som patient, som er vigtige for hvor godt eller d√•rligt man fungerer, som angiver hvilke symptomer, der er vigtige at s√¶tte ind over for og som kan give grundlag for en f√¶lles opfattelse mellem patient og psykolog.

Dette er der ikke noget galt i, men det er ikke sikkert at dette er den bedste og mest sikre metode til at ‘sortere’ mellem de som faktisk har borderline personlighedsforstyrrelse og de, som bare en krise med alvorlige problemer og selvdestruktive reaktioner.

De symptomer, som udg√łr diagnostiske kriterier er f.eks.:

  • Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
  • Stridbarhed, is√¶r ved impulskonfrontation
  • Affektlabilitet, eksplosivitet
  • Manglende udholdenhed
  • Ustabilt og lunefuldt hum√łr
  • Forstyrret eller usikker identitetsforstyrrelse
  • Tendens til intense og ustabile forhold til andre
  • Udtalt tendens til at undg√• at blive ladt alene
  • Tendens til selvdestruktivitet
  • Kronisk tomhedsf√łlelse

Test for borderline og borderline symptomer

Den anden m√•de at se p√• borderline symptomer p√• er ved at gennemf√łre en egentlig test. Den mest anvendte test er PAI-BOR, der er udviklet med henblik p√• at g√łre en diagnose s√• sikker som muligt. Dette er en anden m√•ls√¶tning end f.eks. at give s√• n√łjagtigt og detaljeret indblik i borderline lidelsens udtryk i den enkelte patient. Eller i den samlede gruppe af patienter.

I stedet for at g√łre billedet n√łjagtigt og komplet, har man i stedet fors√łgt at skabe stor kontrast mellem borderline patienter og sunde mennesker. Det g√łres ved at teste for tr√¶k, hvor borderline patienter og raske ligner hinanden mindst muligt. Man er alts√• startet med en r√¶kke svar p√• sp√łrgsm√•let: P√• hvilke punkter er borderline patienter og andre mest forskellige?

Dette har resulteret i en list over en r√¶kke tr√¶k, hvor de fleste borderline patienter vil udvise mest mulig kontrast til andre mennesker. Et eksempel kan v√¶re sp√łrgsm√•l ang√•ende oplevelsen af en sikker identitet. Her vil borderline patienter ofte svare negativt og angive, at de har en svingende eller usikker opfattelse af deres egen identitet. Alts√• en svag “jeg-f√łlelse” eller et usikkert “selvbillede”.

Mens mennesker, der er raske, lider af sorg eller af depression i langt mindre grad vil angive tendenser til en usikker identitet. Sp√łrgsm√•l af denne art kan alts√• angive, hvor meget man “ligner” borderline patienter og hvor megen man “ligner” raske mennesker.

Et andet eksempel er tendenser til selvskade. Problemer med selvskadende adf√¶rd er ‘karakteristisk’ for borderline lidelsen. Den type problemer er alts√• et andet punkt hvor borderline patienter afviger fra raske mennesker specielt meget. Og derfor er den slags problemer brugbare som m√•lestok for hvor om man b√łr sorteres til eller fra i gruppen, der f√•r borderline personlighedsforstyrrelse som diagnose. Eller retttere diagnosen ’emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse’, som er den korrekte formelle betegnelse i de moderne diagnosesystemer.

I forige afsnit kan du se et billede med lav kontrast. Et billede med lav kontrast er godt til at vise detaljer og sammenh√¶ng. Her (ovenfor) kan du se det samme billede men, med en st√¶rkt √łget kontrast. Der er opn√•et ved st√łrre kontrast ved at g√łre de lyse dele af billedet lysere og de m√łrke dele m√łrkere. Alts√• √łget ulighed mellem lyse og m√łrke dele. Dette fremh√¶ver selvf√łlgelig forskelle mellem skygger og belyste omr√•der. Og svarer derfor mere til en belysning fra √©t punkt, mens den lave kontrast svarer mere til en ligelig belysning fra alle sider.

Tilsvarende er de sp√łrgsm√•l, som bruges i PAI-BOR test for borderline udvalgt, fordi de fremh√¶ver forskelle og skaber tydelige kontraster mellem velfungerende mennesker og de, som har borderline tr√¶k og symptomer.

Ved test for borderline lidelsen skelner man mellem fire typer af problemer, der netop er gode til at skabe kontrast:

  • Affektiv ustabilitet
  • Identitetsproblemer
  • Negative forhold
  • Selvskade

Affektiv ustabilitet er tendensen til at miste kontrollen over sine f√łlelser. Ikke n√łdvendigvis i den forstand, at man kommer til at g√łre noget, som er farligt, f√łrer til skandale eller er meget dyrt. Man skal mere opfatte det som en opg√łrelse over, hvor tit man f√łlger en plan, g√łr hvad der forventes, hvad man har brug for at g√łre eller, hvad der er sundt. I mods√¶tning til hvor tit man tilpasser sin adf√¶rd alt efter ens hum√łr, hvad andre siger eller g√łr, ens reaktioner, eller om man synes man ‘tr√¶nger til at fork√¶le sig selv’. Eller for at fors√łge at rette lidt op p√• d√•rligt hum√łr. Hvis man ofte f√łlger sine f√łlelser i sin adf√¶rd, s√• er det et tegn p√• at ens reaktioner er st√łrre og mere voldsomme end for gennemsnittet af befolkningen.

Disse tr√¶k angiver tilsammen, om man er mere styret af sine f√łlelser, end mennesker normalt er. Det er ikke i sig selv et problem at man f√łlger sine f√łlelser. Men hvis man har meget ekstreme og meget negative f√łlelser, s√• kan det f√łre til selvskade, selvmordsfors√łg og andre alvorlige problemer. Det kan ogs√• g√łre en mere s√•rbar over for misbrug af alkhol og stoffer.¬†

Dette bliver selvf√łlgelig tydeligere, hvis man ofte har ekstreme reaktioner, p√• ting som andre ikke reagerer meget p√•. Hvis man f.eks. kan f√• ‘√łdelagt’ en hel lang dag, fordi nogen har sagt noget negativt om ens adf√¶rd, indsats, udseende eller andet. En konstant modtagelighed for kritik og efterf√łlgende selvkritik er et typisk tegn p√• affektiv ustabilitet.

Du kan læse mere om disse træk i en artikel om Borderline test med PAI-BOR 

Impulsivitet og Borderline diagnosen

Stort set alle borderline tr√¶k kan forst√•s som udtryk for en utilstr√¶kkelig impulskontrol. Enten i form af manglende kontrol over impulser, der “tr√¶kker opm√¶rksomhed” og dermed kan forstyrre andre processer. Eller i form af impulser, der hindrer en √łnsket regulering af affekt eller emotionelle reaktioner.¬†

Denne inddeling i opm√¶rksomheds-regulering og affektiv regulering er parallel til en anatomisk inddeling hvor lateral pfc og orbitofrontal pfc (vmPFC) har vist sig at varetage forskellige opgaver. Dette er blevet afd√¶kket i dyreforskning med primater: Skader p√• lateral pfc f√łrer til manglende impulskontrol i forbindelse med opgaver, der kr√¶ver opm√¶rksomheds-regulering (Dias et al, 1996, Stefanacci and Amaral, 2002) . Skader p√• orbital frontal kortex (OFC) f√łrer derimod til tab af h√¶mmende kontrol over affektive processer (Izquirdo et. al, 2005).

Det er forskning af denne art, som har f√łrt til den opfattelse at pfc-funktion i grove tr√¶k kan inddeles i opm√¶rksomheds-regulering og affektiv/social regulering. Alts√• p√• den ene side regulering, der styrer kognitive processer som f.eks.¬† t√¶nkning, koncentration, indl√¶ring og planl√¶gning. Og p√• den anden side regulering, der har automatiske affektive / f√łlelses reaktioner, som sit omr√•de. Alts√• alle de former for regulering, der kan h√¶mme udviklingen af en f√łlelses-reaktion, kan fortr√¶nge en f√łlelses-reaktion eller kan erstatte den adf√¶rdsm√¶ssige konsekvens af en reaktion, s√•dan at man ikke skaber u√łnskede konflikter. Dette kan selvf√łlgelig tjene til at man har f√¶rre u√łnskede emotionelle tilstande, men form√•let er formentlig oftest at man ikke skaber sociale konflikter, ved at reagere p√• m√•der som er socialt upassende, f.eks. ved at v√¶re for selvcentrerede.¬†

Hidtil har man overvejende diagnosticeret reduktioner i opm√¶rksomheds-regulering som ADHD og reduktioner i affektiv regulering som borderline. Det har dog vist sig at adhd-patienter ofte har begge former for symptomer og at man derfor b√łr v√¶re opm√¶rksom p√• begge typer symptomer ved diagnosticering.

 

√ėkonomi-modellen for selvkontrol

 

√ėkonomi modellen for selvkontrol er en m√•de at forst√• mugligheder og begr√¶nsninger i forhold til selvkontrol. Denne model giver bedre muligheder for at prioritere, bugetere og forbedre sin selvkontrol-√łkonomi.

√ėkonomi modellen for selvkontrol kan bruges til at forklare hvordan og hvorfor en person udviser borderline symptomer. Men det er en forst√•else, som is√¶r er nytttig til at organisere, hvordan man skal reducere sine borderline symptomer og hvordan man skal prioritere forskellige terapeutiske m√•ls√¶tninger.

Et afg√łrende fremskridt i behandling af borderline er, at man skelner mellem opgaver, der forbruger selvkontrol ressourcer og opgaver, der p√• lang sigt kan √łge m√¶ngden af selvkontrol ressourcer. Alts√• om en opgave mest er forbrug af selvkontrol eller om den samtidig er en investering i √łget selvkontrol.

Hvis man f.eks. bruger ressourcer p√• at h√•ndtere kritik bedre, s√• er dette forbrug. Denne vurdering bygger p√•, at der ikke er udsigt til at opgaven bliver lettere med tiden eller at bedre h√•ndtering af kritik kan f√łre til flere ressourcer.¬†

Hvis man f.eks. bruger ressourcer p√• at oml√¶gge sit s√łvnm√łnster, kan dette betragtes om en investering. Denne vurdering bygger p√•, at et mere fornuftigt s√łvnm√łnster giver et bedre dagligt budget for selvkontrol. Ens selvkontrol ressourcer kommer alts√• tilbage, fordi de er brugt p√• noget, der er afg√łrende for ens selvkontrol ressourcer.¬†

Dette er ikke en vurdering folk normalt foretager. Mest fordi der ofte er meget lidt folk kan g√łre for at skaffe sig flere selvkontrol ressourcer. Dels ved almindelige mennesker ofte ikke nok om sagen, dels er deres selvkontrol ofte tilstr√¶kkelig for h√•ndtering af deres situation.

Men den st√łrste forskel er i virkeligheden m√•ske, at de ikke har f√•et adf√¶rdsm√łnstre som systematisk underminerer deres daglige kapacitet for selvkontrol: De har ikke et uhensigtsm√¶ssigt misbrug af alkohol og stoffer. De har et normalt s√łvnm√łnster. De har en normal glukose oms√¶tning. De har en normal daglig stressbelastning. De har en normalt niveau af¬† sociale konflikter.¬†

Folk der har en borderline diagnose vil typisk have en afvigende situation p√• flere af disse punkter.¬†Disse afvigende punkter udg√łr lavth√¶ngende frugt i forhold til at opn√• forbedringer af selvkontrol og selvkontrol ressourcer! Det er disse forhold, som investeringer af ressourcer b√łr fokuseres p√•.

Specifikt b√łr indsatsen fokuseres, p√• opgaver:

  • Der er kr√¶vende i forhold til selvkontrol
  • Sigter p√• √¶ndringer, der kan √łge den daglige kapacitet for selvkontrol
  • Eller kan reducerer det daglige behov for selvkontrol
  • Eller kan reducere adf√¶rd og forhold, der forbruger af den disponible sum selvkontrol ressourcer

Den adf√¶rd og de forhold, der reducerer den disponible kapacitet for selvkontrol er ofte ogs√• et resultat af d√•rlig selvkontrol. Men dette er ikke pointen. Pointen er at der er et potentiale for at √łge den daglige kapacitet eller det daglige disponible budget for selvkontrol.¬†

Dette er langt mere tilf√¶ldet for personer med en borderline diagnose, fordi mange af de “investerings muligheder” (ting der kan g√łres bedre) er resultatet af ringe selvkontrol. De er typisk opst√•et som resultat af en prioritering af kortsigtede gevinster og uden hensyn til de langsigtede konsekvenser. Man b√łr derfor forvente at finde flere opgaver, der har potentiale til at √łge det daglige selvkontrol-budget, for folk der har d√•rlig selvkontrol.¬†

Prioritering af terapeutiske målsætninger

√ėkonomi-modellen kan alts√• bruges til at prioritere mellem terapeutiske m√•ls√¶tninger. Hvis akut selvmordadf√¶rd ikke er problem, vil der v√¶re en r√¶kke forskellige m√•ls√¶tninger, der hver kan synes vigtigt at prioritere. √ėkonomi-modellen hj√¶lper til at prioritere disse m√•ls√¶tninger ved at stille f√łlgend sp√łrgsm√•l:

1) Hvilken målsætning er mindst krævende at få succes med?

2) Hvilken m√•ls√¶tning vil f√łre til st√łrst forbedring af balancen mellem kr√¶vende opgaver og det aktuelle personlige overskud til at h√•ndtere den slags opgaver.

Denne m√•de at prioritere p√•, vil g√łre det lettere at opn√• resultater i starten af processen og dermed g√łre det mere sandsynligt at de mere vanskelige m√•ls√¶tninger senere kan realiseres.

√ėkonomimodellen bygger p√• opfattelsen af emotionel regulering og andre former for selvkontrol som noget, der afh√¶nger af en begr√¶nset ressource. En r√¶kke unders√łgelser har vist at vores selvkontrol er begr√¶nset og at dette kan forklare skift og √¶ndringer i vores kapacitet for selvkontrol og regulering. Se. f.eks. Beslutningstr√¶thed og Ego Depletion.

 

Kilder:

Dias R, Robbins TW, Roberts AC (1996). Dissociation in prefrontal cortex of affective and attentional shifts. Nature 380: 69‚Äď72.


Izquierdo A, Suda RK, Murray EA (2005). Comparison of the effects of bilateral orbital prefrontal cortex lesions and amygdala lesions on emotional responses in rhesus monkeys. J Neurosci 25: 8534‚Äď8542.


Stefanacci L, Amaral DG (2002). Some observations on cortical inputs to the macaque monkey amygdala: an anterograde tracing study. J Comp Neurol 451: 301‚Äď323.